17.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 306/1

1)

I præamblen foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 1 foretages følgende ændringer:

3)

Følgende artikel 1a indsættes:

»Artikel 1a

Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.«

4)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

1.   Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd.

2.   Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

3.   Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt.

Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder.

Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne.

Den respekterer medlemsstaternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

4.   Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta.

5.   Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt.

6.   Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den i traktaterne.«

5)

Artikel 3 ophæves, og følgende artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

1.   I overensstemmelse med artikel 3b forbliver beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, hos medlemsstaterne.

2.   Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre. Den respekterer deres centrale statslige funktioner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed. Navnlig forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats eneansvar.

3.   I medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer Unionen og medlemsstaterne hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne.

Medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne.

Medlemsstaterne bistår Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare.«

6)

Der indsættes en artikel 3b, som erstatter artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab:

»Artikel 3b

1.   Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling. Udøvelsen af Unionens beføjelser er underlagt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

2.   I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen kun inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne.

3.   I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan.

Unionens institutioner anvender nærhedsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De nationale parlamenter sikrer, at nærhedsprincippet overholdes efter proceduren i denne protokol.

4.   I medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne.

Unionens institutioner anvender proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.«

7)

Artikel 4 og 5 ophæves.

8)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

1.   Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 som tilpasset den 12. december 2007 i Strasbourg, der har samme juridiske værdi som traktaterne.

Chartrets bestemmelser udvider ikke på nogen måde Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne.

Rettighederne, frihederne og principperne i chartret skal fortolkes i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i chartrets afsnit VII vedrørende fortolkning og anvendelse af chartret og under behørigt hensyn til de forklaringer, der henvises til i chartret, og som anfører kilderne til disse bestemmelser.

2.   Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tiltrædelse af denne konvention ændrer ikke Unionens beføjelser som fastsat i traktaterne.

3.   De grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle principper i EU-retten.«

9)

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

10)

Følgende nye artikel 7a indsættes:

»Artikel 7a

1.   Unionen udvikler særlige forbindelser med sine nabolande med henblik på at skabe et område med velstand og godt naboskab, der bygger på Unionens værdier og er kendetegnet ved tætte og fredelige forbindelser baseret på samarbejde.

2.   Med henblik på stk. 1 kan Unionen indgå særlige aftaler med de berørte lande. Disse aftaler kan omfatte gensidige rettigheder og forpligtelser samt muligheden for fælles aktiviteter. Der holdes regelmæssigt samråd om aftalernes gennemførelse.«

11)

Bestemmelserne i afsnit II indarbejdes i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab som ændret andetsteds, der bliver traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

12)

Afsnit II og artikel 8 erstattes af følgende nye overskrift og nye artikler 8-8 C:

»AFSNIT II

BESTEMMELSER OM DE DEMOKRATISKE PRINCIPPER

Artikel 8

Unionen respekterer i alle sine aktiviteter princippet om lighed mellem dens borgere, der nyder lige stor opmærksomhed fra EU-institutionernes, -organernes, -kontorernes og -agenturernes side. Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, har unionsborgerskab. Unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette.

Artikel 8 A

1.   Unionens funktionsmåde bygger på det repræsentative demokrati.

2.   Borgerne repræsenteres direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet.

Medlemsstaterne repræsenteres i Det Europæiske Råd af deres stats- eller regeringschef og i Rådet af deres regeringer, der selv er demokratisk ansvarlige enten over for deres nationale parlamenter eller over for deres borgere.

3.   Enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt.

4.   Politiske partier på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje.

Artikel 8 B

1.   Institutionerne giver på passende måder borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt.

2.   Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet.

3.   Europa-Kommissionen foretager brede høringer af de berørte parter for at sikre sammenhæng og gennemsigtighed i Unionens handlinger.

4.   Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.

De procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et sådant initiativ, fastlægges i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Artikel 8 C

De nationale parlamenter bidrager aktivt til, at Unionen kan fungere tilfredsstillende:

13)

Bestemmelserne i afsnit III ophæves. Afsnit III erstattes af følgende nye overskrift:

14)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

1.   Unionen har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag.

Unionens institutioner er:

2.   Hver institution handler inden for rammerne af de beføjelser, der er tildelt den ved traktaterne, og i overensstemmelse med de procedurer, betingelser og mål, der er fastsat i disse. Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden.

3.   Bestemmelserne om Den Europæiske Centralbank og Revisionsretten samt detaljerede bestemmelser om de øvrige institutioner findes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.   Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bistås af et økonomisk og socialt udvalg og et regionsudvalg med rådgivende funktioner.«

15)

Følgende artikel 9 A indsættes:

»Artikel 9 A

1.   Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne. Det vælger Kommissionens formand.

2.   Europa-Parlamentet består af repræsentanter for Unionens borgere. Antallet af medlemmer må ikke overstige 750 plus formanden. Borgerne repræsenteres degressivt proportionalt med en mindstetærskel på seks medlemmer for hver medlemsstat. Ingen medlemsstat tildeles mere end 96 pladser.

Det Europæiske Råd vedtager med enstemmighed på Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse en afgørelse om Europa-Parlamentets sammensætning i overensstemmelse med principperne i første afsnit.

3.   Europa-Parlamentets medlemmer vælges ved direkte almindelige, frie og hemmelige valg for en mandatperiode på fem år.

4.   Europa-Parlamentet vælger sin formand og sit præsidium blandt sine medlemmer.«

16)

Følgende artikel 9 B indsættes:

»Artikel 9 B

1.   Det Europæiske Råd tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter. Det udøver ingen lovgivende funktioner.

2.   Det Europæiske Råd består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af sin formand og Kommissionens formand. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager i dets arbejde.

3.   Det Europæiske Råd træder sammen to gange hvert halvår efter indkaldelse fra sin formand. Når dagsordenen kræver det, kan hvert af Det Europæiske Råds medlemmer beslutte at lade sig bistå af en minister og for Kommissionens formands vedkommende af et medlem af Kommissionen. Når situationen kræver det, indkalder formanden til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd.

4.   Det Europæiske Råd træffer afgørelse ved konsensus, medmindre andet er fastsat i traktaterne.

5.   Det Europæiske Råd vælger sin formand med kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg en gang. Hvis formanden får forfald eller har begået en alvorlig forseelse, kan Det Europæiske Råd bringe hans eller hendes mandat til ophør efter samme procedure.

6.   Det Europæiske Råds formand:

Det Europæiske Råds formand varetager i denne egenskab på sit niveau Unionens repræsentation udadtil på de områder, der hører under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette berører de beføjelser, der er tildelt Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

Det Europæiske Råds formand må ikke bestride et nationalt embede.«

17)

Følgende artikel 9 C indsættes:

»Artikel 9 C

1.   Rådet udøver sammen med Europa-Parlamentet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det udøver politikformulerende og koordinerende funktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne.

2.   Rådet består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerniveau, der er beføjet til at forpligte regeringen i den medlemsstat, den pågældende repræsenterer, og til at udøve stemmeretten.

3.   Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, medmindre andet er fastsat i traktaterne.

4.   Fra den 1. november 2014 defineres kvalificeret flertal som mindst 55 % af Rådets medlemmer, der omfatter mindst femten af disse og repræsenterer medlemsstater med tilsammen mindst 65 % af Unionens befolkning.

Et blokerende mindretal skal omfatte mindst fire rådsmedlemmer; er der ikke et sådant mindretal, anses det kvalificerede flertal for opnået.

De øvrige regler vedrørende kvalificeret flertal findes i artikel 205, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5.   De overgangsbestemmelser vedrørende definitionen af kvalificeret flertal, der gælder indtil den 31. oktober 2014, samt dem, der gælder mellem den 1. november 2014 og den 31. marts 2017, er fastlagt i protokollen om overgangsbestemmelser.

6.   Rådet samles i forskellige sammensætninger, og listen over disse vedtages i overensstemmelse med artikel 201b i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Rådet for Almindelige Anliggender sikrer sammenhæng i de forskellige rådssammensætningers arbejde. Det forbereder Det Europæiske Råds møder og sørger for opfølgningen heraf sammen med formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionen.

Rådet for Udenrigsanliggender fastlægger Unionens optræden udadtil på grundlag af strategiske retningslinjer fastlagt af Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i Unionens indsats.

7.   En komité af faste repræsentanter for medlemsstaternes regeringer har til opgave at forberede Rådets arbejde.

8.   Rådets samlinger er offentlige, når det forhandler og stemmer om udkast til lovgivningsmæssige retsakter. Med henblik herpå er alle samlinger i Rådet opdelt i to dele, der vedrører henholdsvis forhandlinger om EU's lovgivningsmæssige retsakter og aktiviteter af ikke-lovgivningsmæssig karakter.

9.   Formandskabet for rådssammensætningerne undtagen for Rådet for Udenrigsanliggender varetages af medlemsstaternes repræsentanter i Rådet på grundlag af en ordning med ligelig rotation på betingelser fastsat i overensstemmelse med artikel 201b i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

18)

Følgende artikel 9 D indsættes:

»Artikel 9 D

1.   Kommissionen fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den drager omsorg for gennemførelsen af traktaterne og af de foranstaltninger, der vedtages af institutionerne på grundlag heraf. Den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den gennemfører budgettet og forvalter programmerne. Den udøver koordinerings-, gennemførelses- og forvaltningsfunktioner på de betingelser, der er fastsat i traktaterne. Bortset fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de øvrige tilfælde, der er nævnt i traktaterne, varetager den Unionens repræsentation udadtil. Den er initiativtager til Unionens årlige og flerårige programmering med henblik på indgåelse af interinstitutionelle aftaler.

2.   EU's lovgivningsmæssige retsakter kan kun vedtages på forslag af Kommissionen, medmindre andet er fastsat i traktaterne. Andre retsakter vedtages på forslag af Kommissionen, når dette er fastsat i traktaterne.

3.   Kommissionens tjenesteperiode er fem år.

Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres almindelige duelighed og europæiske engagement blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig.

Kommissionen udfører sine opgaver i fuldkommen uafhængighed. Kommissionens medlemmer må hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering, nogen institution, noget andet organ eller nogen anden organisation, jf. dog artikel 9 E, stk. 2. De afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med deres hverv eller udførelsen af deres opgaver.

4.   Den Kommission, der udnævnes mellem datoen for Lissabontraktatens ikrafttrædelse og den 31. oktober 2014, skal bestå af en statsborger fra hver medlemsstat, herunder formanden for Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der skal være en af dens næstformænd.

5.   Fra den 1. november 2014 skal Kommissionen bestå af et antal medlemmer, herunder formanden for Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der svarer til to tredjedele af antallet af medlemsstater, medmindre Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutter at ændre dette antal.

Kommissionens medlemmer vælges blandt medlemsstaternes statsborgere på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotation mellem medlemsstaterne, der gør det muligt at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtlige medlemsstater. Denne ordning fastsættes med enstemmighed af Det Europæiske Råd i overensstemmelse med artikel 211a i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

6.   Formanden for Kommissionen:

Medlemmer af Kommissionen træder tilbage, hvis formanden anmoder herom. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik træder tilbage efter proceduren i artikel 9 E, stk. 1, hvis formanden anmoder herom.

7.   Under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen. Denne kandidat vælges af Europa-Parlamentet med et flertal af dets medlemmer. Hvis denne kandidat ikke opnår et sådant flertal, foreslår Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal inden en måned en ny kandidat, der vælges af Europa-Parlamentet efter samme procedure.

Rådet vedtager efter fælles overenskomst med den valgte formand listen over de øvrige personer, som det foreslår udnævnt til medlemmer af Kommissionen. De udvælges på grundlag af medlemsstaternes forslag i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i stk. 3, andet afsnit, og stk. 5, andet afsnit.

Formanden, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og de øvrige medlemmer af Kommissionen skal godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet. På grundlag af denne godkendelse udnævnes Kommissionen af Det Europæiske Råd, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

8.   Kommissionen er samlet ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet kan vedtage et mistillidsvotum til Kommissionen efter artikel 201 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Hvis der vedtages et sådant mistillidsvotum, skal medlemmerne af Kommissionen samlet nedlægge deres hverv, og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal nedlægge sit hverv i Kommissionen.«

19)

Følgende nye artikel 9 E indsættes:

»Artikel 9 E

1.   Det Europæiske Råd udnævner Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med kvalificeret flertal og med samtykke fra Kommissionens formand. Det Europæiske Råd kan bringe hans eller hendes tjenesteperiode til ophør efter samme procedure.

2.   Den højtstående repræsentant varetager Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den højtstående repræsentant bidrager med sine forslag til udformningen af denne politik og gennemfører den som Rådets bemyndigede. Det samme gælder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

3.   Den højtstående repræsentant er formand for Rådet for Udenrigsanliggender.

4.   Den højtstående repræsentant er en af Kommissionens næstformænd. Den højtstående repræsentant påser, at der er sammenhæng i Unionens optræden udadtil. Den højtstående repræsentant varetager i Kommissionen de ansvarsområder, Kommissionen har med hensyn til eksterne forbindelser, samt koordineringen af de andre aspekter af Unionens optræden udadtil. I forbindelse med varetagelsen af disse ansvarsområder i Kommissionen og kun med hensyn til disse er den højtstående repræsentant underlagt de procedurer, der gælder for Kommissionen, for så vidt dette er i overensstemmelse med stk. 2 og 3.«

20)

Følgende artikel 9 F indsættes:

»Artikel 9 F

1.   Den Europæiske Unions Domstol omfatter Domstolen, Retten og et antal specialretter. Den sikrer overholdelse af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne.

Medlemsstaterne tilvejebringer den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten.

2.   Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Den bistås af generaladvokater.

Retten består af mindst en dommer fra hver medlemsstat.

Til dommere og generaladvokater ved Domstolen og dommere ved Retten vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som opfylder betingelserne i artikel 223 og 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer ved fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. Afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

3.   Den Europæiske Unions Domstol træffer afgørelse i henhold til traktaterne:

21)

Bestemmelserne i afsnit IV indarbejdes i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab som ændret andetsteds.

22)

Afsnit IV får afsnit VII's overskrift, nemlig »BESTEMMELSER OM FORSTÆRKET SAMARBEJDE«, og artikel 27 A-27 E, artikel 40-40 B og artikel 43-45 erstattes af følgende artikel 10, som også erstatter artikel 11 og artikel 11 A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Disse artikler erstattes ligeledes af artikel 280 A-280 I i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som nævnt nedenfor i artikel 2, nr. 278), i nærværende traktat:

»Artikel 10

1.   Medlemsstater, der ønsker at indføre et forstærket indbyrdes samarbejde inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer, kan anvende Unionens institutioner og udøve disse kompetencer ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne med de begrænsninger og efter de procedurer, der er fastsat i denne artikel og i artikel 280 A-280 I i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Et forstærket samarbejde tager sigte på at fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen. Det er til enhver tid åbent for alle medlemsstater i overensstemmelse med artikel 280 C i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.   Afgørelsen om bemyndigelse til et forstærket samarbejde vedtages af Rådet som en sidste udvej, når det fastslår, at de hermed tilstræbte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed, og på den betingelse, at mindst ni medlemsstater deltager deri. Rådet træffer afgørelse efter proceduren i artikel 280 D i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

3.   Alle Rådets medlemmer kan deltage i dets forhandlinger, men kun medlemmer af Rådet, som repræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, deltager i afstemningen. Afstemningsreglerne findes i artikel 280 E i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.   Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er kun bindende for de deltagende medlemsstater. De betragtes ikke som gældende ret, der skal accepteres af stater, der søger om optagelse i Unionen.«

23)

Overskriften til afsnit V affattes således: »ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL OG SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK«.

24)

Følgende nye kapitel 1 og nye artikler 10 A og 10 B indsættes:

»KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

Artikel 10 A

1.   Unionens optræden på den internationale scene bygger på de principper, der har ligget til grund for dens egen oprettelse, udvikling og udvidelse, og som den tilstræber at fremme i den øvrige verden: demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende rettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

Unionen bestræber sig på at udvikle forbindelser og skabe partnerskaber med tredjelande samt internationale, regionale eller globale organisationer, der er enige i de i første afsnit nævnte principper. Den vil fremme multilaterale løsninger på fælles problemer, især inden for De Forenede Nationers rammer.

2.   Unionen fastlægger og gennemfører fælles politikker og tiltag og arbejder for en høj grad af samarbejde på alle områder i tilknytning til internationale forbindelser med henblik på:

3.   Unionen respekterer de principper og forfølger de mål, der er nævnt i stk. 1 og 2, i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af sin optræden udadtil på de forskellige områder, der er omfattet af dette afsnit og af femte del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt af de øvrige politikker for så vidt angår deres eksterne aspekter.

Unionen påser, at der er sammenhæng mellem de forskellige områder inden for dens optræden udadtil og mellem disse og dens øvrige politikker. Rådet og Kommissionen, der bistås af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, sikrer denne sammenhæng og samarbejder i den henseende.

Artikel 10 B

1.   Det Europæiske Råd fastlægger Unionens strategiske interesser og mål på grundlag af de principper og mål, der er nævnt i artikel 10 A.

Det Europæiske Råds afgørelser om Unionens strategiske interesser og mål vedrører såvel den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil. De kan vedrøre Unionens forbindelser med et land eller et område eller have en tematisk tilgang. De indeholder bestemmelser om varighed samt om de midler, der skal stilles til rådighed af Unionen og medlemsstaterne.

Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter en henstilling fra Rådet, som dette vedtager efter de nærmere bestemmelser, der er fastsat for hvert område. Det Europæiske Råds afgørelser gennemføres i overensstemmelse med procedurerne i traktaterne.

2.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen kan, for så vidt angår henholdsvis den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og andre områder i forbindelse med Unionens optræden udadtil, forelægge Rådet fælles forslag.«

25)

Følgende overskrifter indsættes:

26)

Følgende nye artikel 10 C indsættes:

»Artikel 10 C

Unionens optræden på den internationale scene i henhold til dette kapitel bygger på principperne i, forfølger målene i og varetages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil, der er fastlagt i kapitel 1.«

27)

I artikel 11 foretages følgende ændringer:

28)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved:

29)

I artikel 13 foretages følgende ændringer:

30)

Følgende nye artikel 13a indsættes:

»Artikel 13a

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der er formand for Rådet for Udenrigsanliggender, bidrager med sine forslag til udarbejdelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og sikrer gennemførelsen af de afgørelser, der vedtages af Det Europæiske Råd og Rådet.

2.   Den højtstående repræsentant repræsenterer Unionen i anliggender vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den højtstående repræsentant fører på Unionens vegne den politiske dialog med tredjeparter og udtrykker Unionens holdning i internationale organisationer og på internationale konferencer.

3.   Under udøvelsen af sit hverv bistås den højtstående repræsentant af en tjeneste for EU's optræden udadtil. Denne tjeneste arbejder sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og omfatter tjenestemænd fra relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt udstationeret personale fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester. Rådet fastsætter ved en afgørelse, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere. Rådet træffer afgørelse på forslag af den højtstående repræsentant efter høring af Europa-Parlamentet og efter Kommissionens godkendelse.«.

31)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

32)

I artikel 15 erstattes de indledende ord: »Rådet vedtager fælles holdninger. Fælles holdninger fastlægger« af »Rådet vedtager afgørelser, der fastlægger«, og de sidste ord »de fælles holdninger« erstattes af »Unionens holdninger«.

33)

Der indsættes følgende artikel 15a, der affattes som artikel 22, dog med følgende ændringer:

34)

Der indsættes følgende artikel 15b, der affattes som artikel 23, dog med følgende ændringer:

35)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

36)

Artikel 17 bliver artikel 28 A og ændres som angivet i nr. 49) nedenfor.

37)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

38)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

39)

I artikel 20 foretages følgende ændringer:

40)

I artikel 21 foretages følgende ændringer:

41)

Artikel 22 bliver artikel 15a; artiklen ændres som angivet ovenfor i nr. 33).

42)

Artikel 23 bliver artikel 15b; artiklen ændres som angivet ovenfor i nr. 34).

43)

Artikel 24 affattes således:

»Artikel 24

Unionen kan indgå aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer på de områder, der hører under dette kapitel.«

44)

I artikel 25 foretages følgende ændringer:

45)

Artikel 26 og 27 ophæves. Følgende to artikler, artikel 25a og artikel 25b indsættes, idet artikel 25b erstatter artikel 47:

»Artikel 25a

I overensstemmelse med artikel 16 B i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtager Rådet uanset stk. 2 heri en afgørelse, der fastsætter regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes behandling af personoplysninger under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet dette kapitel, samt regler for den frie udveksling af disse oplysninger. Overholdelsen af disse regler kontrolleres af uafhængige myndigheder.

Artikel 25b

Gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik berører ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i traktaterne med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i artikel 2 B-2 E i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

På samme måde berører gennemførelsen af politikkerne i disse artikler ikke anvendelsen af institutionernes procedurer og omfanget af deres beføjelser som fastsat i traktaterne med henblik på udøvelsen af Unionens kompetencer i henhold til dette kapitel.«

46)

Artikel 27 A-27 E om forstærket samarbejde erstattes af artikel 10 i overensstemmelse med nr. 22) ovenfor.

47)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

48)

Følgende nye afdeling 2 indsættes:

49)

Der indsættes følgende artikel 28 A, der affattes som artikel 17, dog med følgende ændringer:

50)

Følgende nye artikel 28 B-28 E indsættes:

»Artikel 28 B

1.   De opgaver, der er omhandlet i artikel 28 A, stk. 1, i forbindelse med hvilke Unionen kan anvende civile og militære midler, omfatter fælles aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og postkonfliktstabiliseringsoperationer. Alle disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem den støtte, som ydes tredjelande til bekæmpelse af terrorisme på deres område.

2.   Rådet vedtager afgørelser om de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, idet det fastlægger deres mål og rækkevidde samt de overordnede betingelser for deres gennemførelse. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik forestår under Rådets myndighed og i nær permanent kontakt med Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité samordningen af opgavernes civile og militære aspekter.

Artikel 28 C

1.   Rådet kan i medfør af de afgørelser, det vedtager i henhold til artikel 28 B, overdrage gennemførelsen af en opgave til en gruppe af medlemsstater, der ønsker det og råder over den fornødne kapacitet til at udføre en sådan opgave. Disse medlemsstater aftaler indbyrdes sammen med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, hvorledes opgaven skal forvaltes.

2.   De medlemsstater, der deltager i gennemførelsen af opgaven, aflægger regelmæssigt situationsrapport til Rådet på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat. De deltagende medlemsstater forelægger øjeblikkeligt sagen for Rådet, såfremt gennemførelsen af opgaven får væsentlige følger eller nødvendiggør en ændring af målet, rækkevidden eller betingelserne for opgaven, jf. de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. I sådanne tilfælde vedtager Rådet de nødvendige afgørelser.

Artikel 28 D

1.   Det Europæiske Forsvarsagentur, der er nævnt i artikel 28 A, stk. 3, og placeret under Rådets myndighed, har til opgave:

2.   Det Europæiske Forsvarsagentur er åbent for alle medlemsstater, der ønsker at deltage. Rådet vedtager med kvalificeret flertal en afgørelse, der fastlægger statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for agenturets drift. Denne afgørelse tager hensyn til omfanget af den faktiske deltagelse i agenturets aktiviteter. Inden for agenturet oprettes der specifikke grupper, der omfatter de medlemsstater, som gennemfører fælles projekter. Agenturet udfører efter behov sine opgaver i samråd med Kommissionen.

Artikel 28 E

1.   De medlemsstater, der ønsker at deltage i et permanent struktureret samarbejde, jf. artikel 28 A, stk. 6, og som opfylder kriterierne og tiltræder forpligtelserne med hensyn til militær kapacitet i protokollen om permanent struktureret samarbejde, underretter Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.

2.   Senest tre måneder efter den i stk. 1 nævnte underretning vedtager Rådet en afgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde med en liste over de deltagende medlemsstater. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af den højtstående repræsentant.

3.   Enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt ønsker at deltage i det permanente strukturerede samarbejde, underretter Rådet og den højtstående repræsentant.

Rådet vedtager en afgørelse, der bekræfter deltagelsen af den pågældende medlemsstat, der overholder kriterierne og tiltræder forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af den højtstående repræsentant. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, deltager i afstemningen.

Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

4.   Hvis en deltagende medlemsstat ikke længere opfylder kriterierne eller ikke længere er i stand til at overholde forpligtelserne i artikel 1 og 2 i protokollen om permanent struktureret samarbejde, kan Rådet vedtage en afgørelse om suspension af den pågældende medlemsstats deltagelse.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer de deltagende medlemsstater, bortset fra den pågældende medlemsstat, deltager i afstemningen.

Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5.   Hvis en deltagende medlemsstat ønsker at forlade det permanente strukturerede samarbejde, underretter den Rådet om sin beslutning, og Rådet tager til efterretning, at den pågældende medlemsstats deltagelse ophører.

6.   Rådets afgørelser og henstillinger inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 2-5, vedtages med enstemmighed. Med henblik på nærværende stykke tæller i forbindelse med enstemmighed kun de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer.«

51)

Artikel 29-39 i afsnit VI om retligt samarbejde i kriminalsager og politisamarbejde erstattes af bestemmelserne i tredje del, afsnit IV, kapitel 1, 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Som angivet nedenfor i artikel 2, nr. 64), 67) og 68) i nærværende traktat erstattes artikel 29 af artikel 61 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 30 erstattes af artikel 69 F og 69 G i nævnte traktat, artikel 31 erstattes af artikel 69 A, 69 B og 69 D i nævnte traktat, artikel 32 erstattes af artikel 69 H i nævnte traktat, og artikel 33 erstattes af artikel 61 D i nævnte traktat. Afsnittets overskrift udgår, og dets nummer bliver nummeret på afsnittet om afsluttende bestemmelser.

52)

Artikel 40-40 B i afsnit VI og artikel 43-45 i afsnit VII om forstærket samarbejde erstattes af artikel 10 i overensstemmelse med nr. 22) ovenfor, og afsnit VII ophæves.

53)

Artikel 41-42 ophæves.

54)

Afsnit VIII om afsluttende bestemmelser omnummereres til afsnit VI; dette afsnit samt artikel 48, 49 og 53 ændres som angivet i henholdsvis nr. 56), 57) og 61) nedenfor. Artikel 47 erstattes af artikel 25b, som angivet ovenfor i nr. 45), og artikel 46 og 50 ophæves.

55)

Følgende nye artikel 46 A indsættes:

»Artikel 46 A

Unionen har status som juridisk person.«

56)

Artikel 48 affattes således:

»Artikel 48

1.   Traktaterne kan ændres efter en almindelig revisionsprocedure. De kan ligeledes ændres efter forenklede revisionsprocedurer.

2.   Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Rådet forslag til revision af traktaterne. Disse forslag kan blandt andet tage sigte på at udvide eller indskrænke de beføjelser, der er tildelt Unionen i traktaterne. Disse forslag fremsendes af Rådet til Det Europæiske Råd og meddeles de nationale parlamenter.

3.   Hvis Det Europæiske Råd efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen med simpelt flertal vedtager en afgørelse om at behandle de foreslåede ændringer, indkalder formanden for Det Europæiske Råd et konvent sammensat af repræsentanter for de nationale parlamenter, medlemsstaternes stats- og regeringschefer, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den Europæiske Centralbank skal også høres, hvis det drejer sig om institutionelle ændringer på det monetære område. Konventet behandler forslagene til revision og vedtager ved konsensus en anbefaling til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer som nævnt i stk. 4.

Det Europæiske Råd kan med simpelt flertal og efter Europa-Parlamentets godkendelse beslutte ikke at indkalde et konvent, hvis ændringernes omfang ikke berettiger hertil. I så fald fastlægger Det Europæiske Råd mandatet til en konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer.

4.   En konference mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer indkaldes af formanden for Rådet for efter fælles overenskomst at fastlægge de ændringer, der skal foretages i traktaterne.

Ændringerne træder i kraft efter at være blevet ratificeret af alle medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

5.   Hvis fire femtedele af medlemsstaterne to år efter undertegnelsen af en traktat om ændring af traktaterne har ratificeret denne, og en eller flere medlemsstater er stødt på vanskeligheder i forbindelse med ratifikationen, tager Det Europæiske Råd spørgsmålet op.

6.   Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kommissionen kan forelægge Det Europæiske Råd forslag til revision af alle eller en del af bestemmelserne i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Unionens interne politikker og foranstaltninger.

Det Europæiske Råd kan vedtage en afgørelse om ændring af alle eller en del af bestemmelserne i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i tilfælde af institutionelle ændringer på det monetære område. En sådan afgørelse træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den afgørelse, der er nævnt i andet afsnit, kan ikke udvide de kompetencer, der er tildelt Unionen i traktaterne.

7.   Når Rådet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde eller afsnit V i nærværende traktat træffer afgørelse med enstemmighed på et bestemt område eller i et bestemt tilfælde, kan Det Europæiske Råd vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal på dette område eller i dette tilfælde. Dette afsnit gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.

Når lovgivningsmæssige retsakter i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde skal vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, kan Det Europæiske Råd vedtage en afgørelse, der gør det muligt at vedtage sådanne retsakter efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Ethvert initiativ, som Det Europæiske Råd tager på grundlag af første eller andet afsnit, fremsendes til de nationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør indsigelse inden for en frist på seks måneder efter denne fremsendelse, vedtages den i første eller andet afsnit nævnte afgørelse ikke. Hvis der ikke gøres indsigelse, kan Det Europæiske Råd vedtage den pågældende afgørelse.

I forbindelse med vedtagelsen af de afgørelser, der er nævnt i første og andet afsnit, træffer Det Europæiske Råd afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.«

57)

I artikel 49, stk. 1, foretages følgende ændringer:

58)

Følgende nye artikel 49 A indsættes:

»Artikel 49 A

1.   Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen.

2.   Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen. Denne aftale forhandles i overensstemmelse med artikel 188 N, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den indgås på Unionens vegne af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Europa-Parlamentets godkendelse.

3.   Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttrædelse eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist.

4.   Ved anvendelsen af stk. 2 og 3 deltager det medlem af Det Europæiske Råd og Rådet, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds eller Rådets drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat.

Kvalificeret flertal defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

5.   Hvis en stat, der er udtrådt af Unionen, på ny anmoder om medlemskab, behandles dens anmodning efter proceduren i artikel 49.«

59)

Følgende artikel 49 B indsættes:

»Artikel 49 B

Protokollerne og bilagene til traktaterne udgør en integrerende del af disse.«

60)

Følgende artikel 49 C indsættes:

»Artikel 49 C

1.   Traktaterne gælder for Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

2.   Traktaternes territoriale anvendelsesområde er præciseret i artikel 311a i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.«

61)

I artikel 53 foretages følgende ændringer:

1)

Traktatens titel ændres til: »Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde«.

2)

I hele traktaten foretages følgende ændringer:

3)

I følgende artikler erstattes ordene »Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen« eller »Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen« af ordene »Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger:

4)

I følgende artikler indsættes ordene », der træffer afgørelse med simpelt flertal,« efter »Rådet«:

5)

I følgende artikler erstattes ordene »høring af Europa-Parlamentet« af »Europa-Parlamentets godkendelse«:

6)

I følgende artikler erstattes ordet »institution« eller »institutionen« af »institution, organ, kontor eller agentur« eller »institutionen, organet, kontoret eller agenturet«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger:

7)

I følgende artikler erstattes ordet »Domstolen« af »Den Europæiske Unions Domstol«:

8)

I følgende artikler erstattes henvisningen til en anden artikel i traktaten af følgende henvisning til en artikel i traktaten om Den Europæiske Union:

9)

I følgende artikler i den danske udgave erstattes ordet »beslutning« af ordet »afgørelse«, verbet »beslutte« erstattes af ordene »træffe afgørelse om«, og der foretages de nødvendige grammatiske tilpasninger:

10)

I anden betragtning erstattes ordet »lande« af »stater«, og i præamblens sidste betragtning erstattes ordene »HAR VEDTAGET at oprette et EUROPÆISK FÆLLESSKAB og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede ...« af »HAR med henblik herpå som befuldmægtigede UDPEGET ...«.

11)

Artikel 1 og 2 ophæves. Der indsættes en artikel 1a:

»Artikel 1a

1.   Denne traktat omhandler Unionens funktionsmåde og fastlægger de områder, der er omfattet af dens beføjelser, samt afgrænsningen af og de nærmere bestemmelser for udøvelsen af disse beføjelser.

2.   Denne traktat og traktaten om Den Europæiske Union udgør de traktater, som Unionen bygger på. Disse to traktater, der har samme juridiske værdi, betegnes »traktaterne«.«

12)

Følgende nye afsnit og nye artikel 2 A-2 E indsættes:

»AFSNIT I

UNIONENS KOMPETENCEKATEGORIER OG -OMRÅDER

Artikel 2 A

1.   Når Unionen i traktaterne tildeles enekompetence på et bestemt område, er det kun Unionen, der kan lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter, og medlemsstaterne har kun beføjelse hertil efter bemyndigelse fra Unionen eller med henblik på at gennemføre EU-retsakter.

2.   Når Unionen i traktaterne på et bestemt område tildeles en kompetence, som den deler med medlemsstaterne, kan Unionen og medlemsstaterne lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på dette område. Medlemsstaterne udøver deres kompetence, i det omfang Unionen ikke har udøvet sin. Medlemsstaterne udøver på ny deres kompetence, i det omfang Unionen har besluttet at ophøre med at udøve sin.

3.   Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker efter de nærmere bestemmelser i denne traktat, som Unionen har kompetence til at fastsætte.

4.   Unionen har i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union kompetence til at definere og gennemføre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik.

5.   På visse områder og på de betingelser, der er fastlagt i traktaterne, har Unionen beføjelse til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes indsats, uden at denne beføjelse dog træder i stedet for medlemsstaternes beføjelser på disse områder.

Juridisk bindende EU-retsakter vedtaget på grundlag af traktaternes bestemmelser vedrørende disse områder kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

6.   Omfanget af og de nærmere bestemmelser for Unionens udøvelse af beføjelser fastlægges i de specifikke bestemmelser for de enkelte områder i traktaterne.

Artikel 2 B

1.   Unionen har enekompetence på følgende områder:

2.   Unionen har ligeledes enekompetence til at indgå internationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EU-retsakt, eller når den er nødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på internt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

Artikel 2 C

1.   Unionen deler kompetence med medlemsstaterne, når traktaterne tildeler den en kompetence, der ikke vedrører de områder, der er nævnt i artikel 2 B og 2 E.

2.   Der er delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne på følgende hovedområder:

3.   På områderne forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge og iværksætte programmer, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.

4.   På områderne udviklingssamarbejde og humanitær bistand har Unionen kompetence til at gennemføre tiltag og føre en fælles politik, dog således at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.

Artikel 2 D

1.   Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen. Med henblik herpå vedtager Rådet foranstaltninger, navnlig overordnede retningslinjer for disse politikker.

Der gælder særlige bestemmelser for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.   Unionen træffer foranstaltninger med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, navnlig ved at fastlægge retningslinjer for disse politikker.

3.   Unionen kan tage initiativer med henblik på at sikre samordning af medlemsstaternes social- og arbejdsmarkedspolitik.

Artikel 2 E

Unionen har kompetence til at gennemføre tiltag for at understøtte, koordinere eller supplere medlemsstaternes tiltag. De områder, hvor sådanne tiltag på europæisk plan kan gennemføres, er:

13)

Følgende afsnit og artikel 2 F indsættes:

»AFSNIT II

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 2 F

Unionen sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling.«

14)

Artikel 3, stk. 1, ophæves. Stk. 2 ændres således: Ordene »de aktiviteter, der er nævnt i denne artikel,« erstattes af »sine aktiviteter«, og nummereres ikke.

15)

Teksten til artikel 4 bliver artikel 97b. Teksten ændres som angivet nedenfor i nr. 85).

16)

Artikel 5 ophæves; den erstattes af artikel 3b i traktaten om Den Europæiske Union.

17)

Følgende artikel 5a indsættes:

»Artikel 5a

Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.«

18)

Følgende artikel 5b indsættes:

»Artikel 5b

Ved udformningen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tilstræber Unionen at bekæmpe enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.«

19)

I artikel 6 udgår ordene »som nævnt i artikel 3«.

20)

Der indsættes en artikel 6a, der affattes som artikel 153, stk. 2.

21)

Der indsættes en artikel 6b, der affattes som den dispositive tekst i protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd; ordet », fiskeri,« indsættes efter »landbrug«, ordene »og forskning,« erstattes af », forskning og teknologisk udvikling samt rummet,« og ordene »dyrs velfærd« erstattes af »velfærden hos dyr som følende væsener«.

22)

Artikel 7-10 ophæves. Artikel 11 og 11 A erstattes af artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 A-280 I i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som angivet ovenfor i artikel 1, nr. 22), i nærværende traktat og nedenfor i nr. 278) i nærværende traktat.

23)

Teksten til artikel 12 bliver artikel 16 D.

24)

Teksten til artikel 13 bliver artikel 16 E. Teksten ændres som angivet nedenfor i nr. 33).

25)

Teksten til artikel 14 bliver artikel 22a. Teksten ændres som angivet nedenfor i nr. 41).

26)

Teksten til artikel 15 bliver artikel 22b. Teksten ændres som angivet nedenfor i nr. 42).

27)

I artikel 16 foretages følgende ændringer:

28)

Der indsættes en artikel 16 A, der affattes som artikel 255, dog med følgende ændringer:

29)

Der indsættes følgende artikel 16 B, der erstatter artikel 286:

»Artikel 16 B

1.   Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger om vedkommende selv.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet af EU-retten, og regler for den frie udveksling af personoplysninger. Overholdelsen af disse regler kontrolleres af uafhængige myndigheder.

Regler vedtaget på grundlag af denne artikel berører ikke de specifikke regler, der findes i artikel 25a i traktaten om Den Europæiske Union.«

30)

Følgende nye artikel 16 C indsættes:

»Artikel 16 C

1.   Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.

2.   Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.

3.   Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.«

31)

Overskriften til anden del erstattes af følgende overskrift: »IKKE-FORSKELSBEHANDLING OG UNIONSBORGERSKAB«.

32)

Der indsættes en artikel 16 D, der affattes som artikel 12.

33)

Der indsættes en artikel 16 E, der affattes som artikel 13; i stk. 2 erstattes ordene »Når Rådet, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, vedtager« af »Uanset stk. 1 kan Europa-Parlamentet og Rådet, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage grundprincipper for«, og ordene i slutningen », træffer det uanset stk. 1 afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251« udgår.

34)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

35)

I artikel 18 foretages følgende ændringer:

36)

I artikel 20 erstattes ordene »udarbejder indbyrdes de nødvendige regler og« af »træffer de nødvendige dispositioner og«. Følgende nye stykke tilføjes:

»Rådet kan efter en særlig lovgivningsprocedure og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage direktiver om de koordinations- og samarbejdsforanstaltninger, der er nødvendige for at lette denne beskyttelse.«

37)

I artikel 21 indsættes følgende nye stk. 1:

»Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure bestemmelser om de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ som nævnt i artikel 8 B i traktaten om Den Europæiske Union, herunder det minimumsantal medlemsstater, som borgerne skal komme fra.«

38)

I artikel 22, stk. 2, erstattes ordene »de rettigheder, der er fastsat i denne del, og det henstiller til medlemsstaterne at vedtage disse bestemmelser i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser« af »de rettigheder, der er nævnt i artikel 17, stk. 2. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.«

39)

I overskriften til tredje del erstattes ordet »POLITIKKER« af »INTERNE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER«.

40)

I begyndelsen af tredje del indsættes et afsnit I med overskriften »DET INDRE MARKED«.

41)

Der indsættes en artikel 22a, der affattes som artikel 14. Stk. 1 affattes dog således:

»1.   Unionen vedtager foranstaltninger med henblik på oprettelse af det indre marked eller sikring af dets funktion i henhold til de relevante bestemmelser i traktaterne.«

42)

Der indsættes en artikel 22b, der affattes som artikel 15. I stk. 1 erstattes ordene »i den periode, i hvilken det indre marked oprettes,« af »med henblik på oprettelsen af det indre marked«.

43)

Afsnit I om frie varebevægelser bliver afsnit Ia.

44)

I artikel 23, stk. 1, erstattes ordene »Fællesskabets grundlag er en Toldunion« af »Unionen er bl.a. en toldunion«.

45)

Der indsættes efter artikel 27 et kapitel 1a med overskriften »TOLDSAMARBEJDE«, og der indsættes en artikel 27a, der affattes som artikel 135, bortset fra at sidste punktum i denne artikel 135 udgår.

46)

Overskriften til afsnit II affattes således: »LANDBRUG OG FISKERI«.

47)

I artikel 32 foretages følgende ændringer:

48)

I artikel 36 foretages følgende ændringer:

49)

I artikel 37 foretages følgende ændringer:

50)

I artikel 39, stk. 3, litra d), erstattes ordet »gennemførelsesforordninger« af »forordninger«.

51)

I artikel 42 foretages følgende ændringer:

52)

I artikel 44, stk. 2, tilføjes ordet »Europa-Parlamentet,« i begyndelsen af første afsnit.

53)

I artikel 45, stk. 2, erstattes ordene »På forslag af Kommissionen kan Rådet med kvalificeret flertal« af »Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure«.

54)

I artikel 47 foretages følgende ændringer:

55)

Der indsættes en artikel 48a, der affattes som artikel 294.

56)

I artikel 49 foretages følgende ændringer:

57)

I artikel 50, stk. 3, erstattes ordene det land af »den medlemsstat«, og ordene »det pågældende land« erstattes af »den pågældende stat«.

58)

I artikel 52, stk. 1, erstattes ordene »På forslag af Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Europa-Parlamentet udsteder Rådet« af »Europa-Parlamentet og Rådet udsteder efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg«.

59)

I artikel 53 erstattes ordene »erklærer sig rede til at gennemføre liberaliseringen« af »bestræber sig på at gennemføre liberaliseringen«.

60)

I artikel 57, stk. 2, erstattes ordene »kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, vedtage foranstaltninger« erstattes af »vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger«, og sidste punktum i stk. 2 bliver et stk. 3, der affattes således:

»3.   Uanset stk. 2 kan Rådet alene efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage foranstaltninger, der er et tilbageskridt i EU-retten med hensyn til liberalisering af kapitalbevægelser til eller fra tredjelande.«

61)

I artikel 58 tilføjes følgende nye stk. 4:

»4.   Er der ikke vedtaget foranstaltninger i medfør af artikel 57, stk. 3, kan Kommissionen vedtage en afgørelse, hvorefter restriktive skatteforanstaltninger vedtaget af en medlemsstat over for et eller flere tredjelande skal anses for at være forenelige med traktaterne, hvis de er begrundet ved et af Unionens mål og er forenelige med det indre markeds funktion, og det samme kan Rådet, hvis Kommissionen inden for en periode på tre måneder fra modtagelsen af den pågældende medlemsstats anmodning ikke har vedtaget nogen afgørelse. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på anmodning af en medlemsstat.«

62)

Artikel 60 bliver artikel 61 H. Artiklen ændres som angivet nedenfor i nr. 64).

63)

Afsnit IV om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer erstattes af et afsnit IV med overskriften »ET OMRÅDE MED FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED«. Dette afsnit indeholder følgende kapitler:

64)

Artikel 61 erstattes af følgende kapitel 1 og artikel 61-61 I. Artikel 61 erstatter ligeledes artikel 29 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union, artikel 61 D erstatter artikel 36 i nævnte traktat, artikel 61 E erstatter artikel 64, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 33 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union, artikel 61 G erstatter artikel 66 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 61 H affattes som artikel 60 i sidstnævnte traktat, som angivet ovenfor i nr. 62):

»KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 61

1.   Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres.

2.   Unionen sikrer, at der ikke foretages personkontrol ved de indre grænser, og den udformer en fælles politik for asyl, indvandring og kontrol ved de ydre grænser, der bygger på solidaritet mellem medlemsstaterne, og som er retfærdig over for tredjelandsstatsborgere. I forbindelse med dette afsnit sidestilles statsløse med tredjelandsstatsborgere.

3.   Unionen bestræber sig på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, racisme og fremmedhad, ved koordinerings- og samarbejdsforanstaltninger mellem politimyndigheder, strafferetlige myndigheder og øvrige kompetente myndigheder samt ved gensidig anerkendelse af strafferetlige afgørelser og om nødvendigt indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes straffelovgivning.

4.   Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om civilretlige spørgsmål.

Artikel 61 A

Det Europæiske Råd udformer strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Artikel 61 B

De nationale parlamenter overvåger i forbindelse med lovgivningsforslag og -initiativer, der forelægges inden for rammerne af kapitel 4 og 5, at nærhedsprincippet overholdes i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Artikel 61 C

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage foranstaltninger om, hvordan medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen foretager en objektiv og upartisk evaluering af deres myndigheders gennemførelse af Unionens politikker i dette afsnit, især for at fremme den fulde anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse, jf. dog artikel 226, 227 og 228. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter underrettes om indholdet og resultaterne af denne evaluering.

Artikel 61 D

Der nedsættes en stående komité i Rådet, der skal sikre, at det operationelle samarbejde om den indre sikkerhed fremmes og styrkes i Unionen. Uanset artikel 207 skal komitéen lette samordningen af medlemsstaternes kompetente myndigheders indsats. Repræsentanter for Unionens berørte organer, kontorer og agenturer kan inddrages i komitéens arbejde. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter holdes underrettet om arbejdet.

Artikel 61 E

Dette afsnit er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan udøve deres beføjelser med hensyn til opretholdelse af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed.

Artikel 61 F

Det står medlemsstaterne frit for indbyrdes og under eget ansvar at etablere sådanne former for samarbejde og koordinering, som de finder hensigtsmæssige, mellem de kompetente instanser inden for deres administration, der er ansvarlige for beskyttelse af den nationale sikkerhed.

Artikel 61 G

Rådet vedtager foranstaltninger med henblik på at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne på de områder, der er omfattet af dette afsnit, og mellem disse myndigheder og Kommissionen. Det træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, jf. dog artikel 61 I, og efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 61 H

Hvis det er nødvendigt for at nå målene i artikel 61 for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og dermed beslægtede aktiviteter, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure en ramme for administrative foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger, herunder indefrysning af midler, finansielle aktiver eller økonomiske gevinster, der tilhører, ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.

Rådet vedtager på forslag af Kommissionen foranstaltninger for at gennemføre den i stk. 1 nævnte ramme.

De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.

Artikel 61 I

Retsakter som nævnt i kapitel 4 og 5 samt foranstaltninger som nævnt i artikel 61 G, der skal sikre administrativt samarbejde på de områder, der er nævnt i disse kapitler, vedtages:

65)

Artikel 62-64 erstattes af kapitel 2 og artikel 62-63b. Artikel 62 erstatter artikel 62, artikel 63, stk. 1 og 2, erstatter artikel 63, nr. 1 og 2, artikel 63, stk. 3, erstatter artikel 64, stk. 2, og artikel 63a erstatter artikel 63, nr. 3 og 4:

»KAPITEL 2

POLITIKKERNE FOR GRÆNSEKONTROL, ASYL OG INDVANDRING

Artikel 62

1.   Unionen udformer en politik, der skal sikre,

2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:

3.   Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at gøre det lettere at udøve den ret, der er nævnt i artikel 17, stk. 2, litra a), og hvis traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure fastsætte bestemmelser vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er sidestillet hermed. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

4.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til geografisk afgrænsning af deres grænser i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 63

1.   Unionen udformer en fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse med henblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse, og på at sikre overholdelse af non-refoulement-princippet. Denne politik skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen af 28. juli 1951, protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante traktater.

2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem, der omfatter:

3.   Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 63a

1.   Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.

2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:

3.   Unionen kan indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande vedrørende tilbagevenden til det oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold i en af medlemsstaterne.

4.   Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

5.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Artikel 63b

De EU-politikker, der er omhandlet i dette kapitel, samt gennemførelsen heraf er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter. Når det er nødvendigt, skal EU-retsakter vedtaget i henhold til dette kapitel indeholde passende bestemmelser vedrørende anvendelsen af dette princip.«

66)

Artikel 65 erstattes af kapitel 3 og artikel 65:

»KAPITEL 3

SAMARBEJDE OM CIVILRETLIGE SPØRGSMÅL

Artikel 65

1.   Unionen etablerer et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

2.   Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, foranstaltninger, der skal sikre:

3.   Uanset stk. 2 fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage en afgørelse om, hvilke familieretlige aspekter med grænseoverskridende virkninger der kan være omfattet af retsakter vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Det forslag, der er nævnt i andet afsnit, fremsendes til de nationale parlamenter. Hvis et nationalt parlament gør indsigelse inden for en frist på seks måneder efter denne fremsendelse, vedtages afgørelsen ikke. Hvis der ikke gøres indsigelse, kan Rådet vedtage den pågældende afgørelse.«

67)

Artikel 66 erstattes af artikel 61 G, som angivet ovenfor i nr. 64), og artikel 67-69 ophæves. Følgende kapitel 4 og artikel 69 A-69 E indsættes. Artikel 69 A, 69 B og 69 D erstatter artikel 31 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union, som angivet ovenfor i artikel 1, nr. 51), i nærværende traktat:

»KAPITEL 4

RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER

Artikel 69 A

1.   Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i stk. 2 og i artikel 69 B.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:

2.   I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rådet fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almindelige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tager hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer.

Reglerne vedrører:

Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for personer.

3.   Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til direktiv som nævnt i stk. 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til direktiv forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør.

I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til direktiv, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

Artikel 69 B

1.   Europa-Parlamentet og Rådet kan ved direktiv efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag.

Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.

På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en afgørelse om andre kriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

2.   Når en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på det strafferetlige område viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved direktiver fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område. Disse direktiver vedtages efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure, der er identisk med den, der anvendes til vedtagelse af de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel 61 I.

3.   Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til direktiv som nævnt i stk. 1 eller 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til direktiv forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør.

I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til direktiv, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

Artikel 69 C

Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger for at fremme og støtte medlemsstaternes indsats inden for kriminalitetsforebyggelse, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Artikel 69 D

1.   Eurojusts opgave er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse.

Med henblik herpå fastlægger Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte:

I disse forordninger fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters tilknytning til evalueringen af Eurojusts virke.

2.   I forbindelse med retsforfølgning som omhandlet i stk. 1, og uden at dette berører artikel 69 E, foretager de kompetente nationale personer de formelle handlinger inden for retsplejen.

Artikel 69 E

1.   For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan Rådet ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

I tilfælde af manglende enstemmighed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater anmode om, at udkastet til forordning forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i Rådet. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny med henblik på vedtagelse.

I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til forordning, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

2.   Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence til eventuelt i samarbejde med Europol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til at stille dem for en domstol. Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som offentlig anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole.

3.   Ved forordning som nævnt i stk. 1 fastsættes statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for udøvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv.

4.   Det Europæiske Råd kan samtidig eller efterfølgende vedtage en afgørelse om ændring af stk. 1 for at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og som en konsekvens heraf om ændring af stk. 2 for så vidt angår gerningsmænd og medvirkende til grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse og efter høring af Kommissionen.«

68)

Følgende kapitel 5 og artikel 69 F, 69 G og 69 H indsættes. Artikel 69 F og 69 G erstatter artikel 30 i den nugældende traktat om Den Europæiske Union, og artikel 69 H erstatter artikel 32 i nævnte traktat, som angivet ovenfor i artikel 1, nr. 51), i nærværende traktat:

»KAPITEL 5

POLITISAMARBEJDE

Artikel 69 F

1.   Unionen etablerer et politisamarbejde, der inddrager alle medlemsstaternes kompetente myndigheder, herunder politi, toldmyndigheder og andre særlige retshåndhævende myndigheder inden for forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger.

2.   Med henblik på stk. 1 kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure fastlægge foranstaltninger vedrørende:

3.   Rådet kan efter en særlig lovgivningsprocedure fastlægge foranstaltninger vedrørende operationelt samarbejde mellem de myndigheder, der er omhandlet i denne artikel. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

I tilfælde af manglende enstemmighed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater anmode om, at udkastet til foranstaltninger forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i Rådet. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny med henblik på vedtagelse.

I tilfælde af uenighed, og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til foranstaltninger, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 280 D, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

Den særlige procedure, der er fastsat i andet og tredje afsnit, finder ikke anvendelse på retsakter, der udgør en udbygning af Schengenreglerne.

Artikel 69 G

1.   Europols opgave er at støtte og styrke indsatsen hos medlemsstaternes politimyndigheder og andre retshåndhævende myndigheder og deres indbyrdes samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af grov kriminalitet, der berører to eller flere medlemsstater, terrorisme og de former for kriminalitet, der skader en fælles interesse, som er omfattet af en EU-politik.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte:

I disse forordninger fastlægges ligeledes de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.

3.   Alle Europols operative aktioner skal foretages i samarbejde og i forståelse med myndighederne i den eller de medlemsstater, hvis område er berørt. Anvendelse af tvangsindgreb hører udelukkende ind under de kompetente nationale myndigheder.

Artikel 69 H

Rådet fastlægger efter en særlig lovgivningsprocedure de betingelser og begrænsninger, hvorunder medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. artikel 69 A og 69 F, kan arbejde på en anden medlemsstats område i samarbejde og i forståelse med denne stats myndigheder. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.«

69)

I artikel 70 erstattes ordene »søger medlemsstaterne at nå traktatens mål« af »søges traktaternes mål nået«.

70)

Artikel 71, stk. 2, affattes således:

»2.   I forbindelse med vedtagelsen af foranstaltningerne som nævnt i stk. 1 tages der hensyn til tilfælde, hvor deres anvendelse i alvorlig grad vil kunne påvirke levestandarden og beskæftigelsen i visse områder samt udnyttelsen af transportmateriellet.«

71)

I begyndelsen af artikel 72 erstattes ordene »uden Rådets enstemmige samtykke« af , »uden at Rådet med enstemmighed vedtager en foranstaltning om fravigelse,«.

72)

I artikel 75 foretages følgende ændringer:

73)

I artikel 78 tilføjes følgende punktum:

»Fem år efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage en afgørelse om ophævelse af denne artikel.«

74)

I artikel 79 udgår sætningsdelen », uden at de beføjelser, der tilkommer Det Økonomiske og Sociale Udvalg, herved indskrænkes«.

75)

Artikel 80, stk. 2, affattes således:

»2.   Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte passende bestemmelser vedrørende sø- og luftfart. De træffer afgørelse efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.«

76)

I artikel 85 tilføjes følgende nye stk. 3:

»3.   Kommissionen kan vedtage forordninger vedrørende de kategorier af aftaler, hvorom Rådet har vedtaget en forordning eller et direktiv i overensstemmelse med artikel 83, stk. 2, litra b).«

77)

I artikel 87 foretages følgende ændringer:

78)

I artikel 88 tilføjes følgende nye stk. 4:

»4.   Kommissionen kan vedtage forordninger vedrørende de former for statsstøtte, som Rådet i overensstemmelse med artikel 89 har bestemt kan være undtaget fra proceduren i stk. 3 i nærværende artikel.«

79)

Sidst i artikel 93 erstattes ordene »inden for den i artikel 14 fastsatte frist.« af »og undgå konkurrenceforvridning.«

80)

Der byttes om på rækkefølgen af artikel 94 og 95. Artikel 94 omnummereres til artikel 95, og artikel 95 omnummereres til artikel 94.

81)

I artikel 95, omnummereret til artikel 94, foretages følgende ændringer:

82)

Først i artikel 94, omnummereret til artikel 95, indsættes ordene »Uanset artikel 94«, og der foretages den nødvendige grammatiske tilpasning.

83)

I artikel 96, stk. 2, første punktum, erstattes ordene », udsteder Rådet på forslag af Kommissionen« af », udsteder Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure«. Andet punktum erstattes af »Alle andre formålstjenlige foranstaltninger, der har hjemmel i traktaterne, kan vedtages.«

84)

Følgende nye artikel 97a indsættes som sidste artikel i afsnit VI:

»Artikel 97a

Som led i det indre markeds oprettelse eller funktion fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyttelsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen samt indførelse af centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordninger på EU-niveau.

Rådet fastsætter ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure sprogordningen for de europæiske beskyttelsesbeviser. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.«

85)

Der indsættes som første artikel i afsnit VII en artikel 97b, der affattes som artikel 4, dog med følgende ændringer:

86)

I artikel 99 foretages følgende ændringer:

87)

Artikel 100, stk. 1, affattes således:

»1.   Med forbehold af de øvrige procedurer i traktaterne kan Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen, i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, navnlig hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet.«

88)

Artikel 102, stk. 2, udgår, og stk. 1 nummereres ikke.

89)

Artikel 103, stk. 2, affattes således:

»2.   Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan om nødvendigt fastlægge definitioner med henblik på gennemførelsen af de forbud, der er nævnt i artikel 101 og 102 samt i nærværende artikel.«

90)

I artikel 104 foretages følgende ændringer:

91)

I artikel 105 foretages følgende ændringer:

92)

I artikel 106 foretages følgende ændringer:

93)

I artikel 107 foretages følgende ændringer:

94)

Først i artikel 109 udgår ordene »Senest på tidspunktet for oprettelsen af ESCB«, og der foretages den nødvendige grammatiske tilpasning.

95)

I artikel 110, stk. 2, udgår de første fire afsnit.

96)

Artikel 111, stk. 1-3 og stk. 5, bliver stk. 1-4 i artikel 188 O; der foretages de ændringer, der er angivet nedenfor i nr. 174). Teksten til stk. 4 bliver stk. 1 i artikel 115 C; der foretages de ændringer, der er angivet nedenfor i nr. 100).

97)

Følgende artikel 111a indsættes:

»Artikel 111a

Med forbehold af Den Europæiske Centralbanks beføjelser fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelsen af euroen som fælles valuta. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Den Europæiske Centralbank.«

98)

Artikel 112 bliver artikel 245b; der foretages de ændringer, der er angivet i nr. 228). Artikel 113 bliver artikel 245c.

99)

I artikel 114 foretages følgende ændringer:

100)

Følgende nye kapitel 3a samt artikel 115 A, 115 B og 115 C indsættes:

»KAPITEL 3a

SPECIFIKKE BESTEMMELSER FOR DE MEDLEMSSTATER, DER HAR EUROEN SOM VALUTA

Artikel 115 A

1.   For at medvirke til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaterne vedtager Rådet efter den relevante procedure blandt dem, der er nævnt i artikel 99 og 104, undtagen proceduren i artikel 104, stk. 14, foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta:

2.   I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).

Artikel 115 B

De nærmere bestemmelser for afholdelsen af møder mellem ministrene fra de medlemsstater, der har euroen som valuta, fastlægges i protokollen vedrørende Eurogruppen.

Artikel 115 C

1.   For at sikre euroens plads i det internationale valutasystem vedtager Rådet på forslag af Kommissionen en afgørelse, der fastlægger fælles holdninger vedrørende spørgsmål af særlig interesse for Den Økonomiske og Monetære Union inden for rammerne af de kompetente internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.

2.   Rådet kan på forslag af Kommissionen vedtage passende foranstaltninger for at sikre en samlet repræsentation inden for rammerne af de internationale finansielle institutioner og konferencer. Rådet træffer afgørelse efter høring af Den Europæiske Centralbank.

3.   I forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, stemmer kun de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater, der har euroen som valuta.

Det kvalificerede flertal af disse medlemsstater defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

101)

Artikel 116 ophæves, og følgende artikel 116a indsættes:

»Artikel 116a

1.   Medlemsstater, med hensyn til hvilke Rådet ikke har truffet afgørelse om, at de opfylder de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, benævnes i det følgende: »medlemsstater med dispensation«.

2.   Følgende bestemmelser i traktaterne gælder ikke for medlemsstater med dispensation:

I de i litra a)-j) nævnte artikler forstås derfor ved »medlemsstater« medlemsstater, der har euroen som valuta.

3.   Medlemsstater med dispensation og deres nationale centralbanker er udelukket fra rettighederne og forpligtelserne inden for ESCB i overensstemmelse med kapitel IX i statutten for ESCB og ECB.

4.   Stemmerettighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater med dispensation, suspenderes i forbindelse med Rådets vedtagelse af de foranstaltninger, der er nævnt i de i stk. 2 anførte artikler, samt i forbindelse med:

Det kvalificerede flertal af de øvrige medlemmer af Rådet defineres som angivet i artikel 205, stk. 3, litra a).«

102)

Artikel 117 ophæves med undtagelse af de fem første led i stk. 2, der bliver de fem første led i artikel 118a, stk. 2; der foretages de ændringer, der er angivet nedenfor i nr. 103). Der indsættes en artikel 117a, der affattes således:

103)

Artikel 118 ophæves. Der indsættes en artikel 118a, der affattes således:

104)

Der indsættes en artikel 118b, der affattes som artikel 124, stk. 1, dog med følgende ændringer:

105)

I artikel 119 foretages følgende ændringer:

106)

I artikel 120 foretages følgende ændringer:

107)

Artikel 121, stk. 1, bliver artikel 117a, stk. 1; der foretages de ændringer, der er angivet ovenfor i nr. 102). Resten af artikel 121 ophæves.

108)

Artikel 122, stk. 2, andet punktum, bliver artikel 117a, stk. 2, første afsnit; der foretages de ændringer, der er angivet ovenfor i nr. 102). Resten af artikel 122 ophæves.

109)

Artikel 123, stk. 3, bliver artikel 118a, stk. 1, og artikel 123, stk. 5, bliver artikel 117a, stk. 3; der foretages de ændringer, der er angivet ovenfor i henholdsvis nr. 103) og nr. 102). Resten af artikel 123 ophæves.

110)

Artikel 124, stk. 1, bliver en ny artikel 118b; der foretages de ændringer, der er angivet ovenfor i nr. 104). Resten af artikel 124 ophæves.

111)

I artikel 125 udgår ordene »og i artikel 2 i nærværende traktat«.

112)

Afsnit IX, der har overskriften »DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK«, bliver afsnit II i femte del om Unionens optræden udadtil, og artikel 131 og 133 bliver henholdsvis artikel 188 B og 188 C. Artikel 131 ændres som angivet nedenfor i nr. 157), og artikel 133 erstattes af artikel 188 C.

Artikel 132 og 134 ophæves.

113)

Afsnit X, der har overskriften »TOLDSAMARBEJDE«, og artikel 135 bliver henholdsvis kapitel 1a i afsnit Ia med overskriften »Frie varebevægelser« og artikel 27a, som angivet ovenfor i nr. 45).

114)

Overskriften til afsnit XI »SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN, UDDANNELSE, ERHVERVSUDDANNELSE OG UNGDOM« erstattes af følgende overskrift: »SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN«, der omnummereres til afsnit IX; overskriften »Kapitel 1 — Sociale bestemmelser« udgår.

115)

Følgende nye artikel 136a indsættes:

»Artikel 136a

Unionen anerkender og fremmer arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter. Den letter dialogen mellem dem og respekterer deres uafhængighed.

Sociale trepartstopmøder om vækst og beskæftigelse bidrager til den sociale dialog.«

116)

I artikel 137 foretages følgende ændringer:

117)

I artikel 138, stk. 4, første punktum, erstattes ordene »I forbindelse med denne konsultation« af »I forbindelse med den i stk. 2 og 3 nævnte konsultation«, og i andet punktum erstattes ordene »Varigheden af proceduren« af »Varigheden af denne proces«.

118)

I artikel 139, stk. 2, foretages følgende ændringer:

119)

I artikel 140 tilføjes følgende sidst i stk. 2: », navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.«

120)

I artikel 143 udgår stk. 2.

121)

Kapitel 2 omnummereres til »AFSNIT X«.

122)

I artikel 148 erstattes ordene »gennemførelsesbestemmelserne vedrørende« af »gennemførelsesforordninger vedrørende«.

123)

Kapitel 3 omnummereres til »AFSNIT XI«, og ordene »OG UNGDOM« sidst i kapitlets overskrift erstattes af », UNGDOM OG SPORT«.

124)

I artikel 149 foretages følgende ændringer:

125)

I artikel 150, stk. 4, tilføjes til sidst følgende: », og Rådet vedtager henstillinger på forslag af Kommissionen«.

126)

I artikel 151, stk. 5, foretages følgende ændringer:

127)

I artikel 152 foretages følgende ændringer:

128)

Artikel 153, stk. 2, bliver artikel 6a, og stk. 3, 4 og 5 omnummereres til henholdsvis stk. 2, 3 og 4.

129)

I artikel 157 foretages følgende ændringer:

130)

Overskriften til afsnit XVII affattes således: »ØKONOMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL SAMHØRIGHED«.

131)

I artikel 158 foretages følgende ændringer:

132)

I artikel 159, stk. 2, erstattes ordene »økonomiske og sociale samhørighed« af »økonomiske, sociale og territoriale samhørighed«.

133)

I artikel 161 foretages følgende ændringer:

134)

I artikel 162, stk. 1, erstattes ordene »Gennemførelsesbeslutningerne« af »Gennemførelsesforordningerne«.

135)

Overskriften til afsnit XVIII ændres til »FORSKNING, TEKNOLOGISK UDVIKLING OG RUMMET«.

136)

I artikel 163 foretages følgende ændringer:

137)

I artikel 165 tilføjes følgende sidst i stk. 2: », navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.«

138)

I artikel 166 foretages følgende ændringer:

139)

I artikel 167 erstattes ordet »Rådet« af »Unionen«.

140)

I artikel 168, stk. 2, erstattes ordet »Rådet« af »Unionen«.

141)

I artikel 170, stk. 2, udgår sidste passus », idet disse aftaler forhandles og indgås i overensstemmelse med artikel 300«.

142)

Følgende nye artikel 172a indsættes:

»Artikel 172a

1.   Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og iværksættelsen af sine politikker. Med henblik herpå kan den fremme fælles initiativer, støtte forskning og teknologisk udvikling og koordinere den nødvendige indsats for at udforske og udnytte rummet.

2.   For at bidrage til gennemførelsen af de mål, der er nævnt i stk. 1, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure de nødvendige foranstaltninger, der kan tage form af et europæisk rumprogram, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

3.   Unionen etablerer de relevante forbindelser med Den Europæiske Rumorganisation.

4.   Denne artikel berører ikke de øvrige bestemmelser i dette afsnit.«

143)

I artikel 174 foretages følgende ændringer:

144)

I artikel 175 foretages følgende ændringer:

145)

Afsnit XX, der har overskriften »UDVIKLINGSSAMARBEJDE«, bliver kapitel 1 i afsnit III i femte del om Unionens optræden udadtil, og artikel 177, 179, 180 og 181, bliver artikel 188 D-188 G; disse artikler ændres som angivet nedenfor i nr. 161)-164). Artikel 178 ophæves.

146)

Afsnit XXI, der har overskriften »ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE MED TREDJELANDE«, bliver kapitel 2 i afsnit III i femte del om Unionens optræden udadtil, og artikel 181 A bliver en ny artikel 188 H; artiklen ændres som angivet nedenfor i nr. 166).

147)

Afsnit XX erstattes af følgende nye afsnit og nye artikel 176 A:

»AFSNIT XX

ENERGI

Artikel 176 A

1.   Som led i det indre markeds oprettelse og funktion og under hensyn til kravet om at bevare og forbedre miljøet sigter Unionens politik på energiområdet mod i en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne:

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er nævnt i stk. 1, dog således at anvendelsen af andre bestemmelser i traktaterne ikke berøres herved. Disse foranstaltninger vedtages efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

De berører ikke en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, jf. dog artikel 175, stk. 2, litra c).

3.   Uanset stk. 2 fastsætter Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet de deri nævnte foranstaltninger, hvis de er af hovedsagelig fiskal karakter.«

148)

Afsnit XXI erstattes af følgende nye afsnit og nye artikel 176 B:

»AFSNIT XXI

TURISME

Artikel 176 B

1.   Unionen supplerer medlemsstaternes indsats i turistsektoren, især ved at fremme konkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for denne sektor.

Med henblik herpå er målene for Unionens indsats:

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure med henblik på at opfylde målene i denne artikel særlige foranstaltninger, der skal supplere medlemsstaternes indsats, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

149)

Følgende nye afsnit XXII og nye artikel 176 C indsættes:

»AFSNIT XXII

CIVILBESKYTTELSE

Artikel 176 C

1.   Unionen fremmer samarbejde mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive.

Målene for Unionens indsats er:

2.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige for at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.«

150)

Følgende nye AFSNIT XXIII og nye artikel 176 D indsættes:

»AFSNIT XXIII

ADMINISTRATIVT SAMARBEJDE

Artikel 176 D

1.   En effektiv gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne er af afgørende betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende, og betragtes som et område af fælles interesse.

2.   Unionen kan støtte medlemsstaternes bestræbelser for at forbedre deres administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten. En sådan indsats kan omfatte hjælp til udveksling af oplysninger og embedsmænd samt støtte til uddannelsesprogrammer. Ingen medlemsstat er forpligtet til at tage imod en sådan støtte. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik herpå, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

3.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes pligt til at gennemføre EU-retten eller Kommissionens rettigheder og pligter. Den berører heller ikke andre bestemmelser i traktaterne om administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem dem og Unionen.«

151)

I artikel 182, stk. 1, erstattes ordene »den liste, som er knyttet til denne traktat som bilag II« af »listen i bilag II«.

152)

I artikel 186 erstattes ordene »fastsættes bestemmelser om« og »ved senere overenskomster, som kræver medlemsstaternes enstemmige godkendelse« af henholdsvis »reguleres den« og »... ved retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 187«.

153)

I artikel 187 erstattes ordet »enstemmigt« af »med enstemmighed og på forslag af Kommissionen«, og følgende punktum tilføjes i slutningen af artiklen: »Når sådanne bestemmelser vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, træffer dette afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.«

154)

Der indsættes en ny femte del. Den har overskriften »UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL« og indeholder følgende afsnit og kapitler:

155)

Følgende nye afsnit I og nye artikel 188 A indsættes:

»AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM UNIONENS OPTRÆDEN UDADTIL

Artikel 188 A

Unionens optræden på den internationale scene i henhold til denne del bygger på principperne i, forfølger målene i og varetages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil, der er fastlagt i kapitel 1 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union.«

156)

Der indsættes et afsnit II »DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK«, hvis overskrift er taget fra overskriften til afsnit IX i tredje del.

157)

Der indsættes en artikel 188 B, der affattes som artikel 131, dog med følgende ændringer:

158)

Der indsættes en artikel 188 C, der erstatter artikel 133:

»Artikel 188 C

1.   Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.

2.   Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

3.   Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, finder artikel 188 N anvendelse, jf. dog de særlige bestemmelser i nærværende artikel.

Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler.

Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem.

4.   For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.

For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler.

Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling og indgåelse af aftaler

5.   Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er omfattet af tredje del, afsnit V, samt af artikel 188 N.

6.   Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på området den fælles handelspolitik, berører ikke afgrænsningen af beføjelserne mellem Unionen og medlemsstaterne og vil ikke føre til en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, i det omfang traktaterne udelukker en sådan harmonisering.«

159)

Der indsættes et afsnit III med overskriften »SAMARBEJDE MED TREDJELANDE OG HUMANITÆR BISTAND«.

160)

Der indsættes et kapitel 1 »UDVIKLINGSSAMARBEJDE«, hvis overskrift er taget fra afsnit XX i tredje del.

161)

Der indsættes en artikel 188 D, der affattes som artikel 177, dog med følgende ændringer:

162)

Der indsættes en artikel 188 E, der affattes som artikel 179, dog med følgende ændringer:

163)

Der indsættes en artikel 188 F, der affattes som artikel 180, dog med følgende ændringer:

Der indsættes følgende passus i begyndelsen af stk. 1: »For at styrke komplementariteten og effektiviteten af deres indsats samordner«, og ordet »samordner« efter »medlemsstaterne« udgår.

164)

Der indsættes en artikel 188 G, der affattes som artikel 181; andet punktum i stk. 1 samt stk. 2 udgår.

165)

Der indsættes et kapitel 2 med overskriften »ØKONOMISK, FINANSIELT OG TEKNISK SAMARBEJDE MED TREDJELANDE«, hvis overskrift er taget fra afsnit XXI i tredje del.

166)

Der indsættes en artikel 188 H, der affattes som artikel 181 A, dog med følgende ændringer:

167)

Følgende nye artikel 188 I indsættes:

»Artikel 188 I

Når situationen i et tredjeland kræver akut finansiel bistand fra Unionens side, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen de nødvendige afgørelser.«

168)

Følgende nye kapitel 3 og nye artikel 188 J indsættes:

»KAPITEL 3

HUMANITÆR BISTAND

Artikel 188 J

1.   Unionens aktiviteter på området humanitær bistand gennemføres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil. Formålet med disse aktiviteter er i specifikke situationer at yde bistand, hjælp og beskyttelse til befolkninger i tredjelande, der er ofre for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, med henblik på opfyldelse af de humanitære behov, der opstår i disse forskellige situationer. Unionens og medlemsstaternes aktiviteter supplerer og styrker gensidigt hinanden.

2.   De humanitære bistandsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med principperne i folkeretten og principperne om upartiskhed, neutralitet og ikke-forskelsbehandling.

3.   Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af Unionens humanitære bistandsaktiviteter.

4.   Unionen kan med tredjelande og kompetente internationale organisationer indgå aftaler, der kan bidrage til at nå målene i stk. 1 og i artikel 10 A i traktaten om Den Europæiske Union.

Første afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå aftaler.

5.   Der oprettes et frivilligt europæisk korps for humanitær bistand, der kan danne ramme for europæiske unges fælles bidrag til Unionens humanitære bistandsaktiviteter. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure statutten og de nærmere bestemmelser om funktionsmåden for et sådant korps.

6.   Kommissionen kan tage ethvert passende initiativ for at fremme samordningen mellem Unionens og medlemsstaternes aktiviteter med henblik på at styrke effektiviteten og komplementariteten af Unionens og de nationale humanitære bistandsforanstaltninger.

7.   Unionen påser, at dens humanitære bistandsaktiviteter samordnes og hænger sammen med de tiltag, der gennemføres af internationale organisationer og organer, især dem, der indgår i FN-systemet.«

169)

Følgende afsnit IV og artikel 188 K, der erstatter artikel 301, indsættes:

»AFSNIT IV

RESTRIKTIVE FORANSTALTNINGER

Artikel 188 K

1.   Såfremt en afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, tager sigte på helt eller delvist at afbryde eller indskrænke de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande, vedtager Rådet de nødvendige foranstaltninger med kvalificeret flertal på fælles forslag af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen. Det underretter Europa-Parlamentet herom.

2.   Såfremt en afgørelse, der er vedtaget på grundlag af kapitel 2 i afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, giver mulighed herfor, kan Rådet efter proceduren i stk. 1 vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiske personer, grupper eller ikke-statslige enheder.

3.   De retsakter, der er nævnt i denne artikel, skal indeholde de nødvendige bestemmelser om retsgarantier.«

170)

Der indsættes et afsnit V »INTERNATIONALE AFTALER« efter artikel 188 K.

171)

Følgende artikel 188 L indsættes:

»Artikel 188 L

1.   Unionen kan indgå en aftale med et eller flere tredjelande eller en eller flere internationale organisationer, når der i traktaterne er fastsat bestemmelser herom, eller når indgåelsen af en aftale enten er nødvendig for i forbindelse med Unionens politikker at nå et af de mål, der er fastlagt i traktaterne, eller er foreskrevet i en juridisk bindende EU-retsakt, eller kan berøre fælles regler eller ændre deres rækkevidde.

2.   De aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne.«

172)

Der indsættes en artikel 188 M, der affattes som artikel 310. Ordet »stater« erstattes af »tredjelande«.

173)

Der indsættes en artikel 188 N, der erstatter artikel 300:

»Artikel 188 N

1.   Med forbehold af de særlige bestemmelser i artikel 188 C forhandles og indgås aftaler mellem Unionen og tredjelande eller internationale organisationer efter nedenstående procedure.

2.   Rådet godkender indledningen af forhandlinger, vedtager forhandlingsdirektiver, bemyndiger undertegnelse og indgår aftalerne.

3.   Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, når aftalen udelukkende eller hovedsagelig vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, forelægger henstillinger for Rådet, som vedtager en afgørelse om bemyndigelse til at indlede forhandlinger og, afhængigt af emnet for den påtænkte aftale, om udpegelse af Unionens forhandler eller chefen for Unionens forhandlingsdelegation.

4.   Rådet kan give forhandleren direktiver og udpege et særligt udvalg, som der skal føres samråd med under forhandlingerne.

5.   Rådet vedtager på forslag af forhandleren en afgørelse om bemyndigelse til undertegnelse af aftalen samt eventuelt om midlertidig anvendelse heraf inden ikrafttrædelsen.

6.   Rådet vedtager på forslag af forhandleren en afgørelse om indgåelse af aftalen.

Medmindre aftalen udelukkende vedrører den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vedtager Rådet afgørelsen om indgåelse af aftalen

7.   Uanset stk. 5, 6 og 9 kan Rådet, når det indgår en aftale, bemyndige forhandleren til på Unionens vegne at godkende ændringer af aftalen, hvis disse ændringer ifølge aftalen skal vedtages ved en forenklet procedure eller vedtages af et organ, der nedsættes ved aftalen. Rådet kan knytte særlige betingelser til en sådan bemyndigelse.

8.   Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal under hele proceduren.

Det træffer dog afgørelse med enstemmighed, når aftalen vedrører et område, hvor der kræves enstemmighed ved vedtagelse af en EU-retsakt, samt for så vidt angår associeringsaftaler og de i artikel 188 H nævnte aftaler med stater, der er kandidater til tiltrædelse af Unionen. Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om aftalen om tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; afgørelsen om indgåelse af denne aftale træder i kraft efter medlemsstaternes godkendelse heraf i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

9.   Rådet vedtager på forslag af Kommissionen eller Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en afgørelse om suspension af anvendelsen af en aftale og om fastlæggelse af, hvilke holdninger der skal indtages på Unionens vegne i et organ nedsat ved en aftale, når dette organ skal vedtage retsakter, der har retsvirkninger, bortset fra retsakter, der supplerer eller ændrer den institutionelle ramme for aftalen.

10.   Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud om alle faser i proceduren.

11.   En medlemsstat, Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen kan indhente udtalelse fra Domstolen om en påtænkt aftales forenelighed med traktaterne. I tilfælde af negativ udtalelse fra Domstolen kan den påtænkte aftale kun træde i kraft, hvis den ændres, eller traktaterne revideres.«

174)

Der indsættes en artikel 188 O, der affattes som stk. 1-3 og stk. 5 i artikel 111, så de to sidste punktummer i stk. 1 bliver andet afsnit i dette stykke, dog med følgende ændringer: