30.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/19

—

mener, at det overordnede mål med EU's kommende havpolitik er at anerkende og bevare de europæiske haves store potentiale og udarbejde en aktiv havpolitik, så fremtidige generationer også kan få glæde af havets miljømæssige, økonomiske, biologiske og kulturelle rigdom;

—

anmoder Kommissionen om at fremlægge en maritim handlingsplan for EU, hvori bl.a. indgår at:

1.

Havene udgør et vigtigt grundlag for livet på jorden, da de fastholder en stor biologisk mangfoldighed, bidrager til klimareguleringen, rummer vigtige ressourcer som f.eks. fødevarer (fisk, alger, skaldyr), energi og mineraler og samtidig er en vigtig transportåre, især for den interkontinentale handel;

2.

Europa er et søfartsbaseret kontinent og har brug for en integreret havpolitik i overensstemmelse med ånden i De Forenede Nationers havretskonvention, hvor det bl.a. hedder, at »alle spørgsmål vedrørende havretten« skal afgøres »i en ånd af gensidig forståelse og samarbejde«, at »havområdernes problemer er tæt forbundne og skal betragtes som en helhed«, at »det internationale samkvem« skal lettes og at »den rimelige og effektive anvendelse af deres ressourcer« og »bevarelsen af de levende ressourcer deri og … beskyttelsen og bevarelsen af havmiljøet« skal fremmes;

3.

en god europæisk havpolitik skal tage hensyn til de komplekse og ofte varierende realiteter, som findes inden for de forskellige geografiske områder i Europa og med særlig vægt på naturens mangfoldighed og adgangen til ressourcer, såvel som omfanget af udnyttelsen, dens bæredygtighed og vekselvirkningen hermed;

4.

havene udgør i sig selv en værdi for menneskeheden, hvorfor en bæredygtig udnyttelse og miljømæssig beskyttelse af dem er mål, som EU bør kæmpe aktivt for;

5.

de regionale og lokale myndigheder i især kystområderne har mange forskellige erfaringer, hvilket er årsag til den stærke regionale og lokale interesse i udviklingen af en fremtidig havpolitik —

1.1

bifalder grønbogen, hvis formål er at give en helhedsorienteret fremstilling af hovedelementerne i en fælles havpolitik;

1.2

bifalder den helhedsorienterede fremgangsmåde, som integrerer vigtige sektorpolitikker, bl.a. transport, industri, havne, fiskeri, energi, miljø og turisme i en fælles europæisk havpolitik;

1.3

anerkender Kommissionens synspunkt, at denne helhedsorienterede tilgang skal afspejles i en integreret tilgang til forvaltning på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau;

1.4

understreger, at de forskellige aspekter af EU's havpolitik bør tage hensyn til det nødvendige i koordination og samarbejde på internationalt plan om dette tema med henblik på at sikre effektivitet i den bæredygtige udnyttelse af havene og i beskyttelsen af havmiljøet;

1.5

støtter grønbogens faste beslutning om, at den fremtidige europæiske havpolitik skal tage hensyn til de kriterier, som er fastlagt gennem Lissabon-dagsordenen og den tematiske strategi om beskyttelse og bevarelse af havmiljøet;

1.6

bifalder Kommissionens vidtfavnende og langvarige høringsproces, som inddrager alle relevante interesseparter og borgere, hvis synspunkter der skal tages hensyn til ved udarbejdelsen af den fremtidige europæiske havpolitik;

1.7

indser vigtigheden af indsamling og gennemsigtig udbredelse af information, der er en forudsætning for effektivt at kunne samle diverse sektorpolitikker og -interesser;

1.8

fortsætter med at tilbyde at spille en vigtig partnerskabsrolle i den igangværende høringsproces, som grønbogen har iværksat, og understreger nytten af en langsigtet oplysningskampagne, som inddrager de lokale og regionale myndigheder og derved sikrer, at de europæiske borgere, som vil blive mest direkte påvirket af en sådan ny politik, ikke blot forstår, hvad der foreslås, men også tilskyndes til at fremsætte deres synspunkter, idéer og indvendinger;

1.9

værdsætter Kommissionens erkendelse af, at den regionale dimension spiller en vigtig rolle i forvaltningen af maritime aktiviteter, og understreger relevansen af de regionale og lokale myndigheder, når den fremtidige europæiske havpolitik skal udformes og gennemføres;

1.10

mener, at der er grund til at sætte fokus på særlige lokale, regionale og økoregionale faktorer i de større og mindre europæiske havområder, f.eks. Østersøen, Sortehavet, Den Engelske Kanal, Middelhavet, Nordsøen og Nordatlanten samt havene omkring EU's mest fjerntliggende regioner: Det Caribiske Hav og Det Indiske Ocean, som sikrer EU's tilstedeværelse i hele verden;

1.11

ser positivt på Kommissionens syn på de lokale og regionale myndigheders rolle i gennemførelsen af principper og målsætninger i den nye havpolitik og understreger atter sin villighed til at blive inddraget i udformningen af de fremtidige politiske prioriteringer og løbende blive holdt orienteret om udviklingen af en sådan politik.

1.12

understreger, at dette forslag til udtalelse tager fat på to grundlæggende spørgsmål, som først og fremmest skal besvares, nemlig: »Hvordan kan en ny europæisk havpolitik gennemføres?« og »Er der en merværdi ved en kommende integreret fremgangsmåde sammenlignet med den nuværende sektorbaserede havpolitik?«.

1.13

mener fortsat, at det overordnede mål med EU's kommende havpolitik er at anerkende og bevare de europæiske haves store potentiale og udarbejde en aktiv havpolitik, så fremtidige generationer også kan få glæde af havets miljømæssige, økonomiske, biologiske og kulturelle rigdom;

1.14

indser, at der er behov for at indsamle og nøje analysere tilstrækkeligt mange data og sikre adgang til information, så de politiske beslutningstagere og interesseparterne kan træffe forsvarlige beslutninger, der er baseret på den til enhver tid bedste foreliggende videnskabelige viden inden for havforskning, teknologi og innovation;

1.15

går ind for, at de relevante aktører fra forskellige sektorspecifikke politikområder inddrages og bifalder Kommissionens bestræbelser på at bevidstgøre den almene offentlighed om betydningen af søfartssektoren generelt og af denne politik i særdeleshed;

1.16

mener, at gennemførelsen af en integreret europæisk havpolitik ikke bør stå i vejen for de parallelle fremskridt med de enkelte sektorbaserede havpolitikker; disse bør udvikles på en miljøvenlig og bæredygtig måde;

1.17

understreger, at definitionen og gennemførelsen af en europæisk havpolitik bør have nærheds- og proportionalitetsprincippet som fundament;

1.18

støtter idéen om europæiske territoriale pagter og har tillid til, at disse pagter vil gøre det muligt at realisere EU's centrale politiske mål og prioriteringer på en fleksibel måde, effektivt og på frivillig basis, således at der sikres en effektiv forvaltning af trepartskontrakter og aftaler, som oprindeligt foreslået af Kommissionen, med det mål at finde løsninger, som afspejler græsrøddernes interesser;

1.19

går ind for, at der udvikles konkrete foranstaltninger med henblik på at opfylde de vigtigste målsætninger, som beskrives i grønbogen, herunder de europæiske befolkningers livskvalitet, bæredygtig udnyttelse af havressourcerne, udvikling af god maritim forvaltningspraksis og øget bevidsthed hos europæerne om den maritime kulturarv i Europa, samtidig med at den lokale og regionale kulturelle mangfoldighed bevares;

1.20

finder, at der bør fastlægges en maritim handlingsplan for EU med et sæt konkrete kriterier, bl.a. en tretrinsbaseret fremgang: For hvert kriterium skal der defineres en målsætning og udformes en detaljeret beskrivelse og et forslag til gennemførelse — sidstnævnte bør ideelt set fastlægges senest i 2008 og forslagene til finansielle foranstaltninger senest i 2007.

2.1.1

for at opstille et katalog over eksisterende nationale, regionale og lokale eksempler på god praksis, især med hensyn til regionale økonomiske klynger, forskningsnetværk, samarbejde mellem den offentlige og private sektor, fysisk planlægning og god forvaltningspraksis og for at fremme eksisterende eksempler på god praksis, og hvordan disse kan overføres på andre regioner eller enheder;

2.1.2

for at tilskynde og hjælpe regioner med at udvikle sådanne eksempler på god praksis og derved udvikle europæiske centre med maritim ekspertise;

2.1.3

for at styrke kyst- og ø-regionernes rolle som vigtige myndigheder, hvad angår udformning, gennemførelse og vurdering af politikken;

2.1.4

for at skabe en maritim platform i Europa, hvor regelmæssig, effektiv og ressourcebesparende udveksling af europæiske, nationale, regionale og lokale eksempler på god praksis kan understøttes, og hvori Kommissionen og Regionsudvalget indgår;

2.1.5

for at vurdere og koordinere specifikke strategiplaner for de europæiske have (dvs. Det Nordøstlige Atlanterhav og Det Nordlige Ishav) og de halvlukkede større og mindre havbækkener, f.eks. Middelhavet, Østersøen, Nordsøen, Sortehavet og Den Engelske Kanal. Disse planer bør foreslås af Kommissionen og udarbejdes af medlemsstaterne i overensstemmelse med den tematiske strategi om beskyttelse og bevarelse af havmiljøet, hvor der slås til lyd for etablering af større havregioner. HELCOM er allerede gået i gang med at udarbejde en handlingsplan for Østersøområdet, et ambitiøst og omfattende projekt, der kan ses som et pilotprojekt eller studie for havstrategien, hvilket er årsagen til, at en sådan plan bør udføres i samarbejde med dem;

2.1.6

for at støtte tematiske regionale netværk, som skal udvikle fælles projekter inden for transport, styrkelse og omlægning af infrastrukturer, miljøbeskyttelse, koordination af fiskeriaktiviteter og kommercielt samarbejde og for at tage hensyn til allerede etablerede fiskeriråd.

2.2.1

for især at forbedre det regionale datagrundlag på regionalt og lokalt plan på basis af GIS-relaterede systemer og for at inddrage rumligt integrerede land- og havbaserede data fra satellitter, fly og bøjer som f.eks. lokale vandstande, skibes bevægelser eller vejrdata, der skal munde ud i havovervågningssystemer;

2.2.2

for at fremskaffe data om de økonomiske og miljømæssige aspekter af individuelle havressourcer og de sociale virkninger deraf; for at indføre et standardiseret europæisk havregistreringssystem;

2.2.3

for at overvåge fiskebestanden i EU's farvande og de migrerende arter samt at indføre en metode til at fremskaffe oplysninger om fiskefangst og i den forbindelse befordre dannelsen af et elektronisk net af fiskerimarkeder med forbindelse til databaser;

2.2.4

for at følge forslaget om at etablere et europæisk havovervågnings- og datanetværk, idet det understreges, at netværket bør bruges til at integrere eksisterende og nye maritime data for derved at muliggøre langsigtet overvågning og risikoevaluering af høj kvalitet, især når det gælder spørgsmål som sikkerhed i forbindelse med søtransport og udforskning og udnyttelse af naturressourcer samt beskyttelse af havmiljøet og dets biologiske mangfoldighed;

2.2.5

for at tage langt større hensyn til en integrerende fremgangsmåde i kommende forskningsordninger;

2.2.6

for at støtte en tættere sammenkobling mellem eksisterende europæiske forskningsinstitutter med henblik på at tilskynde et netværk af havforskningsinstitutter i Europa med henblik på at tilskynde til fælleseuropæisk havforskning. Det vil lede til høj kvalitet i den europæiske havforskning, som derved vil blive førende i verden;

2.2.7

for at samle forskningsfartøjer og stort udstyr i et europæisk havforskningsnetværk til skabelse af ensartethed i målesystemer af hensyn til omkostningseffektivitet og kvalitetsforbedringer og for at støtte denne fremgangsmåde gennem fælles indkøb, som kan fremmes via Den Europæiske Investeringsbank;

2.2.8

for at støtte brugen af de i grønbogen identificerede vedvarende energikilder, bl.a. offshore-vindenergi og -bølgeenergi, forudsat at de er kompatible med andre socioøkonomiske og miljømæssige aktiviteter og interesser, og støtte yderligere forskning og innovation i denne sektor;

2.2.9

for at udforske CO2 -aflejring i udtømte olie- og gasfelter til havs;

2.2.10

for også at styrke indsatsen for at udvikle videnskabelige og teknologiske gennembrud inden for havforskningen, f.eks. blå bioteknologi, navigationsstyringssystemer og turistaktiviteter og derved imødegå nuværende og potentielle fremtidige trusler, især hvad angår klimaforandringer, stadig mindre fiskebestande, ikke-bæredygtig turisme og kystbefolkningens ændrede demografi og følgelig formulere og fremme lettilgængelige incitamenter, som styrker forskning og udvikling inden for sådanne indsatsområder;

2.2.11

for at formulere incitamenter til fremme af forskning og udvikling inden for bæredygtigt fiskeopdræt og fastlæggelse af protokoller for opdræt, som producenterne skal overholde, eftersom fisk udgør en vigtig grundlæggende fødevare, og da fiskeopdræt er en yderst ressourcekrævende proces;

2.2.12

for at intensivere analysen af potentielle trusler mod det europæiske havmiljø, især som følge af klimaforandringen og den deraf følgende stigning i vandstandene, samt øge overvågningen af tektoniske aktiviteter under havoverfladen og fastlægge passende forholdsregler.

2.2.13

for at fremme anvendelse og udvikling af protokoller for fiskeopdræt inden for biologisk akvakultur;

2.2.14

for at fremme og befordre forskningsaktiviteter, der tager sigte på at indkredse nogle parametre, der kan anvendes til at fastlægge den miljømæssige og samfundsmæssige bæredygtighed af de forskellige menneskelige aktiviteter i tilknytning til havet (fiskeri, akvakultur, lystsejlads, turist- og rekreative aktiviteter, transport, energi osv.);

2.3.1

for at fremlægge en strategi for, hvordan EU skal bevare og udvide sine markedsandele inden for havøkonomiens enkelte sektorer i den verdensomspændende konkurrence under hensyntagen til bæredygtighed, omkostninger og teknologiske faktorer;

2.3.2

for i detaljer at udarbejde, i hvilket omfang de enkelte økonomiske sektorer (f.eks. energi, transport, turisme, fiskeri og blå bioteknologi og skibsbygning) for øjeblikket støtter europæisk konkurrencedygtighed og innovation, især i lyset af Lissabon-dagsordenens mål og prioriteringer;

2.3.3

for at fremlægge videnskabelige data om, hvorvidt og i hvilken udstrækning de enkelte økonomiske sektorer kan bidrage:

2.3.4

for at tilskynde til videre udvikling af grænsefladen mellem forskning og industri, især maritime klyngedannelser. Etableringen af en maritim klyngekonference i Europa kan skabe et ideelt forum, hvor havforskere og industri løbende kan mødes og påvirke hinanden;

2.3.5

for at styrke transportens rolle inden for den fremtidige havpolitik i lyset af, at transport er en af de vigtigste tværgående maritime aktiviteter;

2.3.6

for at støtte idéen om udpegelse af havets motorveje, idet det bemærkes, at dette ambitiøse projekt vil øge omfanget af havtrafik på de europæiske have, når de er gjort helt færdige i 2010. Af den grund anmodes Kommissionen om at tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre en mere aktiv miljøovervågning af forureningen på de vigtigste skibsruter, idet udvalget mener, at den nye GMES-teknologi kan anvendes effektivt i dette øjemed;

2.3.7

for at styrke indsatsen for at færdiggøre havterminalerne, idet man først tager fat på dem, som har klare intermodale træk, da gennemførelsen af visse TEN-T-projekter, som påvirker havdimensionen, halter bagefter;

2.3.8

for at forbedre havneinfrastrukturerne og transportforbindelserne med øer, idet de nødvendige foranstaltninger til at inddrage fjernområder specificeres og gennemføres, og for at sikre deres adgang til markederne på fastlandet ved at sikre søtransport af varer og personer, som er tilstrækkeligt hyppig og til acceptable priser, såvel til og fra fastlandet som mellem øer i samme øhav, og at udviklingen af sekundære netværk fremskyndes, så øer, og ikke mindst fjernområder, i fuldt omfang kan blive koblet sammen med »havets motorveje« uden unødvendig forsinkelse;

2.3.9

for at fortsætte samarbejdet med medlemsstater og havregioner om at styrke, forbedre og udvikle skibsruter og sikre, at der tages tilstrækkelig hensyn til dem som led i de transeuropæiske netværk;

2.3.10

for at fremme en undersøgelse af fordele og ulemper ved indførelse af et fælles europæisk flag;

2.3.11

for at styrke de strategiske havnes rolle, der er en prioritering, hvis man skal udvikle den fremtidige havpolitik, og parallelt hermed skal der bestilles en undersøgelse af de indbyrdes forbindelser mellem større og sekundære havne og om en eventuel udflytning til og opsplitning af bestemte havneaktiviter på mindre centre;

2.3.12

for at oprette et netværk af europæiske søfartsskoler med henblik på at forbedre sømænds uddannelse og formalisere karriereforløb, så man sikrer, at Europa besidder en professionel og kvalificeret arbejdsstyrke, og for at fremlægge et forslag om uddannelse og livslang læring inden for alle maritime sektorer, ikke kun ude på havet;

2.3.13

for at sikre, at man har og håndhæver fælleseuropæiske mindstekrav for beskæftigelse og arbejdsvilkår inden for maritim transport og i alle andre maritime sektorer og for at forhindre enhver form for misbrug;

2.3.14

for at udvikle nye rammer for etablering af en koordineret tilgang til bæredygtig maritim turisme i EU, eftersom maritim turisme er en af de største bidragsydere til de maritime økonomier med stort vækstpotentiale, men bidrager samtidig til kystforurening, en ikke-bæredygtig udnyttelse af ressourcer samt ødelæggelse af det naturlige kystmiljø;

2.3.15

for at gøre det lettere at videreudvikle offshore-vindmølleanlæg i EU, dvs. for at fremme projekter, som præsenterer løsninger på vanskelighederne som følge af mangfoldigheden af ansvarsniveauer (nationalt, regionalt og lokalt), især for kabellinjer eller ved kombineret brug af f.eks. vindturbiner og muslingefarme;

2.3.16

for hurtigst muligt at fremsætte et forslag om udvikling af nye teknologiske gennembrud inden for andre vedvarende havenergikilder, f.eks. tidevandsstrømninger eller havstrømme, der er aktivitetsområder, hvor EU kan udvikle et strategisk lederskab på globalt niveau;

2.3.17

for at regulere udvindingsaktiviteterne i forbindelse med traditionelle maritime energiressourcer som f.eks. olie og gas på basis af veldefinerede miljøsikkerhedsstandarder og for at gennemføre en effektiv overvågning af sådanne aktiviteter;

2.3.18

for at udvikle scenarier for kystbeskyttelsesforanstaltninger, som kan vise sig nødvendige, baseret på forskellige prognoser om stigningen i vandstande og ændrede vejrforhold; eksisterende scenarier som dem, der blev fastlagt på vadehavsforummet, bør overvejes;

2.3.19

for at fremme internationale aftaler, som tager sigte på at nå frem til en bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskeressourcer (de migrerende arter);

2.3.20

for at iværksætte forskningsprojekter, som tager sigte på at udvikle ankersystemer, der i områder af særlig værdi gør det muligt at undgå at ødelægge havets flora.

2.3.21

for at etablere en offentlig struktur i kystområderne, som integrerer opgaver som f.eks. miljøovervågning, grænsekontrol, søredningstjenester, fiskerikontrol, sundhedstjenester og civilbeskyttelse med henblik på havets professionelle brugere.

2.4.1

for at vise, hvordan det eksisterende miljø kan beskyttes og genoprettes effektivt samt for at definere og gennemføre beskyttelseskriterier på fælles europæisk niveau og sikre kvaliteten af kyst- og offshore-økosystemer og -habitater;

2.4.2

for yderligere at præcisere, hvordan den tematiske strategi for havmiljøet og havstrategidirektivet vil blive integreret i den kommende overordnede havpolitik, idet der tages hensyn til de reviderede tidsrammer, som Regionsudvalget har foreslået. For at være så effektive som muligt bør disse tidsfrister koordineres med andre større EU-programmer som f.eks. struktur- og landbrugsfondene;

2.4.3

for at koordinere og bistå havregionerne med at fastlægge, hvordan det nuværende miljø kan beskyttes effektivt, og især — i forbindelse med fastlæggelse af tværregionale og/eller tværnationale fredningsområder — med at udvikle konkrete forslag til, hvordan man sikrer en væsentlig reduktion af radioaktive udledninger, af forurening fra skibe (især udledning af gasarter, affald og ballastvand, da sidstnævnte kan være med til at indføre fremmede arter) og af skader forårsaget af menneskelige aktiviteter omkring habitater af betydelig interesse i havet, som er omtalt i habitatdirektivet, og støtte indsatsen for at sikre kvaliteten af kyst- og offshore-økosystemer og -habitater, idet der også tages hensyn til den betydelige indvirkning, økonomiske aktiviteter kan have på havmiljøet, især via udledningen af næringsstoffer i havet;

2.4.4

for i detaljer at udarbejde, hvor og hvorledes miljøvenlig teknologi kan erstatte standardteknologi og tilvejebringe finansielle incitamenter og støtteprogrammer, som tilskynder til og gør en sådan omlægning lettere;

2.4.5

for at intensivere presset på og træffe retlige forholdsregler mod dem, som ikke overholder lovgivningens krav og standarder, især når det gælder illegal dumping af affald til havs, ulovligt fiskeri eller ulovlig transport af personer eller varer;

2.4.6

for bedre at sikre skibsruter og undersøge muligheden for at påbyde lodsning for olietankere og andre skibe med farlig last og for at undersøge muligheden for at indføre et alment påbud om lodsning i snævre sejlløb;

2.4.7

for at støtte initiativer, der skal indrette eller forbedre havneanlæg til modtagelse af olieforurenet vand, og fremme teknologiske innovationer inden for fragt og håndtering af olie for at undgå introduktion af fremmede, invaderende arter;

2.4.8

for at støtte og fremme internationale aftaler, som tager sigte på at bevare bestanden af stærkt migrerende fisk af kommerciel interesse, eftersom man ved, at det ikke har nogen afgørende effekt i bevaringssammenhæng, hvis kun EU's fiskeriflåde gennemfører bevarende foranstaltninger;

2.4.9

for at fremme oprettelsen af et europæisk netværk af beskyttede havområder samt af et overvågningsnetværk, specielt mellem EU's medlemsstater og deres nabolande, med det sigte at fremme udvekslingen af erfaringer og bedste praksis på forvaltningsområdet;

2.4.10

for at støtte initiativer, der tager sigte på udarbejdelse af protokoller for forvaltning og behandling af skibes ballastvand, eftersom det kan være kilde til introduktion af fremmede arter, som kan bidrage til tab af havets biologiske mangfoldighed.

2.5.1

for at forberede et katalog over eksisterende individuelle støtteinstrumenter for havpolitikker på europæisk plan, dvs. strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Fiskerifond, fonden for livslang læring eller EU's 7. rammeprogram for forskning og udvikling, og undersøge deres effektivitet, så det kan afgøres, om sådanne instrumenter skal forenkles eller om de skal annonceres bedre;

2.5.2

for at fremlægge et kompendium over projekter inden for den maritime sektor, som allerede finansieres af Kommissionen;

2.5.3

for at tage større hensyn til en integrerende fremgangsmåde inden for fremtidige støtteordninger (fra og med 2014);

2.5.4

for at undersøge muligheden for at revidere EU's støttesystem i retning af et enkelt og forenklet system for alle eller hovedparten af havspørgsmål inden for en europæisk kyst- og øfond;

2.5.5

for at yde finansiel støtte til kriseramte områder af særlig biologisk, miljømæssig og arkitektonisk værdi, og hvis økonomi i vidt omfang bygger på maritime aktiviteter;

2.5.6

for at revidere de eksisterende EU-lovrammer ud fra et mere maritimt perspektiv og behandle problemet med flaskehalse og manglende forbindelser, når man ser på politikkernes integrationspotentiale, og forbedre reguleringen af gældende lovrammer;

2.5.7

for at indkredse og yde finansiel ad hoc-støtte til områder af stor miljømæssig og kulturel værdi, som i udpræget grad er kendetegnet ved, at der drives lidt kystfiskeri, som undertiden er kombineret med mindre landbrug — i det omfang de eksisterende finansielle instrumenter ikke gør det muligt at gribe ind, fordi de pågældende små virksomheder ikke opfylder de økonomiske og størrelsesmæssige krav;

2.5.8

for at skabe finansielle instrumenter rettet mod kyst- og ø-regioner, der skal bidrage til dækning af de omkostninger, sådanne regioner pådrager sig ved initiativer, der tjener EU's almene interesse, navnlig i forbindelse med bekæmpelse af narkotika- og menneskehandel, ulovlig indvandring, havforurening og overvågning af eksklusive økonomiske zoner;

2.5.9

for at videreudvikle det internationale samarbejde og gennemførelsen af international lovgivning på grundlag af UNCLOS.

2.6.1

for at udforske, hvordan fysisk planlægning og integreret kystforvaltning — idet der navnlig lægges vægt på øernes særlige situation — kan anvendes effektivt til at støtte integrationen af sektorpolitikker på områder med forskellige anvendelsesformål;

2.6.2

for at udvikle et solidt geografirelateret redskab for havsektoren svarende til det landbaserede geografiske informationssystem INSPIRE;

2.6.3

for hurtigst muligt at etablere en europæisk kystvagtstjeneste, som kortlægger de forskellige havregioners særlige behov;

2.6.4

for at forbedre brugen af EU's finansielle instrumenter for (a) på kort sigt at bistå de medlemsstater eller regioner, som direkte påvirkes af den stadig voksende bølge af ulovlig indvandring, og (b) på længere sigt for at bistå tredjelande med at opnå en politisk og økonomisk udvikling og derved dæmme op for interessen blandt deres borgere for at søge ulovlig indrejse i EU-territorium. Regionsudvalget støtter i den sammenhæng forslaget fra Europa-Parlamentets Budgetudvalg om at oprette et agentur på Malta med specifikt ansvar for at behandle spørgsmålet om ulovlig indvandring og asylansøgninger fra tredjestatsborgere;

2.6.5

for at kunne tilvejebringe større støtte til regionale og lokale myndigheder foruden de nationale myndigheder til at forvalte nye indvandrere, når disse først befinder sig på deres territorium;

2.6.6

for at tage hensyn til den indre dimension og forbindelserne mellem indre landområder, indre vandveje og floder, kystområder og havet, så de forskellige eksisterende forbindelser bliver gennemskuelige;

2.6.7

for at sikre videreudvikling og gennemførelse af de højeste standarder inden for søfartssikkerhed i de europæiske farvande, så man undgår skibsulykker på åbent hav, langs kysterne og i havne;

2.6.8

for at inkludere specifikke programmer og foranstaltninger for øer i betragtning af deres særlige vilkår og vanskeligheder, især på indsatsområder som

2.6.9

for at udvikle kort- og langsigtede strategier, der kan bremse det stigende misbrug af Europas have og farvande, ikke mindst når det gælder den ulovlige menneskesmugling til Europa;

2.6.10

for at analysere de operationelle ulemper, der skyldes forskellige grader af ø-regionernes fjerne beliggenhed, og for at fastlægge søtransportpolitikker baseret på idéen om sammenhængskraft for at forbedre disse regioners integration i EU's område;

2.6.11

for at styrke praktiske forsøg med integreret forvaltning af kystområder, hvorigennem der kan skabes og fremmes organisationsstrukturer og procedurer med henblik på at tilvejebringe koordineringsmekanismer mellem de forskellige administrationer, og for at fremme samfundsdeltagelse i vedtagelsen af beslutninger om kystområder.

2.7.1

for at indføje et forslag til systematisk at øge offentlighedens bevidsthed om maritime spørgsmål og herunder inddrage aspekter af den fælles søfartstradition, -kultur og -identitet i Europa;

2.7.2

for at fremlægge et forslag om, hvordan den maritime dimension kan integreres i det nært forestående europæiske år for interkulturel dialog 2008;

2.7.3

for at øge offentlighedens bevidsthed, for at udvikle en systematisk strategi for en moderne havpolitik, så den kan blive fast forankret på græsrodsniveau og for at sikre dens konkrete gennemførelse.