30.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 207/45


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Et effektivt vandforvaltningssystem: en strategi for innovative løsninger

(2017/C 207/09)

Ordfører:

Cees LOGGEN (NL/ALDE), medlem af provinsstyrelsen for Noord-Holland

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Generelle betragtninger

1.

Det Europæiske Regionsudvalg konstaterer, at rent og tilstrækkeligt vand, som en kilde til livet, er afgørende for vores sundhed og trivsel. Vand skaber mange muligheder for udvikling, men udgør også en trussel. Oversvømmelser, tørke og dårlig vandkvalitet truer vores liv, vores sundhed og vores velstand;

2.

roser Kommissionen for, at den i 2000 introducerede vandrammedirektivet (VRD), der suppleret med mere specifik EU-lovgivning (1) strømlinede en stor del af de tidligere bestemmelser, udformede en strategi for vandforvaltning på grundlag af vandområder og indførte ambitiøse langsigtede mål for vandforvaltningen;

3.

er klar over, at Kommissionen arbejder på følgende elementer i den europæiske vandpolitik:

a)

Revisionen af vandrammedirektivet (2000/60/EF) i 2019: Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) har gennemført en analyse med titlen »Water legislation, Cost of Non-Europe Report«. Heri kortlægges problemer med gennemførelsen.

b)

Foranstaltninger, herunder et forslag til et lovgivningsmæssigt instrument for udvikling af genbrug af vand: Genbrug af vand udgør en nøglefaktor i EU's økologisk-industrielle landskab. Initiativet til at fremme genbrug af vand er en afgørende faktor i handlingsplanen for en cirkulær økonomi, hvor der er behov for et lovgivningsforslag om minimumskvalitetskrav til genbrugt vand, bl.a. med hensyn til kunstvanding og grundvandsopfyldning.

c)

Den kommende revision af drikkevandsdirektivet (98/83/EF) i 2017: Høringer og indledende undersøgelser har fremhævet behovet for at forbedre EU's drikkevandsdirektiv set i relation til håndhævelsen af menneskers ret til vand og sanitet.

d)

Den eventuelle revision af direktivet om rensning af byspildevand (91/271/EØF);

4.

gør opmærksom på, at de lokale og regionale myndigheder har institutionelle og politiske vandforvaltningsopgaver og -kompetencer i de fleste medlemsstater og dermed varetager gennemførelsen af de fleste af EU's vanddirektiver. De lokale og regionale myndigheder har desuden ofte også ansvaret for politikområder, som er vigtige for en bæredygtig vandforvaltning såsom fysisk planlægning, infrastruktur, mobilitetspolitik, udstedelse af tilladelser, landbrug og landskabsforvaltning, vandforsyning, beskyttelse af overflade- og grundvand, klimatilpasning og beskyttelse mod oversvømmelser;

5.

noterer sig Rådets konklusioner om bæredygtig vandforvaltning af 17. oktober 2016. Udvalget støtter Rådets konklusioner om, at vand er en topprioritet og er enig i erkendelsen af, at vandforvaltningsopgaverne er forskellige i EU, og at der derfor er behov for fleksibilitet med hensyn til valget af løsninger, bl.a. det nødvendige i en infrastruktur til regulering af vandressourcer for at opnå en god miljø- og vandressourcetilstand og imødekomme efterspørgslen;

6.

henleder derfor opmærksomheden på, hvor vigtigt det er at overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De nationale, regionale og lokale forhold er for eksempel afgørende i forbindelse med foranstaltninger vedrørende genbrug af vand eller effektivitetsforbedringer på efterspørgselssiden (vandbesparelse), idet graden af vandtilgængelighed varierer fra sted til sted. Det er derfor vigtigt, at der, ud fra et europæisk perspektiv, gives plads til at anskue problemstillingen ud fra et nationalt, regionalt og lokalt niveau, og at kunne træffe de nødvendige foranstaltninger på disse niveauer;

7.

anerkender den meget ambitiøse frivillige dagsorden for byvand 2030, som blev fastlagt på konferencen »Cites and Water« i Leeuwarden i februar 2016 og opfordrer byer i Europa til at tilslutte sig den;

8.

støtter Kommissionens planer om, som led i gennemførelsen af handlingsplanen om den cirkulære økonomi i 2017, at fremlægge et forslag om minimumskrav til genbrug af vand og en (Refit)-revision af drikkevandsdirektivet (2), hvor der tages højde for, at eventuelle negative følgevirkninger ikke får uforholdsmæssigt store omkostninger for andre sektorer, som f.eks. landbruget;

9.

understreger, at forskellene mellem regionerne med hensyn til adgang til vand skal tages i betragtning. Der bør ikke være pligt til at genbruge vand, medmindre dette er nødvendigt. Grundlæggende kan genbrug af vand være en løsning i regioner, hvor adgangen til vand er problematisk;

10.

opfordrer, med henblik på en afbalanceret og sammenhængende tilgang, Kommissionen til at sikre, at genbrug af vand kun sker som en supplerende mulighed for vandforsyning og kombineres med sideløbende effektivitetsforbedringer på efterspørgselssiden, og at de mulige konsekvenser af reduceret adgang til vand analyseres og tages i betragtning;

11.

mener, at det er afgørende, at de lokale og regionale myndigheder benytter denne initiativudtalelse til at fremsætte anbefalinger om en bedre gennemførelse af EU's vandlovgivning, og at de fortsat inddrages intensivt i den fremtidige europæiske vandpolitik.

Initiativudtalelsens kontekst og anvendelsesområde

12.

Det Europæiske Regionsudvalg har allerede flere gange udtalt sig om spørgsmål vedrørende vandforvaltning. Denne initiativudtalelse er en opfølgning på tidligere udtalelser fra Regionsudvalget, som f.eks.:

a)

Udtalelse om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/60/EF og 2008/105/EF for så vidt angår prioriterede stoffer inden for vandpolitikken, CdR 1120/2012 (3).

b)

Udtalelse om Det syvende miljøhandlingsprogram, CdR 593/2013 (4).

c)

Udtalelse om Tildeling af koncessionskontrakter, CdR 100/2012 (5).

d)

Udtalelse om De regionale og lokale myndigheders rolle i befordringen af en bæredygtig vandforvaltning, CdR 5/2011 (6);

13.

understreger, hvad angår klimaændringernes konsekvenser for vandforvaltningen, behovet for at sikre sammenhæng og konsekvens mellem EU-, nationale, regionale og lokale politiske foranstaltninger og foranstaltningerne i forbindelse med EU's strategi for tilpasning til klimaforandringerne og henviser i den forbindelse til udtalelsen »Mod en ny EU-strategi for tilpasning til klimaændringer — en integreret tilgang«, CdR 2430/2016;

14.

anerkender vandpolitikkens bredde og påpeger, at denne initiativudtalelse fokuserer på den nationale vandforvaltning, dvs. vandkvalitet, manglen på ferskvand og beskyttelse mod oversvømmelser. Vandforvaltningen i forbindelse med have og oceaner og dermed havstrategirammedirektivet og direktivet om maritim fysisk planlægning, som RU har behandlet i tidligere udtalelser, lades ude af betragtning.

Betydningen af god vandforvaltning

15.

Det Europæiske Regionsudvalg henleder opmærksomheden på de kommende store udfordringer for vandforvaltningen som følge af klimaændringerne og den yderligere intensivering af arealanvendelsen:

a)

På kort sigt øger den større variation i nedbørsmængden risikoen for oversvømmelser og tørke. Den stigende vandtemperatur og variationen i ekstreme vejrfænomener, herunder oversvømmelse og tørke, påvirker vandkvaliteten. På lignende vis påvirker forandringer i vandkvantiteten og -kvaliteten adgangen til samt stabiliteten og tilgængeligheden af vandressourcerne og har følger både for funktionen og udnyttelsen af den eksisterende infrastruktur og for den vandforvaltningspraksis, der følges.

b)

På mellemlang sigt består udfordringen i at realisere de ønskede målsætninger for vandkvaliteten i praksis.

c)

På lang sigt vil virkningerne af en stigning i havets vandstand og manglen på ferskvand være den største udfordring med betydelige sociale og økonomiske konsekvenser som f.eks. migration fra de områder, hvor havet oversvømmer land og/eller fra områder, hvor ferskvand ikke længere er tilgængeligt. Endvidere er det sandsynligt, at de forventede nedbørs- og temperaturændringer også vil påvirke hyppigheden af oversvømmelser med betydelige socioøkonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser til følge;

16.

henleder opmærksomheden på vandsektorens store økonomiske værdi og den økonomiske betydning af god vandforvaltning, et par eksempler:

a)

Den globale forsyning, behandling og distribution af vand er en kritisk faktor i vores samfund: vand sikrer vores fødevarer, sanitet, sundhed og trivsel. Set i forhold til den samlede globale økonomi på omkring 70 billioner EUR er økonomiske aktiviteter for ca. 63 billioner EUR direkte afhængige af vand (7).

b)

I en nylig FN-rapport beregnes det, at 1 milliard arbejdspladser på verdensplan, hvilket svarer til 40 % af den samlede beskæftigelse, er meget afhængige af vand og yderligere 1 milliard arbejdspladser til dels er afhængige af vand. Det betyder, at omregnet 80 % af de samlede arbejdspladser på verdensplan er afhængige af vand (8).

c)

Den europæiske vandsektor omfatter 9 000 aktive små og mellemstore virksomheder, og alene forsyningsvirksomheder står for 600 000 arbejdspladser (9).

d)

Den anslåede samlede bruttoværditilvækst (BVT) i industrien for sanitet og vandforsyningstjenester nåede op på 44 mia. EUR i 2010 og tegnede sig for omkring 500 000 arbejdspladser det år (10).

e)

Oversvømmelserne i de seneste 15 år har forårsaget mindst 25 mia. EUR i forsikrede tab, hvor de uforsikrede skader ikke er talt med. Alene i 2014 var den anslåede skade på næsten 5 mia. EUR. Det forventes, at dette skadesbeløb vil være fem gange højere på årsbasis i 2050 (11).

Behovet for en ny politik

17.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, da der stadig er megen usikkerhed om omfanget og virkningen af de fremtidige vandproblemer, og de retlige rammer er forskellige, at politikker baseret på et »blueprint« kan betragtes som et godt udgangspunkt for at forbedre forbindelserne mellem de forskellige institutioner og for at udforske nye innovative metoder til politikudformning, som muliggør samarbejde mellem de forskellige sektorer ved at søge synergier og undgå konflikter. Det er nødvendigt at gennemføre en sådan form for fleksibel politik. Figuren nedenfor viser de forskellige muligheder;

 

Standarder og værdier

stemmer overens

varierer

Viden

enighed

Faste politikker

Forhandlinger om standarder

uenighed

Forhandlinger om vidensgrundlaget

Fleksibel politik

18.

opfordrer i forbindelse med den kommende revision af drikkevandsdirektivet, foranstaltningerne vedrørende genbrug af vand, en eventuel revision af direktivet om rensning af byspildevand og på sigt revisionen af vandrammedirektivet Kommissionen til at undersøge mulighederne for en fleksibel vandpolitik. Denne sondering bør fokusere på de væsentligste betingelser for en fleksibel politik, dvs. helhedsorientering, informationsudveksling, fleksibilitet og differentiering i målsætninger og indsats samt innovation. Når Kommissionen undersøger mulighederne for en ny politik, bør den høre de lokale og regionale myndigheder for at sikre, at eventuelle fremtidige forslag er i de lokale og regionale myndigheders interesse og støtter, snarere end reducerer, de lokale og regionale myndigheders kompetencer.

En helhedsorienteret politik

19.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at omforme sine hovedsageligt sektorbaserede politikker til en helhedsorienteret politik og tilskynder den derfor til at sikre, at vandforvaltning indarbejdes som et tværgående element på andre politikområder, der er tæt forbundet med denne ressource såsom konsum, energi, landbrug, fiskeri, turisme, miljø osv.;

20.

mener, at forsigtighedsprincippet og princippet om at forureneren betaler fortsat skal være udgangspunktet for vandforvaltningen. Inden for rammerne af en differentieret tilgang bør alle muligheder imidlertid tages i betragtning, så de mest virkningsfulde og effektive løsninger sikres, og man i undtagelsestilfælde kan afvige fra de grundliggende principper. De nævnte løsninger opstår ved hjælp af innovative, målrettede og miljømæssigt bæredygtige, videnskabelige tilgange;

21.

påpeger i den forbindelse, at energi og energiomkostninger kan udgøre en stor hindring for udbredelsen af innovation og utraditionelle løsninger til imødegåelse af vandmangel som f.eks. transport af vand til tørkeområder eller afsaltningsanlæg og understreger, at anvendelsen af vedvarende energi såvel som muligheden for at udnytte vand som energikilde skal tages med i betragtning under udformningen af EU-politikker;

22.

gør opmærksom på den voksende brug af lægemidler som for eksempel antibiotika, hvor de aktive stoffer havner i overfladevandet via kloaknettet. Dette gør fremstillingen af drikkevand fra overfladevand mere kompliceret og kan også resultere i en højere risiko for antibiotikaresistens. Løsningen på dette problem skal findes ved at tage fat på de diffuse kilder til residual medicin: medicinrester og medicinophobning i urin og fækalier.

23.

opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at inkludere koncepterne grøn infrastruktur og naturlige vandbindingsforanstaltninger i deres vandpolitikker i tillæg til eller som alternativ til traditionelle såkaldte grå strukturforanstaltninger (f.eks. med henblik på at mindske den hydromorfologiske belastning i vandløbsoplande), i deres operationelle programmer, der støttes af ESI-fondene (f.eks. genopretning af vådområder og skove), eller i byplanlægningen (f.eks. til lagring af regnvand (til genbrug) eller til at øge vandbindingen med henblik på at reducere konsekvenserne af oversvømmelser);

24.

henleder opmærksomheden på behovet for at forbedre vandforvaltningen ved at hjælpe med at beskytte forsyningen af rent vand i en tid med naturkatastrofer (12);

25.

opfordrer lokale og regionale myndigheder til at samarbejde med forsikringsselskaber og de nationale regeringer om at sikre, at alle husholdninger, landbrugsbedrifter og virksomheder, der kan blive ramt af oversvømmelser, kan tegne en forsikring, som er overkommelig i pris. Der er behov for en yderligere indsats for at sikre, at alle aktører anerkender, at opbygning af modstandsdygtighed som udgangspunkt er den mest effektive metode til at minimere risici og reducere de langsigtede omkostninger ved naturkatastrofer.

Udveksling af oplysninger mellem aktører og beslutningstagere

26.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at målsætninger for de forskellige politikområder i sig selv er acceptable (»faste politikker«), men at de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger ofte er i konflikt med hinanden. Udvalget henleder opmærksomheden på, at der i regioner og byer, hvor gennemførelsen realiseres, ofte må foretages en afvejning mellem sådanne modstridende foranstaltninger;

27.

opfordrer Kommissionen til at styrke udvekslingen af oplysninger mellem vandpolitikkens aktører, de lokale og regionale myndigheder og beslutningstagerne i Bruxelles og tage højde for eksempelvis oplysninger om modstridende mål i nye politikker eller ved justeringer af eksisterende politikker.

Revision og gennemførelse af gældende lovgivning

28.

Det Europæiske Regionsudvalg forventer, at den planlagte revision af drikkevandsdirektivet vil forbedre overvågningssystemerne og analyseparametrene, sikre borgerne bedre adgang til information om drikkevandskvaliteten, løse problemet med lækager, udvikle en lovramme for små eller individuelle drikkevandsreserver, foreslå løsninger til problemerne som følge af de materialer, der er i kontakt med drikkevandet, og opdatere de eksisterende undtagelser fra lovgivningen;

29.

understreger, at en fremtidig revision af direktivet om rensning af byspildevand navnlig bør sigte mod at forbedre overvågningen, indberetningen og offentliggørelsen af data, og anbefaler kraftigt, at der tages hensyn til koblingen til den cirkulære økonomi og ressourceeffektiviteten i EU. I forbindelse med indberetning bør kravene til medlemsstaterne lempes, i det mindste med hensyn til de forpligtelser, de allerede har opfyldt;

30.

bifalder Kommissionens nye tilgang, hvor »afstanden til overholdelse« vurderes med fokus på de tilbageværende mangler i det reelt korrekt indsamlede, forbundne og behandlede spildevand som supplement til den officielle overholdelsesvurdering i forhold til de lovbestemte forpligtelser i henhold til direktivet om rensning af byspildevand. Udvalget noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen i sin 8. gennemførelsesrapport om direktivet om rensning af byspildevand for første gang har behandlet og medtaget resultater fra regionalt niveau, og opfordrer Kommissionen til at bevare både »afstand til overholdelse« og de regionale tilgange og til at videreudvikle dem i samarbejde med lokale og regionale aktører;

31.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at mindske problemerne med vandknaphed og øge vandeffektiviteten yderligere, navnlig ved:

a)

tydeligt at prioritere forvaltningen af vandefterspørgslen og vandeffektivitet i forbindelse med kunstvanding, bygninger og i energisektoren

b)

at tackle overudvinding ved revision af tilladelser eller bedre håndhævelse i tråd med vandrammedirektivet

c)

at træffe foranstaltninger på et så tidligt trin som muligt i produktpolitikken, herunder fremtidig lovgivning med henblik på at øge forskellige apparaters vandeffektivitet i arbejdsplanerne under direktivet om miljøvenligt design

d)

yderligere støtte til vandmålere i alle sektorer og hos alle brugere

e)

at tackle vandtab gennem lækager ved at opmuntre til investeringer i infrastrukturer, som også finansieres gennem tilstrækkelige priser på vand og passende håndhævelsesforanstaltninger.

Fleksibilitet og differentiering af mål

32.

Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at der findes en konflikt mellem vandkvalitetsmålsætningerne og den fælles landbrugspolitik, og opfordrer Kommissionen til at sikre en bedre tilpasning mellem disse to politikområder. EU bør undgå at skærpe sådanne modsætninger og de administrative byrder, som følger med forpligtelsen til at gennemføre potentielt modstridende lovgivning. I stedet bør EU snarere stræbe efter de mest effektive, omkostningseffektive og gensidigt forstærkende kompromisser;

33.

anser det for hensigtsmæssigt og nødvendigt, at direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, integreres i vandrammedirektivet med henblik på at standardisere foranstaltningerne til at opnå vandressourcer af god kvalitet og sikre en god drikkevandsforsyning;

34.

opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for en mere fleksibel og differentieret vandpolitik. Der er behov for fleksibilitet som følge af usikkerheden om de fremtidige udfordringer angående vand. Dette kræver en justering af mål og tilgang i vandpolitikken, der kan skabe balance mellem den nødvendige retssikkerhed, som gør det muligt at langtidsplanlægge og foretage dyre investeringer over mange år, på den ene side og behovet for om nødvendigt at tilpasse sig nye vilkår på den anden. Det er derfor nødvendigt med en differentieret målsætning alt efter tid og sted for at øge foranstaltningernes effektivitet og styrke opbakningen (13) til foranstaltningerne, uden at dette fører til et lavere ambitionsniveau;

35.

opfordrer Kommissionen til at udvikle et alternativ til overvågningsstandarden »one out = all out« i vandrammedirektivet. Princippet »one out = all out« giver et mindre klart billede af den reelle økologiske og kemiske tilstand og den indsats, der allerede er gjort for at forbedre vandkvaliteten. Også for at bibeholde opbakningen til de nødvendige foranstaltninger er det nødvendigt, at der udvikles et overvågningsinstrument, der tager højde for de resultater, der allerede er opnået i medlemsstaterne.

Forskning og innovation

36.

Det Europæiske Regionsudvalg er overbevist om, at der udover politisk innovation er et stort behov for yderligere tekniske innovationer med henblik på at overvinde de nuværende og fremtidige udfordringer angående vand (14). Udvalget fremhæver med henblik på at støtte denne form for innovation den mulige fordel ved en EU-dagsorden for vandinnovationstiltag for at sikre et bæredygtigt og cirkulært samfund med intelligente vandløsninger. En sådan ramme kan hjælpe med at tilskynde medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til med støtte fra Kommissionen at anvende systemiske, innovative tilgange og etablere eller fremme partnerskaber i forbindelse med vandinnovationsprojekter. Selvom de nuværende platforme for udveksling af viden og finansieringsmuligheder er under udvikling, styrkelse og udvidelse, ser udvalget to flaskehalse, der hindrer realiseringen af innovative løsninger. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at:

a)

reducere den administrative byrde for at få adgang til de europæiske innovationsfonde gennem samarbejde og investeringer rettet mod at forhindre større langsigtede udfordringer for vandforvaltningen i EU som helhed. En vigtig ting at være opmærksom på er den modstridende lovgivning vedrørende politikken for statsstøtte og virksomhedernes vanskelige adgang til innovationsfondene

b)

undersøge muligheden for at skabe råderum for eksperimenter i de situationer, hvor restriktioner fra andre politikområder hindrer gennemførelsen af innovative løsninger.

Afsluttende bemærkninger

37.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at vandforvaltning er et kapitalintensivt politikområde, hvor der foretages store investeringer. Disse investeringer vil fremover kun tiltage. Ved at skabe bredere rammer for kortlægningen af problemer og mulige løsninger og forbedre inddragelsen af beslægtede politiske områder (f.eks. landbrug, energi og sundhed), som allerede planlagt i den eksisterende lovgivning, bliver risikoen for fejlinvesteringer mindre, samtidig med at der skabes nye muligheder og en grobund for innovation. Udfordringen består i at træffe hensigtsmæssige afgørelser, som tager højde for, hvad vi ønsker at bevare for nærværende, men som også giver tilstrækkelig mulighed for at tage højde for de usikre fremtidige udfordringer under overskriften Manage the source of life!

Bruxelles, den 9. februar 2017.

Markku MARKKULA

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  Grundvandsdirektivet (2006), direktivet om miljøkvalitetskrav (2008), byspildevandsdirektivet (1991), nitratdirektivet (1991), det nye badevandsdirektiv (2006), drikkevandsdirektivet (1998), oversvømmelsesdirektivet (2007), havstrategirammedirektivet (2008) og to afgørelser fra Kommissionen (2005 og 2008) om økologisk tilstand.

(2)  Kommissionens arbejdsprogram for 2017, COM(2016) 710 final, Bilag I.

(3)  EUT C 17 af 19.1.2013, s. 91.

(4)  EUT C 218 af 30.7.2013, s. 53.

(5)  EUT C 277 af 13.9.2012, s. 74.

(6)  EUT C 259 af 2.9.2011, s. 13.

(7)  WssTP Water Vision 2030 »The Value of Water: Towards a Future proof model for a European water-smart society«, oktober 2016.

(8)  The United Nations World Water Development Report 2016.

(9)  COM(2012) 216 final.

(10)  Eurostat (2013) i COM(2014) 363 final.

(11)  »Multi-hazard assessment in Europe under climate change« (Giovanni Forzieri e.a., Climatic Change, juli 2016, Volume 137, Issue 1, s. 105–119).

(12)  CdR 2646/2014.

(13)  Det er f.eks. meget mere effektivt at træffe foranstaltninger mod oversvømmelser eller til forbedring af vandkvaliteten på strækninger, der ligger længere oppe ad en flod. Det siger sig selv, at de lavere beliggende regioner må bidrage til de foranstaltninger, der træffes af de højere beliggende.

(14)  Efter en sekundær rensning er spildevand en god kilde til fremstilling af drikkevand. Navnlig sammenlignet med afsaltning. Udfordringen består i at sikre offentlighedens accept.