Klorofylløse orkidéer i Klinteskoven

Posted on June 7, 2026 by Julie Skotte

Mange af orkidéerne ved Møns Klint vokser ude på de åbne, kalkrige overdrev, hvor lyset falder frit over skråningerne, og hvor blomsterne kan stå mellem græsser, andre blomster og lave buske. Men også inde i Klinteskoven findes der orkidéer. Her er stemningen en helt anden. Lyset er dæmpet under de store bøgetræer, skovbunden er mørk af visne blade. Nogle af de mest specielle orkidéer i skoven er netop dem, der ikke gør meget væsen af sig. De er blege, brunlige eller gulgrønne og kan næsten ligne små rester af noget vissent i skovbunden. Det gælder blandt andet koralrod og rederod. De er særlige, fordi planterne kun har meget lidt eller slet intet klorofyl. Klorofyl er det grønne farvestof i plantens kloroplaster, hvor lyset opfanges og bruges i fotosyntesen. Her danner planten sukkerstoffer ud fra vand og kuldioxid. Når koralrod og rederod ikke lever af at skabe energi fra solens lys, plan, er de i stedet afhængige af et tæt samspil med svampe i jorden. Gennem mykorrhizasvampe får de de næringsstoffer, de har brug for. Derfor behøver de heller ikke stå i solen, men kan vokse i bøgetræernes skygge.

Koralrod (Corallorhiza trifida) fra Klinteskoven på Møn, Danmark

Koralrod er en lille orkidé, som typisk bliver omkring 5 til 20 centimeter høj. Den er lysegrøn eller gulbrun farven og har ingen egentlige blade. Blomsterne er små, og hele planten er utrolig let at overse. Jeg fandt den i midten af maj, og den er allerede nu afblomstret igen. Rederod er større og mere almindelig i skoven. Den bliver omkring 10 til 35 centimeter høj og farven er brunlig. Ved første øjekast kan den godt ligne en stilk med små visne blade. Navnet rederod kommer af rodnettet, som kan minde om en fuglerede. Det engelske navn, Bird’s nest orchid, fortæller det samme. For to uger siden fandt jeg flere mere knopper, og nu her i starten er juni er de sprunget helt ud.

Rederod (Neottia nidus-avis) fra Klinteskoven på Møn, Danmark

Stor Gøgeurt

Posted on May 18, 2026 by Julie Skotte

Stor gøgeurt er en af Danmarks mest markante vilde orkidéer. Det latinske navn er Orchis purpurea, og arten regnes for Danmarks største orkidé. Planten kan blive op til 60 centimeter høj. Blomsterstanden er som regel kegleformet, kan være op til 25 centimeter lang, og består af mange tætstillede blomster.

Stor Gøgeurt fotograferet på Høvblege, Møn, Danmark

Den øverste del af blomsterstanden er mørkt purpurrød når de øverste blomster endnu ikke er sprunget ud, mens den bliver lysere eller næsten hvidlig længere nede. De enkelte blomster har et mørkt hoved, mens læben er hvidlig til lyserød med mørke purpurrøde prikker. Det engelske navn er Lady Orchid, og det skyldes blomstens form. Med lidt fantasi kan den enkelte blomst ligne en lille kvindeskikkelse med hoved, udstrakte lange arme og en lys kjole med lilla pletter.

Nærbillede af blomsterstanden af Stor Gøgeurt fotogarferet på Høvblege, Møn, Danmark

Stor gøgeurt blomstrer typisk fra midten af maj og ind i juni. Den vokser på næringsfattige, kalkrige lokaliteter, blandt andet på kalkoverdrev og i lysåbne skove. I Danmark er den sjælden, men på Høvblege på Møn er der i øjeblikket mange blomster. De stod som hvide lys fordel rundt omkring på skråningerne og inde mellem de lave træer eller buske. Arten er rødlistet i Danmark som næsten truet, NT, og den er desuden fredet, ligesom alle andre orkidéer i Danmark.

Hvid Stor Gøgeurt fotogarferet på Høvblege, Møn, Danmark. Dette er en hypokrom form uden anthocyanin pigmenter

Nogle varianter kan være usædvanligt lyse eller næsten hvide med lysegrønne hoveder. Det skyldes mangel på Anthocyaniner, de pigmenter der normalt giver blomsterne deres purpurrøde tegninger. Sådanne former omtales ofte som hypokrome eller albino lignende. Jeg fandt enkelte hvide eksemplarer på Høvblege i weekenden.

Anemoner

Posted on April 18, 2025 by Julie Skotte

Efter en lang og faktisk ret kedelig grå vinter i Danmark har foråret nu for alvor taget over. For mit vedkommende betyder det ture i skoven og anemone fotografering. Normalt har jeg besøgt skoven i det gyldne aftenlys, men det har altid været en udfordring, at de fleste anemoner har lukket sig på dette tidspunkt. Så I år besluttede jeg mig for at bryde med en af mine vante rutiner, og i stedet tage ude midt på dagen i fuldt sollys. Der er stadig en del skygge fra de store bøgetræer i skovbunden, men hver eneste blomst er helt åben, og det sarte hvide hoved peger op mod lyset og solen. Hele skovbunden var som et hvidt tæppe af sne, og det er virkelig betagende at opleve, når alle blomsterne står fuldt udsprungne.

Anemoner i skovbunden fotograferet med et Trioplan objektiv.

Jeg har for nylig genfundet mit gamle Trioplan-objektiv inde bagerst i skabet. Det er oprindeligt designet og produceret af Meyer-Optik Görlitz i Tyskland i 1916, selvom jeg tvivler på at min kopi er helt så gammel. Dette objektiv er berømt for sin karakteristiske sæbeboble bokeh, som især kommer kan ses ved fotografering i modlys. Selvom jeg denne gang ikke har skudt direkte mod solen, skaber objektivet ved f2.8 alligevel en drømmende og uskarp baggrund, der giver billederne et næsten malerisk udtryk.

Netop nu springer træernes grønne blade ud, og Danmark smider for alvor den kedelige vinterfrakke. Men det betyder også at anemonernes tid er ved at være forbi. Sollys bliver gradvist absorberet af alle de grønne blade i trækronerne, og de små hvide blomster i skovbunden vil snart visne hen. Så hvis du endnu ikke har været ud og opleve anemonerne, så er det nu du skal tage en tur i skoven.

Forår og mirabelleblomster

Posted on April 7, 2025 by Julie Skotte

Endelig er der tegn på forår. Varmen er kommet tilbage, i hvert fald noget af tiden. Forleden eftermiddag sad jeg i t-shirt en time på terrassen i solen, og det var fantastisk. Men nattefrosten spøger stadig, og min græsplæne har været hvid af rimsfrost de sidste par morgener. Da var jeg ude at fotografere hen på aftenen her i weekenden, var det virkelig koldt og blæsende, men også utrolig smukt.

Mirabelle blomster fotograferet med et Trioplan objektiv.

Her i Farum synes jeg alt er hvidt i øjeblikket. Træer og buske står med de smukkeste hvide blomster, og der ligger nedfaldne kronblade på cykelstierne, næsten som var det sne. Endelig har jeg følt mig inspireret til at komme ud med kameraet igen.

De sidste par aftener har jeg fotograferet mirabelleblomster i området omkring mit hjem. Det har været utroligt smukt at gå rundt mellem træerne med hvide blomster. Jeg har nydt det smukke lys fra den lavtstående varme sol, som har sneget sig ind mellem træstammer, buske og blomster.

Alle billeder er taget med et gammelt Meyer Optik Görlitz 100 mmTrioplan objektiv. Jeg købte det brugt på Ebay for en del år siden, men har aldrig brugt det ret meget. Det ikke har haft en fast plads i min fototaske. Af en eller anden grund tog jeg det dog med på aften blomster tur, og det er der kommet disse billedre ud af. Objektiver har ikke nogen god nærgrænse, så jeg har brugt en 12 mm mellemring i de fleste tilfælde for at få nærgrænsen lidt tættere på, så blomsterne kunne fylde lidt mere i kompostionen. Mirabelleblomsterne er smukke og med fine sarte detaljer, men for mig handler det også meget om at finde en flot baggrund som understøtter motivet. Og med netop baggrunden og bokeh boblerne kan Trioplan objektivet noget specielt.

Sommerblomster

Posted on June 30, 2024 by Julie Skotte

Rundt omkring i Farum har vi flere smukke naturområder, som lige nu står i fuldt flor. Også i vejrabatter og langs cykelstier står der mange sommerblomster i alle regnbuens farver. Valmuer er nogle af mine yndlingsblomster på denne årstid. De lyser så intenst op i deres orange-røde farve, som står i stærk kontrast til alt det grønne.

Valmuer i modlys med en masse bkeh ringe.

På vej ned til hvor jeg bor, er der en eng, som hvert år bliver helt blå med blomstrende kornblomster. Underligt nok er der ikke så mange kornblomster i år, så dette billede er fra sidste år. Jeg var egentlig taget ned for at fotografere nærbilleder af blomsterne, men billederne blev lidt kedelige. Som jeg bevægede mig rundt imellem alt det blå i marken, svirrede insekterne omkring mit ansigt. Jeg havde kameraet i hånden, og fik nok trykket halvt ned på udløseren, for da jeg tog kameraet op igen havde fokus skiftede til baggrunden, og så opdagede jeg, at jeg kunne få et meget mere interessant billede med de uskarpe blomster i forgrunden og den orange himmel bagved, samtidig med tågen langsomt bevægede sig ind over engen. Det var en heldig tilfældighed, der resulterede i et mere interessant og stemningsfuldt fotografi, der for mig fangede essensen af denne sommeraften på engen.

Eng med kornblomster. Kornblomsterne er ude af fokys, da fokus ar på baggrunden og tågen der kommer ind over engen.

Desværre kan netop denne eng med kornblomster blive omdannet til et erhvervsområde af Furesø Kommune. Sidste år var forlydenderne, at det skulle være en ny genbrugsplads, men det blev tilsyneladende ændret, men desværre ikke til det bedre for naturen. Nu er der planlagt en stor erhvervspark, hvilket efter min mening er fuldstændigt uforståeligt. Vi mangler vilde naturområder i Danmark, hvor blomster og insekter får lov til at trives. Disse områder er ikke kun smukke at se på, men de spiller også en vital rolle i vores økosystem ved at støtte biodiversitet og give levesteder for ikke mindst bier og en masse andre insekter.

Close focus wide angle

Posted on April 27, 2024 by Julie Skotte

Close Focus Wide Angle (CFWA) er en fototeknik, der traditionelt er blevet anvendt inden for undervandsfotografering, men principperne kan sagtens overføres til fotografering på land. Som navnet antyder, gælder det om at komme så tæt på motivet som muligt i forgrunden, og få det til at være en forholdvis stor del af billedet, selv hvis motivet i sig selv er småt. Samtidig skal baggrunden eller miljøet bevares i en acceptabel skarphed, hvilket giver mulighed for at fremhæve detaljer omkring motivets naturlige habitat eller omgivelser. Man bruger ofte et fisheye objektiv til CFWA, da et sådan objektiv har den fordel at kunne fokusere meget tæt på, og samtidig får man en masse af omgivelserne med som baggrund. Et fisheye-objektiv får, lige som andre vidvinkelsobjektiver, det der er tæt på til at virke større, mens baggrunden kommer til at virke mere fjern. Selvom vidvinkelsobjektiver giver stor dybdeskarphed fuldt åbne, kan det være nødvendigt at blænde ned for at få tilstrækkelig dybdeskarphed i close focus wide angle billeder. Jeg bruger ofte blænde f/16. Et fisheye objektiv forvrænger lige linjer, og får dem til at buge eller krumme indad. Undervandet er det som regel ikke et problem, da der ikke er mange naturlige lige linjer, men ovenvande kan det godt se lidt mærkeligt ud, men det giver også et anderledes udtryk. Jeg har altid været fascineret af CFWA-billeder og den måde, de formår at give et unikt indblik i motivets verden. Det lidt forvrængede perspektiv skaber en visuel dynamik og wow-effekt, som jeg godt kan lide.

close focus wide angle billede af anemone i skovbunden

For at vise hvordan verden kan se ud fra en anemones perspektiv, har jeg forsøgt at bruge CFWA teknikken mens jeg fotograferede de små forårsblomster. Jeg placerede kameraet helt nede i skovbunden, lige foran anemonen, og her mener jeg få centimer fra blomsten. Samtidig har jeg brugt en blitz til at oplyse blomsten, da anemonen er hovedmotivet, og jeg ønskede at fremhæve dens detaljer i det dunkle skovmiljø. Ved brug af blitz får jeg også bedre kontrol med lyset i baggrunden, da jeg ved at gøre lukkertiden kortere kan få baggrunden mere mørk i forhold til forgrunden som er oplyst med blitz.

Anemone tid

Posted on April 30, 2023 by Julie Skotte

Der er måske ikke så meget nyt i at fotografere anemoner, men for mig er det efterhånden blevet en tradition. Efter vinteren hvor meget er brunt, gråt og en gang imellem hvidt, så skifter farverne om foråret. Skovbundet bliver først lysegrøn, og så kommer det fineste hvide tæppe af anemoner frem. Det varer desværre kun et par uger, for så kommer foråret for alvor, og alle bøgetræerne springer ud. Alle de fine lysegrønne bøgeblader skygger for alt lyset i skovbunden, og så forsvinder anemoner næsten lige så pludseligt, som de dukkede frem. Anemonerne er for mig det første tegn på forår, hvor det bare er fantastisk at komme ud at fotografere igen.

Hvid anemone, Anemone nemorosa, i skovbunden fotograferet med makro objektiv.

Jeg har eksperimenteret lidt med forskellige objetiver til anemonefotograferingen. Første billede er taget med et 100mm makro objektiv, hvilket er ret almindeligt til blomster fotografering. Mit mål var at isolere anemonen, så den var det eneste der var skarpt, og så få en fin uskarp forgrund og baggrund fra den lave sol, og og de andre blomster og træer. Desuden har jeg placeret anemonen op mod en mørk træstamme, som gør at den hvide blomst træder endnu mere tydeligt frem.

Hvid anemone, Anemone nemorosa, i skovbunden fotograferet med fisheye objektiv.

Det andet billede er helt anderledes. Her har jeg brugt et fisheye objektiv, og været helt tæt på anemonen. Faktisk så tæt, at anemonen næsten rører glasset. Jeg har taget billedet med en lille blænde f/18, så jeg samtidig har kunne få lavet en sun star. Resten af elementerne i billedet er også relativt skarpe på grund af den lille blænde.

Anemoner

Posted on May 7, 2022 by Julie Skotte

Jeg har ikke været så hurtig til at få skrevet den sidste månedstid, så her er lidt forsinket i forhold til årstiden nogle billeder af anemoner. For et par uger siden var skovbundet i bøgeskoven dækket af en dyne af de smukkeste hvide anemoner, som virkelig fik forårshumøret frem i mig.

Når jeg tager blomster billeder, leder jeg først efter en baggrund jeg synes kunne være fin. Derefter finder jeg en anemone, jeg kan bruge som forgrundselement, men det skal helst ikke være det element tættest på objektivet. Det er godt at have nogle andre blade eller planter foran, som kan skabe uskarpe områder, så fokus kun bliver på den enkelte anemone.

For nylig investere jeg i det nye Canon RF 100 mm macro objektiv, så anemoner billederne her er min første test af objektivet. Det stiller lynhurtigt skarp på autofokus, men når man ligger nede i skovbundet, og ikke fokusere på den blomst tættest på, så kan det godt blive lidt forvirret som alle andre objektiver. Derfor starter jeg ofte med manuel fokus, og når jeg så har fundet kompositionen, så skifter jeg tilbage på autofokus og sætter et fokuspunkt på blomsten, og så står anemonen helt skarpt. Jeg prøvede også at lege lidt med SA control ringen, men indtil videre tror jeg mest jeg hælder til det er en gimmick. Men måske skifter jeg mening senere når jeg har leget lidt mere med det.

Efterår og storkenæb

Posted on November 4, 2021 by Julie Skotte

For et par weekender siden blev der afholdt årsmøde i NFD (Naturfotografer i Danmark) ved Kattingeværk i Roskilde. Jeg deltog den ene dag, hvor jeg også fik en smule tid en tur i skoven med kameraet. Skoven var to-farvet, Langt de fleste steder var der stadig flest grønne blade på træerne, men træer med gule, orange og brune nuancer fandtes også flere steder. Mit blik faldt ofte ned i skovbunden i søgen efter motiver. Jeg var egentlig på udkig efter små svampe, og fandt da også et par stykker, men langt fra så mange som jeg havde regnet med. Til gengæld blev jeg overrasket over at finde så mange små storkenæb i skovbunden blandt de nedfalds blade. Jeg troede primært de blomstrede tidligere på sæsonen, men de blomstrede altså i slutningen af oktober. De fine små blomster stod i kontrast til de store kastagnetræer der omgav dem, og virkede utrolig små og sårbare i forhold til de store træer med enorme kroner. Men alligevel så de ud til at stortrives lige netop her i slut oktober.

Jeg har brugt et gammelt Meyer Optik Görlitz Lydith 30 mm objektiv til at tage billederne. Mellem kameraet og objektivet har jeg placeret en 12 mm mellemring, hvilket gør at objektivet kan stille skarp utrolig tæt på, omkring 5 cm fra fronten vil jeg tro. Samtidig mister objektivet muligheden for at stille skarpt ved uendeligt, og baggrunden bliver dermed helt uskarp. Billederne virker lidt som makrobilleder, men perspektivet er meget anderledes. Jeg har fået meget mere af den omkring liggende skov med på billederne, selvom det ikke ligefrem ligner skov, men mest bare nogle uskarpe områder. Havde jeg i stedet valgt at bruge et almindeligt 100 mm makro objektiv, ville jeg slet ikke kunne have fået en baggrund med lys fra himlen og blade fra træerne. I steder havde baggrunden nok mest været brun fra de nedfaldne blade som lå rundt om blomsterne. Men med det lille 30 mm objektiv, kunne jeg nærmest komme ned under blomsterne og vinkle objektivet lidt opad.

Et nyt gammelt objektiv

Posted on July 19, 2019 by Julie Skotte

Jeg har været et smut forbi Ebay igen, og har købt mig et nyt gammelt objektiv, denne gang et Auto Chinon 55mm f1.7. For at teste objektivet tog jeg det med over til marken med sommerblomster. Umiddelbart synes jeg godt om bokeh’en fra Chinon objektivet, jeg kan specielt godt lide hvordan kamille blomsterne ser ud når de ikke er i fokus. Objektivet er relativt let at tage skarpe billeder med (sammenlignet med Trioplan objektivet), og virker ret skarpt selv på blænde 1.7. Skarpheden bliver sikkert bedre hvis man blænder ned, men jeg er nu mest interesseret i at bruge det på fuld blænde åbning. Jeg brugte også en 7 eller 12mm mellemring på nogle af billederne, og det fungere ganske fint. Dog kan jeg bedre lide effekten man opnår med Lydith 30 mm objektivet med mellemringe, det giver en mere spændende close focus wide angle effekt. Chinon 55 mm med mellemring minder lidt mere om et makroobjektiv. Alt i alt glæder jeg mig til at eksperimentere mere med Chinon objektivet.