Det var egentlig lidt af et tilfælde, at jeg opdagede de interessante kompositioner i andemaden. Jeg fløj med dronen over efterårsskoven, og så flere skovsøer, der mest så grønne ud. Ved nærere eftersyn opdagede jeg de abstrakte former og fandt motivet interessant. Derfor kom jeg tilbage flere gange med dronen for at fotografere fænomenet. Mønstrene bliver dannet, når vinden samler andemaden til tykke tæpper i nogle områder, og som ænderne glider gennem vandet, tegnes der spor i den grønne masse.

Andemad er et populærnavn, der bruges om to til tre slægter af små, fritsvømmende vandplanter. De er nogle af de mindste blomstrende planter i verden, men kan let danne et grønt tæppe på stille skovsø. De små bladlignende plader ligger tæt sammen på overfladen, og under de rette forhold kan planten fordoble sin masse på få dage.

Selvom den er lille, spiller den en vigtig rolle i økosystemet. Andemad kan medvirke til at rense vandet ved at optage overskydende næringsstoffer. På den måde kan den være med til at forhindre de voldsomme algeopblomstringer, der nogle gange rammer danske søer. Men vokser den for tæt, lukker tæppet af blade for lyset, og gør det umuligt for andre vandplanter at få lys til at fotosyntetisere. Mange dyr nyder dog godt af andemaden. Ænderne svømmer på overfladen og spiser bladene, og mange andre fugle, fisk og smådyr spiser også de små planter.

Alle billeder i dette indlæg er taget i løbet af efteråret. Ud over sporene i andemaden er der også en del nedfaldne orange og brune blade, som skaber en fin kontrast til alt det grønne. Nogle af formerne i andemaden ligner næsten figurer, mens andre er mere abstrakte.

Det sidste billede er anderledes. Det blev taget efter et par dage med nattefrost og let sne, så hele søens overflade nu var frossen og hvid. Der kan dog anes grønne områder i sneen, hvor andemaden har ligget tykt, mens søen frøs til. Desuden kan man se mørke mønstre fra ænderne.