20.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 301/27


RÅDETS FÆLLES AKTION 2007/744/FUSP

af 19. november 2007

om ændring og forlængelse af fælles aktion 2006/623/FUSP om oprettelse af en EU-gruppe, som skal medvirke til at forberede oprettelsen af et eventuelt internationalt civilt kontor i Kosovo, herunder en særlig EU-repræsentant (ICO/EUSR-forberedelsesgruppe)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. september 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/623/FUSP (1), som udløber den 30. november 2007.

(2)

Mandatet for ICO/EUSR-forberedelsesgruppen bør ændres og forlænges indtil den 31. marts 2008 eller indtil 30 dage efter udnævnelsen af ICO/EUSR, hvis dette sker inden den 1. marts 2008.

(3)

Fælles aktion 2006/623/FUSP bør derfor forlænges og ændres —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Fælles aktion 2006/623/FUSP forlænges indtil den 31. marts 2008, jf. dog artikel 3 i denne fælles aktion.

Artikel 2

Det finansielle referencegrundlag på 3 551 000 EUR, som er fastsat i artikel 9, stk. 1, i fælles aktion 2006/623/FUSP, forhøjes med 1 692 000 EUR for at dække udgifterne i forbindelse med ICO/EUSR-forberedelsesgruppens mandat fra den 1. december 2007 til den 31. marts 2008.

Artikel 3

Artikel 14, stk. 2, i fælles aktion 2006/623/FUSP affattes således:

»2.   Den udløber den 31. marts 2008 eller 30 dage efter udnævnelsen af ICO/EUSR, hvis dette sker inden den 1. marts 2008.«

Artikel 4

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 5

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2007.

På Rådets vegne

L. AMADO

Formand


(1)  EUT L 253 af 16.9.2006, s. 29. Senest forlænget ved fælles aktion 2007/517/FUSP (EUT L 190 af 21.7.2007, s. 38).