Danmarks Nationalbank

Hvilke muligheder og udfordringer står dansk økonomi overfor? Det var blandt de emner, nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen drøftede med eleverne på Krogerup Højskole ved et arrangement om økonomi, samfund og arbejdsliv. Aftenen begyndte i ægte højskoleånd med fællessang og fortsatte med Christians oplæg om de store linjer i dansk økonomi og hans personlige vej til rollen som nationalbankdirektør. Men mindst lige så vigtigt var dialogen med eleverne og de mange fremmødte, og spørgsmålene spændte vidt: Hvordan kan dansk økonomi styrke sin robusthed uden at gå på kompromis med eksporten? Hvilke udfordringer står USA overfor med sin offentlige gæld? Bør Danmark knytte sig tættere til EU? Og hvad betyder det egentlig, når der er godt gang i økonomien, og hvorfor kan det også give anledning til bekymring? Samtalen viste både nysgerrighed, samfundsinteresse og lyst til at forstå de økonomiske sammenhænge, der præger vores hverdag. For Danmarks Nationalbank er det vigtigt at bidrage til den økonomiske forståelse i samfundet - også uden for de rammer, vi normalt arbejder i. Tak til Krogerup Højskole for invitationen og for en aften med gode spørgsmål og diskussioner.

Under 1 pct. af danskerne ejer stablecoins, og de har i dag ikke væsentlig betydning for det finansielle system i Danmark. Det kan imidlertid ændre sig. Hvis stablecoins bliver mere tilgængelige gennem banker og i højere grad anvendes til betalinger, kan de bevæge sig fra kryptomarkedet og tættere på den bredere økonomi. Nationalbankens nye analyse peger på, at stablecoins både rummer muligheder og risici. De kan potentielt bidrage til hurtigere og billigere grænseoverskridende betalinger. Eventuelle effektivitetsgevinster bør dog skyldes teknologiske og operationelle forbedringer og ikke forskelle i den regulatoriske behandling af stablecoins og bankindskud. Samtidig kan en markant større global udbredelse få betydning for den finansielle stabilitet, bankernes rolle og den pengepolitiske transmission. Derfor følger Nationalbanken området tæt og samarbejder blandt andet med Den Europæiske Centralbank (ECB) om at sikre, centralbankpenge fortsat er et fælles fundament for stabilitet og tillid i pengesystemet og det primære afviklingsaktiv mellem banker. Du kan læse analysen her: https://lnkd.in/e4v3ekUG

Hvad betyder kunstig intelligens (AI) for arbejdsmarkedet? Om knap to uger udgiver Nationalbanken sin egen en analyse af netop det emne. Men diskussionen om, hvad der sker med danskernes jobs, når AI bliver rullet ud, har været i gang længe, og i august havde Anders Morgenthaler inviteret nationalbankdirektør Signe Krogstrup som gæst i et afsnit af podcast-serien om AI, ”Den Perfekte Storm”.   Det afsnit blev offentliggjort i går, og her kan man bl.a. høre Signe Krogstrup fortælle Anders Morgenthaler, at hun også ser store ændringer i økonomien forude, men at dansk økonomi står rigtig godt rustet til at få det bedste ud af den nye teknologi. For eksempel forandrer det danske arbejdsmarked sig hele tiden, og langt de fleste kan nå at finde nye job, når gamle forsvinder. 🎧 Du kan høre podcasten her: https://lnkd.in/e7jZFqKy.   Det er anden gang i år, at Signe Krogstrup diskuterer kunstig intelligens i en podcast. Nationalbanken udgav i april analysen "Kunstig intelligens kan løfte produktiviteten i dansk økonomi", og efterfølgende inviterede Ingeniørens Therese Moreau Signe Krogstrup i studiet til en samtale om AI og produktivitet i podcasten "Radar". 🎧 Du kan høre Signe Krogstrup i "Radar"-podcasten her: https://lnkd.in/eGb39dYK. 📖 Eller læs Nationalbankens analyse om AI og produktivitet på vores hjemmeside: https://lnkd.in/eS2UcDYq.

Danskernes pensionsformue i pensionsselskaber steg med 349 mia. kr. i 2. kvartal 2026. Det er den største kvartalsvise stigning i kroner og øre nogensinde. Stigningen skyldes primært, at forsikrings- og pensionssektoren opnåede et investeringsafkast på 7,9 pct. i samme periode efter et negativt afkast i årets første kvartal. Afkastet i 2. kvartal var især drevet af udenlandske teknologiaktier. Positive nettopensionsindbetalinger (indbetalinger fratrukket udbetalinger) bidrog også til den stigende pensionsformue, dog i langt mindre grad end afkastet. Formuen nåede op på 4.883 mia. kr. ved udgangen af 2. kvartal 2026. Du finder alle data bag statistiknyheden her: https://lnkd.in/eUY8z3WY.

Et skærpet trusselsbillede kræver fokus på robusthed og et styrket beredskab. På betalingsområdet er det vigtigt med flere uafhængige betalingsløsninger i butikker, da det øger robustheden, samtidig er det vigtigt at etablere beredskaber for den finansielle sektors samfundskritiske aktiviteter. Det var hovedbudskaberne, da nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard i går præsenterede Nationalbankens syn på betalingsrobusthed ved PSD3 & Open Banking-konferencen i København. Ulrik Nødgaard fremhævede bl.a., at Dankort og straksbetalinger bidrager til robusthed på betalingsområdet, så den ene kan anvendes, hvis den anden er ramt af nedbrud. Derudover har Betalingsrådet arbejdet for, at der kan foretages offline-kortbetalinger med alle kort fra både Dankort, Mastercard og Visa i supermarkeder og på apoteker. Nationalbanken har anbefalinger til både borgeres og erhvervsdrivendes betalingsberedskab, som kan ses på Nationalbankens hjemmeside: https://lnkd.in/dEvu38Tc. I sin præsentation fremhævede Ulrik Nødgaard også Nationalbankens anbefaling til banker og ejere af betalingsløsninger og infrastruktur om at etablere beredskabsløsninger, der kan håndtere alvorlige længevarende nedbrud. Formålet er at skabe et sikkerhedsnet, hvor borgere og virksomheder kan modtage løn, betale regninger og har adgang til deres konti. Selv i en situation, hvor en central aktør i den finansielle sektor er nede i en længere periode. ➡ Du kan se Ulrik Nødgaards præsentation på Nationalbankens hjemmeside: https://lnkd.in/e7iDhVUi

Værdien af danske investorers portefølje af asiatiske aktier er næsten fordoblet siden juli 2023. Ved udgangen af juli 2026 udgjorde asiatiske aktier 10 pct. af investorernes aktieinvesteringer. Det er især værdien af aktier fra Japan, Sydkorea og Taiwan, som er steget. Udviklingen er først og fremmest drevet af store kursgevinster i selskaber, der leverer input til AI-infrastruktur, som for eksempel TSMC, SK Hynix og Samsung, selvom kursen på sådanne aktier faldt mærkbart i juli. Forsikrings- og pensionssektoren tegner sig med 300 mia. kr. for hovedparten af de asiatiske aktier, der udgør 16 pct. af sektorens investeringer i børsnoterede aktier. Til sammenligning udgør danske husholdningers asiatiske aktier 7 pct. af deres aktieportefølje. Aktierne ejes primært indirekte via danske investeringsfonde. Ud over japanske, taiwanske og koreanske aktier fylder særligt også kinesiske aktier i de danske investorers porteføljer med en samlet værdi på 72 mia. kr. Heraf er 41 mia. kr. investeret i aktier udstedt på Caymanøerne. Det afspejler, at mange børsnoterede kinesiske teknologiselskaber, herunder Tencent og Alibaba, er noteret via holdingselskaber på Caymanøerne. De seneste tre år har stigningen i værdien af kinesiske aktier været mere beskeden end for de japanske, taiwanske og koreanske aktier. I juli 2026 gik den kinesiske chipproducent CXMT på børsen og blev den mest indbringende kinesiske børsnotering i 8 år. Aktien blev modsat andre teknologiaktier udstedt i Kina frem for på Caymanøerne. Du finder alle data bag statistiknyheden her: https://lnkd.in/e7J6CBXq.

Den gennemsnitlige rente (inkl. bidrag) på danskernes samlede boliggæld i banker og realkreditinstitutter er i 2026 steget med 0,11 procentpoint til 3,52 pct. Stigningen dækker over betydelige forskelle mellem låntyper – ikke alle danskeres boliggæld er blevet dyrere i 2026. I forbindelse med rentetilpasningen i juli har nogle boligejere med variabelt forrentede realkreditlån fået en lavere rente (fx F3-lån), mens andre har fået en højere rente (fx lån med kort rentebinding og F5-lån). Renten på boliggælden i bankerne faldt i gennemsnit 0,02 procentpoint i juli. Om den enkelte boligejers gæld er blevet billigere eller dyrere, afhænger altså af låntypen. Derudover har tidligere annoncerede nedsættelser af bidragssatser hos Totalkredit og Nordea Kredit først fået virkning for eksisterende lån i juli. Du finder alle data bag statistiknyheden her: https://lnkd.in/eDSyDf6s.

En 2026-mønt til samlingen? Nye mønter med H.M. Kong Frederik 10. sendes på gaden fra i dag. Mønterne er helt magen til de 20-,10-, 5-, 2- og 1-kronemønter, der blev præsenteret og sat i omløb i 2025 – men årstallet er opdateret til 2026. ”Om der står 2025 eller 2026 på din mønt gør ingen praktisk forskel, så de nye 2026-mønter er nok mest interessante for møntsamlere. Men der er en århundreder lang tradition for at angive årstallet, mønten er produceret, på danske mønter. Og den tradition fortsætter vi,” fortæller Daniel Krarup Rosenstrøm, der er chef for kontantindkøb og -kvalitet i Nationalbanken. En anden beslægtet tradition er dog ophørt for nogle år siden, da vi lukkede vores webshop. Nationalbanken producerer ikke længere de såkaldte møntsæt med eksemplarer af alle årets mønter. Det gør til gengæld mønt- og frimærkeforhandleren Nordfrim med tilladelse fra Danmarks Nationalbank. ➡ Du kan læse mere om de andre designtraditioner, der er videreført på mønterne med Kong Frederik 10. på Nationalbankens hjemmeside: https://lnkd.in/ejpDyhRM. ➡ Du finder møntsættet med 2026-mønterne på Nordfrims hjemmeside: https://lnkd.in/e5eaJR5u. 💡 Vidste du i øvrigt, at modsat sedlerne er alle danske mønter udstedt siden 1875 gyldige som betalingsmiddel, hvis de har samme møntværdier som i den nuværende møntrække (dvs. 20-10-5-2-1 kroner og 50 øre)? Selvom mønterne officielt er gyldige som betalingsmiddel, kræver det dog, at modtageren af din mønt også kender reglen, hvilket kan være lidt upraktisk. Derfor sorteres gamle mønter løbende fra og tages ud af cirkulation, når de kommer ind forbi Nationalbanken.

”Må jeg være her?” Det er et spørgsmål, chefanalytiker i Nykredit Sune Malthe-Thagaard ofte har stillet sig selv gennem livet. Under Nationalbankens prideuge vendte Sune, der tidligere har arbejdet i Nationalbanken, tilbage med et oplæg om sine erfaringer med at finde modet til at stå ved sig selv på arbejdspladsen. Med afsæt i oplevelser fra forskellige perioder af sit liv satte han fokus på nogle af de overvejelser, der kan opstå, når man er usikker på, hvordan omgivelserne vil reagere på, at man skiller sig ud. Og på betydningen af arbejdspladser, der viser støtte og signalerer, at her er plads til diversitet og forskelligheder. Sune fremhævede blandt andet, at en arbejdsplads’ markering af pride kan være med til at signalere til medarbejdere, at her er plads til dem. Udover oplægget fra Sune, har Nationalbankens interne prideuge budt på: 🌈 Morgensang med budskaber om mangfoldighed 🌈 Morgenmad med situationskort og dialog om, hvordan vi reagerer, når forskellighed kommer til udtryk på arbejdspladsen 🌈 Bankbar med en pride-relateret musikquiz og mad fra foodtrucks Prideugen er en del af Nationalbankens løbende arbejde for en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads. Målet er at understøtte en kultur med plads til forskellige perspektiver og erfaringer, men også løbende at blive klogere på, hvordan vi kan styrke de rammer, der får alle medarbejdere til at føle sig velkomne, respekterede og værdsatte. Tak til alle medarbejdere, der hver dag er #guldværd i arbejdet for et åbent og trygt arbejdsmiljø.

Er du i gang med at planlægge det kommende skoleår i samfundsfag eller matematik? 👩🏫 Så kan du tage et kig på Nationalbankens undervisningsmateriale, som ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside. Her kan dine elever blive klogere på, hvordan deres egen økonomi hænger sammen med Danmarks økonomi, og hvilken rolle Nationalbanken spiller. Materialet er udviklet til samfundsfag i udskolingen i samarbejde med relevante fagkonsulenter. Gennem film, podcasts, dialogøvelser og en afsluttende projektopgave arbejder eleverne med centrale økonomiske spørgsmål. Det er bygget op som et undervisningsforløb, der er lige til at gå i gang med, og som blandt andet kan bruges i forbindelse med den landsdækkende Pengeuge i uge 11. Kender du andre, der kunne have glæde af materialet? Så del gerne opslaget eller send linket videre. Psst... Det er naturligvis også for dig, der bare gerne vil have genopfrisket din viden om samfundsøkonomi og Nationalbanken. 😉 ➡️ Du kan tilgå materialet om din og Danmarks økonomi her: https://lnkd.in/ecH3U4TJ ➡️ Læs mere om Nationalbankens undervisningstilbud her: https://lnkd.in/eQJQFx8E