Pakken om status over det digitale årti 2025

Politikprogrammet for det digitale årti 2030 fastlægger rammen for EU's digitale omstilling. Kommissionen overvåger udviklingen hvert år med en rapport om status for det digitale årti.

Rapporten kortlægger de fremskridt, der er gjort hen imod 2030-målene og -målsætningerne. Den fremhæver resultater og mangler, samtidig med at den foreslår konkrete, handlingsrettede henstillinger til EU-landene. Den vurderer også de fremskridt, der er gjort med hensyn til flerlandeprojekter, og overvåger anvendelsen af den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper.  

Rapporten fra 2025 undersøger også de vigtigste drivkræfter og udfordringer, herunder det nuværende geopolitiske paradigme, stigningen i generativ kunstig intelligens og dens indvirkning på konkurrenceevnen og energiproduktionen. Vedvarende strategisk afhængighed truer EU's økonomiske sikkerhed og teknologiske suverænitet, navnlig inden for halvledere, cloud- og datainfrastruktur og cybersikkerhedsteknologier. Rapporten fra 2025 fremhæver behovet for at holde mennesker og samfund engageret i en stadig mere hybrid og kompleks kontekst. 

Rapporten fra 2025 evaluerer de ajourførte nationale strategiske køreplaner for det digitale årti, som medlemsstaterne vedtog i 2023.

I rapporten om status over det digitale årti 2025 opfordres der indtrængende til en fornyet indsats med hensyn til digital omstilling og teknologisk suverænitet. 

Disse spørgsmål analyseres i klynger, der er defineret ud fra deres bidrag til:

• et konkurrencedygtigt, suverænt og modstandsdygtigt EU
• beskyttelse og styrkelse af mennesker
• udnyttelse af den digitale omstilling til intelligent forgrønnelse
• harmonisering af digitale politikker og udgifter 

I 2025 er politikprogrammet for det digitale årti trods en kompleks kontekst fortsat et centralt kompas, der driver EU's digitale omstilling. Der er gjort fremskridt på områder som digitalisering af offentlige tjenester, grundlæggende 5G-dækning og udrulning af edgeknudepunkter med henblik på hurtigere og mere effektiv databehandling, men der er stadig kritiske mangler. Medlemsstaterne gjorde en indsats for at efterkomme sidste års henstillinger og skitserede i deres køreplaner i alt 1 910 foranstaltninger til en værdi af 288,6 mia. EUR (1,14 % af EU's BNP).  

Rapporten fremhæver imidlertid strukturelle udfordringer og nye bekymringer:

1. Selv om der er sket visse fremskridt, halter udrulningen af konnektivitetsinfrastruktur, f.eks. fibernet og enkeltstående 5G-net, stadig bagefter. Data viser visse forbedringer i udbredelsen af edgeknudepunkter, hvilket giver mulighed for en hurtigere databehandling med lavere energiforbrug. Undersøiske datakabler og satellitsystemer er fortsat underudviklede og sårbare over for ekstern afhængighed og sikkerhedsrisici.
2. Virksomhedernes indførelse af kunstig intelligens (AI), cloud og big data er blevet bedre, men den skal fremskyndes. EU er fortsat afhængig af eksterne udbydere af AI- og cloudtjenester — der ofte anvendes i offentlige tjenester — samt produktion af halvledere og kvanteinfrastrukturkomponenter.
3. Lidt over halvdelen af europæerne (55,6 %) har et grundlæggende niveau af digitale færdigheder, som er afgørende for samfundets modstandsdygtighed over for onlinetrusler, herunder dem, der påvirker informationsintegriteten, den mentale trivsel og mindreårige. Tilgængeligheden af IKT-specialister med avancerede færdigheder er fortsat lav og med en stærk kønsskævhed, hvilket hindrer fremskridt i nøglesektorer såsom cybersikkerhed og kunstig intelligens.  
4. I 2024 gjorde EU stabile fremskridt med digitaliseringen af centrale offentlige tjenester. En betydelig del af den statslige digitale infrastruktur er fortsat afhængig af tjenesteudbydere uden for EU.
5. EU's digitale fremtid bliver stadig mere afhængig af stabil energiproduktion. Eksponentielt stigende energiefterspørgsel, herunder i forbindelse med den stigende anvendelse af kunstig intelligens, overhaler hurtigt udviklingen af ren og pålidelig energiforsyning og netkapacitet i hele EU. Denne uoverensstemmelse er ved at opstå som en potentiel væsentlig hindring for skaleringen af centrale digitale teknologier og forsinker EU's evne til fuldt ud at udnytte kunstig intelligens og datadreven innovation til gavn for den økonomiske konkurrenceevne.
6. Manglen på effektivt samarbejde mellem den civile sektor og forsvarssektoren forårsager forsinkelser med hensyn til at fremme digitale teknologier med dobbelt anvendelse såsom kunstig intelligens, kvantedatabehandling og halvledere.
7. Rapporten fremhæver også presserende samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med digitalisering i EU. Selv om teknologien skrider frem, har den digitale omstilling øget sårbarhederne og ulighederne, hvilket især påvirker mindreårige og den mentale sundhed. Et stort problem er informationsintegritet, idet 88 % af europæerne udtrykker bekymring over falske nyheder og onlinemanipulation, og 90 % betragter beskyttelse af børn online som en kritisk prioritet. Disse risici, som forstærkes af kunstig intelligens og onlineplatforme, truer med at underminere den demokratiske integritet, uddybe den samfundsmæssige polarisering og undergrave offentlighedens tillid.

Halvvejs i det digitale årti er tiden inde til at handle nu. 2025 bliver et afgørende år for at fremskynde indsatsen for at tackle centrale udfordringer og sætte skub i EU's digitale omstilling. Ved at nå målene og målsætningerne for det digitale årti kan EU opnå betydelige økonomiske gevinster, der anslås til 1,8 % af BNP, beskytte sin suverænitet og sikre, at borgerne beskyttes og fuldt ud kan drage fordel af udbredelsen af digitale teknologier. 

Rapporten skitserer specifikke anbefalede foranstaltninger til at nå målene og målsætningerne for det digitale årti:

• yderligere investeringer fra offentlige og private kilder og forbedret adgang til venturekapital for EU-virksomheder for at fremme innovation og udvide strategiske teknologier. Målrettede investeringer på kritiske områder — såsom avanceret konnektivitetsinfrastruktur, banebrydende halvledere, sikre og suveræne cloud- og datainfrastrukturer, kunstig intelligens og kvantedatabehandling, cybersikkerhed og udvikling af digitale færdigheder — bør prioriteres, da de er klar til at give betydelige afkast i vækst og produktivitet.
• strukturreformer i EU for at styrke og integrere det indre marked og sikre teknologisk og økonomisk suverænitet. Disse reformer har til formål at øge suveræniteten og sikkerheden af EU's teknologier og infrastrukturer, navnlig inden for konnektivitet og levering af offentlige tjenester. EU forfølger aktivt disse mål gennem kommende foranstaltninger såsom forordningen om digitale netværk, kvantestrategien og forordningen om udvikling af cloud computing og kunstig intelligens.
• forenkling og reduktion af de administrative byrder for EU's virksomheder, fremrykning af omnibuspakker og -initiativer såsom EU's erhvervstegnebøger, hvilket vil mindske unødvendige kompleksiteter og skabe et mere innovativt og konkurrencedygtigt miljø i EU. 

Meddelelsen "Status over det digitale årti 2025: Fortsætte opbygningen af EU's suverænitet og digitale fremtid",herunder to bilag: Bilag 1: Status over EU's digitale omstilling i 2025: fremskridt og horisontale henstillinger Bilag 2: Korte landerapporter 2025

	Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Digital Decade in 2025: Fremskridt og fremtidsudsigter" Dette arbejdsdokument giver et samlet overblik over den digitale omstilling på EU-plan vedrørende centrale aspekter af det digitale årti.
	Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Monitoring of horizontal recommendations 2024" (Overvågning af horisontale henstillinger 2024) I dette dokument vurderes de fremskridt, der er gjort med hensyn til at opfylde de henstillinger på EU-plan, der blev fremlagt i status over det digitale årti 2024.
	Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Progress report on multi-country projects" (fremskridtsrapport om flerlandeprojekter) I denne rapport redegøres der for fremskridtene med udvalgte flerlandeprojekter og konsortier for europæisk digital infrastruktur (EDIC'er) mellem maj 2024 og maj 2025.
	Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om overvågning af den europæiske erklæring om digitale  rettigheder og principper Denne overvågningsrapport har til formål at vise, i hvor høj grad EU og medlemsstaterne holder kursen mod en digital omstilling, der er formet af europæiske værdier.
	Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om landerapporter for det digitale årti 2025 Status over det digitale årti 2025 omfatter 27 landerapporter, der giver indsigt i hvert lands fremskridt med den digitale omstilling.
	Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "DESI 2025 methodological note" (DESI 2025-metodologinote) DESI-metodologinoten skitserer den metode, der anvendes til at spore EU's digitale omstilling.

	Eurobarometerundersøgelsen om status over det digitale årti 2025 Rapporten er baseret på en særlig Eurobarometerundersøgelse, der blev gennemført mellem februar og marts 2025.
	Benchmarkundersøgelse vedrørende e-forvaltning Benchmarket for e-forvaltning har overvåget Den Europæiske Unions digitalisering af centrale offentlige tjenester i mere end et årti og regelmæssigt ajourført sin metode, så den altid er i overensstemmelse med EU's politiske behov.
	Bredbåndsdækning i Europa Denne undersøgelse er et datadrevet blik på bredbåndsdækningen i 2024 og fremskridtene hen imod målene for det digitale årti.
	E-sundhedsindikatorundersøgelsen for det digitale årti 2025 Denne rapport præsenterer resultaterne af overvågningen af e-sundhedsmålet pr. 31. december 2024 for EU-27, Island og Norge.
	Gennemførelse af erklæringen om digitale rettigheder og principper I denne undersøgelse undersøges det, hvordan medlemsstaterne følger op på deres engagement i digitale rettigheder og principper, og der fremsættes anbefalinger til forbedring af deres gennemførelse på tværs af medlemsstaterne.
	5G-observatoriets rapport Dette er et uafhængigt sammendrag af udviklingen i udbredelsen af 5G i EU med en vurdering af fremskridtene hen imod EU's politiske mål.
	Kortlægning af finansieringsinstrumenter på EU-plan i forhold til målene for det digitale årti Det Fælles Forskningscenter (JRC) kortlægger, hvor mange investeringer fra EU-finansieringen der støtter opfyldelsen af målene og målsætningerne for det digitale årti, og dækker fem centrale finansieringsinstrumenter.
	Undersøgelse om digitalisering af erhvervslivet i EU's medlemsstater Denne undersøgelse indeholder en struktureret analyse af, hvordan EU's medlemsstater støtter digitaliseringen af erhvervslivet i overensstemmelse med målene for det digitale årti med særligt fokus på AI-strategier.