21.12.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 486/59

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om energiomstillingen og den digitale omstilling i landdistrikter

(initiativudtalelse)

(2022/C 486/09)

Ordfører:

John COMER

Medordfører:

Luís MIRA

Plenarforsamlingens beslutning

20.1.2022

Retsgrundlag

Forretningsordenens artikel 52, stk. 2

 

Initiativudtalelse

Kompetence

Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

Vedtaget i sektionen

30.6.2022

Vedtaget på plenarforsamlingen

21.9.2022

Plenarforsamling nr.

572

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

173/1/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

 EØSU mener ikke, at der har været den fokus og den støtte, som kunne forventes til en kombineret strategi for energiomstillingen og den digitale omstilling i landdistrikter. EØSU opfordrer til en hurtig gennemførelse af Kommissionens langsigtede vision for EU's landdistrikter og til mobilisering af interessenterne via EU's pagt for landdistrikterne. Der er behov for særlig opmærksomhed på de mest sårbare landdistrikter, så ingen lades i stikken. Det er helt afgørende, at der er fokus på energifattigdom og på fattigdom i landdistrikter.

1.2.

 EØSU er overbevist om, at Europas fremtidige succes i høj grad kommer til at afhænge af, at landdistrikterne behandles på en måde, der er i balance med byområderne. Landbosamfund bør ikke stilles ringere i forhold til digitaliseringen og mulighederne for energiforbrug, f.eks. nødvendig brug af privatbiler på grund af mangel på offentlig transport.

1.3.

 Lokalsamfundenes rolle skal udnyttes til at opnå en retfærdig energiomstilling og kombineres med lokalsamfundsudvikling ved at etablere og udbygge vedvarende energifællesskaber og borgerenergifællesskaber mellem borgere, lokale myndigheder og SMV'er, der frivilligt går sammen for at fremme sociale og økonomiske fordele.

1.4.

 EØSU opfordrer til, at følgende politikker og instrumenter styrkes:

—

Politik for vedvarende energi: Den nuværende politik for vedvarende energi er primært drevet af behovet for at øge kapaciteten og ikke et ønske om øgede synergier med velfærden i landdistrikterne. Behovet for at maksimere kapaciteten inden for vedvarende energi er helt afgørende, og det samme gælder behovet for at kvantificere og levere resultater inden for alle spørgsmål vedrørende landdistriktudvikling.

—

Udbudspolitik: Den nuværende udbudspolitik for anlæg til vedvarende energi hjælper ikke landdistrikterne, da fokus overvejende er på nedbringelse af omkostningerne snarere end på landbobefolkningens socioøkonomiske behov. Målet bør være, at alle anlæg til vedvarende energi installeres så omkostningseffektivt som muligt, og således at de yder et meningsfuldt bidrag til landbosamfundenes og landbobefolkningens behov.

—

Oplagring af elektricitet: Sektoren for lagring af elektricitet skal vokse. En af de vigtigste udfordringer bliver den sæsonbestemte forsyningssikkerhed for elektricitet. Batterilagring, intelligent elektrificering kombineret med efterspørgselsstyring vil hjælpe i denne henseende. Der vil være behov for at lagre grøn brint som reserve.

—

Specifik finansiering gennem øremærkning af de nationale genopretnings- og resiliensplaner og dermed sikring af, at pengene rent faktisk bruges i landdistrikterne.

1.5.

 EØSU opfordrer Kommissionen til at foreslå en Digital Rural Act som den tredje komponent i EU's digitale strategi ved siden af retsakten om digitale markeder og retsakten om digitale tjenester. Digitaliseringen vil åbne nye muligheder, især for unge, hvilket vil kunne ændre befolkningstendenserne, da folk får mulighed for at arbejde hjemmefra og fra arbejdscentre i landdistrikterne.

1.6.

 EØSU understreger, at hvis bidraget fra landdistrikter fuldt ud skal kunne udnyttes i EU's og medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner, er det afgørende, at der er garanti for højhastighedsinternetforbindelser overalt, herunder i tyndt befolkede områder. EØSU opfordrer regeringerne til enten at skabe de rette betingelser for, at private operatører kan levere denne tjeneste, eller at anvende et statsligt selskab til at levere tjenesten.

1.7.

 EØSU mener, at myndigheder og tjenesteudbydere er nødt til at udvikle brugervenlige anvendelser, som er specifikt tilpasset virkeligheden, som den ser ud i landdistrikter, og aktiviteterne i disse områder. Anvendelsen af disse teknologier kan f.eks. mindske landbrugets CO2-fodaftryk (præcisionslandbrug) og bidrage til at gøre fjerntliggende områder mere tilgængelige (droner). Den offentlige sektor skal træde til, hvis den private sektor ikke kan levere disse løsninger.

1.8.

 EØSU understreger, at brugere i forskellige aldre i landdistrikterne skal tilbydes passende uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder med henblik på at kunne anvende denne nye digitale teknologi. I ugunstigt stillede områder skal inklusivitet også betyde adgang til de nødvendige enheder, enten ved at de deles eller via offentlige tilskud til køb af dem.

1.9.

 EØSU konkluderer, at udrulningen af digitale teknologier i landdistrikter er nødvendig for at understøtte energiomstillingen. Energisystemet i landdistrikterne skal decentraliseres, hvilket tilsiger et enormt behov for flere og bedre sammenkoblinger, hvilket igen kræver udrulning af digitale teknologier for at matche udbud og efterspørgsel og sikre effektive energistrømme. I landdistrikter skal digitale anvendelser være meget energieffektive på grund af den lavere udnyttelsesgrad og den lavere befolkningstæthed. IT-konnektivitet med lavt energiforbrug er en nødvendighed for landdistrikterne.

1.10.

 EØSU understreger, at med 30 % af EU-borgerne bosiddende i landdistrikter er en retfærdig energiomstilling i disse områder en afgørende faktor i den retfærdige omstilling til en klimaneutral, bæredygtig og fremgangsrig Europæisk Union i overensstemmelse med den territoriale dagsorden for 2030.

1.11.

 Kommissionen har foreslået, at 20 % af investeringerne over NextGenerationEU skal være i det digitale område. EØSU anbefaler, at alle medlemsstater afsætter mindst 10 % af disse midler til digitalisering i landdistrikterne uden alt for meget bureaukrati.

2.   Energiomstillingen i landdistrikterne

Indledning

2.1.

 Der er almindelig videnskabelig enighed om, at det er gennem udledning af kuldioxid fra forbrændingen af fossile brændstoffer, at menneskeheden med størst sandsynlighed påvirker de globale klimaændringer.

2.2.

 Klimaforsker Michael Mann skriver i sin bog The New Climate War, at vores planet nu er blevet opvarmet til farezonen, og at vi endnu ikke træffer de nødvendige foranstaltninger for at afværge den største globale krise, vi nogensinde har stået over for.

2.3.

 Farlige klimaændringer har allerede indfundet sig visse steder i form af stigende vandstand i havene. Venedig og Miami står over for betydelige udfordringer i denne henseende. Amazonasregionen har oplevet massive skovrydninger og tørke som følge af klimaændringerne. Afsmeltningen af den arktiske indlandsis, der sker hurtigere end forventet, giver anledning til stor bekymring.

2.4.

 Alle interessenter på globalt plan er nødt til at gøre en indsats for at tage øjeblikkelige skridt til at bekæmpe klimaændringerne ved hjælp af afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne. Hurtig nedbringelse af anvendelsen af fossile brændstoffer skal være en øjeblikkelig prioritet.

Landdistrikter

2.5.

 130 millioner mennesker eller 30 % af befolkningen i EU bor i landdistrikter. Landdistrikterne er forskelligartede og stærkt præget af deres beliggenhed. I mange områder, navnlig i Sydeuropa, vil klimaændringerne gradvist øge vandknapheden, forværre oversvømmelserne og øge intensiteten og hyppigheden af skovbrande. I Nordeuropa kan og vil øget nedbør og storme forårsage betydelige og dyre skader på infrastrukturen. Højere temperaturer vil intensivere vandkredsløbet og øge hyppigheden af voldsomme storme. Disse forhold anskueliggør behovet for en så hurtig som mulig energiomstillingen og digital omstilling i landdistrikterne.

2.6.

 Der har ikke været helt så stor opmærksomhed omkring energiomstilling i landdistrikterne, som man kunne forvente. Det er overraskende, fordi de ressourcer, der er nødvendige for at producere vedvarende energi, i høj grad findes i landdistrikterne. Størstedelen af infrastrukturen til vedvarende energi såsom vindmøller, sol- og biogasanlæg findes i landdistrikterne. Transmissionsnet er også et element i landskabet i landdistrikter. Mange indbyggere i landdistrikterne føler, at disse strukturer påtvinges dem og er til større fordel for byområderne.

2.7.

 Landdistrikter har forskelligartede og særlige behov afhængigt af deres beliggenhed. Landdistrikter kan betegnes som følger:

—

Landdistrikter, der ligger inden for en bys pendlerområde (60 km radius), og hvis udvikling er integreret med byen.

—

Landdistrikter, der ikke er en del af arbejdsmarkedet i byen, men hvor der er en strøm af varer og miljøtjenester og andre økonomiske aktiviteter ind og ud af regionen.

—

Fjerntliggende landdistrikter, hvor den lokale økonomi overvejende afhænger af eksporten af primæraktiviteter som f.eks. landbrugsprodukter fra regionen. Der er især en tendens til, at befolkningen i disse områder er spredt med ringe adgang til offentlige tjenester.

2.8.

 Disse forskellige landdistrikter står over for mange og forskellige udfordringer, når de skal gennemføre energiomstillingen, hvilket understreger betydningen af en retfærdig omstilling for at nå det ønskede mål.

2.9.

 Mange landdistrikter er fysisk isolerede med ringe økonomisk diversitet og lav befolkningstæthed. I mange tilfælde øger lave indkomster og en aldrende befolkning landbosamfundenes sårbarhed. Mennesker, der bor alene i isolerede landdistrikter med ringe social interaktion, udgør enorme problemer i forbindelse med gennemførelsen af en energiomstilling. Energifattigdom er et stort problem i disse områder.

2.10.

 Udrulningen af intelligente målere er en vigtig del af energiomstillingen i landdistrikterne. Hidtil synes udrulningen af intelligente målere at have været temmelig langsom i landdistrikterne. Vi skal også sikre, at lavindkomsthusholdninger og personer med begrænsede computerfærdigheder kan udnytte intelligente målere bedst muligt som led i en retfærdig energiomstilling, hvor ingen lades i stikken. Genopretnings- og resiliensfaciliteten har afsat 25 mia. EUR til støtte for digitale færdigheder og digital uddannelse. Medlemsstaterne er nødt til at øremærke en passende andel af disse midler til kurser i digitale færdigheder for indbyggerne i landdistrikter. Det faktum, at der er steder i Europa uden internet, er uacceptabelt og skal afhjælpes hurtigst muligt.

2.11.

 EØSU har i sin udtalelse En holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter (1) understreget, at landbrugs-, fødevare- og landdistriktspolitikkerne skal knyttes til politikker for klimaændringer og biodiversitet. Det multifunktionelle aspekt af landbruget er lige så vigtigt som fremme af aktiviteter, der ikke har at gøre med landbruget, f.eks. etablering af virksomheder i sektoren for rene energitjenester med henblik på at skabe jobmuligheder. Potentialet i e-handel skal undersøges.

2.12.

 Meddelelsen En langsigtet vision for EU’s landdistrikter (2) omfatter en pagt for landdistrikterne, der har til formål at fremme territorial samhørighed og skabe nye muligheder for at tiltrække innovative virksomheder. Gennemførelsen af denne vision vil i høj grad fremme en retfærdig energiomstilling i landdistrikterne. EØSU bifaldt denne tilgang i sin udtalelse En langsigtet vision for EU's landdistrikter (3).

Transport

2.13.

 Transport i landdistrikterne er et centralt problem på grund af begrænset offentlig transport, lav befolkningstæthed og lang afstand til butikker og tjenesteydelser. Desuden pendler borgere i landdistrikter, der arbejder i bycentre, ofte over lange afstande til deres arbejdspladser.

2.14.

 Der er behov for lokal og national planlægning for at tilvejebringe et multimodalt transportsystem til omstillingen til vedvarende energi. Et sådant system skal give valgmuligheder og alternativer for person- og godstransport.

2.15.

 I forbindelse med energiomstillingen skal der være særlig opmærksomhed på godstransporten i landdistrikter, for eksempel skal leverancer af landbrugsprodukter og afhentningen af landbrugsprodukter indgå som en vigtig del af planlægningen af energiomstillingen. Målet er elektriske lastvogne og brintdrevne lastvogne. På kort sigt kan bæredygtige biobrændstoffer og hybridkøretøjer medvirke til at reducere drivhusgasemissionerne.

2.16.

 Den store stigning i onlinekøb, navnlig i landdistrikterne, viser, hvor vigtigt det er at reducere drivhusgasemissionerne fra varevogne. Elektriske varevogne vil være velegnede til dette formål, så snart der er etableret tilstrækkelig opladningsinfrastruktur. Også kurerfirmaerne skal finansiere køb af elkøretøjer. Den øjeblikkelige prioritet er at begynde at reducere emissionerne på alle mulige måder.

2.17.

 Der er behov for at prioritere bedre offentlig transport i landdistrikterne, hvilket indebærer færre drivhusgasemissioner, social inklusion og muligheder for udvikling af landdistrikterne. Offentlig transport i landdistrikterne skal ses som et offentligt gode i forbindelse med energiomstillingen, og der er derfor behov for offentlig finansiering for at fremme og lette bæredygtig offentlig transport.

2.18.

 Privatbiler opfattes som et undværligt transportmiddel i landdistrikterne, da det ville være besværligt at bo i landdistrikterne, hvis de ikke fandtes. Det må prioriteres at hjælpe og tilskynde beboerne i landdistrikter til at bruge privatbiler mindre, når det er muligt, og skifte til lavemissionskøretøjer så hurtigt som muligt. Økonomisk støtte til køb af elkøretøjer må være et centralt mål for energiomstillingen i landdistrikterne.

2.19.

 Batterilagring er et effektivt middel til at udjævne nettoefterspørgslen efter elektricitet fra vedvarende energikilder. Den udbredte brug af elkøretøjer kan være en hjælp i denne henseende. Når elkøretøjer bliver i stand til at sende elektricitet tilbage til nettet, kan den elektriske flåde fungere som et aktiv i form af et batterilager som supplement til andre former for batterilagring. Det skal være økonomisk attraktivt for forbrugerne at sende strøm tilbage til elnettet fra elkøretøjer som skitseret i EØSU's udtalelse om forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (4).

Turisme

2.20.

 Landdistrikterne er ofte afhængige af turisme som en vigtig indtægtskilde. Der skal derfor være en passende infrastruktur til alternative brændstoffer i landdistrikterne for på en og samme tid at fremme turistindustrien og nedbringe drivhusgasemissionerne. Biludlejningsfirmaer skal tilskyndes til at skifte til lavemissionskøretøjer og helst til elkøretøjer. I forbindelse med energiomstillingen i landdistrikterne er der behov for tiltag for at generere større indtægter fra turisme.

Vedvarende elektricitet

2.21.

 Vedvarende elektricitet såsom vind, sol og biogas er et vigtigt landskabstræk i landdistrikterne. Harmoniseringen af lovgivningen mellem medlemsstaterne skal fremme og beskytte producent-forbrugernes interesser og være drivkraft for investeringer i infrastruktur til vedvarende energi. I alle medlemsstater bør det være muligt at sælge den producerede energi til det nationale net. Der skal være passende kompensationsordninger mellem den vedvarende energi, der produceres af producent-forbrugere, og den energi, der forbruges til at sikre landdistrikternes energiuafhængighed.

2.22.

 De seneste auktioner for centraliseret indkøb af vedvarende elektricitet er blevet mere og mere udbredte og har i mange tilfælde formået at nedbringe byggeomkostningerne for vind- og solenergianlæg. Generelt er udviklingen af elektricitet i landdistrikterne primært knyttet til dekarboniseringen af energisektoren, og der er ingen synergier med målene for udvikling af landdistrikterne. Indbyggerne i landdistrikterne har ofte indvendinger mod denne udvikling, som de ikke forventer vil gavne lokalsamfundet i særlig høj grad.

2.23.

 Kooperativer og andre lokalt baserede organisationer skal inddrages i forhandlingerne om placeringen af anlæg til vedvarende elektricitet, både på land og i kystområder. Lokalsamfundene skal have en aktiepost i disse anlæg, som også skal skabe fordele for lokalområdet.

2.24.

 I disse store projekter er udviklingen af vedvarende energi primært knyttet til dekarboniseringen af energisektoren med begrænset blik for udviklingen af landdistrikterne. Små vindmølleparker, mindre solcelleanlæg og biogastanke, der drives af kooperativer og lokalbefolkningen, kan i højere grad indrettes efter udviklingen i landdistrikterne og den sociale og økonomiske inklusion af landdistrikterne. Der er behov for en balance mellem disse to systemer. Vedvarende energifællesskaber og borgerenergifællesskaber baner vej for en retfærdig omstilling kombineret med udvikling af lokalsamfundet.

2.25.

 I en undersøgelse af svenske landdistrikter (Ejdemo og Söderholm, 2015) blev det konstateret, at beskæftigelsesmulighederne knyttet til landdistriktudviklingen var meget beskedne uden ordninger, der skaber fordele for lokalsamfundene.

2.26.

 Et borgerenergifællesskab er en juridisk enhed, hvor borgere, SMV'er og lokale myndigheder som slutbrugere samarbejder om produktionen af vedvarende energi. Et eksempel herpå er Feldheim kommune (en lille landsby sydvest for Berlin), som er blevet selvforsynende med energi. De har sat vindmøller op i deres baghaver og installeret et uafhængigt net. Beboerne betaler minimumspriser for elektricitet. Etableringen af et biogasanlæg gjorde det muligt for landsbyen at etablere et fjernvarmenet. Dette er et glimrende eksempel på et fungerende vedvarende energifællesskab. Det viser også, at en bottom-up-tilgang er afgørende for landdistrikternes fremtid (5).

2.27.

 Efterspørgselsstyring flytter elforbruget til perioder, hvor systemet kan håndtere efterspørgslen. Vi er nødt til at udjævne nettoefterspørgslen efter elektricitet i spidsbelastningsperioder for at undgå afbrydelser, efterhånden som der produceres mere grøn elektricitet. Anvendelse af batterilagring, hydrostatisk lagring og intelligent elektrificering vil skabe fleksibilitet til at udjævne nettoefterspørgslen.

2.28.

 Energikommissær Kadri Simson sagde i en tale til irske parlamentarikere i Dublin, at krigen i Ukraine havde tvunget Bruxelles til gå længere og hurtigere frem for at sætte en stoppe for import af russisk brændstof. Hun sagde, at EU's mål — ifølge de endnu ikke vedtagne forslag — er, at 45 % af energiforbruget i EU skal komme fra vedvarende kilder i 2030. Det vil være en stigning fra det nuværende mål på 32 % og mere end det dobbelte af andelen på 22 % i 2020. EØSU støtter dette nye mål, men advarer om, at det kun kan nås med hurtige fremskridt ved hjælp af nye og større investeringer i energiomstillingen i landdistrikterne.

2.29.

 Vinden blæser ikke altid, så en reserve er nødvendig. Grøn brint kan være en reserve til at dække den varierende efterspørgsel efter elektricitet og kan oplagres, indtil den er skal bruges.

Landbrug

2.30.

 Landbrugsaktiviteter er centrale for udviklingen og velstanden i de fleste landdistrikter. Denne sektor af landdistriktsøkonomien står over for enorme udfordringer i forbindelse med energiomstillingen.

2.31.

 Der er ikke gjort nogen stor indsats for at reducere CO2-aftrykket fra landbrugsmaskiner.

2.32.

 I den nærmeste fremtid ser det ud til, at anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer giver den bedste mulighed for at nedbringe emissionerne, da de eksisterende maskiner kan anvendes med de rette tilpasninger.

2.33.

 Bæredygtige biobrændstoffer er ikke billige at fremstille og kan være mere end dobbelt så dyre som diesel. Priserne kan falde en smule fremover.

2.34.

 Når elektriske landbrugsmaskiner fremover bliver mere tilgængelige, vil det være muligt at reducere emissionerne betydeligt.

2.35.

 Landbrug er som regel en forretning med lav fortjeneste, og derfor vil kapitalomkostningerne forbundet med at skifte til elektriske maskiner være yderst vanskelige at finansiere. I forbindelse med energiomstillingen i landdistrikterne bliver et af kardinalpunkterne at finde en løsning på problemet med finansiering af skiftet til elektriske maskiner eller brintdrevne maskiner.

2.36.

 Anvendelse af solpaneler på landbrugsbygninger vil gøre det muligt for landbrugerne at anvende grøn elektricitet, og da landbruget er en stor forbruger af elektricitet, vil det være en betydelig gevinst i energiomstillingen. Ethvert overskud kan sælges tilbage til nettet.

2.37.

 Præcisionslandbrug er en datadrevet tilgang til landbrugsforvaltning, der kan forbedre produktionen og udbyttet samt reducere landbrugets CO2-aftryk. Dette er muligt på grund af fremskridt inden for digital teknologi med fjernmåling, GPS og satellitstyringssystemer til traktorer. Alt dette vil være vigtigt i forbindelse med energiomstillingen i landbruget kombineret med kravet om investeringer, uddannelse og opkvalificering.

2.38.

 Det er muligt, at landbrugere vil kunne sælge overskydende elektricitet til nettet, da mælkeproducenter og kvægavlere har store tage på deres landbrugsbedrifter. Nogle landbrugere kan blive partnere i etableringen af biomasseanlæg og sælge gas til gasnettet. Anvendelse af restprodukter fra skovbrug i biomasseanlæg er vigtig for at gøre skovforvaltningen nemmere i de områder, hvor disse materialer findes.

2.39.

 Som en konsekvens af krigen i Ukraine er vi nu igen nødt til at se på fødevaresikkerheden i EU. Jord må som en prioritet bruges til at producere fødevarer. Der må ikke være konkurrence med opsætning af solceller i industriel målestok og produktion af biomasse med henblik på vedvarende energi. Dette bør i stedet være komplementært.

Biomethan

2.40.

 Biomethan er en biogas, hvorfra der er fjernet kuldioxid, hydrogensulfid og vand, og som derefter kan indfødes direkte i gasnettet eller anvendes i et gasdrevet køretøj.

2.41.

 Biogastanke skal etableres i nærheden af steder, hvor der er en tilstrækkelig tilførsel af gylle. Overskydende græsensilage og majsensilage kan også anvendes, forudsat at det ikke er i modstrid med fødevare- og foderproduktionen.

2.42.

 Der er behov for yderligere forskning for at forbedre effektiviteten af biogastanke og reducere omkostningerne forbundet med processen.

2.43.

 Anvendelsen af biogastanke skal fremmes og finansieres som led i energiomstillingen i landdistrikterne.

2.44.

 Energi fra biomasse kan anvendes til at producere varme eller elektricitet. Biomasse kommer til at spille en afgørende rolle i produktionen af elektricitet fra vedvarende kilder.

Boliger i landdistrikterne

2.45.

 Der er basis for, at mange husstande i landdistrikterne kan installere teknologi til mikrokraftvarmeproduktion såsom solpaneler og små vindmøller med mulighed for at sælge overskydende forsyninger tilbage til nettet.

2.46.

 Lavindkomsthusholdninger har brug for økonomisk støtte til at installere anlæg til mikrokraftvarmeproduktion. Resultatet vil være en markant energiomstilling i husholdningerne i landdistrikterne.

2.47.

 Boliger i landdistrikter er generelt mindre godt isolerede og mindre energieffektive end boliger i byerne. Mange boliger i landdistrikterne er selvstændige huse på steder, hvor de ikke er beskyttet mod vind og vejr.

2.48.

 Som led i energiomstillingen er der behov for et omfattende investeringsprogram for renovering af boliger i landdistrikterne for at isolere dem bedre og gøre dem mere energieffektive. En sådan investering vil være et stort skridt i retning af mindre energiforbrug og dekarbonisering af opvarmningen af boliger i landdistrikterne. Der vil være behov for en tilskudsordning, da kapitalomkostningerne ved en større renoveringsordning er meget høje. Lavindkomsthusholdninger og husstande, der oplever energifattigdom, vil have brug for særlig hjælp til at opnå en sådan omstilling.

3.   Den digitale omstilling i landdistrikterne

3.1.

 I 2021 fremlagde Kommissionen sin vision for Europas digitale omstilling frem mod 2030. For det første blev det understreget, at der er behov for, at lovgivningsforslagene i retsakten om digitale markeder og retsakten om digitale tjenester tilvejebringer et sikrere digitalt rum, hvor brugernes grundlæggende rettigheder beskyttes, og at de etablerer lige vilkår for europæiske virksomheder i den digitale verden.

3.2.

 For at brødføde verdens voksende befolkning med en minimal miljøbelastning og på en måde, der fremmer CO2-neutralitet, er der behov for digital og teknologisk infrastruktur i landdistrikterne for at fremme en effektiv og præcis anvendelse af ressourcerne i landbruget. Til trods for at 30 % af Europas befolkning bor i landdistrikter, og at disse områder udgør 80 % af de 27 medlemsstaters territorium, er digitaliseringen i landdistrikterne forbundet med større vanskeligheder, og disse vanskeligheder vil — hvis de ikke afhjælpes, undergrave Europas digitale ambitioner. EU-lovrammen for Digital Rural Act har til formål at afhjælpe disse vanskeligheder ved at fremme:

—

garanteret lige bredbåndsdækning i alle Europas regioner: i øjeblikket er dækningen god i store bycentre og dårlig i landdistrikter. For at opfylde digitaliseringsmålene skal dette problem omgående løses, så der ikke skabes en endnu større kløft mellem regionerne

—

infrastruktur: sikring af private investeringer i udviklingen af infrastruktur til slutpunktsforbindelser, hvor der medtænkes ikkeøkonomiske gevinster såsom socioøkonomiske eksterne virkninger

—

kapacitetsopbygning: forbedring af landbobefolkningens digitale færdigheder

—

egnethed: fremme af udviklingen af applikationer, der opfylder behovene i landbrugs- og landbosamfundene, som kun i ringe grad gør brug af digitale tjenester, der er designet til bymiljøet.

3.3.

 Digital Rural Act vil som en lovgivningsmekanisme for Kommissionen ligesom retsakten om digitale markeder og retsakten om digitale tjenester være et sæt regler, forpligtelser og ansvarsområder, der skal sikre, at der for de europæiske landdistrikter er en række initiativer, værktøjer og former for adgang, som på grund af lav befolkningstæthed ikke er økonomisk tiltrækkende for private investeringer. På denne måde vil Digital Rural Act sikre, at digitaliseringen finder sted i landdistrikterne, hvor behovet for digitalisering er omvendt proportionalt med det opnåede økonomiske udbytte.

3.4.

 Endelig vil Digital Rural Act være den vigtigste forløber for den europæiske grønne pagt, jord til bord-strategien og Europas kulstofneutralitet i 2050, da omstillingen til et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem kun vil være mulig, hvis teknologien og digitaliseringen er til rådighed og tilgængelig for landbruget og landdistrikterne.

3.5.

 Som understreget i EØSU's udtalelse Opgradering af inklusiv, sikker og troværdig digitalisering for alle (6) kan betydningen af digitalisering ikke undervurderes, da den kan »støtte øget mobilitet på arbejdsmarkedet, øge produktiviteten og fleksibiliteten på arbejdspladsen og skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv, når arbejdstagere arbejder hjemmefra, som det var tilfældet under covid-19-pandemien«. Hvis dette skal ske, er det nødvendigt med et omfattende sæt digitale færdigheder, uanset om arbejdstagerne bor i byområder eller landdistrikter. I fjerntliggende områder er der imidlertid yderligere mangesidede barrierer. EØSU efterlyser derfor en særlig dagsorden for digitale færdigheder, der kan støtte borgere, der bor i landdistrikter. En sådan tilgang, som bør have en central placering i Digital Rural Act, bør tillige medvirke til at slå bro over den digitale kløft og høste fordelene ved den digitale omstilling af samfundet.

Bruxelles, den 21. september 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1)  EØSU's udtalelse om en holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter (EUT C 105 af 4.3.2022, s. 49).

(2)  COM(2021) 345 final.

(3)  EØSU's udtalelse om en langsigtet vision for EU's landdistrikter (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 137).

(4)  EØSU's udtalelse om forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT C 152 af 6.4.2022, s. 138).

(5)  ERP-workshoprapport, workshop 21.

(6)  EØSU's udtalelse Opgradering af inklusiv, sikker og troværdig digitalisering for alle (EUT C 374 af 16.9.2021, s. 11).