Forsvar af demokratiske værdier i den digitale tidsalder

Kommissionens demokratipakke, der blev vedtaget den 12. november 2025, indeholdt meddelelserne om det europæiske demokratiskjold som bebudet i kommissionsformand Ursula von der Leyens politiske retningslinjer. 

Det europæiske demokratiskjold (EUDS) har til formål at beskytte og fremme vores demokratier. Den indeholder et sammenhængende sæt foranstaltninger med fokus på tre søjler:

1. Sikring af integriteten i informationsområdet
2. Beskyttelse af frie og retfærdige valg og medier
3. Fremme af samfundets modstandsdygtighed og mediekendskab

Demokratiskjoldet opretter et center for demokratisk modstandsdygtighed, der skal støtte arbejdet på alle områder og samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstaterne og kandidatlandene og de potentielle kandidatlande samt EU-institutionerne. 

En interessentplatform for uafhængige eksperter vil støtte dette arbejde og samle ekspertise og kapacitet på tværs af medlemsstaterne og nabolandene og bygge videre på Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier og de nye fællesskaber såsom det europæiske netværk af faktatjekkere og den fremtidige fælles ramme for forskningsstøtte.

Kommissionen har allerede indført regler, der skal bidrage til at beskytte integriteten af oplysninger online: 

• Forordningen om kunstig intelligens indeholder forpligtelser til at mærke AI-genereret indhold under visse omstændigheder, herunder deepfakes.
• Retsakten om digitale tjenester indeholder regler, der skal afbøde omfattende risici for samfundet og demokratiet på onlineplatforme med fuld respekt for brugernes ytringsfrihed.
• Forordningen om digitale tjenester indeholder også regler om gennemsigtighed i algoritmer, der giver brugerne mulighed for at kontrollere, hvad de ser, og giver forskere adgang til data for bl.a. at undersøge, hvordan onlineplatforme spreder oplysninger.
• Forordningen om politisk reklame fastsætter fælles EU-standarder, der gør det lettere for borgerne at genkende politiske annoncer, vide, om de er målrettet mod sådanne annoncer, og skelne dem fra andre typer indhold.

Kommissionen træffer flere foranstaltninger for at styrke integriteten af vores informationsrum i den digitale tidsalder. Det drejer sig bl.a. om:

• Udarbejdelse af en DSA-hændelses- og kriseprotokol for at sikre hurtige reaktioner på omfattende og endda tværnationale trusler mod informationsintegriteten
• Med udgangspunkt i foranstaltninger som f.eks. adfærdskodeksen om desinformation for bl.a. at demonetisere desinformation
• Udvidelse af mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO) til at udvikle nye, uafhængige overvågnings- og analysekapaciteter, navnlig i forbindelse med valg eller kriser
• at anmode Det Europæiske Råd for Medietjenester om at samarbejde med os om at udvikle fælles kriterier til at vejlede de nationale medietilsynsmyndigheder, når de handler for at beskytte EU's informationsrum mod useriøse medietjenester uden for EU 

Det europæiske netværk af faktatjekkere (indkaldelse under evaluering) vil også bidrage til disse bestræbelser. Det vil hjælpe uafhængige faktatjekkere i alle 27 EU-medlemsstater med at øge deres kapacitet til at opdage, analysere og bekæmpe informationsmanipulation, herunder i krisesituationer. Netværket vil også omfatte en beskyttelsesordning for faktatjekkere og oprette et EU-register for faktatjek. 

Kommissionen vil også skabe en fælles ramme for forskningsstøtte, der giver forskere, den akademiske verden og civilsamfundsorganisationer adgang til data og avanceret teknologi med henblik på at overvåge og opdage udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI) og desinformationskampagner.

Valg

Valginfrastrukturen skal beskyttes mod cyberangreb. Direktivet om net- og informationssystemer (NIS2) og forordningen om cyberrobusthed indfører allerede metoder til at styrke EU's cybersikkerhed, ikke kun ved valg, men mere bredt. Og cybersikkerhedsreserven, der er oprettet ved forordningen om cybersolidaritet, er efter anmodning tilgængelig for medlemsstaterne og EU-partnerne i tilfælde af væsentlige eller omfattende cybersikkerhedsinternet.

Desuden vedtog Kommissionen retningslinjer for afbødning af systemiske risici for valgprocesser i henhold til retsakten om digitale tjenester for at støtte overholdelsen af dens forpligtelser til at beskytte samfundsdebatten og valgprocesserne. Sammen med de nationale koordinatorer for digitale tjenester vil Kommissionen ajourføre værktøjskassen til valg til forordningen om digitale tjenester for at afspejle erfaringerne fra de seneste valg. 

Adfærdskodeksen om desinformation vil desuden fortsat spille en central rolle med hensyn til at imødegå valgrelaterede trusler, navnlig gennem sit system for hurtig reaktion.

Medier 

Nyhedsmedier er afgørende for en sund demokratisk debat og frie og retfærdige valg. Mediesektoren er imidlertid under økonomisk pres, hvilket gør det vanskeligere at opretholde uafhængige nyhedsmedier og rapportering af høj kvalitet. Nogle steder i EU er endda ved at blive "nyhedsørkener", da lokale salgssteder drives ud af markedet, hvilket fører til et fald i informationspluraliteten og -kvaliteten. Dette kan bane vejen for desinformation og bidrage til et tab af engagement i demokratiet.

AgoraEU, EU's finansieringsprogram for 2028-2034, vil omfatte støtte til frie og uafhængige medier, herunder beskyttelse af journalister og mediernes modstandsdygtighed, via Media+-indsatsområdet. Indtil da udgør det europæiske demokratiskjold og programmet for modstandsdygtighed i medierne en mulighed for at skitsere de vigtigste foranstaltninger til støtte for nyhedsmedier, herunder støtte til uafhængige medier og journalister, der giver et EU-perspektiv på aktuelle sager, styrker mediernes levedygtighed og innovation. I mellemtiden vil Kommissionen øge støtten til lokale medier i programmet Et Kreativt Europa og indføre en ny foranstaltning under Horisont Europa for yderligere at støtte den digitale omstilling af medieindustrien.

Med hensyn til mediernes modstandsdygtighed vil Kommissionen fortsat støtte medlemsstaterne i anvendelsen af den europæiske retsakt om mediefrihed (EMFA). Regler under EHFAF bidrager ikke kun til at beskytte frie og pluralistiske medier, men kræver også, at medlemsstaterne indfører tilstrækkelige, bæredygtige og forudsigelige finansielle ressourcer til public service-medieudbydere. Retsakten om digitale tjenester kræver desuden, at meget store onlineplatforme og søgemaskiner – dem med over 45 mio. aktive brugere i EU om måneden – identificerer og afbøder risici i forbindelse med mediefrihed og -pluralisme.

Sideløbende med retsakten om digitale markeder bidrager retsakten om digitale markeder til at fremme et uafhængigt og mangfoldigt medielandskab og tackle udfordringer såsom indvirkningen af AI-baserede tjenester på digitale mediemarkeder. 

Som led i evalueringen af direktivet om audiovisuelle medietjenester og revisionen af direktivet om ophavsret på det digitale indre marked vil Kommissionen desuden identificere måder, hvorpå sektorens økonomiske levedygtighed og mangfoldighed kan støttes yderligere.

Endelig vil Kommissionen, når det drejer sig om at beskytte vores medier og journalister, ajourføre sin henstilling om journalisters sikkerhed for at støtte en stærkere beskyttelse af journalister mod unødigt pres, trusler og angreb.

Mediekendskab og digitale færdigheder er knyttet til samfundets modstandsdygtighed og borgernes engagement. Kommissionen fremmer uddannelse på dette område og støtter borgernes muligheder for at deltage i det demokratiske liv.

Kommissionen har navnlig til hensigt at styrke ekspertgruppen vedrørende mediekendskab for at: 

• Udvide sit mandat til at omfatte alle aspekter af samfundets modstandsdygtighed, herunder beredskab
• Tilbyde nye samarbejdsværktøjer til medlemsstaterne (f.eks. lette udviklingen af fælles aktioner)
• Inddrage gruppen hyppigere i rådgivningskapaciteten i udformningen af EU's tiltag vedrørende mediekendskab. 

Denne moderniserede ekspertgruppe bør have forbindelse til og drage fordel af Det Europæiske Center for Demokratisk Modstandsdygtighed og trække på dets viden om situationsbevidsthed. 

Samtidig vil Kommissionen medtage foranstaltninger vedrørende mediekendskab i programmet for modstandsdygtighed over for medier, der er rettet mod alle aldersgrupper, på tværs af både landdistrikter og byområder. Bestræbelserne på at fremme mediekendskab bør også bygge på EDMO's mediekendskabsfællesskab og yderligere udvide registret over bedste praksis og use cases baseret på EDMO's retningslinjer for effektive initiativer vedrørende mediekendskab.  

Investering i demokrati

Foranstaltningerne i demokratiskjoldet vil blive støttet gennem en række EU-finansieringsprogrammer, herunder på den digitale side: 

• Et Kreativt Europa til støtte for medier, journalistik og digitale færdigheder og mediekendskab
• Programmet for et digitalt Europa til støtte for samarbejde om bekæmpelse af desinformation, f.eks. gennem Det Europæiske Observationscenter for Digitale Medier (EDMO) og det europæiske netværk af faktatjekkere
• Horisont Europa til støtte for forskning, innovation og eksperimenter med henblik på at styrke demokrati og regeringsførelse

Som led i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) 2028-2034 har Kommissionen foreslået en række programmer, der vil bidrage til demokratiskjoldet, herunder AgoraEU, som har til formål at fremme fælles værdier, herunder demokrati og mediefrihed.