(1)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden (CONTAM) vedtog i 2020 en risikovurdering af glycoalkaloider i foderstoffer og fødevarer, navnlig i kartofler og produkter afledt af kartofler (1).

(2)

Hos mennesker omfatter akutte toksiske virkninger af kartoffelglycoalkaloider (α-solanin og α-chaconin) gastrointestinale symptomer såsom kvalme, opkastning og diarré. For disse virkninger identificerede ekspertpanelet et laveste niveau for observerede negative effekter (LOAEL) på 1 mg kartoffelglycoalkaloider i alt/kg legemsvægt pr. dag som referencepunkt for risikokarakteriseringen efter akut eksponering. En eksponeringsmargin på over 10 viser, at der ikke er nogen sundhedsproblemer. Denne eksponeringsmargin på 10 tager højde for ekstrapoleringen fra en LOAEL til et niveau uden observerede negative effekter (NOAEL) (en faktor på 3) og den interindividuelle variabilitet i toksikodynamikken (en faktor på 3,2). Da estimaterne af akut eksponering i visse eksponeringsscenarier resulterede i en eksponeringsmargin på under 10, tyder dette på et sundhedsproblem.

(3)

Ekspertpanelet anbefalede, at der indsamles flere data om forekomsten af glycoalkaloider og deres aglyconer i de kartoffelsorter, der findes på markedet, i nye kartoffelsorter, der er resultatet af avlsforsøg, og i forarbejdede kartoffelprodukter, herunder fødevarer til spædbørn.

(4)

God landbrugspraksis, gode opbevarings- og transportforhold og god fremstillingspraksis kan reducere forekomsten af glycoalkaloider i kartofler og forarbejdede kartoffelprodukter. Der skal dog indsamles flere oplysninger om de faktorer, der fører til et relativt højt niveau af glycoalkaloider i kartofler og forarbejdede kartoffelprodukter, for at kunne identificere de foranstaltninger, der skal træffes for at undgå eller reducere forekomsten af disse glycoalkaloider i disse fødevarer. Om muligt bør nedbrydningsprodukterne β- og γ-solanin og -chaconin samt aglyconet solanidin analyseres, navnlig i forarbejdede kartoffelprodukter, da disse forbindelser har samme toksicitet som α-solanin og α-chaconin.

(5)

Resultaterne af overvågningen af glycoalkaloider skal være pålidelige og sammenlignelige. Der bør derfor gives instrukser om ekstraktion af dem samt krav til analyse af dem. Da forekomsten af glycoalkaloider er større i ikke-skrællede kartofler end i skrællede kartofler og højere i små kartofler end i større kartofler, er det vigtigt at give oplysninger om disse faktorer, når der indberettes data om forekomst.

(6)

For at rådgive om, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at identificere de faktorer, der fører til relativt høje niveauer af glycoalkaloider, bør der fastsættes en vejledende værdi for kartofler. Der bør også indhentes flere oplysninger om forarbejdningens indvirkning på indholdet af glycoalkaloider.

(7)

Det bør derfor anbefales at overvåge glycoalkaloider i kartofler og kartoffelprodukter og at identificere, hvilke faktorer der medfører et højt indhold af glycoalkaloider, og at indsamle flere oplysninger om forarbejdningens indvirkning på indholdet af glycoalkaloider —