Mellemøst-eksperts bud på den nærmeste fremtid i regionen

Den nærmeste fremtid i mellemøsten står på blodig infight og krig flere steder. Det vurderer Mellemøst-eksperten Barry Rubin. Den garvede kender af regionen er realist til benet og har advaret omkring udviklingen i Mellemøsten i en menneskealder.

Her er hans "spådomme" omkring 2013 (senest 2014) i konfliktbæltet:

"If 2011 was the year of the Arab Spring, 2013 looks to be the year of the Arab Fall.  The hopes of quick, easy democracy have already been eclipsed by the rise of radical Islamist groups, which are no less extreme for coming to power through elections."...

"Three events that might not make it into 2013—they could take until 2014–but whose signs will be increasingly visible, are:
–The end of the Syrian civil war with the overthrow of the Bashar al-Asad regime and the coming to power of a rebel coalition dominated by the Muslim Brotherhood and Salafists.
–An economic crisis in Egypt that will drive the Brotherhood regime—and simultaneously give it an excuse—toward greater extremism, a crackdown on dissidents, and a growing hysteria against the United States and Israel.
–Iran obtaining nuclear weapons or being attacked by Israel.
In Libya, though, things may move more quickly. There, in contrast to Egypt and Tunisia, there is no Islamist regime to appease the Salafists or keep them under control. The killing of four Americans in Benghazi seems like a prelude to a new Libyan civil war. Radical Islamists, with support from some of the armed militias that did or did not join the country’s army, try to overthrow what they see as a Western puppet regime despite its winning an election."

Han kommer ikke ind på Libanon i denne omgang, der igen har truslerne om en borgerkrig hængende over hovedet med Syriens kollaps.

 Barry Rubin vurderer i en anden artikel, at intet står i vejen i forhold til en islamisering af Egypten - heller ikke hæren: En udrensning er i gang, hvor broderskabets folk stille og roligt listes i nøglepositioner i både hæren, ved domstolene, samt på det i store dele af den muslimske verden toneangivende islamiske universitet, Al-Azhar .

Det Islamiske Broderskab har masser af tålmodighed, ved de skal være forsigtige, men målet er stadigvæk en fundamentalistisk shariastat og midlet en islamisk revolution:

De første spæde skridt af denne revolution kan allerede ses i forhandlingerne og det nuværende udkast til Egyptens nye forfatning:

The media, or at least a large part of it, is tamed. The draft constitution written by the Brotherhood and Salafists allows the government to shut down any newspaper or television station by decree. The courts are made impotent and judges replaced. Mursi’s decree said he could ignore any court decision.

At a November 18 press conference, a few days before Mursi issued his decree, the leading secular-oriented representatives in the constitution-writing constituent assembly resigned, charging the new document would enshrine Sharia law. The problem was not the statement in Article 2 about Sharia being the main source of Egyptian legislation but rather later provisions making it clear that Islamist-controlled institutions would interpret precisely what that mean

Han understreger, at denne revolution, som i Iran, vil gøre skelnen mellem moderate og fundamentalistiske muslimer irrelevant:

 Many clerics are not moderate but most are not systematic Islamists. Soon they will be or at least talk as if they were. Revolutionary Islamism will become in Egypt merely normative Islam. Thus is the endless debate in the West about the nature of Islam — religion of peace or religion of terrorism? — short-circuited and made even more irrelevant. The real power is not what the texts say but who interprets them. And the Islamists will do the interpreting. Amr Moussa, former foreign minister and Arab League secretary-general, said the new constitution would bring disaster for Egypt. Abdel Meguid called this combination “Taliban-like.”

Her følger nogle hovedpointer opsummeret: Moderate/verdslige og andre dissidenter er for fragmenterede og uden pondus økonomisk og ikke-voldelige. De har ikke en chance. Salafisterne er utålmodige og klar til at slå ned på alt ikke-islamisk med brutal magt og vil ifølge Rubins vurdering få lov til at angribe kvinder uden slør, kristne uden indgreb.

Hæren er det eneste, der kan standse islamiseringen, men hæren har udviklet sig til et stort økonomisk foretagende med egne landbrug, fabrikker og ejendomsinvesteringer. Ifølge Rubin er hæren primært interesseret i at beskytte dets økonomiske interesser og viste omvendt under det såkaldte arabiske forår, at den ikke var interesseret i at skyde på det egyptiske folk. Hæren foretrækker at bevare dens popularitet og økonomiske magt, så rører islamisterne ikke ved hærens økonomiske status vil den næppe gøre, som hæren gjorde i Algeriet for omkring 20 år siden, nemlig stoppede en islamisk regering.

Det muslimske broderskabs prioritet i nærmeste fremtid er heller ikke at rasle med sablen i forhold til Israel, selv om de ikke ligefrem vil bede Hamas om at holde sig på måtten:

 For the time being, however, as indicated by the ceasefire, Egypt’s new regime doesn’t want a conflict either. Consolidating its power within the country and creating a new order that will last for decades is a big task. All the institutions must be transformed, a constitution finalized and adopted, billions of dollars of foreign aid begged, oppositions tamed. As an indication, the radical nationalist regime in the 1950s spent three years at that task before turning toward an attempt to dominate the region.

Patience and practical sense of how to proceed to accomplish radical objectives should not be mistaken for moderation. The Middle East will still be there to Islamize, Israel will be there to destroy, and American influence will be there to eliminate when Mursi is ready.

Følg Barry Rubins dækning af mellemøsten på Pajamas Media, en dækning du ikke finder i samme realistiske kvalitet andre steder, da området stort aldrig ses som "tingen i sig selv", men som "tingen for os" vesterlændinge, altså farvet af de lyserøde briller, der antager at bag ethvert ønske om at fjerne diktatorer gemmer sig drømmen om demokrati.

Eller som han udtrykker det selv:

As an Israeli, I often find it’s much easier to talk with Turks, Iranians and Arabs because we are on the same page – especially in private – about understanding the reality of the region compared to the fantasies often held in Western academic, media and governmental circles.

Hamas leder Ismail Haniya bekræfter, at Israel skal udslettes

Hvad massemedierne ikke synes er værd at rapportere - Hamas er 100 procent dedikeret til udslettelsen af Israel, og er kun midlertidigt nødtvunget til at acceptere "besættelsen" af Palæstina fra Jordanfloden til Middelhavet:

Min oversættelse af nøglebudskaber i talen:

"Til dem der tror, at Hamas har trukket sig fra linjen med (væbnet) modstand og har trukket sig fra konfrontation med fjenden. I dag siger vi klart og utvetydigt - den væbnede modstand og kamp er vores strategiske valg og vej til at befri Palæstina fra Middelhavet til Jordanfloden.(...)
Hamas vil føre intifada efter intifada indtil Palæstina helt og aldeles er befriet(...)
Hamas' principper er ufravigelige og står ikke til forhandling. Palæstina er Palæstina i dets helhed fra floden til havet, der vil ikke blive afgivet en tomme af Palæstina."

Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad ikke en tomme mellem Jordanfloden og Middelhavet betyder, så døm selv ud fra kortet:

Ingen julefred til Israel fra Ritzau

Israel får endnu en dæmoniserende omgang med vinkeljernet hos Ritzau - Det skyldes, at Avigdor Lieberman, den israelske udenrigsminister, er kommer til at sige hans ærlige mening, nemlig at Palæstinenserne ikke reelt ønsker fred og derfor er det også meningsløst at forhandle om fred de kommende ti år, også på den baggrund, at vi skal se, i hvilken retning vinden blæser oven på det arabiske forår.

Men vinklen er helt klar i Ritzaus artikel -  Israel afviser fred. Hvad med palæstinensere (eller Palæstina) vil udslette Israel? Er det en vinkel vi nogensinde kommer til at se?

DR kører for eksempel overskriften "Israel afviser fred med Palæstina". Det er svært at gætte den autentiske Ritzau-overskrift. Men uanset hvad er vinklen, at det er Israel og Lieberman, der ikke ønsker fred.

Og det er slet ikke, hvad han sagde. Det han sagde var,  at Palæstinenserne ikke ønsker fred, og det er ikke realistisk med fred de næste ti år:

"While Israel proved in its peace treaties with Jordan and Egypt – the latter of which entailed uprooting settlements – that Jewish communities beyond the Green Line were not obstacles to peace, the Palestinians have proven that for them the settlements are only an excuse not to negotiate, Lieberman said." JPOST


"The only change that would happen here if we return to 1967 borders would be that the Qassam and Grad rocket fire will not only come from the Gaza Strip into southern Israeli cities but also from Qalqilya into central Israel. " Haaretz

Ikke nok med den vinkling, i forbifarten får Ritzau lige gjort opmærksom på, at han er kendt for at være modstander af fredsprocessen. Så kan man jo tænke sit - negativt konnoteret naturligvis.

I virkeligheden har han foreslået en alternativ plan til fredsprocessen 2004, hvor løsningen ikke skulle baseres på 1967 grænserne, men i forhold til hvor der bor flest Israelere og Palæstinensere. Det vil sige de arabisk dominerede dele af Israel skulle overgå til PA og vice versa.

Senere er han vendt om og støtter nu en opdeling i forhold til 1967 grænserne, der vil betyde, at den bosættelse han selv kommer fra, med andre bosættelser på Vestbredden, bliver ophævet. Under den betingelse at der opstår en troværdig og bæredygtig fred mellem de to parter.

Der fandens til forskel på virkeligheden og Ritzaus vinkling, men der er ingen tvivl om, hvem de har brugt som kilde - alligevel lykkes det dog Ritzau at vride historien ekstra og udelade, hvad han har sagt af positivt. Faktisk er Al-Jazeeras version langt tættere på at være neutral, end Ritzaus version er det:

Addressing a meeting of Israeli diplomats in occupied Jerusalem on Sunday, Lieberman said that the current turmoil in the Middle East, meant that an agreement with the Palestinians could not be reached any time soon.

"Do you start to lay the foundations for a new building in the midst of a earthquake?" he asked.

"We have no partner for peace ... Abu Mazen (Palestinian President Mahmoud Abbas' nom de guerre) proves time after time that he is not a partner for anything."Lieberman said on Sunday.
Conflict management

Repeating views he had expressed in the past, Lieberman said that "the key word in our relations with the Palestinians should be managing the conflict, and not solving it.
"Whoever says it is possible to reach peace with the Palestinians in the coming years is mistaken and misleading (others)," said Lieberman, who has never hidden his blunt scepticism of the Israeli-Palestinian peace talks.

"This is the situation for the next decade and we need to know how to deal with it in a way that is best for both sides, to facilitate stability, economic and security cooperation, and economic growth among the Palestinians," he said.

Ritzau og Israel Igen

Forleden skrev jeg om en undersøgelse af Reuters bias mod Israel. Havde jeg tid til det, så ville jeg undersøge Ritzaus dækning af Israel systematisk.

Jeg nævnte i ovenstående tilfælde et par telegrammer fra Ritzau, der enten gik op i småting, eller slugte en dæmonisering af Israel råt, uden at stille det mindste spørgsmåltegn ved, om det nu kan være sandt.

Her er endnu et friskt eksempel på, at intet er for småt, når Israel kan hænges ud:

Palæstinensere og muslimer raser over Israels lukning af adgangsvej til moské og advarer om ny uro i regionen

Israels lukning af en adgangsrampe til området omkring al-Aqsa-moskéen i Jerusalem bringer de muslimske sind i kog i regionen.

- Det er et alvorligt skridt, der viser en zionistisk aggression mod al-Aqsa-moskéen, siger Hamas' talsmand, Fawzi Barhum, til nyhedsbureauet AFP.

- Det er en voldelig handling, der nærmer sig en deklaration af religiøs krig mod hellige, muslimske steder i Jerusalem, fortsætter han og opfordrer til en "arabisk og muslimsk mobilisering til at stoppe disse alvorlige hændelser".

Jeg læste ovenstående et sted, hvor det ikke var nævnt, at det var et Ritzau telegram, men jeg havde ikke læst mange linjer før jeg havde gættet ophavet.

Tilsidst nævnes det i artiklen, at 5 ud af 15 adgangsveje til Al-Aqsa er lukket. Det vil sige, at der fortsat er ti adgangsveje åbne.

Så hvad er pointen med at bringe denne historie? Er det virkeligt en international must know event?

Hvorfor skal det gemmes til sidst, at det kun er en ud af femten veje og fremgå i starten: "Israels lukning af adgangsvej", nærmere end at Israel har lukket EN adgangsvej ud af femten.

Reuters bias mod Israel

Når man er i skoven, så kan man ikke se den for bare træer. Det samme er tilfældet med hensyn til den mediebias, der rettet mod Israel.

Uhyrlige påstande, som denne her får lov til at fremstå uimodsagt. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men simpelthen fordi man ikke stiller spørgsmålstegn ved udsagnene fra personer, der ønsker at propagandere mod Israel.

Det er langt fra første gang, at palæstinensernes udlægning af en sag flyver uhindret gennem medielandskabet. Det mest grelle eksempel er Jenin, hvor Israel mistede 23 soldaters liv i et forsøg på at undgå dårlig presseomtale.

Jenin blev alligevel udråbt i hele verden som en massakre, og Israel blev meget overraskende endnu engang anklaget for overdrevent magtbrug, og hvis Israel ikke vil ofre 23 soldater igen på at føre en mere humant hensyntagende krig, så skal man ikke undre sig.

En ting er sikkert. Ingen sag, der kan stille Israel i et dårligt lys, er lille nok. Omvendt svømmer de store PA fisk uhindret gennem nettet.

Den strategi, som islamkritiske bloggere - til tider med rette anklages for - nemlig at hente små og ubetydelige tilfælde frem for at fremstille Islam i et dårligt lys, er altså noget, der også praktiseres i andre lejre. Ikke bare når talen falder på israel.

Reuters har i flere tilfælde været under anklage for at have en bias mod Israel.

Nu har en Henry I. Silverman, Roosevelt University, undersøgt 50 artikler fra Reuters om Israel, og konklusionen i det videnskabelige papir, den er:

Over 1,100 occurrences of reporting/ethical failures across forty-one categories are identified and a significant shift in audience attitudes and support following article readings is observed. Significant associations are found between 1) the use of atrocity propaganda and audience favorability/sympathy toward the Arabs/Palestinians; 2) the use of the appeal to pity fallacy and audience favorability/sympathy toward the Arabs/Palestinians; and 3) the use of atrocity propaganda, appeal to pity and appeal to poverty fallacies, and audience motivation to take supportive action on behalf of the Arabs/Palestinians. It is inferred from the evidence that Reuters engages in systematically biased storytelling in favor of the Arabs/Palestinians and is able to influence audience affective behavior and motivate direct action along the same trajectory. This reflects a fundamental failure to uphold the Reuters corporate governance charter and ethical guiding principles.

Surprise!

Topmålet af islamisk galskab?

Religioner er ikke ligefrem synonyme med rationel tænkning, men noget fortjener karakteriseringen vanvittigt og grotesk mere end andet. Denne propaganda-video fra Iran, der er spredt først til den revolutionære garde i Iran og siden oversat i en arabisk version med det formål, at skabe "vækkelse" i den muslimske verden, er noget af det mest skræmmende, jeg har set. Det er skræmmende fordi, at det er underforstået, at Iran kan tage martyrideologien til det næste niveau:

Til tider er videoen dog ufrivilligt komisk, specielt når der i videoen henviser til en tid, hvor de værste mennesker på jorden vil herske, hvorefter der blandt andet vises et billede af Angela Merkel i et latterudbrud.

Den mere dystre pointe i filmen er det apokalyptiske budskab, de sidste tider er nær, og Iran skal spille en rolle i at bringe dem nærmere. Hvor den karikaturagtige mand i New York med skiltet, "dommedag er nær" er en lattervækkende loonie. Så er der ikke meget at grine af her, fordi indlejret i den islamiske ideologi, ligger det ikke kun at vente på dommedag, men at hjælpe den aktivt på vej.

Loonierne i dette tilfælde er heller ikke individer i randen af samfundet eller i småkirker ude på fjerneste hill-billie majsmark, men sidder på magten i Iran med Ahmadinejad, som leder.

Filmen henviser til en masse hadither, gamle profetier, der omhandler tiden op til dommedag. Det er ifølge dem blev spået, at kvinderne vil smide hijaben, mænd gå klædt, som kvinder, og homoseksualitet vil blive almindeligt, kort før de sidste tider er nær.

Så vil der komme en nation mod øst, der vil bane vejen for Madhiens genkomst, profeterede Muhammad. Denne nation mener Ahmadinejad og hans følge er Iran. De mener også, at Madhien er identisk med genkomsten af den 12 iman.

Mere her:

Der henvises i videoen også til omvæltninger i Egypten og Yemen og Iraq, der spiller en stor rolle i profetierne, naturligvis sammen med Israel, der på mystisk vis - Hmm hmm - vil forsvinde, når muslimerne igen arbejder sammen og udviser vilje.

"Så viser filmen en forside fra en iransk avis, hvor der står:

"Den nuværende generation af palæstinensere vil opleve Israels nederlag."

Budskabet er klart nok!

Men for at gøre det klokkeklart flashes teksten; at udryddelsen af det zionistiske regime og erobringen af Jerusalem er en af de vigtigste begivenheder i genkomsten af Madhien.

I videoen henvises der også til profeterede personer i de gamle hadither, som det tolkes er lig med Ahmadinejad og Nasrallah (Lederen af Hezbollah i Libanon)

Konklusionen er, at disse personer vil koordinere oprøret mod vesten og Israel.

"Sejren er nær" ender filmen med.

Dette er skræmmende - ikke fordi, at det er mere skræmmende, end det man kan høre fra Hamas og andre radikale terrorister. Men fordi Iran er på vej til at blive en atommagt. Selv om dets militær generelt er et tredje verdens militær. Så har det styrker i form af missiler, der kan nå Israel og Europa og er i færd med at udvikle missiler, der kan nå USA. Samtidigt har landet investeret tungt i moderne antifly- og skibsraketter.

Problemet er ikke kun den apokalytiske ideologi eller de bizarre tanker om den 12 iman. Der er også det klassiske problem, nemlig det, som den almindelige terrorist repræsenterer. Problemet er jihad og martyr-ideologien. Martyren frygter ikke døden, jihad er hans pligt. Martyren ender i paradis, og han frygter heller ikke at slå de retfærdige ihjel (fromme muslimer), for han sender dem til paradis, og de onde ryger retfærdigt i helvede. At slå ihjel og blive slået ihjel er for martyren en win-win situation, hvor intet kan gå galt, forudsat, at martyren virkelig tror på gevinsten med paradis.

Martyr-ideologien ender blot ikke med martyren, eller martyrgruppen (terrorist-organisationen).

Det mest skræmmende vil være martyr-nationen. Og det kan netop blive tilfældet med Iran under den nuværende ledelse, at den vælger en skæbne som martyrnation. Spørgsmålet er, om der på noget tidspunkt kommer ærlige og fair valg, der kan bringe en ende på den nuværende kultiske ledelse.

Under alle omstændigheder er Israels dage talte, for det er ikke kun Iran, der ønsker at udslette Israel fra verdenskortet.

Det gælder også i den øvrige arabiske verden:

For at gentage en klassiker, her er en af de mest prominente imaner i den sunnimuslimske verden:

Den apokalyptiske vinkel, hvor Jøderne skal dræbes før dommedag kan komme, er ikke kun begrænset til Iran.

En ofte citeret hadith (hadiths er kort fortalt fortællinger om, hvad muhammed svarede på spørgsmål fra hans følgere og udgør i princippet et vigtigere grundlag for Islam end koranen), der går igen i de fleste autoriserede Hadith-samlinger, er denne:

"The Day of Judgement will not come about until Muslims fight the Jews (killing the Jews), when the Jew will hide behind stones and trees. The stones and trees will say O Muslims, O Abdullah, there is a Jew behind me, come and kill him. Only the Gharkad tree, (a certain kind of tree) would not do that because it is one of the trees of the Jews." (related by al-Bukhari and Muslim).Sahih Muslim, 41:6985, see also Sahih Muslim, 41:6981, Sahih Muslim, 41:6982, Sahih Muslim, 41:6983, Sahih Muslim, 41:6984, Sahih al-Bukhari, 4:56:791,(Sahih al-Bukhari, 4:52:177)

Læs mere om antisemitisme i Islam her.

Ifølge denne iman planter jøderne løs af de gharkad-træer, der ikke vil røbe, at de gemmer sig bag dem:

Den korte af den lange version er, at ønsket om at udslette Israel er reelt nok, og eksisterer ikke kun hos Hamas, Hezbollah og Ahmadinejad. Holdningen deles vidt og bredt af islamister i de arabiske verden. De islamister, som de såkaldte arabiske forår nu er ved at bringe til magten. 

Da araberne er svage militært og vil være det langt ud i fremtiden. Så er truslen martyr-nationer, der trods de ikke har en chance for at vinde, alligevel vil tage kampen op. Præcis som Hamas gør det, som en martyrorganisation.

Den slags nationer kommer vi til at se flere af, for det kræver kun islamiske herskere og magthavere.

Og det er derfor Islam udgør en trussel, det drejer sig nemlig ikke om at vinde her og nu, eller have det stærkeste militær, men at kæmpe her nu. Islamisterne er sikre på, at sejren tilhører Islam i det lange løb, men her og nu, drejer det sig om martyr-aktioner, at udføre jihad, dø som martyr og komme i paradis med 72 jomfruer, præcis som Hamas gør det, selv om Hamas ikke har en jordisk chance for at vinde andet end paradiset. Men det er også nok, når man tager Islam bogstaveligt. Hvis Iran bliver en martyr-nation, så kan de virkelig gøre skade, for Iran har våbnene, der får Hamas' Qassam-raketter til at blegne.

Mahmoud Abbas: Vil aldrig anerkende en jødisk stat

Og "Vi er ikke i stand til at føre en væbnet modstand". Underforstået, hvis de var det, ville den også komme.




De nuværende styrkeforhold er ikke skåret i granit. Personligt tror jeg desværre ikke, at Israel vil overleve dette århundrede. Dertil er der for mange modstandere, der fortsat venter på at være stærke nok til at kunne drive jøderne i havet.

At tænke tilstrækkeligt med år ud i fremtiden

Tænker vi kun tyve år ud i fremtiden, så er der ikke meget, der er forandret. Da udlændingeloven af 1983 blev gennemført stod Birthe Rønn Hornbech med det minoritetssynspunkt, at vi skulle tænke konsekvenserne af loven 20 år ud i fremtiden. Men der skete ikke den store forandring på de tyve år, og der sker heller ikke den store forandring de kommende tyve år. Hvis vi skal forstå den forandring vores samfund undergår, så skal vi tænke over længere tidshorisonter.

Snaphanen kører i dag fokus på en tyve år gammel kronik af Lene Kattrup, citat fra artiklen:

SOM dyrlæge har jeg erfaret, at stridigheder opstår, hvis man i en dyrebestand for hurtigt og ukoordineret lukker for mange andre individer med en lidt fremmed baggrund ind. Det er en naturlov. Det er selvfølgelig lidt ukultiveret og primitivt af dyrene. Men det er en uomtvistelig kendsgerning, man ikke kan lave om på. Faktisk mener jeg ikke, mennesker er så anderledes end dyr, hvad dette angår. Det er pinligt, og det burde ikke være sådan. Men sådan er det.

Det er et ganske alarmistisk budskab, man kunne også sige, at det er for alarmistisk i forhold til den begrænsede forandring af samfundet, som vi er vidne til.

Men skal budskabet så affejes? Eller er problemet med budskabet nærmere, at man betragter problemet, som nært forestående eller en overhængende trussel. Og dermed en klar overdrivelse?

Lene Kattrup nævnede i kronikken for tyve år siden ingen profeti for, hvornår "menneskedyrene" med forskellig baggrund begyndte at bide, rive, flå og slås indbyrdes.

Men kronikken ender med følgende remse:

POLITIKERNE bliver faktisk nødt til at drage konsekvenserne. Gør de det ikke snart, er det lige meget, for så er det for sent alligevel.

Det var altså i hendes optik for tyve år siden et akut problem, som der skulle gøres noget ved her og nu. Her er jeg stærkt uenig.

Antallet af muslimer i Danmark er i dag omkring 4-5 procent af befolkningen. Det har taget 40 år at nå hertil. Frankrigs muslimske er cirka den dobbelte, men selv med en åben ladeport for familiesammenføring risikerer vi ikke nødvendigvis at nå samme andel af befolkningen om 20-30 år.

Det siger jeg af følgende årsager:

Det krævede ikke blot 20 år med åben familiesammenføring at nå hertil, men en meget liberal adgang til de facto flygtninge og familiesammenføring: Et hul, der nu er lukket. Samtidigt står 24 års reglen og tilknytningskravet ved magt.

Antallet af ikke-vestlige efterkommere under 24 år er under alle omstændigheder kun omkring 100.000, hvoraf en ikke uvæsentlig andel er fra lande som Rusland, Ukraine, Thailand, Vietnam osv., der også regnes som ikke-vestlige lande.

En åben ladeport for familiesammenføring kan altså maksimalt føre til 100.000 nye indvandrere de kommende 20+ år. Den åbne ladeport har vi nu ikke engang - lige så vel, som heller ikke alle muslimer vil vælge at hente den kommende ægtemage i udlandet.

Den kraftige muslimske indvandring vi oplevede mellem 1983 og 2001 skyldtes, at vi havde en masse de facto flygtninge og gæstearbejdere, der ikke blot kunne hente ægtemager og børn til landet, men også bedsteforældre.

Den nuværende høje nettoindvandring, vi har i dag, består i ringe grad af muslimer. der kom i 2010 i alt lidt over 3700 polakker til Danmark, hvilket er tæt på det samme antal, der totalt kom fra muslimske lande.
Den andenstørste (genindvandrede danskere ikke medregnet) indvandringsgruppe i 2010 var fra USA med omkring 2650 indvandrere, skarp fulgt af rumænere med omkring 2400. I alt 18 lande leverede over 1000 indvandrere til Danmark i 2010. Og ingen muslimske lande var blandt dem - medmindre man betragter Indien som et muslimsk land!

Den største gruppe af muslimer i Danmark er tyrkerne. Deres indvandring i 2010 var på 763 personer. Den anden største gruppe muslimer, pakistanernes, var på 785.

Alt i alt ud fra en samlet bruttoindvandring til Danmark i 2010 på over 68.000 var under 4000 fra rene muslimske lande. Under 3000 yderligere var lande som Indien og afrikanske lande, hvor der eventuelt kan være tale om muslimer. Altså noget svært at sandsynliggøre, at indvandringen af muslimer tæller så meget som ti procent af den samlede bruttoindvandring til Danmark.
Enhver alarmisme her vil med rette tale til døve øren.

Se selv i denne statistik, hvis du ikke tror mig.

Selv hvis vi forestillede os, at vi om 20 år havde 10 procent muslimer i Danmark. Så er der også grænser for, hvor slemt det er. Frankrig i dag med det dobbelte antal muslimer er stadig Frankrig med et flertal af franskmænd.

Vi vil få flere røverier, mere vold, flere voldtægter, mere hærværk - flere pøbeloptøjer og afbrændte biler, mere chikane af blondiner med store patter og blege danskere, der uheldigvis bor i en ghetto. Det vil ske flere skyderier og baghold mod politiet, som vi ser det i Frankrig.

Men når indvandringen er så lav fra muslimske lande og så meget højere fra ikke-muslimske, så er det svært at se, hvordan vi skulle komme i nærheden af 10 procent muslimer i Danmark om 20 selv 30 år.

Min pointe med dette er, at en hvilken som helst form for akut alarmisme angående muslimsk indvandring er dømt til at være overkill. Den tager ikke udgangspunkt i virkeligheden.

Et akut problem er selve nettoindvandringen uden skelnen til at ophav, for hvor skal 25.000 nettoindvandrere arbejde, hvad skal de leve af? Kan vi skabe 250.000 private arbejdspladser i årtiet? Eller medfører det yderligere 250.000 på overførselsindkomst?

Men islamismens trussel mod det danske samfund er langt fra akut. Den er endnu i småtingsafdelingen.

Betyder det så omvendt, at den manglende alarmisme er den rigtige tilgang?

Det mener jeg heller ikke, at den er.

For kigger vi 60 eller 120 år ud i fremtiden, så er billedet ganske anderledes.

Muslimer føder i gennemsnit 1,7 gange flere børn end danskerne, som jeg tidligere har regnet ud baseret på faktiske fødselstal set i forhold til andelen af kvinder i den fødedygtige alder. Det skyldes kombinationen af flere børn per kvinde, og at muslimske kvinder føder børn i en tidligere alder i gennemsnit.

At de føder 1,7 gange så mange børn har ikke meget betydning, når antallet af muslimske kvinder i den fødedygtige alder kun er til eksempel 100.000. Hvis de 100.000 fødedygtige føder 3 børn per kvinde og dermed 300.000 børn, så gør det ikke den store forskel i forhold til en 1.000.000 danske kvinder i den fødedygtige alder, der føder 1.800.000 børn for at nævne et eksempel.

Men det gør en stor forskel på lang sigt. For når danske kvinder kun føder 1.8 barn per kvinde, så skrumper befolkningen af danske efterkommere, og de vil kun være knap 4 millioner om hundrede år.

De 100.000 tusinde muslimske mødre vil derimod forudsat, at de fortsat føder i gennemsnit omkring 3 børn per kvinde, vokse.

Blandt de 300.000 muslimske efterkommere født af den 100.000 vil 150.000 være kvinder, der vil føde 450.000 børn. Af de 450.000 vil 225.000 være være kvinder, der vil føde 675.000 børn, hvor af halvdelen er kvinder, der vil føde omkring en million børn og så fremdeles. Det skaber store forskelle over 4-5 generationer. Det hvis de altså fortsætter med at føde tre børn per kvinde.

Ændrer fødselsmønstrene hos muslimer sig ikke markant de kommende tre generationer, så ender muslimerne på over 30 procent af befolkningen omkring 100 år fremme i tiden.

For lande som Tyskland er problemet oven i købet akut, men man kan så se på baggrunden af debatten omkring Thilo Sarazzins bog, at når vi taler om matematikken i demografien, så står han og andre med en tabt sag forståelsesmæssigt. Selv når det er akut.

For vores eget vedkommende kommer Tysklands skæbne, næppe om tyve år, men måske nærmere om 40-80 år, til at være en øjenåbner af karat.

Indtil dette sker, taler vi set med mine øjne til døve ører. Lene Kattrups dystre profeti, kan nemlig let tænke sig at blive blodig alvor, når den muslimske befolkning er 30 procent af befolkningen, og den oprindelige tyske kultur ser sig for alvor truet.

Allerede nu er 1/3 barn født i Tyskland med immigrantbaggrund. Som Gunnar Heinsohn er inde på, så vil de langt før, de bliver flertal af den tyske befolkning, være et flertal blandt de unge og samfund, der har overskud af unge mænd har historisk været mere krigsvillige.

Men de fleste i etablissementet vil gå ud fra, at de muslimske kvinder ender med af føde lige så få børn som os. Så her, er der ifølge dem, heller ikke noget problem.

Jeg vil helt klart gå med til, at der er en mulighed for, at de efter nogle generationer ophører med at føde 1,7 gange så mange børn som os. Dels fordi de føder færre børn per kvinde og dels fordi, befolkningspyramiden i første omgang for deres andel kommer til at rumme flere kvinder på 49 år end på 20 år. Begge dele dog kun midlertidigt.

For der er også en mulighed for at, at de muslimske kvinder i en periode først falder med hensyn til børnefødsler, hvorefter de igen vender tilbage til 3 børn per kvinde og endda over 3 barn per kvinde.

Hvordan det kan lade sig gøre, finder man ikke et noget mere tydeligt eksempel på end Israel.
Tidligere fokuserede man i Israel meget på, hvordan araberne i Israel fødte flere børn end israelske kvinder og dermed kunne ende med at blive flertal en dag.

Det taler man ikke længere om, for araberne er forlængst blevet overhalet af en som udgangspunkt mindre gruppe, nemlig de ultraortodokse jøder - haredi-jøderne.

De udgør kun ti procent af den jødiske befolkning, men da de føder over 7 barn per kvinde, så er de ophav til knap 30 procent af børnene i Israel.

Eller sagt på en anden måde, når 1000 israelske kvinder føder omkring 2,7 barn per kvinde (eller fødte for nogle år siden). Så betyder det, at de 900 mere eller mindre verdslige af dem føder omkring 2,2 barn per kvinde i gennemsnit, og de resterende 100 Haredikvinder føder 7 barn per kvinde (faktisk endda omkring 7,6). De 90 pct af de 1000 israelske jødiske kvinder føder altså 2000 børn, hvor de resterende 10 procent føder i alt 700 - i alt 2700 børn.

Hvis dette mønster fortsætter i næste generation, så er der for hver tusinde jødiske kvinder i 300 haredikvinder (Jævnfør at de udgør 30 procent af de kommende mødre), der føder 2100 børn (eller 7 barn per kvinde) og 700 verdslige jødiske kvinder, der føder 1540 børn (eller 2,2 barn per kvinde).

Den samlede fødselsrate for jødiske kvinder vil altså være på 3,6 barn per kvinde i næste generation på grund af at en som udgangspunkt lille gruppe ortodokse jøder føder utroligt mange børn.

Det i et land, hvor den samlede fertilitet per jødiske kvinder faldt fra 6 barn i 1960, til 3 barn i 1980, og siden er faldet lidt mere. I fremtiden vil den gå op ad, er jeg ikke bange for at spå.

Jeg kan kun anbefale bogen af Eric Kaufmann, Shall the religious inherit the earth. Specielt kapitlet om haredi-jøderne.

Kaufmann påpeger blandt andet, at parallelt med at den jødiske fertilitet faldt generelt, så er den hos de ultraortodokse jøder steget og faktisk blevet højere, end den var i firserne. (fra 6,5 barn per kvinde til omkring 7,6 i dag)

Det samme mønster kan vi se blandt muslimer i Danmark. Flertallet af dem bliver angiveligt og forhåbentligt integreret, 80 procent af dem begynder måske at føde to barn per kvinde, hvilket i en generation eller to fører til at fertilitetsraten per muslimske kvinder falder.

Men blandt de muslimske indvandrere i Danmark og andre steder er der også en gruppe på 5-10 procent, der er ultraortodokse og konservative og får 6-7-8 barn per kvinde. Denne gruppe vil angiveligt være større om 2 generationer, medmindre man tror på en urealistisk stor brydning af den sociale og kulturelle arv, og den vil være så stor, at den vil være i stand til at presse fertilitetsraten op for muslimer samlet set, så på langt sigt vil muslimernes fødselsrate altså kunne stige igen - også potentielt over 3 barn per kvinde.

Jeg tror personligt ikke på brydningen af den sociale og i dette her tilfælde kulturelle arv i nævneværdigt omfang. Det vil være svært at have en stor islamisk ortodoks familie, der i bedste fald udstøder en som frafalden, eller hvis man ikke er tilstrækkeligt religiøs. I værste fald vil slå en ihjel, fordi man eventuelt ønsker at finde ens egen ægtemage, eller eventuelt kan mistænkes for at være ateist eller frafalden. Den sociale kontrol og "arv" er i denne sammenhæng noget stærkere, end vi normalt kender til.

Salafisterne, der for tiden er oppe i medierne med deres krav om shariakontrollerede zoner, de er i dag fåtallet af muslimer, men det er dem, der føder børnene, så i fremtiden kan de groft sagt udgøre flertallet af muslimer. En fremtid, der dog ligger nærmere hundrede år ude i fremtiden, nærmere end 20 år.

Som man kan læse i Kaufmanns bog, så troede Israels sekulære grundlæggere ikke, at haredi -jøderne ville overleve det tyvende århundrede. Hvordan kunne så "mørk" en overtro overleve moderne tider?
I den jødiske stats første årtier var haredi-jøderne anonyme, og ingen betragtede dem som et problem. Det var først i 1977, at de fik betydning inden for politik. Fra firserne til i dag, er de gået fra 5 procent af Knesset, Israels parlament, til omkring 15 procent.

Vi kan næppe heller forestille os ortodoks og konservativ, traditionel eller Salafi Islam vokse i fremtiden. Forestille os den overleve det 2100 århundrede og gennemsekulære Danmark. Når jeg siger vi, mener jeg flertallet. For selv er jeg ikke i tvivl, at hvad der har overlevet 1400 år vil også overleve 1500 år og mere. Også i hyggegode og afslappede sekulære Danmark.

Arabisk forår under sorte skyer

Her et lille arabisk forårsbillede, hvor demonstranter foran den israelske ambassade i Egypten bærer et skilt, hvor der står gaskamrene er klar:

MEMRI: Footage of Egyptians Demonstrating opposite Israeli Embassy in Cairo Shows Sign with Swastika Saying "The Gas Chambers Are Ready"

Jeg ved ikke, om det tidligere har været fremme, men da svenske jøder faktisk protesterede mod krigen i Gaza for nogle år siden i Malmø og krævede krigens ophør, så meldte der sig desuagtet ønsket om fred en hadsk og truende moddemonstration.

Det fik den jødiske demonstration til at tage benene på nakken, tilskyndet af politiet, der ikke ville svare for deres sikkerhed.

Da jøderne flygtede,så blev arabernes børn sat til at forfølge de flygtende jøder, så de kunne registrere, hvor de tog hen, det ifølge Paulina Neuding, der er chefredaktør for et liberalt magasin i Sverige :

Under kriget i Gaza 2008 höll judar i Malmö en demonstration under parollen ”medlidande med alla civila offer” på Stortorget i Malmö. De möttes av en våldsam motdemonstration och rop om ”Hitler, Hitler, Hitler” och ”Jävla judar”. Till slut skickades en slangbomb rakt in i den judiska gruppen, varpå polisen bestämde sig för att evakuera. Budskapet från polisen var att man skulle lämna allt och springa, och medan judarna sprang följde barn från motdemonstrationen efter för att rapportera tillbaka in i folkmassan vart judarna tog vägen. En ganska hårresande scen i en svensk stad.

Ikke noget at sige til, at jøderne flygter fra "Ramalmø".

Hvad angår Egypten, er det værd at vide, at her tager man de famøse de ældre af Zions protokoller for pålydende.

Protokollerne er angiveligt skrevet i 1800-tallet af den russiske efterretningstjeneste i et forsøg på at aflede uheldig opmærksomhed på zarens feudale samfund.

De angiver at være en lækket "hemmelig" strategiplan for Zionismens magtovertagelse af hele verdenssamfundet skrevet af en hemmelig loge af jøder.

Det kan ikke være overraskende, at netop disse blev brugt flittigt af nazisterne og dengang var med til at skabe hadet mod jøderne.

I dag bruges de flittigt i Mellemøsten, hvor Hamas i dens 1988 principerklæring referer til dem som: "inkarnationen af zionisternes plan."

De er også en del af det Egyptiske forår og en meget væsentlig del. Det er nemlig ikke kun synspunktet hos en lille fraktion af nutcases.

Her er for eksempel en præsidentkandidat til det kommende valg i Egypten, der i princippet tager på protokollerne på ordet og mener, at jøderne ønsker at dominere verden.



Her diskuteres Zion vise protokoller, som var de et naturgivent faktum, i Egyptisk TV.



Og her igen:



Altsammen dugfriske optagelser fra det arabiske forårs sensommer.

Man har også fundet ud af, hvordan man kan sprede kendskabet til Zions vise protokoller til den store illitterære arabiske befolkning.

I 2002 havde en stor tv-serie premiere,"Horseman Without a Horse", hvor plottet netop handlede om, hvordan denne hemmelige zionistiske loge plotter at dominere verden. Altså en tv-serie baseret direkte på Zions vise protokoller.

Det var tilfældigvis den præsidentkandidat, Al-Faraeen’s Tawfiq Okasha, som tidligere nævnt i denne post, der ejede den tv-station, der producerede den populariserede udgave af Zions vise protokoller. Han står inde for optagelsen og nægter at anerkende holocaust.
Jeg venter bare på, at vestlige medier kalder ham Egyptens Berlusconi og lirer endnu en lyserød hymne af til demokratiet i Egypten. Hvad man end mener om Berlusconi, er der en verden til forskel.
Jeg kender dog ikke noget til denne herres chancer for at vinde et valg.

Den blev ikke kun sendt på hans kanal, men også på den statsejede Egyptiske kanal og andre arabiske kanaler.

Det er altså højt oppe i systemet og langt ud i befolkningen, hvor antisemitismen og falsk propaganda trives.

Hvor protokollerne og jødernes ønske om verdensdominans er ren fiktion og en fuldkommen konspirationsteori, så er Hamas' og det muslimske broderskab, samt andre islamisters, planer om Islams verdensherredømme det ikke. Tankerne om islamisk verdensdominans luftes også åbenlyst på det allerhøjeste plan.

Ikke engang Hitler var så direkte i mælet.

Dette er dokumenteret i min tidligere post - Islam Uncensored:

Desværre lige midt i sigtekornet

Når satire er bedst og værst. Grundlæggende er det tragisk og svært at grine af. For det er fuldstændigt absurd.

Men spot on er det. De vil blive demokratiske som Skandinavien, som Europa vil de tale og tale og blive de rene Chamberlains og fredelige lam. Yea right!

Selv om det en overgang lykkes at stable nogle moderate partier på benene og give dem regeringsmagten, hvad tror man så der sker, når velstanden udebliver, arbejdspladserne ikke bliver flere. Selv de klogeste ledere kan ikke udrette mirakler, og det vil være uerfarne ledere, de får og korrupte tilmed.
Hvis fundamentalistisk Islam ikke vinder i første omgang, så tror jeg den vinder senere, når de frustrerede unge, der mangler levegrundlag og arbejdspladser igen går på gaden.

De eneste lande jeg måske er en smule optimistisk med hensyn til. Det er Tunesien og måske Marokko.

Love
Freedom
Kill the jews.

Den revolution det folk har brug for er en mental en, hvor Islam forkastes eller gøres til en underordnet faktor af relativ lav styrke og kvinderne slippes fri.

Handlede det der skete i Medina om Israel?

Siden DR 2 er så glad for "nuancerede programmer", så har jeg et forslag til et program:










Selv om værten rejser spørgsmålet, det er vel ikke bare om Israel og tiden efter 1948, så forfølger han det ikke. Programmet byder dog på vrede muslimer efter at en mand er dømt for hatespeech mod jøderne, lidt lige som Hiz Ut Tahrir formanden for nogle år tilbage, der blev dømt for at citere koranen, "dræb dem, hvor end du finder dem".

De er vrede over at koranen, og haditherne, dermed profeten er blevet dømt, for profeten selv for 1400 år siden var jo ikke ligefrem ven med jøderne, som han angreb, dræbte, eller fordrev.

Programmet forsøget at komme vidt omkring og tale med mange forskellige parter på under 40 minutter. Så meget bliver hængende.

Han rejser dog et centralt spørgsmål. Det var jo netop propaganda, ala "Zion Vise protokoller", der førte til holocaust, kan det nuværende had til jøderne føre til det samme? Det er et godt spørgsmål, som ingen vel tør give et bud på, heller ikke den israelske akademiker, han lader får det sidste ord i programmet.

Jeg tør godt. Jeg vil personligt være forbløffet, hvis Israel eksisterer om hundrede år.

500 + mio. arabere lige omkring, det kan selv ikke et effektivt militær stille noget op over for i længden.

Vi kan køre alle de gamle plader: Araberne kan ikke finde ud af arbejde sammen. Israels militær er et af verdens bedste og får støtte af USA.

Tiderne forandrer sig bare hele tiden - Det stærke Tyskland opstod først med Bismarck og kort efter flød blodet i Europa. Den eneste forskel på araberne og tyskerne i 1930erne, er af det førstnævnte mangler en karismatisk leder til at samle dem. Men opstår han og slår han blot på to forhold, Islam og Israel, så skal de nok stille sig bag ham med stor entusiasme.

Hvis man tror, at det aldrig kommer til at ske, så underkender man vist araberne, om nogen.

En interessant detalje i dokumentaren. "I 2002 viste en egyptisk tv-kanal en serie, der var bygget på Zions vise protokoller.

Det fik Mubaraks politiske rådgiver til fordømme og advare mod antisemitismen, hvilket han fik tilladelse til af Mubarak.

Det vil man næppe få under det muslimske broderskab.

Forskellige mål eller midler?

Egyptens Muslimske Broderskab støtter ikke deres lands indgåede fredsaftale med Israel...

Clapper beskriver Broderskabet som en stor og broget global bevægelse, der har forskellige dagsordener i forskellige lande.

Kilde:

Ingen tvivl om, at der bruges forskellige midler i Egypten og på Gazastriben, men er det, det samme som at målet er anderledes?

Jeg tror ikke, at det Muslimske Broderskab havde eksisteret i Egypten, i live, hvis de havde anvendt samme metoder som Hamas.

Omvendt kan jeg ikke se en forskel i målsætningen.

Kort om Wikileaks

Visse vinklinger er mere til venstrebenet, end andre i det danske mediebillede.

For eksempel er der meget fokus på forfærdelige amerikanske diplomater, der bør fyres og forflyttes. Amerika er jo som altid Bad Bad Bad.

Denne her historie er ikke fra wikileaks, men til venstrebenet ligger det også helt naturligt, at "trække racisme kortet", når israelere ikke vil sælge ejendomme, eller land til palæstinensere.

Hvad der ikke ligger venstrebenet, det er, når islamister taler om udslettelse af Israel, massemord på jøder, elsker Mein Kampf, og synes Holocaust var helt fint, bare ærgerligt Hitler ikke fik ram på alle sammen.

Men tilbage til WIkileaks, det her synes man ikke var interessant i forbindelse med det kommende EU medlems land Tyrkiet:

"Our discussions with contacts both inside and outside of the Turkish government on Turkey's deteriorating relations with Israel tend to confirm Levy's thesis that Erdogan simply hates Israel," the cable said.

Levy reportedly dismissed domestic political calculations as the motive behind Erdogan's hostility, and instead attributed it to the prime minister's Islamist background.

"He's a fundamentalist. He hates us religiously and his hatred is spreading," Levy was quoted as saying.

According to other papers, Erdogan lacks "vision" and "analytic depth", reads "minimally", ignores foreign ministry expertise and is guided by an "iron ring of sycophantic (but contemptuous) advisors... which partially explains... his susceptibility to Islamist theories."

He is said to rely on "his charisma, instincts, and the filterings of advisors who pull conspiracy theories off the Web or are lost in neo-Ottoman Islamist fantasies, e.g., Islamist foreign policy advisor... Ahmet Davutoglu."


Kilde:

"Democracy is like a train. We shall get out when we arrive at the station we want." (Erdogan)

Og om hans rådgiver, nævnt tidligere:

One report identifies an “extraordinary” speech given by Davutoglu in Sarajevo in 2009 in which he argued that “the Balkans, Caucasus, and Middle East were all better off when under Ottoman control or influence ... however, now Turkey is back, ready to lead — or even unite. ... We will re-establish this [Ottoman] Balkan.”

The same report describes Turkey’s “neo-Ottoman posturing around the Middle East and Balkans” as “a ‘back to the past’ attitude that is hampered by Rolls Royce ambitions but Rover resources. To cut themselves in on the action, the Turks have to 'cheat' by finding an underdog, a Siladjcic, Mish’al, or Ahmadinejad, who will be happy to have the Turks take up his cause.”

Some AKP politicians, according to a US assessment, support Turkish membership in the EU for "murky" and "muddled" reasons, for example because they believe Turkey must spread Islam in Europe. A US dispatch from late 2004 reports that a member of a leading AKP think tank said that Turkey's role is "to take back Andalusia and avenge the defeat at the siege of Vienna in 1683."

Kilde:

Reports allege that, contrary to their claims, Turkish politicians cannot [e]ffect changes in Iranian attitudes and that their country is being used as a transit zone to smuggle dual-use materials into Iran for its controversial nuclear program...

And Erdoğan is not an isolated case. His network of Islamists includes Malaysia's Anwar Ibrahim, former deputy prime minister and current leader of the opposition. Ibrahim is currently on trial for what his supporters say are trumped-up charges of sodomy, and his powerful friends in the U.S., such as Al Gore and Paul Wolfowitz, have stridently defended him as a persecuted moderate Muslim who should serve as an example of the kind of Islam the U.S. has been -- and should be -- promoting. Hillary Clinton, in her role as secretary of state, requested a face-to-face meeting with Anwar last month, and when it didn't happen, she pressed the Malaysian leadership privately and publicly on Anwar's behalf.

But Anwar is also an anti-Semite, complaining of Zionist infiltration of state agencies and Israeli proxy control of police units. And Anwar is a co-founder of the International Institute of Islamic Thought, a Muslim Brotherhood think-tank in Virginia that has called for violence against Israel and has been under investigation by the FBI for the better part of a decade for its ties to terrorist organizations.

Anwar also helped finance oil projects for Sudanese Islamist leader Hassan al-Turabi, who is the leader of the National Islamic Front, a partner organization to the Muslim Brotherhood. Turabi calls Anwar a "fellow-student of his." Anwar also serves on the board of the Al Baraka Banking Group (ABG). ABG's chairman is Shaikh Saleh Abdullah Kamel, who, in the wake of 9/11, was sued for having "lent material support to Al Qaeda and OBL (Osama bin Laden), aided and abetted others who lent material support to Al Qaeda and OBL, and otherwise engaged in racketeering activity in violation of the law," according to the complaint.

So perhaps we can give Obama the benefit of the doubt that he is not really "disappointed" that the Muslim Brotherhood lost influence in Egypt. But we should also note that such benefit of the doubt is getting to be increasingly generous, for the president's record of supporting Islamists is consistent and troublesome, to say the least.

Kilde:

Læs også Morten Uhrskov Jensen:

Send muslimerne til Auschwitz

Ja, ja, jeg ved godt, hvad i tænker nu, men se her:

Muslims and Christians came to hear Imam Abdullah Antepli describe how a trip he took to Auschwitz last August changed his life. He was one of the imams from the United States, all with large followings, who joined Reform Rabbi Jack Bemporad, of The Center for Interreligious Understanding in Carlstadt, New Jersey, on a trip to Poland and the death camp.

God in his mercy freed me from that hatred, with the tolerance and patience to take the poison out of my system. And I drove in the opposite direction as fast as I could."

The imam then described his emotional journey as he discovered what Judaism was really about, but realized that somehow, there were still barriers. He couldn't reach full understanding, and long before he and his colleagues took the trip with Bemporad, he realized that to understand the collective Jewish psyche was not an easy thing. He had taken several trips to Israel and Turkey with his students, and still something was still "missing."

He described his journey through Holocaust literature and film and thought he knew something about Jewish pain and suffering. "But the trip was a slap in the face for all of us. We never understood the depth of human failure. If God ever shed tears, it would have been in this case...I realized how human inventiveness and genius, successfully organized for decades, the propaganda. Millions of people were unborn, and we never realized how efficient it was. For six years people worked to kill people as efficiently as possible. In Auschwitz it took just three hours to turn them into ashes.

"Since then, I have lost my taste for many things. We saw hills of human hair...One of the most beautiful things I have in my life is to touch my daughter's beautiful hair. Now I cannot take pleasure from it because I see those hills of human hair..."

He learned that Muslims in the Balkans and in Albania saved Jewish lives, and empathized with those in the audience who were witnesses to the destruction of Ashkenazi life in Europe. "...everything is gone...in the lifetime of many people present here."

Og hvad er problemet, med den kultur han er vokset op i?

The imam was born in Turkey, and after a few ice-breaking remarks, got very serious when he admitted that he was a recovering antisemite. He described how the myths in the forgery, The Protocols of the Elders of Zion, poison millions of children in the Islamic world. The book is given away for free in Islamic countries and has been translated into 14 Arab dialects. "It is very insidious," he said. "It convinced us that there is something vile about the religion and something inherently wrong with Jews and Judaism, and I hated the Jews.

Hvad var det Golda Meir sagde? Noget med at hvis Israel nedlagde våbnene, så ville Israel ikke længere eksistere - gæt selv, hvad der ville ske med beboerne? Og hvis Palæstinenserne nedlagde våbnene, så ville der blive fred.

Kunne hun eventuelt have ret?

Hvem har planer om at udrydde jøderne i dag, altså slægter nazisterne på det punkt. Hvis du er i tvivl, så se her:

Skyldes det så alene Israel og blah blah?

Nej, det stammer også helt tilbage fra profeten selv, der som sine første 'klan' krige angreb, udviste, eller fik dræbt jøderne i Medina og omkring og plyndrede deres rigdomme naturligvis.
Den 'hellige' profet, var lige som middelalderlige griske konger i Europa, der brandbeskattede jøderne, eller torturerede dem for at få dem til at fortælle, hvor de havde det guld, man nu troede de havde, selv om de ikke nødvendigvis havde det.
Samme trick anvendt Muhammad. Han have mistanke om at en jødisk klan-chef havde en gemt skat. Så han blev brændt med glødende jern over hele kroppen og fik blandt andet brændt øjnene ud. Uden at han røbede, hvor skatten var i øvrigt, for den eksisterede næppe. Jeg tvivler på at særligt mange ville holde kæft med udsigten til at blive tortureret af glødende jern.

Det er manden, som de fleste muslimer opfatter som et gysende, undskyld lysende eksempel:

Læs selv mere her om denne herre, hvis 'sublime moral' berigede det 700 århundrede.

Manden, der vanker dødstrusler, hvis man kritiserer, eller antyder, som Salman Rushdie, at det vist ikke var helt guddommeligt inspireret det hele.

En præcedens som Muhammad selv i øvrigt også lavede, da han fik udryddet over 10 personlige kritikere i løbet af sit eget liv, for at slet ikke tale om hele jødiske stammer, fordi enkelte vovede at hænge ham på hans dårlige kendskab til toraen.

Det her vers fra Muhammads mund fundet i de to største hadith samlinger citeres igen og igen, af selv store imaner som Qaradawi og andre - her fra "frihedskæmperne" Hamas' Charter:

    The time(16) (DOMMEDAG) will not come until Muslims will fight the Jews (and

kill them); until the Jews hide behind rocks and trees, which will cry: 0

Muslim! there is a Jew hiding behind me, come on and kill him! This will

not apply to the Gharqad(17), which is a Jewish tree (cited by Bukhari and

Muslim)(18).

DF minder om Hitler og Hamas om frihedskæmpere - Yea right!

At DF kommer med idiotiske forslag på stribe er ikke det samme, eller overhovedet nær en voldelig intolerance, og det som faktisk er værre, for Golda Meir havde ret.

Nej vi fatter ikke selv hvor hjernevaskede vi er

"Fire ben godt, to ben dårligt." og "alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre":
Kammerat Napoleon var og er lige i øjet, religioner, også politiske, er altid gennemvædet af dobbeltmoral, når hjernen er fuld af inkonsistens, tømmes tåbelighedsblæren som ramt af inkontinens.

De hader ikke Israel, ifølge dem selv, men synes selv de har proportionerne på plads - i virkeligheden har deres hjerner ikke udviklet, siden de sidst blev hjernevasket af marxisterne, der ihærigt på KGBs foranledning forsøgte at rejse verdenen mod USA, genne proxybevægelser og den islamiske verden mod Israel, gennem proxy terroristbevægelser som PLO.

Arven fra dette religiøse idioti skal vi kæmpe længe med. For det er stadig in, at være marxist og de fleste er så dumme og krysteragtige, at de lader disse demagogiske røde præster diktere deres tro.

"But accepting as genuine the petitioners' stated goal of seeking social justice in the Middle East, I thought it fitting to contact the signatories of the Lloyd petition to offer them yet another opportunity to express their commitment to social justice in the region, this time by endorsing a Statement of Concern regarding human rights abuses practiced against gays and lesbians and against women in general in many of the Middle Eastern countries, including the territories controlled by the Palestinian Authority. The idea was really uncomplicated: Since they expressed a concern about social injustice in Israel, they might also be willing to express their concern about human rights abuses practiced against women, gays, and lesbians in other parts of the Middle East.

The detailed material for this Statement of Concern was gathered from sources as widespread as U.N. agencies, survey research units, the High Commissioner for Human Rights, scholarly journals, and social justice-related NGOs such as Asylum-Law and Human Rights Watch...

Here are the findings. Only thirty of the 675 "self-described social-justice seeking academics" responded, 27 of them agreeing to endorse the Statement. But these 27 signatories represent less than five percent of the 675 contacted. In other words, 95 percent of those who had signed the Lloyd petition censuring Israel for human rights violation did not sign a statement concerning discrimination against women and gays and lesbians in the Middle East.

Surprised? If so, prepare for yet a bigger surprise. As many as 25 percent of the Lloyd petition-signing academics were faculty associated with gender and women studies departments. Yet of these, only 5 endorsed the Statement calling for attention to the discrimination against women in the Muslim countries of the Middle East. Put more bluntly, 164 of the 169 faculty who had chosen to focus their life's work on matters affecting women, and who felt comfortable enough to affix their names to Lloyd's petition censuring Israel, chose not to sign a Statement of Concern about documented human rights violations against gays, lesbians, and women in the Middle East.

"

Læs om baggrunden her:

Superkandidat til årets bedste læserbrev

Fra dagens JP, et læserbrev af Bodil Steensen-Leth, der er forfatter:

Hvis der er humanitær krise i Gaza, er der tale om en humanitær katastrofe af dimensioner på Langeland. Og klimaet er ikke nær så behageligt. ...

Igen ser vi billeder af småfede, tilmed overvægtige palæstinensere, der slæber rundt på kæmpestore kasser med køleskabe og opvaskemaskiner, stole i skrigende farver - sådant er åbenbart på mode i Gaza - og kæmpestore sofapuder.

Og igen ser vi billeder af velnærede små børn iført solide sko med trykaflastende såler, yndige piger med chikke armsmykker og pikante hårprydelser og teenagere iført de lækreste jeans og smarte T-shirts i alverdens farver med sjove tryk og broderier, og hvad ved jeg. Og igen ser vi billeder fra markederne i Gaza med boder bugnende af de herligste grøntsager og frugter.

Humanitær krise?

Langelandsk katastrofe

Hvis det virkelig skulle være tilfældet, så har vi på Nordlangeland, hvor jeg bor, intet mindre end en humanitær katastrofe af dimensioner.

På Langeland - øen sammenlignes som bekendt ofte med Gaza - ser man aldrig så velklædte børn og unge. Udbuddet af frugt og grønt er elendigt, og her er slet ingen smarte biler, der fyldt med benzin kommer susende ud af smugler-tunneller. Her på Langeland, der størrelsesmæssigt er Gazas nordiske modstykke, er sygehus, politistation og dommerkontor for længst nedlagt, og butikker, skoler, biblioteksfilialer, busdrift, lægepraksis osv. lukker i en lind strøm. Som en indbygger fra Gaza siger (JP 6/6):

»En humanitær krise handler også om alle de andre ting, vi ikke kan få.«

Det er så sandt, som det er sagt!

Læs det hele på Jyllandspostens hjemmeside

Det her læserbrev er så meget spot on, at det er svært at lade være med at storgrine.

Vi har gjort personer til ofre, der er ikke er det.

Og at de får fred, når de giver Israel fred, der er deres ansvar at indse, og vores ansvar at fortælle dem det.

I mellemøsten gælder andre regler end her. Ikke sandt kammerat Napoleon?

Her skal muslimer og ikke-muslimer leve i fred og fordragelighed i samme stat. I mellemøsten skal Palæstinenserne bare have deres egen stat, fordi ellers er det fuldt berettiget, at de skyder nogle tusinde dårlige raketter af.
Ingen får så meget hjælp som dem, tag Afrika, der er man reelt fattige. Det er en hån at kalde Palæstinenserne fattige. De er også blandt de bedst uddannede i mellemøsten, ikke at den så højtbesungne uddannelseseffekt tilsyneladende har den store effekt.

De, både Gaza og Vestbanken har en gennemsnitlig samlet skoletid på 14 år, hvilket kun er to år mindre end Danmark, det samme som Ukraine, og syv år mere end i Pakistan.

Ud af en befolkning på over 4,1 mio, går så mange her på universitet:

In Higher Education Institutions, 138,139 students are enrolled in 2004/2005. Among them, 76,650 students (55% of total) are in traditional universities, 46,453 students (34%) are in open university, 6,034 students (4%) are in university college, and 9,002 students (7%) are in community college. The share of male is bigger than that of female in traditional university, open university and university college. On the other hand, the share of female is bigger in community college. ^[37](MOEHE 2005a) Gross enrollment ratios for higher education are 46.2% for total, 41.6% for male, and 50.9% for female in 2007^[38]

Ovenstående er i øvrigt tal, der er over 5 år gamle, og på Gaza-striben er befolkningen for eksempel vokset med 40 pct. bare i perioden fra 1997-2007.

Medianalderen er i øvrigt så lav som mellem 20,7 år og med 36,7 pct. af befolkningen er under 15 år gamle på Vestbredden og endnu lavere i Gaza, nemlig 17,5 år og 44,1 pct. henholdsvis . Så kan i nok regne ud, at mange 19-29 årige går på universitetet.

Holocaust-pushing

Holocaust-pushing er et stærkt ord, men det er hvad jeg vil kalde den enøjede kritik af Israel, der lukker øjnene for at modstanderen vil ikke blot have sit eget land, men ville hjertens gerne gentage Muhammads succes ved Khaibar, for Khaibar, Khaibar, råbte aktivisterne, før de tog afsted og mere om det senere:



Jeg ved der er venstreorienterede og lignende, der ynder at betragte Israel som verdens forbryderstat nummer et. Se mere her, samt her og her.

Det utrolige fokus på hver en fejl, som Israel begår, på en måde er det så trættende, at jeg knap gider at bemærke det.
Igen gik fordømmelsen i automatgear, uden at nogen gad at vente på en forklaring og naturligvis, er der en forklaring, for Israel ved udemærket godt, hvordan sådan en sag skader dem internationalt, og hvad der venter af kølhaling.

For at tage holocaust-pushingen. Denne evige skyden skylden på Israel og seen mellem fingrene hvad angår Hamas og såkaldt mere moderate er intet andet end holocaust-pushing og en dag bliver Israel mere eller mindre udslettet, jøderne bliver massakreret igen og hele denne manglende forståelse for landets situation, omgiver af fjender der vitterligt ønsker et nyt holocaust, skubber simpelthen udviklingen i det retning, fastlåser Israel som forbryderen og Palestinænserne som ofre. Se min gamle post Islam Uncensored for eksempel.

Som en bemærkede, måtte Israel trække sig helt ud af Gaza, mens Palæstinensere stadig bor i Israel. Hvor radikale Isralitter ønsker at beholde Jerusalem, så ønsker radikale muslimer, at udslette jøderne og selv om de kun er et mindretal - men rigeligt antal - tror jeg ikke man skal regne med at nogen gider at stoppe dem, bortset fra Israelerne, men hvem siger de altid kan gøre det?
Israel er langt mere sårbar, end man tror, og om det bliver en guerilla krig, en krig med flere muslimske stater, et terrorangreb, eller en kombination af dette og mere, det er spørgsmålet? Hvad der ikke er spørgsmålet er hadet til Israel og ønsket om at udslette landet, drive jøderne i havet, efter at have massakreret en del af dem, den vilje og det ønske er der, Se her, og her, og her, og kunne bliver ved og ved.

Holocaust-pushing er begrebet, pusheren ønsker ikke kunden skal dø, men det gør kunden, når der er blevet pushet igen og igen.
Khaibar refererer kun til en ting, den endelige fordrivelse af jøderne.
Den adfærd som deciderede planlagte bagholdsangreb, som soldaterne der bordede skibet blev udsat for, skal vi nok også opleve her i landet, det er et meme i den religion at have en sådan en adfærd, at udvise mod og stræbe mod martyriet, at være aggressiv og lokke "fjenden" til at reagere, så man rigtig kan retfærdiggøre krig. Intet nyt under solen.
Derfor blev der også råbt Khaybar, Khaybar:

Jeg gentager her historien om Khaibar fra min Muhammad biografi. Jødebeboelsen var det sidste frie stammesamfund for jøder i Arabien, efter at Muhammad havde udslettet resten. Når disse "aktivister" råber Khaibar, Khaibar, kan det tolkes og bør tolkes, som at de ønsker Israel udslettet.

Nu kastede Muhammad sig for en gangs skyld over en anden rig jødisk stamme ved Khaybar, indehaver af noget af det rigeste og mest frugtbare land i datidens Arabien. Mange fra Banu Nadir havde flygtet dertil, og det var angiveligt det største jødiske samfund på den tid. Der var ikke nogen åbenlys grund til angrebet, igen blandt muslimer bliver standard-undskyldningen brugt, at de var allierede med Mekkanerne og plottede i al hemmelighed. Men det forklarer ikke, hvorfor Muhammad igen og igen kastede sig over rige jødiske stammer i sig selv. Der var mange andre stammer, som ikke bare var allierede med Mekkanerne, men deltog i deres krige. I øvrigt, hvis Khaibar virkelig var allierede med Mekkanerne, så brød Muhammad Hubaybiyyah traktaten ved at angribe dem.

Under alle omstændigheder blev dette rige samfund angrebet og for første gang mødte Muhammad alvorlig modstand. Overmagten var dog for stor og til sidst måtte Khaibar Jøderne overgive sig.
Muslimerne gik straks i gang med at plyndre, de vidste at jøderne i Khaibar havde en stor skat og de hev lederen af stammen til side, Kinana. Men han nægtede ethvert kendskab til, hvor den var. Da de fandt en del af den, men mente der måtte være mere, og at Kinana vidste hvor. Derfor gav de sig til at torturere ham. De brændte hans bryst med gløder, men han fortalte stadig, han ikke vidste hvor. Til sidst mistede muslimerne tålmodigheden og huggede hovedet af ham. Denne historie taler for sig selv.

Nogle af Jøderne blev taget til fange, andre blev bortvist, nogle bønder tiggede om at få lov til at blive mod at betale skat til Muhammad, de fik lov og det skabte en ny idé hos Muhammad som udmøntede sig i det finale standardtilbud som by efter by, landområde efter landområde sidenhen skulle blive tilbudt i et af de sidst åbenbarede koranvers:


Quran- 9:29, Fight those who believe neither in Allah nor the Last Day, nor hold that forbidden which hath been forbidden by Allah and His Messenger, nor acknowledge the religion of Truth (Islam), even if they are of the People of the Book (Christians and Jews), until they pay the Jizya with willing submission, and feel themselves subdued.



Skæbnen ville, at der blandt de tilfangne var en særdeles ung, og smuk kvinde ved navnet Safiyyah, hvis fader Muhammad oprindelige havde slået ihjel ved nedslagtningen af Banu Qurayza. Skæbnen ville også, at Saffiyah var gift med lederen af Khaibar, Kinani, som Muhammad lige havde fået tortureret, og slået ihjel. Skæbnen ville også, at hun var tildelt en menig muslim, men en anden muslim skyndte sig til Muhammad, fortalte hvor smuk og ædel hun var, og mente at hun kun var værdig til profeten selv.
Muhammad blev betaget, tilbød "ejeren" alle andre slavekvinder end Safiyyah. Muhammad fik hende så. Da valget var mellem at være slavinde eller hustru, valgte Safiyyah at blive hustru. De blev straks gift og Muhammad tilbragte natten med hende, efter han havde angrebet hendes stamme, tortureret og dræbt hendes mand, efter hun var kastet rundt mellem begærlige blikke. Fra Siraen kan vi læse, omend vi nok selv kan regne det ud:


Abu Ayyub al-Ansari guarded the tent of the Prophet the whole night. When, in the early dawn, the Prophet saw Abu Ayyub strolling up and down, he asked him what he meant by this sentry-go; he replied: "I was afraid for you with this young lady. You had killed her father, her husband and many of her relatives, and till recently she was an unbeliever. I was really afraid for you on her account". The Prophet prayed for Abu Ayyub al-Ansari (Ibn Hisham, p. 766)

Bonus:

“... the vote for Hamas was actually a vote for peace.”
- John Pilger, far-left journalist and filmmaker


Hokus Pokus, Jørgen Bæk Simonsen bliver til "Mellemøsten" ekspert: