1.   Geografisk samarbejde med AVS-lande og -regioner inden for rammerne af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) baseres på mål, grundlæggende principper og værdier, der er afspejlet i de generelle bestemmelser i partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, som senest ændret (1) (AVS-EU-partnerskabsaftalen).

2.   Samarbejdet skal navnlig finde sted inden for rammerne af principperne og målene for EU's optræden udadtil og i overensstemmelse med den europæiske konsensus om udvikling og dagsordenen for forandring samt efterfølgende ændringer heraf og tilføjelser hertil:

Virkeliggørelsen af disse mål måles ved hjælp af relevante indikatorer, herunder indikatorer for den menneskelige udvikling, navnlig 2015-mål 1 for litra a) og 2015-mål 1-8 for litra b), og efter 2015 andre indikatorer, som Unionen og dens medlemsstater er nået til enighed om.

3.   Programmeringen skal være sådan, at den i videst muligt omfang opfylder de kriterier for adgang til statslig udviklingsbistand (ODA), der er fastlagt af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD/DAC), idet der tages hensyn til Unionens mål om i perioden 2014-2020 at sikre, at mindst 90 % af dets samlede eksterne bistand medregnes som ODA.

4.   Tiltag, der er omfattet af og berettiget til støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 (2), finansieres i princippet ikke i henhold til nærværende forordning, jf. dog behovet for at sikre kontinuitet i samarbejdet fra en situation med krise og frem mod etablering af stabile udviklingsvilkår. I sådanne tilfælde skal der gøres en særlig indsats for at sikre, at humanitær nødhjælp, genopbygning og udviklingsbistand er knyttet effektivt sammen og bidrager til katastrofeforebyggelse og modstandsdygtighed.

1.   Ved gennemførelsen af denne forordning skal der sikres kohærens i forhold til andre områder inden for EU's optræden udadtil og andre relevante EU-politikker samt strategisk kohærens til fremme af udvikling i overensstemmelse med artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Til det formål baseres foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, herunder foranstaltninger, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), på de samarbejdspolitikker, der er fastlagt i dokumenter omhandlende f.eks. ordninger, erklæringer og handlingsplaner for Unionen og de berørte tredjelande og regioner, og på Unionens afgørelser, særlige interesser, politiske prioriteter og strategier.

2.   Unionen og medlemsstaterne arbejder hen imod en fælles flerårigprogrammering, der er baseret på partnerlandenes begrænsning af fattigdom eller tilsvarende udviklingsstrategier. De kan gennemføre fælles tiltag, herunder fælles analyse og fælles opfølgning af disse strategier ved at identificere prioriterede sektorer for intervention og arbejdsdeling i landene, gennem fælles missioner med inddragelse af alle donorer og ved at anvende samfinansierede og delegerede samarbejdsordninger.

3.   Unionen fremmer en multilateral tilgang til globale udfordringer og samarbejder med medlemsstater og partnerlande i den henseende. Hvis det er relevant, fremmer EU samarbejde med internationale organisationer og organer og andre bilaterale donorer.

4.   Forbindelserne mellem Unionen og dens medlemsstater og partnerlandene er baseret på og skal fremme værdier vedrørende menneskerettigheder, demokrati og retsstaten samt principper om ejerskab og fælles ansvarlighed. Støtten til partnerne vil blive tilpasset til deres udviklingssituation og engagement og deres fremskridt med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og god regeringsførelse.

I forbindelserne med partnerlande tages der endvidere hensyn til deres engagement og resultater med hensyn til at implementere internationale aftaler og aftaler med EU, herunder på migrationsområdet som fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen.

5.   Unionen fremmer et effektivt samarbejde med partnerlandene og -regionerne i tråd med bedste internationale praksis. Den tilpasser sin støtte til partnernes nationale eller regionale udviklingsstrategier, reformpolitikker og procedurer, hvor det er muligt, og støtter demokratisk ejerskab såvel som national og gensidig ansvarlighed. Unionen fremmer til det formål:

6.   Unionen støtter efter behov samarbejde og dialog og udviklingsdimensionen i partnerskabsaftaler og trepartssamarbejde på bilateralt, regionalt og multilateralt plan. EU fremmer syd-syd-samarbejde.

7.   I forbindelse med sine udviklingssamarbejdsaktiviteter trækker Unionen efter behov på medlemsstaternes reform- og overgangserfaringer og deler egne erfaringer med medlemsstaterne.

8.   Unionen tilstræber regelmæssig udveksling af oplysninger med partnerskabets aktører i henhold til artikel 4 i AVS-EU-partnerskabsaftalen.

1.   Kommissionen fastlægger de flerårige vejledende tildelinger af ressourcer til hvert AVS-land og hver AVS-region og til samarbejde mellem AVS-landene på grundlag af de kriterier, der er fastsat i artikel 3, 9 og 12c i bilag IV til AVS-EU-partnerskabsaftalen, inden for de finansielle rammer, der er fastsat i artikel 2 i den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (3) (»den interne aftale«).

2.   Ved bestemmelsen af de vejledende nationale tildelinger anvendes der en differentieret tilgang for at sikre partnerlandene et skræddersyet samarbejde baseret på:

De lande, der er i størst nød, navnlig de mindst udviklede lande, lavindkomstlande og lande, der er i krise, befinder sig i en periode efter en krise eller i en usikker og udsat situation, skal i første omgang tildeles midler.

Unionen tilpasser sin bistand gennem dynamiske, resultatorienterede og landespecifikke foranstaltninger som omhandlet i artikel 7, stk. 2, alt efter landets situation og engagement og fremskridt med hensyn til spørgsmål som god regeringsførelse, menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og landets evne til at gennemføre reformer og tilgodese sine borgeres krav og behov.

3.   Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond, der er nedsat i henhold til artikel 8 i den interne aftale (»EUF Udvalget«), drøfter metoden til fastlæggelse af de flerårige vejledende tildelinger af ressourcer, jf. stk. 1 i denne artikel.

1.   Programmering af bistand til AVS-stater og -regioner under AVS-EU-partnerskabsaftalen foretages i overensstemmelse med de generelle principper, der er omhandlet i artikel 1-14 i bilag IV til den pågældende aftale, og med artikel 1 og 2 i denne forordning.

2.   Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, foretages programmeringen i fællesskab med det berørte partnerland eller den berørte partnerregion, og den tilpasses i stigende grad partnerlandenes eller -regionernes strategier til fattigdomsreduktion eller tilsvarende strategier.

Unionen og dens medlemsstater konsulterer hinanden på et tidligt tidspunkt i og under hele programmeringsprocessen for at fremme sammenhængen, komplementariteten og kohærensen i deres samarbejde. Konsultationerne kan føre til fælles programmering med de lokalt repræsenterede medlemsstater. Fælles programmering baseres på de komparative fordele for Unionens donorer. Andre medlemsstater opfordres til at bidrage til at styrke EU's fælles optræden udadtil.

EIB's finansieringsaktiviteter bidrager til Unionens almindelige principper, navnlig principperne i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og målene i AVS-EU-partnerskabsaftalen, såsom begrænsning af fattigdom gennem inklusiv og bæredygtig vækst og økonomisk, miljømæssig og social udvikling. EIB og Kommissionen bør tilstræbe at maksimere synergierne i EUF-programmeringsforløbet, hvor dette er nødvendigt. EIB konsulteres i en tidlig fase i anliggender, der vedrører dens ekspertise og aktiviteter, med henblik på at øge sammenhængen i EU's optræden udadtil.

Andre donorer og udviklingsaktører, herunder repræsentanter for civilsamfundet og regionale og lokale myndigheder, høres tillige.

3.   Under omstændigheder som dem, der henvises til i artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 5, i bilag IV til AVS-EU-partnerskabsaftalen, kan Kommissionen fastsætte specifikke bestemmelser om programmering og implementering af udviklingsstøtte ved selv at forvalte de ressourcer, der er tildelt den pågældende stat i overensstemmelse med de berørte EU-politikker.

4.   Unionen koncentrerer principielt sin bilaterale bistand om højst tre sektorer, der aftales med partnerlandene.

1.   Strategidokumenter er dokumenter, der udarbejdes af Unionen og de pågældende partnerlande eller -regioner med henblik på at sikre kohærente politikrammer for udviklingssamarbejde, der er i overensstemmelse med det overordnede mål og rækkevidden, målene og de generelle principper, der er fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, og i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i artikel 2, 8 og 12a i bilag IV til nævnte aftale.

Ved udarbejdelse og gennemførelse af strategidokumenter anvendes principperne om støtteeffektivitet: nationalt ejerskab, partnerskab, koordinering, harmonisering, tilpasning til modtagerlandets nationale eller regionale systemer, gennemsigtighed, gensidig ansvarlighed og resultatorientering som omhandlet i artikel 2 i denne forordning. Programmeringsperioden synkroniseres principielt med partnerlandenes strategicyklusser.

2.   Med de pågældende partnerlandes eller -regioners samtykke kræves der ikke strategipapirer for:

3.   Der kræves ikke strategidokumenter for lande og regioner, som modtager en indledende EU-bevilling under denne forordning på under 50 mio. EUR for perioden 2014-2020. I sådanne tilfælde vil de flerårige vejledende programmer indeholde Unionens opfølgning for disse lande eller regioner.

Hvis de valgmuligheder, der er omhandlet i stk. 2 og 3, ikke kan godtages af partnerlandet eller -regionen, udarbejdes der et strategidokument.

4.   Bortset fra de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, baseres de flerårige vejledende programmer på dialog med partnerlandene eller -regionerne og udarbejdes på grundlag af de strategidokumenter eller lignende dokumenter, der henvises til i denne artikel, og gøres til genstand for en aftale med de pågældende partnerlande eller -regioner.

I henhold til denne forordning kan det fælles flerårige programmeringsdokument, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel, hvis det opfylder de principper og betingelser, der er fastsat i dette stykke, og herunder indeholder en vejledende fordeling af midler, efter den procedure, der er fastsat i artikel 14, anses for at være det flerårige vejledende program efter aftale med partnerlandet eller partnerregionen.

5.   I de flerårige vejledende programmer angives de prioriterede sektorer, der er udvalgt med henblik på EU-finansiering, de specifikke mål, de forventede resultater, resultatindikatorerne og den vejledende finansielle bevilling, både samlet set og pr. prioriteret område. Der redegøres også for, hvordan de foreslåede programmer vil bidrage til den samlede landestrategi som omhandlet i denne artikel, og hvordan de vil bidrage til gennemførelsen af dagsordenen for forandring.

I overensstemmelse med principperne for bistandseffektivitet undgår den interne AVS-strategi fragmentering og sikrer komplementaritet og reel værditilvækst med landeprogrammerne og de regionale programmer.

6.   Ud over programmeringsdokumenter for lande og regioner forbereder Kommissionen og AVS-landene i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i artikel 12-14 i bilag IV til AVS-EU-partnerskabsaftalen, gennem AVS-sekretariatet, sammen et internt AVS-strategidokument og et tilhørende flerårigt vejledende program.

7.   De specifikke bestemmelser, der henvises til i artikel 4, stk. 3, kan antage form af særlige støtteprogrammer, som tager hensyn til de særlige overvejelser, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1.

1.   Ved udarbejdelse af programmeringsdokumenter for lande og regioner, der er i krise, befinder sig i en periode efter en krise eller i en usikker situation eller er udsat for naturkatastrofer, tages der behørigt hensyn til de berørte befolkningers, landes eller regioners sårbarhed, særlige behov og forhold.

Unionen forpligter sig fortsat fuldt ud til at gennemføre den nye aftale om engagement i ustabile stater og principperne heri, herunder ved at fokusere på de fem mål om freds- og statsopbygning, ved at sikre lokalt ejerskab og ved nøje at foretage en tilpasning til nationale planer, der er udviklet som led i gennemførelsen af den nye aftale.

Der skal være passende opmærksomhed på konfliktforebyggelse og konfliktløsning, statsopbygning og fredsbevaring, forsoning efter konflikt og genopbygningsforanstaltninger ved at sætte særlig fokus på inklusive og legitime politikker, sikkerhed, retfærdighed, det økonomiske fundament og opbygning af kapacitet til et ansvarligt og fair udbud af tjenesteydelser. Der vil blive lagt særlig vægt på kvinders rolle og børns muligheder i disse processer.

Hvis partnerlande eller -regioner er midt i en krise, befinder sig i en periode efter en krise eller i en usikker situation, lægges der blandt alle de relevante aktører særlig vægt på at forbedre koordinationen mellem nødhjælp, genopbygning og udvikling, herunder med henblik på politiske initiativer, for at hjælpe landene med at klare overgangen fra en katastrofesituation til udviklingsfasen. Programmering for lande og regioner, der befinder sig i en usikker situation eller regelmæssigt er udsat for naturkatastrofer, skal bl.a. vedrøre katastrofeberedskab og -forebyggelse og håndtering af konsekvenserne af sådanne katastrofer og skal afhjælpe sårbarheden over for chok samt styrke modstandsdygtigheden.

2.   For lande eller regioner, der befinder sig i en krise, en periode efter en krise eller usikre situationer, kan der foretages en ad hoc-revision af landets eller regionens samarbejdsstrategi. En sådan revision kan resultere i en specifik og tilpasset strategi, der skal sikre overgangen til samarbejde og udvikling på lang sigt, fremme en bedre koordinering og sikre overgangen fra humanitære instrumenter til udviklingspolitiske instrumenter.

1.   Programmeringsdokumenterne, herunder vejledende tildeling heri, godkendes af Kommissionen efter den procedure, der er fastsat i artikel 14.

Samtidigt med fremsendelse af programmeringsdokumenterne til EUF-Udvalget, sender Kommissionen dem også til det blandede parlamentariske udvalg til orientering under fuld overholdelse af beslutningsproceduren i afsnit IV i denne forordning.

Programmeringsdokumenterne godkendes efterfølgende af de pågældende AVS-lande eller -regioner som fastsat i bilag IV i AVS-EU-partnerskabsaftalen. Lande eller regioner uden et undertegnet programmeringsdokument forbliver støtteberettigede på de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 3.

2.   Strategidokumenter og flerårige vejledende programmer, herunder de vejledende tildelinger heri, kan tilpasses under hensyn til revisioner som omhandlet i artikel 5, 11 og 14 i bilag IV til AVS-EU-partnerskabsaftalen.

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 2, stk. 4, og artikel 3, stk. 2, i denne forordning, og på grundlag af tidligere erfaringer fra bl.a. EUF med incitamenter, herunder egne resultater, kan de vejledende tildelinger til hvert land eventuelt suppleres gennem bl.a. en resultatorienteret mekanisme. I denne forbindelse skal der, idet det anerkendes, at skrøbelige stater og sårbare stater fortjener særbehandling for at sikre, at der tages behørigt hensyn til deres særlige behov, stilles ressourcer til rådighed, om muligt i samme størrelsesorden som i forbindelse med initiativet vedrørende regeringsførelse under 10. EUF, så der gives incitament til resultatorienterede reformer i overensstemmelse med dagsordenen for forandring og med henblik på at opfylde forpligtelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen. EUF-Udvalget skal i overensstemmelse med artikel 14, stk. 2, i denne forordning drøfte den resultatbaserede mekanisme.

3.   Den procedure, der er fastsat i artikel 14, finder også anvendelse på væsentlige ændringer, som medfører en signifikant ændring af strategien og programmeringsdokumenterne og/eller den programmerbare ressourcetildeling under strategien. Tillæg til programmeringsdokumenterne godkendes eventuelt efterfølgende af de pågældende AVS-lande eller -regioner.

4.   I behørigt begrundede hastende tilfælde — f.eks. hvis der er kriser eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettighederne eller de grundlæggende friheder, herunder de tilfælde, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, — kan den procedure, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, anvendes til at ændre programmeringsdokumenterne, jf. artikel 5.

1.   Kommissionen vedtager årlige handlingsprogrammer på grundlag af de vejledende programmeringsdokumenter, der er omhandlet i artikel 5.

I tilfælde af tilbagevendende foranstaltninger kan den også vedtage flerårige handlingsprogrammer for en periode på op til tre år.

Et tiltag kan om nødvendigt og i behørigt begrundede tilfælde vedtages som en individuel foranstaltning før eller efter vedtagelsen af årlige eller flerårige handlingsprogrammer.

2.   Handlingsprogrammer og individuelle foranstaltninger udarbejdes af Kommissionen sammen med partnerlandet eller -regionen med inddragelse af de lokalt repræsenterede medlemsstater, og de koordineres om nødvendigt med andre donorer, især i tilfælde af fælles programmering, og med EIB. Medlemsstater, som ikke er lokalt repræsenterede, orienteres om aktiviteter på dette område.

Handlingsprogrammerne indeholder en specifik beskrivelse af hver af de planlagte aktiviteter. Denne beskrivelse specificerer de opstillede mål, de forventede resultater og hovedaktiviteterne.

Beskrivelsen fastlægger de forventede resultater vedrørende output, resultater og virkninger med kvantificerede eller forholdsmæssige mål, og redegør for forbindelserne mellem hvert enkelt mål samt med målene i det flerårige vejledende program. Outputtene og i princippet resultaterne har specifikke, målelige og realistiske indikatorer med basislinjer og tidsbegrænsede benchmarks, som er tilpasset til partnerlandets eller regionens egne output og egne benchmarks i størst muligt omfang. Hvis det er relevant, vil der blive udarbejdet en costbenefitanalyse.

Beskrivelsen fastlægger risiciene og indeholder forslag til, hvordan disse i givet fald imødegås, samt forelægger en analyse af den specifikke sektorsammenhæng og de vigtigste interessenter, implementeringsmetoder, budget og vejledende tidsplan, og, i tilfælde af budgetstøtte, kriterierne for betaling, herunder eventuelle variable rater. Den specificerer også eventuelt tilknyttede støtteforanstaltninger samt ordninger for overvågning, revision og evaluering.

Hvis det er relevant, angiver beskrivelsen komplementariteten med nuværende og planlagte EIB-aktiviteter i partnerlandet eller -regionen.

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, og i tilfælde med uforudsete og behørigt begrundede behov eller ekstraordinære omstændigheder kan Kommissionen vedtage særlige foranstaltninger, herunder foranstaltninger med henblik på at lette overgangen fra nødhjælp til langsigtede udviklingsaktiviteter eller foranstaltninger, så befolkningen bedre rustes til at håndtere tilbagevendende kriser.

4.   De handlingsprogrammer og individuelle foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, og til hvilke EU's finansielle bistand overstiger 5 mio. EUR, og særlige foranstaltninger, til hvilke EU's finansielle bistand overstiger 10 mio. EUR, vedtages af Kommissionen efter den procedure, der er omhandlet i artikel 14 i denne forordning. Denne procedure er ikke påkrævet for handlingsprogrammer og foranstaltninger, der ligger under disse tærskler, og for mindre ændringer heraf. Mindre ændringer er tekniske justeringer som f.eks. forlængelse af gennemførelsesperioden, omfordeling af midler inden for det planlagte budget eller forøgelse eller reduktion af budgetter med mindre end 20 % af det oprindelige budget, men ikke over 10 mio. EUR, såfremt disse ændringer ikke substantielt vedrører målene for det oprindelige handlingsprogram eller den oprindelige foranstaltning. I så fald vedtages handlingsprogrammer og foranstaltninger og mindre ændringer af Kommissionen, som underretter EUF-Udvalget inden for en måned efter vedtagelsen heraf.

Hver medlemsstat kan anmode om, at et projekt eller program fjernes fra et handlingsprogram, der er forelagt EUF-Udvalget efter proceduren i artikel 14 i denne forordning. Hvis denne anmodning støttes af et blokerende mindretal af medlemsstater som fastlagt i artikel 8, stk. 3, sammenholdt med artikel 8, stk. 2, i den interne aftale, vedtages handlingsprogrammet af Kommissionen uden det pågældende projekt eller program. Medmindre Kommissionen, i overensstemmelse med medlemsstaternes synspunkter i EUF-Udvalget, ikke ønsker at forfølge de projekter eller programmer, der er fjernet, forelægges det senere EUF-Udvalget på ny uden for handlingsprogrammet i form af en individuel foranstaltning, der så vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 14 i denne forordning.

I behørigt begrundede hastende tilfælde — f.eks. kriser, naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer eller umiddelbare trusler mod demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne eller de grundlæggende friheder — kan Kommissionen vedtage individuelle eller særlige foranstaltninger eller ændringer af eksisterende handlingsprogrammer eller foranstaltninger efter den procedure, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, i denne forordning.

5.   Kommissionen vedtager særlige handlingsprogrammer for udgifter til støttefunktioner som omhandlet i artikel 6 i den interne aftale efter den procedure, der er omhandlet i artikel 14 i nærværende forordning. Ændringer i handlingsprogrammerne for udgifter til støttefunktioner vedtages i overensstemmelse med den samme procedure.

6.   Der foretages på projektniveau en passende miljøscreening, herunder for klimaændringer, biodiversitet og dertil knyttede sociale virkninger, som om nødvendigt omfatter en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), hvis der er tale om miljøfølsomme projekter, navnlig hvis disse formodes at have betydelige negative miljøvirkninger og/eller sociale virkninger, som er følsomme, forskelligartede eller uden præcedens. Denne screening skal foregå i henhold til internationalt anerkendt praksis. Hvis det er relevant, anvendes der strategiske miljøvurderinger (SMV'er) ved gennemførelsen af sektorprogrammer. Det sikres, at interessenterne inddrages i miljøvurderingerne, og at offentligheden får adgang til resultaterne.

1.   Medlemsstaterne kan på eget initiativ overdrage Kommissionen eller EIB frivillige bidrag i overensstemmelse med artikel 1, stk. 9, i den interne aftale til hjælp til at virkeliggøre AVS-EU-partnerskabsaftalens mål uden for fælles samfinansieringsordninger. Sådanne bidrag berører ikke den samlede tildeling af midler under EUF. De behandles på samme måde som medlemsstaternes regelmæssige bidrag, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i den interne aftale, jf. bestemmelserne i artikel 6 og 7 i denne aftale, for hvilke der kan fastlægges specifikke ordninger i bilaterale aftaler om bidragene.

2.   Der bør kun foretages øremærkning i behørigt begrundede situationer, f.eks. som reaktion på ekstraordinære omstændigheder som omhandlet i artikel 4, stk. 3. I sådanne tilfælde behandles frivillige bidrag, der overdrages til Kommissionen, som formålsbestemt indtægt i overensstemmelse med EUF-finansforordningen.

3.   De yderligere midler integreres i programmerings- og revisionsprocessen og i de årlige handlingsprogrammer, individuelle foranstaltninger og særlige foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning, og skal afspejle partnerlandets eller -regionens ejerskab.

4.   Enhver ændring af handlingsprogrammerne, individuelle foranstaltninger og særlige foranstaltninger vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 9.

5.   Medlemsstater, som overdrager supplerende frivillige bidrag til Kommissionen eller EIB som hjælp til at virkeliggøre AVS-EU-partnerskabsaftalens mål, underretter på forhånd Rådet og EUF-Udvalget eller Investeringsfacilitetsudvalget om disse bidrag.

1.   Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser, ved gennemførelse af tiltag finansieret i henhold til denne forordning, beskyttes gennem anvendelse af foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse eller eventuelt ved tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved administrative og finansielle sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.   Kommissionen eller dens repræsentanter og Revisionsretten har beføjelser gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at revidere eller, hvis der er tale om internationale organisationer, beføjelse til efter aftaler indgået med dem at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til denne forordning.

3.   Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 883/2013 (4), og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (5), for at fastslå, om der har været tale om svig, bestikkelse eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud eller en afgørelse om tilskud eller en kontrakt finansieret i henhold til denne forordning.

4.   Uanset stk. 1, 2 og 3 giver samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud, der følger af gennemførelsen af denne forordning, udtrykkeligt Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage revision, kontrol på stedet og inspektioner i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

1.   EUF-Udvalget afgiver udtalelse efter den procedure, der er fastsat i stk. 3 og 4 i denne artikel.

En observatør fra EIB deltager i EUF-Udvalgets arbejde i spørgsmål, der vedrører EIB.

2.   EUF-Udvalgets opgaver dækker de ansvarsområder, der er omhandlet i afsnit II og III i denne forordning:

Hvad angår budgetstøtteprogrammer, som EUF-Udvalget har afgivet positiv udtalelse om, men som suspenderes under gennemførelsen, orienterer Kommissionen på forhånd udvalget om suspensionen og den efterfølgende afgørelse om at genoptage betalingerne.

Hver medlemsstat kan når som helst opfordre Kommissionen til at give EUF-Udvalget oplysninger og til at drøfte spørgsmål i forbindelse med de opgaver, der er omhandlet i dette stykke. Denne drøftelse kan føre til henstillinger fra medlemsstaterne, som Kommissionen skal tage hensyn til.

3.   Når EUF-Udvalget anmodes om at afgive udtalelse, forelægger Kommissionens repræsentant inden for de tidsfrister, der er fastsat i Rådets afgørelse om regler og procedurer for EUF-Udvalget, jf. artikel 8, stk. 5, i den interne aftale, et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. EUF-Udvalget afgiver udtalelse inden for en frist, som formanden kan fastlægge, alt efter hvor meget spørgsmålet haster, men som ikke kan overstige 30 dage. EIB deltager i drøftelsen. Udtalelsen afgives med kvalificeret flertal, jf. artikel 8, stk. 3, i den interne aftale, på basis af den vægtfordeling mellem medlemsstaterne, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i den interne aftale.

Når EUF-Udvalget har afgivet udtalelse, træffer Kommissionen foranstaltninger, som finder anvendelse omgående.

Hvis disse foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med EUF-Udvalgets udtalelse, giver Kommissionen dog straks Rådet meddelelse herom. I så fald udsætter Kommissionen gennemførelsen af foranstaltningerne i en periode, der i princippet højst må være på 30 dage fra datoen for meddelelsen, men som kan forlænges i op til 30 dage under ekstraordinære omstændigheder. Rådet, der træffer afgørelse med samme kvalificerede flertal som EUF-Udvalget, kan træffe anden afgørelse inden for denne frist.

4.   I behørigt begrundede hastende tilfælde, jf. artikel 7, stk. 4, og artikel 9, stk. 4, vedtager Kommissionen foranstaltningerne, der anvendes umiddelbart uden forudgående forelæggelse for EUF-Udvalget, og som forbliver i kraft, så længe det vedtagne eller ændrede dokument, handlingsprogrammet eller foranstaltningen er i kraft.

Senest 14 dage efter vedtagelsen forelægger formanden foranstaltningerne for EUF-Udvalget, så det kan afgive udtalelse.

Hvis EUF-Udvalget afgiver negativ udtalelse, jf. stk. 3 i denne artikel, ophæver Kommissionen øjeblikkeligt de vedtagne foranstaltninger i medfør af første afsnit i dette stykke.

1.   Investeringsfacilitetsudvalget, nedsat i EIB's regi i henhold til artikel 9 i den interne aftale (»IF-Udvalget«), består af repræsentanter for medlemsstaterne og en repræsentant for Kommissionen. En observatør fra Generalsekretariatet for Rådet og en anden observatør fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil inviteres til at deltage. Hver medlemsstat og Kommissionen udnævner en repræsentant og en stedfortræder. Af hensyn til kontinuiteten vælges formanden for IF-Udvalget af og blandt medlemmerne af IF-Udvalget for en toårsperiode. EIB varetager udvalgets sekretariat og hjælpetjenester. Kun de medlemmer af IF-Udvalget, der er udpeget af medlemsstaterne, eller deres stedfortrædere, har stemmeret.

Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed, vedtager IF-Udvalgets forretningsorden på grundlag af et forslag, som EIB udarbejder efter høring af Kommissionen.

IF-Udvalget træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Vægtfordelingen af stemmerne er som fastsat i artikel 8 i den interne aftale.

IF-Udvalget holder møde mindst fire gange om året. Som fastsat i forretningsordenen kan EIB eller udvalgsmedlemmerne anmode om indkaldelse til yderligere møder. Desuden kan IF-Udvalget afgive udtalelse ved skriftlig procedure i henhold til dets forretningsorden.

2.   IF-Udvalget godkender:

3.   IF-Udvalget afgiver endvidere udtalelse om:

For at strømline godkendelsesprocessen for små operationer kan IF-Udvalget afgive positiv udtalelse om forslag fra EIB om en samlet tildeling (rentegodtgørelser og teknisk bistand) eller samlet godkendelse (lån og egenkapital), som så efterfølgende uden yderligere udtalelse fra IF-Udvalget og/eller Kommissionen viderefordeles af EIB til enkelte projekter i henhold til kriterier, der er fastsat i den samlede godkendelse, herunder den maksimale videretildeling til rentegodtgørelse pr. projekt

De styrende organer i EIB kan endvidere fra tid til anden anmode IF-Udvalget om at afgive udtalelse om alle finansieringsforslag eller om visse kategorier af finansieringsforslag.

4.   Det påhviler EIB i god tid at forelægge IF-Udvalget alle spørgsmål, som kræver dettes godkendelse eller udtalelse, jf. henholdsvis stk. 2 og 3. Alle forslag, der forelægges IF-Udvalget med henblik på en udtalelse, fremsættes i overensstemmelse med de relevante kriterier og principper i de operationelle retningslinjer for IF.

5.   EIB og Kommissionen arbejder tæt sammen og samordner deres respektive foranstaltninger med andre donorer, når det er relevant. EIB skal navnligt:

Har Kommissionen ved udløbet af en frist på tre uger regnet fra forslagets forelæggelse ikke afgivet negativ udtalelse om et sådant forslag, anses den for at have afgivet positiv udtalelse om forslaget eller for at have tilsluttet sig det. I forbindelse med udtalelser om projekter i den finansielle eller offentlige sektor såvel som tilslutning til rentegodtgørelser kan Kommissionen anmode om at få det endelige projektforslag forelagt til udtalelse eller godkendelse, to uger før det sendes til IF-Udvalget.

6.   EIB iværksætter ingen af de i stk. 3, litra a), b) og c), nævnte foranstaltninger, medmindre IF-Udvalget har afgivet positiv udtalelse.

Når IF-Udvalget har afgivet positiv udtalelse, træffer EIB afgørelse om forslaget i henhold til sine egne procedurer. Den kan bl.a. beslutte ikke at gå videre med forslaget. EIB underretter regelmæssigt IF-Udvalget og Kommissionen om sager, hvor den har besluttet ikke at gå videre med forslaget.

EIB træffer afgørelse om forslaget i overensstemmelse med sine egne procedurer for lån af bankens egne midler og for IF-investeringer, som IF-Udvalget ikke skal afgive udtalelse om, og for investeringsfacilitetens vedkommende i overensstemmelse med de operationelle retningslinjer for IF og investeringsstrategier, som IF-Udvalget har godkendt.

Selv om IF-Udvalget afgiver negativ udtalelse om et forslag om ydelse af rentegodtgørelse, kan EIB yde det pågældende lån uden at indrømme rentegodtgørelse. EIB underretter regelmæssigt IF-Udvalget og Kommissionen om alle de tilfælde, hvor den har besluttet at yde lånet.

Med forbehold af betingelserne i de operationelle retningslinjer for IF og på den betingelse, at det væsentlige formål med det pågældende lån eller den pågældende investering under IF er uændret, kan EIB beslutte at ændre vilkårene for et IF-lån eller en IF-investering, som IF-Udvalget har afgivet positiv udtalelse om i henhold til stk. 3, eller for et hvilket som helst lån, for hvilket IF-Udvalget har afgivet positiv udtalelse om rentegodtgørelse. EIB kan navnlig beslutte at forhøje lånebeløbet eller IF-investeringen med op til 20 %.

En sådan forhøjelse kan for projekter med rentegodtgørelse, der er omhandlet i artikel 2, stk. 7, i bilag II til AVS-EU-partnerskabsaftalen, give anledning til en tilsvarende forhøjelse af rentegodtgørelsen. EIB underretter regelmæssigt IF-Udvalget og Kommissionen om alle de tilfælde, hvor den har fulgt denne fremgangsmåde. For projekter, der henhører under artikel 2, stk. 7, i bilag II til AVS-EU-partnerskabsaftalen, anmodes IF-Udvalget om at afgive udtalelse, før EIB går videre, hvis der anmodes om en forhøjelse af værdien af godtgørelsen.

7.   EIB forvalter IF-investeringerne og alle de midler, som den ligger inde med for IF, i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalens mål. Den kan bl.a. deltage i juridiske personers ledelses- og tilsynsorganer, som IF er investeret i, samt indgå forlig om, forvalte og ændre de rettigheder, den udøver på IF's vegne i overensstemmelse med de operationelle retningslinjer for IF.

1.   Kommissionen og EIB overvåger jævnligt deres tiltag og finansierede foranstaltninger og evaluerer de fremskridt, der gøres med hensyn til at nå de forventede resultater. Kommissionen vil også gennemføre evalueringer af sine sektorpolitikkers og tiltags virkning og effektivitet og af programmeringens effektivitet, eventuelt ved hjælp af uafhængige eksterne evalueringer. Der vil blive taget behørigt hensyn til forslag fra Rådet om uafhængige eksterne evalueringer. Evalueringerne baseres på OECD-DAC-principperne for god praksis, og de har til formål at vurdere — under hensyn til ligestillingskriterier — om de specifikke mål er nået, udarbejde henstillinger og fremlægge dokumentation for at fremme læring med henblik på forbedring af fremtidige tiltag. Disse evalueringer foretages på baggrund af forudfastsatte, klare, gennemsigtige og, hvor det er hensigtsmæssigt, landespecifikke og målbare indikatorer.

EIB underretter regelmæssigt Kommissionen og medlemsstaterne om iværksættelsen af de projekter, der finansieres over midler fra EUF, som banken forvalter, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i de operationelle retningslinjer for IF.

2.   Kommissionen sender sine evalueringsrapporter sammen med tjenestegrenenes reaktion på de vigtigste henstillinger til medlemsstaterne til orientering via EUF-Udvalget og EIB. Enhver evaluering, herunder henstillinger og opfølgningstiltag, kan drøftes i udvalget på anmodning fra en medlemsstat. I sådanne tilfælde vil Kommissionen rapportere tilbage til EUF-Udvalget et år senere om gennemførelsen af vedtagne opfølgningstiltag. Der tages højde for resultaterne ved fastlæggelse af programmer og tildeling af midler.

3.   Kommissionen inddrager i passende omfang alle relevante interessenter i evalueringen af den EU-bistand, der ydes i henhold til denne forordning, og kan om nødvendigt iværksætte fælles evalueringer med medlemsstater, andre donorer og udviklingspartnere.

4.   Kommissionen undersøger de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af EUF, herunder de flerårige vejledende programmer, og forelægger fra 2016 Rådet en årlig beretning om gennemførelsen. Beretningen vil indeholde en analyse af de vigtigste output og resultater og om muligt bidraget fra EU's finansielle bistand til virkningerne. En resultatramme vil blive udstukket med henblik herpå. Denne beretning sendes også til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

5.   Denne årlige beretning skal også indeholde oplysninger for det foregående år om de finansierede foranstaltninger, overvågnings- og evalueringsresultaterne, inddragelsen af relevante udviklingspartnere og gennemførelsen af forpligtelser og betalingsforpligtelser efter partnerland og region og samarbejdsområde. Den skal også indeholde en kvalitativ analyse af de oprindeligt forudsete og opnåede resultater baseret på bl.a. data fra overvågningssystemer og en opfølgning på grundlag af de indhøstede erfaringer.

6.   Beretningen skal så vidt muligt anvende specifikke og målelige indikatorer for, hvilken rolle bistanden spiller for virkeliggørelse af målene i AVS-EU-partnerskabsaftalen. Den skal redegøre for de vigtigste erfaringer, der er gjort, og for opfølgningen af henstillinger og evalueringer for de tidligere år. Beretningen skal også, hvis det er muligt og relevant, vurdere overholdelsen af principperne om bistandseffektivitet, herunder for innovative finansielle instrumenter.

7.   EU og medlemsstaterne foretager senest inden udgangen af 2018 en vurdering af, i hvilket omfang forpligtelserne og betalingerne er blevet realiseret, samt af den ydede bistands resultater og virkninger ved hjælp af indikatorer for output, resultat og virkning, som måler effektiviteten af ressourceanvendelsen samt effektiviteten af EUF. Den skal også se på de finansierede foranstaltningers bidrag til opfyldelsen af målene i AVS-EU-partnerskabsaftalen og EU's prioriteter som opstillet i dagsordenen for forandring. Vurderingen gennemføres på forslag fra Kommissionen.

8.   EIB informerer IF-Udvalget om de fremskridt, der gøres med at nå målene for IF. I henhold til artikel 6b i bilag II til AVS-EU-partnerskabsaftalen gøres de samlede resultater med IF til genstand for en fælles evaluering midtvejs i gennemførelsen af EUF og ved dens afslutning. Midtvejsevalueringen gennemføres af en uafhængig ekstern ekspert i samarbejde med EIB og stilles til rådighed for IF-Udvalget.

1.   Medmindre andet specifikt er angivet, omfatter direkte henvisninger i denne forordning til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (1) også henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 (2).

2.   Henvisninger i denne forordning til de gældende bestemmelser i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 omfatter ikke proceduremæssige bestemmelser, der ikke er relevante for EUF'en, særlig bestemmelserne om tildeling af beføjelse til at vedtage delegerede retsakter.

3.   Interne henvisninger i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 eller i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 medfører ikke, at de bestemmelser, der henvises til, indirekte finder anvendelse på EUF'en.

4.   De udtryk, der anvendes i denne forordning, har samme betydning som udtrykkene i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 med undtagelse af definitionerne i samme forordnings artikel 2, litra a)-e).

I denne forordning defineres følgende udtryk i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 dog på følgende måde:

5.   Fortolkningen af denne forordning skal sigte mod at bevare sammenhængen med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, medmindre en sådan fortolkning ville være uforenelig med de særlige forhold i forbindelse med EUF'en som fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, den interne aftale om den 10. EUF, associeringsafgørelsen eller gennemførelsesforordningen.

1.   Formålsbestemte indtægter skal anvendes til finansiering af bestemte former for udgifter.

2.   Følgende udgør formålsbestemte indtægter:

3.   De formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), skal finansiere de former for udgifter, som donoren fastlægger, forudsat at dette accepteres af Kommissionen.

De formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra e) og f), skal finansiere former for udgifter, der svarer til dem, de hidrører fra.

4.   Artikel 184, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder tilsvarende anvendelse.

5.   Artikel 22, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om donationer finder anvendelse på de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra b). For så vidt angår artikel 22, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan en donation kun modtages efter godkendelse fra Rådet.

6.   Den del af EUF-midlerne, der svarer til formålsbestemte indtægter, stilles automatisk til rådighed, når Kommissionen har modtaget disse indtægter. Et overslag over fordringer medfører dog, at EUF-midlerne stilles til rådighed for så vidt angår de formålsbestemte indtægter, der er omhandlet i stk. 2, litra a), når aftalen med medlemsstaten er udtrykt i euro; der kan først foretages betalinger, der konteres mod disse indtægter, når de er modtaget.

1.   Artikel 30, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet finder anvendelse. Artikel 18 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse, jf. dog stk. 3, litra a, i denne artikel.

2.   Der skal opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte mål. Det kontrolleres ved hjælp af resultatindikatorer, om disse mål er indfriet.

3.   Med henblik på at forbedre beslutningstagningen, især for at begrunde og specificere fastlæggelsen af de bidrag, som medlemsstaterne skal yde, jf. artikel 21 i denne forordning, foretages der følgende evalueringer:

4.   De finansieringstyper, der er omhandlet i afsnit VIII i denne forordning, og de gennemførelsesmetoder, der er omhandlet i artikel 17 i denne forordning, vælges på grundlag af deres evne til at nå de specifikke mål for foranstaltningen og deres evne til at give resultater, under hensyn navnlig til kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for, at reglerne ikke overholdes. For tilskud omfatter dette overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste satser og enhedsomkostninger.

1.   EUF'en gennemføres, og regnskaberne aflægges i overensstemmelse med princippet om gennemsigtighed.

2.   Den årlige redegørelse for forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for bidragsindkaldelser, jf. artikel 7 i den interne aftale om den 10. EUF, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Artikel 35, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om offentliggørelse af oplysninger om modtagere og andre oplysninger finder anvendelse, jf. dog artikel 4 i denne forordning. I forbindelse med artikel 21, stk. 2, andet afsnit, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 forstås om nødvendigt ved udtrykket »lokalitet«, hvad der svarer til regionen på NUTS 2-niveau, når modtageren er en fysisk person.

4.   Foranstaltninger, der finansieres under EUF'en, kan gennemføres med parallel eller fælles samfinansiering.

I tilfælde af parallel samfinansiering opdeles en foranstaltning i flere tydeligt identificerbare komponenter, der hver især finansieres af de forskellige partnere, som deltager i samfinansieringen, således at finansieringsmidlernes endelige anvendelse altid kan identificeres.

I tilfælde af fælles samfinansiering fordeles de samlede omkostninger ved en foranstaltning mellem de partnere, der deltager i samfinansieringen, og midlerne sammenlægges, således at det ikke længere er muligt at identificere finansieringskilden for en specifik aktivitet under foranstaltningen. I så fald skal den efterfølgende offentliggørelse af tilskudsaftaler og offentlige kontrakter, jf. artikel 35, stk. 2, første afsnit, og stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, ske i overensstemmelse med en eventuel bemyndiget enheds regler.

5.   Kommissionen træffer, når den yder finansiel bistand, i givet fald alle nødvendige foranstaltninger til at sikre synligheden af Unionens finansielle støtte. Dette omfatter foranstaltninger, der pålægger modtagerne af midler fra Unionen krav om synlighed, undtagen i behørigt begrundede tilfælde. Kommissionen er ansvarlig for at overvågemodtagernes overholdelse af disse krav.

1.   Kommissionen varetager Unionens ansvarsområder som defineret i artikel 57 i AVS-EU-partnerskabsaftalen og i associeringsafgørelsen. Med henblik herpå gennemfører den på eget ansvar og inden for grænserne af EUF'ens midler EUF'ens indtægter og udgifter i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende del og tredje del i denne forordning.

2.   Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, således at EUF'ens midler anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

1.   Artikel 56 og 57 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

2.   Reglerne om gennemførelsesmetoder i kapitel 2 i afsnit IV i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og artikel 188 og 193 i samme forordning finder anvendelse, jf. dog bestemmelserne i stk. 3-5 i denne artikel. Artikel 58, stk. 1, litra b), og artikel 59 i samme forordning om delt forvaltning med medlemsstaterne finder dog ikke anvendelse.

3.   De bemyndigede enheder skal sikre overensstemmelse med Unionens eksterne politik og kan overdrage budgetgennemførelsesopgaver til andre enheder på betingelser, der svarer til de betingelser, som gælder for Kommissionen. De skal hvert år opfylde deres forpligtelser i henhold til artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Revisionsudtalelsen skal forelægges senest en måned efter rapporten og forvaltningserklæringen, således at der kan tages hensyn til den i Kommissionens erklæring.

Internationale organisationer som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. ii), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og organer i medlemsstaterne som omhandlet i artikel 58, stk. 1, litra c), nr. v) og vi), i nævnte forordning, der har fået overdraget opgaver af Kommissionen, kan også overdrage budgetgennemførelsesopgaver til nonprofitorganisationer, der er i besiddelse af passende operationel og finansiel kapacitet, på betingelser svarende til dem, der gælder for Kommissionen.

AVS-staterne og OLT'erne kan også overdrage budgetgennemførelsesopgaver til deres egne afdelinger og til privatretlige organer på grundlag af en tjenesteydelseskontrakt. Disse organer udvælges på grundlag af åbne, gennemsigtige, proportionale og ikkediskriminerende procedurer, idet interessekonflikter undgås. Betingelserne for tjenesteydelseskontrakten fastsættes i finansieringsaftalen.

4.   Hvis EUF'en gennemføres ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, gælder følgende, uden at dette berører det ansvar, som påligger AVS-staterne eller OLT'erne, der handler i egenskab af ordregivende myndigheder:

Finansieringsaftalen skal indeholde bestemmelser om samarbejdet mellem Kommissionen og AVS-staten eller OLT'et med henblik herpå.

5.   Unionens finansielle bistand kan ydes gennem bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, f.eks. fonde, der er etableret eller forvaltes af EIB, medlemsstater eller partnerlande og regioner eller internationale organisationer med henblik på at tiltrække fælles samfinansiering fra en række donorer, eller til fonde, der er oprettet af en eller flere donorer med henblik på fælles gennemførelse af projekter.

Gensidig adgang for finansielle institutioner i Unionen til finansielle instrumenter, der er oprettet af andre organisationer, skal i givet fald fremmes.

1.   Kommissionen giver hver enkelt finansiel aktør de ressourcer, der er nødvendige for, at den pågældende kan udføre sine funktioner, samt en detaljeret beskrivelse af den pågældendes opgaver, rettigheder og forpligtelser.

2.   Artikel 64 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om adskillelse af funktioner finder anvendelse.

3.   Kapitel 4 i afsnit IV i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle aktørers ansvar finder tilsvarende anvendelse.

1.   Artikel 65, 66 og 67 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om henholdsvis den anvisningsberettigede, dennes beføjelser og opgaver og EU-delegationschefernes beføjelser og opgaver finder anvendelse.

Den årsberetning, der er nævnt i artikel 66, stk. 9, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, omfatter i et bilag oversigter, der pr. tildeling, land, territorium, region eller underregion viser de samlede forpligtelser, de tildelte midler og betalingerne i løbet af regnskabsåret og de kumulerede beløb siden den respektive EUF's begyndelse.

2.   Hvis den ansvarlige anvisningsberettigede i Kommissionen får kendskab til problemer i forbindelse med gennemførelsen af procedurerne for forvaltning af EUF-midler, tager vedkommende sammen med den udpegede nationale, regionale, AVS-interne eller territoriale anvisningsberettigede de fornødne kontakter for at afhjælpe situationen og træffer de nødvendige foranstaltninger. Hvis den nationale, regionale, AVS-interne eller territoriale anvisningsberettigede ikke varetager eller ikke er i stand til at varetage de funktioner, som påhviler den pågældende i henhold til AVS-EU-partnerskabsaftalen eller associeringsafgørelsen, kan den ansvarlige anvisningsberettigede i Kommissionen midlertidigt træde i den pågældende anvisningsberettigedes sted og handle i dennes navn og på dennes vegne; i så fald kan Kommissionen modtage en finansiel godtgørelse, der skal dække den yderligere administrative arbejdsbyrde, og som afholdes over de midler, der er tildelt den pågældende AVS-stat eller det pågældende OLT.

1.   Kommissionens regnskabsfører er ligeledes regnskabsfører for EUF'en.

2.   Artikel 68, med undtagelse af stk. 1, andet afsnit, og artikel 69 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om henholdsvis regnskabsførerens beføjelser og opgaver og beføjelser, som regnskabsføreren kan delegere, finder anvendelse. Artikel 54, artikel 57, stk. 3, artikel 58, stk. 5, andet afsnit, og artikel 58, stk. 6, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

1.   I overensstemmelse med artikel 7 i den interne aftale om den 10. EUF fastsættes loftet for det årlige beløb for bidraget for år n + 2 og det årlige beløb for bidraget for år n + 1 samt betalingen heraf i tre trancher efter proceduren i stk. 2-7 i nærværende artikel.

De trancher, som hver medlemsstat skal indbetale, fastsættes, så de er proportionale med den pågældende medlemsstats bidrag til EUF'en som fastsat i artikel 1, stk. 2, i den interne aftale om den 10. EUF.

2.   Kommissionen forelægger senest den 15. oktober i år n et forslag, som fastsætter:

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest den 15. november i år n.

Medlemsstaterne betaler første tranche af bidraget for år n + 1 senest den 21. januar i år n + 1.

3.   Kommissionen forelægger senest den 15. juni i år n + 1 et forslag, som fastsætter:

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest 21 kalenderdage efter, at Kommissionen har forelagt forslaget.

Medlemsstaterne betaler anden tranche senest 21 kalenderdage efter vedtagelsen af Rådets afgørelse.

4.   Kommissionen udarbejder og forelægger senest den 15. juni i år n + 1 Rådet en redegørelse for forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for indkaldelser af bidrag, der er gennemført i år n, og som skal gennemføres i år n + 1 og år n + 2, under hensyntagen til EIB's overslag vedrørende forvaltningen og driften af investeringsfaciliteten, herunder også de rentegodtgørelser, der gennemføres af EIB. Kommissionen tilvejebringer medlemsstaternes årlige bidragsbeløb samt det beløb, som EUF'en stadig skal betale, og skelner mellem EIB's og Kommissionens andele. Beløbene for årene n + 1 og n + 2 baseres på, i hvor høj grad de foreslåede midler reelt kan udbetales, samtidig med at det tilstræbes at undgå betydelige udsving mellem de forskellige år samt betydelige saldi i slutningen af året.

5.   Kommissionen forelægger senest den 10. oktober i år n + 1 et forslag, som fastsætter:

Rådet træffer afgørelse om forslaget senest 21 kalenderdage efter, at Kommissionen har forelagt forslaget.

Medlemsstaterne betaler tredje tranche senest 21 kalenderdage efter vedtagelsen af Rådets afgørelse.

6.   Summen af trancherne vedrørende et givet år kan ikke overstige det årlige beløb for det bidrag, der er fastsat for dette år. Det årlige bidragsbeløb kan ikke overstige det loft, der er fastsat for dette år. Loftet kan kun forhøjes i henhold til artikel 7, stk. 4, i den interne aftale om den 10. EUF. En eventuel forhøjelse af loftet skal indgå i de forslag, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 5.

7.   Loftet for det årlige bidragsbeløb, som hver medlemsstat skal betale for år n + 2, det årlige bidragsbeløb for år n + 1 og trancherne af bidragene skal indeholde nærmere angivelser af:

1.   Indkaldelser af bidrag skal først opbruge de beløb, som er fastsat for tidligere europæiske udviklingsfonde, det ene efter det andet.

2.   Medlemsstaternes bidrag udtrykkes i euro og betales i euro.

3.   Hver medlemsstat indbetaler det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, st. 7, litra a), på en særlig konto benævnt »Europa-Kommissionen — Den Europæiske Udviklingsfond«, som er oprettet hos den pågældende medlemsstats centralbank eller i den finansielle institution, som medlemsstaten har udpeget. Bidragene bliver stående på disse særlige konti, indtil der skal foretages betalinger. Kommissionen bestræber sig på at fordele trækkene på de særlige konti således, at dens tilgodehavender på disse konti til enhver tid svarer til fordelingsnøglen i artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale om den 10. EUF.

Hver medlemsstat indbetaler det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), i denne forordning, i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.

1.   Efter udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 21, stk. 2, 3 og 5, er den pågældende medlemsstat forpligtet til at betale renter på følgende betingelser:

2.   Med hensyn til det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra a), indbetales renterne på en af de konti, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale om den 10. EUF.

Med hensyn til det bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), indbetales renterne til investeringsfaciliteten i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1.

1.   Artikel 77, 78 og 79, artikel 80, stk. 1 og 2, og artikel 81 og 82 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om overslag over fordringer, fastlæggelse af fordringer, anvisning af indtægter, reglerne vedrørende inddrivelse, forældelsesfrist og national behandling af EU-krav finder anvendelse. Inddrivelse kan finde sted ved hjælp af en afgørelse truffet af Kommissionen, der kan tvangsfuldbyrdes i henhold til traktatens artikel 299.

2.   For så vidt angår artikel 77, stk. 3, og artikel 78, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal henvisningen til egne indtægter forstås som en henvisning til medlemsstaternes bidrag, jf. artikel 21 i denne forordning.

3.   Artikel 83, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder anvendelse på inddrivelser, der er fastlagt i euro. For inddrivelser i lokal valuta gælder den nævnte bestemmelse under anvendelse af den sats, som er fastsat af centralbanken i det land, der udsteder valutaen, og som er gældende den første dag i den måned, hvor indtægtsordren er udstedt.

4.   For så vidt angår artikel 84, stk. 3, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 udarbejdes der en særskilt oversigt over fordringer for EUF'en, som vedlægges den beretning, der er omhandlet i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

5.   Artikel 85 og 90 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

1.   Artikel 85 med undtagelse af stk. 3, litra c), artikel 86, 87 og 185 samt artikel 189, stk. 1 og 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om forpligtelser og gennemførelsen af foranstaltninger udadtil finder anvendelse. Artikel 95, stk. 2, artikel 97, stk. 1, litra a) og e), og artikel 98 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

2.   Med hensyn til anvendelsen af artikel 189, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 kan perioden for indgåelse af individuelle kontrakter og tilskudsaftaler til gennemførelse af foranstaltningen forlænges ud over tre år fra datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen, hvor AVS-stater og OLT'er overdrager budgetgennemførelsesopgaver i henhold til artikel 17, stk. 3.

3.   Hvis EUF'ens midler anvendes ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, kan den ansvarlige anvisningsberettigede, når han har accepteret begrundelsen herfor, forlænge den periode på to år, der er omhandlet i artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og den periode på tre år, der er omhandlet i artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i samme forordning.

4.   Ved udløbet af de forlængede perioder, der er omhandlet i stk. 3, eller de perioder, der er omhandlet i artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, frigøres den uudnyttede del af forpligtelserne i givet fald.

5.   Når der træffes foranstaltninger i henhold til artikel 96 og 97 i AVS-EU-partnerskabsaftalen, kan forløbet af de forlængede perioder, der er omhandlet i stk. 3, artikel 86, stk. 5, tredje afsnit, og artikel 189, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, suspenderes.

6.   For så vidt angår artikel 87, stk. 1, litra c), og stk. 2, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 vurderes overensstemmelsen og den formelle korrekthed i forhold til de relevante bestemmelser, navnlig traktaterne, AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale om den 10. EUF, denne forordning og alle akter, der vedtages til gennemførelse af de pågældende bestemmelser.

7.   I forbindelse med enhver retlig forpligtelse skal det udtrykkeligt anføres, at Kommissionen og Revisionsretten har kontrol- og revisionsbeføjelser, og at OLAF har undersøgelsesbeføjelser, på grundlag af dokumenter og på stedet, i forhold til alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget midler fra EUF'en.

1.   Artikel 92 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse på betalinger, der foretages af Kommissionen, jf. dog stk. 2.

2.   Hvis EUF'ens midler anvendes ved indirekte forvaltning med AVS-stater eller OLT'er, og Kommissionen foretager betalinger på deres vegne, finder den frist, der er nævnt i artikel 92, stk. 1, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, anvendelse på alle betalinger, der ikke er omhandlet i litra a) i samme stykke. Finansieringsaftalen skal indeholde de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre et hensigtsmæssigt samarbejde fra den ordregivende myndigheds side.

3.   Krav som følge af betalingsforsinkelser, som Kommissionen har ansvaret for, konteres den eller de konti, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6, i den interne aftale om den 10. EUF.

1.   Samarbejde mellem Unionen og AVS-staterne og OLT'erne med henblik på at yde finansiel bistand i henhold til dette afsnit kan bl.a. udmønte sig i:

2.   Ud over de finansieringstyper, der er omhandlet i artikel 36-42, kan der også ydes finansiel bistand gennem følgende:

3.   Der kan også ydes finansiel bistand gennem bidrag til internationale, regionale eller nationale fonde, f.eks. fonde, der er etableret eller forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank, medlemsstater eller AVS-stater eller OLT'er og regioner eller af internationale organisationer, med henblik på at tiltrække fælles samfinansiering fra en række donorer, eller til fonde, der er oprettet af en eller flere donorer med sigte på fælles gennemførelse af projekter.

Gensidig adgang for finansielle institutioner i Unionen til finansielle instrumenter, der er oprettet af andre organisationer, skal i givet fald fremmes.

4.   Unionen trækker på medlemsstaternes erfaringer og udveksler erfaringer med dem ved gennemførelsen af sin støtte til omstilling og reform i AVS-staterne og OLT'erne.

1.   Artikel 101 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om offentlige kontrakter finder anvendelse.

2.   I denne forordning betragtes følgende som ordregivende myndigheder:

3.   For så vidt angår offentlige kontrakter indgået af de ordregivende myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, eller på deres vegne, finder bestemmelserne i kapitel 1 i afsnit V i første del og i kapitel 3 i afsnit IV i anden del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendelse med undtagelse af:

Artikel 124, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder anvendelse på ejendomskontrakter.

Første afsnit i dette stykke finder ikke anvendelse på de ordregivende myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, litra b), i denne artikel, når Kommissionen efter kontrol i henhold til artikel 61 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 har bemyndiget dem til at anvende deres egne udbudsprocedurer.

4.   For så vidt angår offentlige kontrakter indgået af Kommissionen for egen regning og gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende bistand i krisesituationer, civilbeskyttelsesforanstaltninger og humanitære bistandsforanstaltninger finder bestemmelserne i afsnit V i første del i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 anvendelse.

5.   Ved manglende overholdelse af de procedurer, der er omhandlet i stk. 3, kan udgifterne til de pågældende foranstaltninger ikke finansieres af EUF'en.

6.   De udbudsprocedurer, der er omhandlet i stk. 3, skal fastlægges i finansieringsaftalen.

7.   For så vidt angår artikel 263, stk. 1, litra a), i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 gælder følgende:

1.   Afsnit VI i første del og artikel 192 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse, jf. dog stk. 2 og 3.

2.   Tilskud er direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der ydes fra EUF'en til finansiering af:

Et tilskud som omhandlet i litra a) kan ydes til et organ, der er omhandlet i artikel 208, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.   Når Kommissionens samarbejder med aktører fra en AVS-stat eller et OLT, skal den tage hensyn til deres særlige karakter, herunder behov og kontekst, når den fastlægger finansieringsmetoderne, arten af bidrag, tildelingsmetoder og de administrative bestemmelser for forvaltning af tilskud med henblik på at nå ud til og bedst muligt at imødekomme så mange aktører fra AVS-stater og OLT'er som muligt og mest effektivt at opfylde målene for AVS-EU-partnerskabsaftalen og associeringsafgørelsen. Specifikke metoder skal fremmes, som f.eks. partnerskabsaftaler, finansiel støtte til tredjeparter, direkte tildeling eller begrænset adgang til indkaldelse af forslag eller faste beløb.

4.   Følgende betragtes ikke som tilskud som omhandlet i denne forordning:

5.   Artikel 175 og 177 i delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 finder ikke anvendelse.

1.   Artikel 187 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse, jf. dog stk. 2.

2.   For så vidt angår artikel 187, stk. 8, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er det kompetente udvalg det udvalg, der er omhandlet i artikel 8 i den interne aftale om den 10. EUF.

1.   EUF'ens regnskaber, der beskriver dens finansielle situation pr. 31. december i et givet år, omfatter:

Årsregnskabet skal ledsages af de oplysninger, der forelægges af EIB i overensstemmelse med artikel 57.

2.   Regnskabsføreren sender senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår det foreløbige årsregnskab til Revisionsretten.

3.   Revisionsretten fremsætter senest den 15. juni efter det afsluttede regnskabsår sine bemærkninger til det foreløbige årsregnskab for så vidt angår den del af EUF'ens midler, som Kommissionen står for den økonomiske forvaltning af, så Kommissionen kan foretage de korrektioner, som skønnes nødvendige med henblik på opstilling af det endelige årsregnskab.

4.   Kommissionen godkender det endelige årsregnskab og sender det senest den 31. juli efter det afsluttede regnskabsår til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.

5.   Artikel 148, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

6.   Det endelige årsregnskab offentliggøres senest den 15. november efter det afsluttede regnskabsår i Den Europæiske Unions Tidende sammen med den revisionserklæring, som Revisionsretten afgiver i overensstemmelse med artikel 49.

7.   Det foreløbige og det endelige årsregnskab, jf. stk. 2 og 4, kan fremsendes elektronisk.

1.   Artikel 145 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

2.   Beretningen om den finansielle gennemførelse udarbejdes af den ansvarlige anvisningsberettigede og sendes til regnskabsføreren senest den 15. marts, således af den kan medtages i EUF'ens årsregnskab. Den skal give et retvisende og pålideligt billede af indtægts- og udgiftstransaktioner fra EUF'ens midler. Den opstilles i millioner euro og omfatter:

3.   Regnskabet over resultatet af den finansielle gennemførelse omfatter følgende:

1.   Kommissionen og EIB overvåger hver især, i det omfang de er berørt, hvordan AVS-staterne, OLT'erne eller andre modtagere anvender støtten fra EUF'en samt gennemførelsen af de projekter, der finansieres af EUF'en, idet der især lægges vægt på de mål, der er omhandlet i artikel 55 og 56 i AVS-EU-partnerskabsaftalen og de tilsvarende bestemmelser i associeringsafgørelsen.

2.   EIB underretter regelmæssigt Kommissionen om gennemførelsen af de projekter, der finansieres af den del af EUF-midlerne, som EIB forvalter, i overensstemmelse med de procedurer, der er fastlagt i de operationelle retningslinjer for investeringsfaciliteten.

3.   Kommissionen og EIB giver medlemsstaterne oplysninger om den operationelle gennemførelse af EUF'ens midler i overensstemmelse med artikel 18 i gennemførelsesforordningen. Kommissionen meddeler Revisionsretten disse oplysninger i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, i den interne aftale om den 10. EUF.

1.   Bevillingsregnskabet giver et detaljeret billede af den økonomiske forvaltning af EUF'ens midler.

2.   Bevillingsregnskabet viser alle:

3.   Når forpligtelser, betalinger og fordringer er udtrykt i national valuta, skal regnskabssystemet om nødvendigt gøre det muligt at bogføre dem i både national valuta og euro.

4.   Samlede finansielle forpligtelser bogføres i euro med et beløb svarende til værdien af de finansieringsafgørelser, som Kommissionen har truffet. Specifikke finansielle forpligtelser bogføres i euro med et beløb svarende til modværdien af de retlige forpligtelser. Ved beregningen af denne modværdi tages der, hvor det er relevant, hensyn til:

5.   Alle regnskabsbilag vedrørende indfrielsen af en forpligtelse opbevares i en periode på fem år fra datoen for den afgørelse om decharge for den finansielle gennemførelse af EUF'ens midler, der er omhandlet i artikel 50, vedrørende det regnskabsår, i hvilket indfrielsen af forpligtelsen afsluttes i regnskabsmæssig henseende.

1.   I forbindelse med transaktioner finansieret over den del af EUF'ens midler, som Kommissionen forvalter i overensstemmelse med artikel 16, udøver Revisionsretten sine beføjelser i overensstemmelse med nærværende artikel og artikel 49.

2.   Artikel 159 og 160, artikel 161 med undtagelse af stk. 6 deri, artikel 162 med undtagelse af stk. 3, første punktum, og artikel 162, stk. 5, samt artikel 163 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

3.   Med henblik på artikel 159, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 tager Revisionsretten hensyn til traktaterne, AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale om den 10. EUF, denne forordning og alle andre akter, der er vedtaget i medfør af de nævnte instrumenter.

4.   Med henblik på artikel 162, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 er den dato, der er anført i første punktum, den 15. juni.

5.   Revisionsretten informeres om de interne regler, der er omhandlet i artikel 56, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, herunder udpegelsen af anvisningsberettigede, samt om det fuldmagtsdokument, der er omhandlet i artikel 69 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

6.   AVS-staternes og OLT'ernes nationale revisionsmyndigheder tilskyndes til at samarbejde med Revisionsretten på dennes opfordring.

7.   Revisionsretten kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende EUF'en på anmodning af en af Unionens andre institutioner.

1.   Dechargeafgørelsen omfatter de regnskaber, der er omhandlet i artikel 43, med undtagelse af den del, som forelægges af EIB i overensstemmelse med artikel 57, og vedtages i overensstemmelse med artikel 164 og artikel 165, stk. 2 og 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Decharge som omhandlet i artikel 164, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 gives for den del af EUF'ens midler, der forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, for år n.

2.   Dechargeafgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

3.   Artikel 166 og 167 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 finder anvendelse.

1.   De bidrag, der er omhandlet i artikel 21, stk. 7, litra b), og vedtaget af Rådet, indbetales omkostningsfrit for modtageren af medlemsstaterne til EIB på en særlig konto, der er åbnet af EIB i investeringsfacilitetens navn efter de detaljerede regler i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

2.   Medmindre Rådet træffer anden afgørelse for så vidt angår godtgørelse af EIB efter artikel 5 i den interne aftale om den 10. EUF, skal de renter af den positive saldo på de særlige konti, der er omhandlet i stk. 1, som tilskrives EIB, supplere investeringsfaciliteten og tages i betragtning i forbindelse med de indkaldelser af bidrag, der er omhandlet i artikel 21.

3.   EIB varetager likviditetsforvaltningen af de beløb, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med bestemmelserne i den forvaltningsaftale, der er omhandlet i artikel 55, stk. 4.

4.   Investeringsfaciliteten forvaltes efter de regler, der er fastsat i AVS-EU-partnerskabsaftalen, associeringsafgørelsen, den interne aftale om den 10. EUF og anden del i denne forordning.

1.   For instrumenter finansieret af den del af EUF-midlerne, som EIB forvalter, gælder EIB's egne regler.

2.   EIB kan, når det drejer sig om programmer eller projekter, der samfinansieres af medlemsstaterne eller deres forvaltningsorganer, og som svarer til de prioriteter, der er fastsat i landesamarbejdsstrategierne og programmeringsdokumenterne som omhandlet i gennemførelsesforordningen, jf. artikel 10, stk. 1, i den interne aftale om den 10. EUF og i artikel 83 i associeringsafgørelsen, overdrage opgaver vedrørende forvaltningen af investeringsfaciliteten til medlemsstaterne eller deres forvaltningsorganer.

3.   Navnene på modtagerne af finansiel støtte fra investeringsfaciliteten offentliggøres af EIB, medmindre en sådan offentliggørelse risikerer at skade modtagernes kommercielle interesser, under behørig iagttagelse af kravene om fortrolighed og sikkerhed, især beskyttelsen af personoplysninger. Kriterierne for og detaljeringsgraden af de offentliggjorte oplysninger afhænger af de særlige forhold, der gør sig gældende for den pågældende sektor, og investeringsfacilitetens karakter.

4.   Gennemførelsesbestemmelserne til denne del fastsættes i en forvaltningsaftale mellem Kommissionen, der handler på Unionens vegne, og EIB.

1.   EIB fører regnskabet for investeringsfaciliteten, herunder de rentegodtgørelser, som gennemføres af EIB, og som finansieres af EUF'en, for at gøre det muligt at følge den fuldstændige tilskudscyklus fra modtagelsen til afholdelsen og videre til opståede indtægter og eventuelle senere inddrivelser. EIB opstiller de nødvendige regnskabsregler og -metoder på grundlag af internationale regnskabsstandarder og underretter Kommissionen og medlemsstaterne herom.

2.   EIB forelægger hvert år Rådet og Kommissionen en beretning om gennemførelsen af de transaktioner, der finansieres af den del af EUF-midlerne, som EIB forvalter, indeholdende bl.a. årsregnskabet, som er opstillet i overensstemmelse med de regler og metoder, der er omhandlet i stk. 1, og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 44, stk. 3.

Udkast til disse dokumenter forelægges senest den 28. februar og den endelige udgave senest den 30. juni i regnskabsåret efter det regnskabsår, de vedrører, så Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 6, i den interne aftale om den 10. EUF på grundlag heraf kan udarbejde det årsregnskab, der er omhandlet i artikel 43. Rapporten om den økonomiske forvaltning af de midler, der forvaltes af EIB, forelægges af denne for Kommissionen senest den 31. marts.

»BILAG V

VURDERING OG KONTROL AF YDEEVNENS KONSTANS

1.   SYSTEMER TIL VURDERING OG KONTROL AF YDEEVNENS KONSTANS

Fabrikanten udarbejder ydeevnedeklarationen og bestemmer varetypen på grundlag af de vurderinger og kontroller af ydeevnens konstans, der er udført under følgende systemer:

1.1.   System 1+

1.2.   System 1

1.3.   System 2+

1.4.   System 3

1.5.   System 4

1.6.   Byggevarer, for hvilke der er udstedt en europæisk teknisk vurdering

Notificerede organer, der udfører opgaver under system 1+, 1 og 3, samt fabrikanter, der udfører opgaver under system 2+ og 4, betragter den europæiske tekniske vurdering, der er udstedt for den pågældende byggevare, som vurderingen af den pågældende byggevares ydeevne. Derfor udfører notificerede organer og fabrikanter ikke de opgaver, der er omhandlet i henholdsvis punkt 1.1, litra b), nr. i), punkt 1.2, litra b), nr. i), punkt 1.3, litra a), nr. i), punkt 1.4, litra b), og punkt 1.5, litra a), nr. i).

2.   ORGANER INVOLVERET I VURDERING OG KONTROL AF YDEEVNENS KONSTANS

Der skelnes funktionelt mellem følgende notificerede organer involveret i vurdering og kontrol af byggevarers ydeevnes konstans:

3.   HORISONTALE NOTIFICERINGER: VÆSENTLIGE EGENSKABER, I FORBINDELSE MED HVILKE DER IKKE KRÆVES REFERENCE TIL EN RELEVANT HARMONISERET TEKNISK SPECIFIKATION