Strandenge skikkelser

Set fra øjenhøjde er strandengenes skønhed næsten skjult. Landskabet virker fladt, og jeg har oplevet det som svært at fotografere. Men det ændrede sig brat, da jeg så strandengene fra luften. Med dronens fugleperspektiv trådte former, mønstre og teksturer frem. Et iøjnefaldende grafisk landskab der viste sig at indeholder menneskeskikkelser, fantasivæsener og meget mere.

Strandeng ved danske kyster by Julie Skotte

Strandengene udgør en skrøbelig og dynamisk overgangszone mellem land og hav mange steder i Danmark. De er interessante, fordi de har en betydelig evne til at optage og akkumulere kulstof, og samtidig bidrager de til kystsikringen. Strandenge findes i lavvandede områder, typisk i fjorde, bugter og bag barriereøer. De formes konstant af naturenskræfter, men i stigende grad trues af menneskelig aktivitet og klimaforandringerne.

Strandeng ved danske kyster by Julie Skotte

Strandengene er naturligt opdelt i zoner. Den nedre zone oversvømmes regelmæssigt af havvand, mens den højere liggende zone, kun sjældent er under vand. Den rytmiske oversvømmelse og tørlægning af de lavtliggende områder skaber et landskab i stadig forandring. Vegetationen på strandenge er stærkt specialiseret med salttolerante græsser og urter, der er tilpasset de skiftende forhold og vandmængder. I den nedre zone hvor salt- og vandpåvirkningen er størst, findes de mest salttolerante planter. Her er planterne for eksempel i stand til at ophobe salt i cellerne, eller udskille overskydende salt via specielle saltkirtler. Længere oppe hvor salt påvirkningen er mindre, kan der vokse planter, som kun tåler mindre mængder salt.

Strandeng ved danske kyster by Julie Skotte

Strandenge er uundværlige levesteder for en lang række fuglearter. Sand- og mudderfladerne er fødeområder for vadefugle, mens de græsbegroede højere zoner fungerer som yngleområder for blandt andet gæs og ænder. Hvor der græsses af kreaturer, forbliver vegetationen ofte lav og åben, hvilket er med til at opretholder det åbne landskab og diversiteten. Uden græsning kan højere bevoksning med krat og buske udvikle sig, og langsomt vil strandengene ændre karakter.

Strandeng ved danske kyster by Julie Skotte

Det stigende havniveau udgør en betydelig trussel mod strandengene. Under naturlige forhold ville de gradvist forskyde sig ind i landet, i takt med det stigende vandstandsniveau. Men landbrugsdrift, kystnær bebyggelse, diger og landindvinding forhindrer denne migration. Dette fænomen, kendt som “coastal squeeze” (kystklemning), forstyrrer den balance, der opretholder disse vitale økosystemer. Dette fører til tab af levesteder, for de dyr og planter der findes her.

Strandeng ved danske kyster by Julie Skotte

I løbet af de sidste to år har jeg forsøgt at indfange disse landskabers unikke skønhed i fugleperspektiv. Fotograferet oppefra med en drone afslører strandengene fascinerende mønstre og formationer, der næsten ligner menneske- og dyreskikkelser eller endda fantasivæsener, afhængigt af øjet der ser. De fleste strandenge i Danmark er beskyttede naturområder, hvilket også betyder at man ikke må flyve med drone. Dette har gjort det en smule vanskeligt at finde steder jeg kunne tage billederne, men ved at nærstudere google maps og dronezoner, har jeg fundet nogle områder hvor droneflyvning var tilladt. Resultaterne kan du se i denne blogpost. Jeg beundrer virkelig strandengenes æstetiske skønhed og deres store økologiske betydning. Det er kyststrækninger, som huser store mængder liv, lagrer kulstof og beskytter kysten, samtidig med at de byder på en farverig, grafisk skønhed set fra oven. Jeg ser trolde og hekse, klovne, en sæl, og endda en basketballspiller i disse billeder, men måske ser du noget andet.

Tidevand og tidepools

Ved Crystal Cove State Park i Californien oplevede jeg tidevandet på en måde, som er helt anderledes end i Danmark. Forskellen mellem høj- og lavvande er på omkring 2,5 meter, og det betyder, at der ved lavvande er cirka 30 meter sten, klipper og sandstrand blotlagt, som ellers er skjult i havet. Det var fascinerende at se, hvordan landskabet ændrede sig i tidevandszonen. Når havet trak sig tilbage, åbnede der sig små bassiner mellem klipperne, de såkaldte tidepools, som vrimlede med liv. Tidepools er i sig selv små økosystemer, og de organismer der lever her, skal kunne tåle store udsving i både temperatur, vandstand og fysisk påvirkning. Nogle timer står de badet i sollys, mens de på andre tidspunkter er de dækket af vand eller får store bølger væltende ind over sig. Derfor finder man arter her, der er særligt tilpasset til meget skiftende forhold.

Tidepool, hvor en bølger kommer ind over søanemoner og blåmuslinger.

Søanemonerne var noget af det første, der fangede mit blik. De nærmest oplyste alle tidepools, som talrige turkisgrønne sole. Nogle steder var de stadig dækket af vand i de små pools, mens de andre steder var blotlagte og noget sammenklaskede at se på. Senere opdagede jeg også en masse mindre søanemoner. Først lignede det bare store områder med pletvis knuste skaller, der sad fast på blotlagt sand eller sten. Men det viste sig at være søanemoner, der havde lukket sig sammen, fordi vandet var væk. På ydersiden havde samlet små knuste skaller, som var klæbet fast langs kanten. På afstand kunne sten se helt hvidlige ud, men når man kom tættere på, var det tydeligt at se dem.

Søanemone i tidepool, Crystal Cove State Park, California.

Der var masser andet liv at se på omkring tidepoolsene. Blåmuslinger dannede tætte tæpper på klipperne flere steder. De sidder fast på stenene med stærke byssustråde, hvilket gør, at de kan modstå bølgernes kraftige slag. Samtidig filtrerer de, de store mængder vand, der bliver skyllet forbi. Jeg forsøgte at fotografere muslingerne på en mere abstrakt måde for at fange farvespillet af mørkeblå, violet, hvid og orange.

Abstrakt af blåmuslinger

Også sandet gemte på sine egne motiver. Ved lavvande tidligt om morgenen lå Crystal Cove stille og uberørt. Vandets tilbagetrækning havde skabt fine organiske mønstre, der snoede sig som små og store åer mellem hinanden. De varede dog kun kort. Med solopgangen kom også de første løbere og morgenfriske gæster, og snart blev sandets mønstre afløst af nye fodspor. Jeg nåede dog at forevige nogle af mønstrene som motiver i mine fotos.

Former i sand efter tidevandet har trykket sig ud.

Oplevelsen ved Crystal Cove mindede mig endnu en gang om, hvor evigt fascinerende naturen er. Det, der ved højvande er skjult, afslører ved lavvande et mylder af liv, mønstre og farver, som kun er synligt i kort tid, før havet igen tager det hele tilbage. Jeg er dybt fascineret af livet i de små økosystemer, og hvordan de har tilpasset sig de ret ekstreme forhold i tidevandszonen.