Jeg gik fornyelig en tur ved en lille sø i området hvor jeg bor. Rundt langs breden står forskellige træer. Det var tidligt aften, og solens stråler blev brudt af træernes nyudsprungne blade. Det blæste, og jeg hørte tydeligt bladenes raslen, mens lyset dansede gennem trækronerne. Jeg kiggede nærmere på et par små birketræskviste, der stak ud fra en stor birkestamme. Her opdagede jeg nogle grønne bladlus, der kravlede rundt på både blade og stammen. Men det var ikke det eneste jeg så, der var også, hvad der lignede, en del mindre insekter med lys krop og mørke ben. De sad spredt rundt på alle bladene, og det lidt underlige var, at de ikke rigtig bevægede sig.

De fleste kender bladlus som ubudne gæster i haven eller på vindueskarmens potteplanter. Små, grønne væsener, der sidder på bladene og producerer noget klistret stads, mens de suger saft fra planten. Jeg ville gerne vide lidt mere om bladlusenes biologi, så jeg googlede emnet. Desværre fandt jeg næsten kun artikler fra haveblade og planteskoler, der alle handlede om, hvordan man bekæmper eller slipper af med bladlus. Her vil jeg i stedet fortælle en smule om deres interessante biologi og livcyklus.

Bladlusenes sæson begynder som æg, der klækker når foråret og varmen kommer. De nyudklækkede individer bliver til vingeløse hunner. Disse hunner begynder straks at formere sig ved en proces kaldet partenogenese eller jomfrufødsel. Det vil sige, at hun-bladlusene føder unger uden de først er blevet befrugtet af en han, og hermed laver hunnerne kloner af sig selv. Hver hun kan føde op mod 100 unger (eller nymfer som de kaldes) på en uge, hvis betingelserne er gode. Disse nymfer ligner miniatureversioner af voksne bladlus, og de vokser hurtigt. Fire til fem gange skifter de hud mens de vokser, og efter hvert hudskift efterlades en tom skal. Det var disse små aflagte huder eller kitin exoskelletter, jeg havde fundet siddende på birkebladene. Der var enkelte store huder, men de fleste var ret små.

Senere på året, eller når en bladlus koloni bliver for tæt eller hvis værtsplanten begynder at mistrivis, udvikles der ofte vingede individer som kan flyve et andet sted hen, så kolonien kan sprede sig. Og når temperaturen falder og dagene bliver kortere, ændrer bladlusenes formeringsstrategi sig. Nu fødes der æglæggende hunner og også hanner. Æggene befrugtes og overvintre, og derefter kan en ny sæson begynde.

Mens vi mennesker gør os umage for at bekæmpe bladlus og holde dem væk fra “vores” planter, overser vi ofte, hvor fantastiske og tilpasningsdygtige disse skabninger faktisk er. De har udviklet en livscyklus, der gør dem i stand til at reagere lynhurtigt på forandringer i omgivelserne. Jomfrufødsel om foråret giver hurtig vækst af bestanden, et vinget bladlus stadie for spredningens skyld, og kønnet formering før vinteren for at skabe genetisk diversitet i bestanden. Alt dette ligger gemt i deres gener og aktiveres præcis, når forholdene kræver det. Måske fortjener de lidt mere respekt, ikke som skadedyr, men som mestre i tilpasning og overlevelse.