Den 6-8. oktober afholdes der KANT festival i Thy. Det er en årligt tilbagevendende festival og hyldest til fotografiet, naturen, kunsten, og den gode og vigtige fortælling. I år holder jeg foredrag på festivalen, og det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg kommer til at fortælle lidt om hvad naturfoto bestyder for mig, og vise en masse billeder fra de sidste efterhånden mange år. Tilbage i 2013 udstillede jeg billeder på festivalen, hvilket var en helt fantastisk inspirerende oplevelse. Atmosfæren i Thy og på festivalen var helt speciel, foredragene var super spændende. Jeg nød at gå rundt og se de andre udstillinger, og så var der den hyggeligste fællesmiddag for alle gæster, udstillere og foredragsholdere lørdag aften. Læs mere om dette års KANT festival, foredragsholdere, udstillere, billeter og se programmet her.






