Hareskoven en tåget vintermorgen

Sneen fra sidste weekend er allerede væk, og vinteren ser nu ud som den har gjort det meste af denne sæson: trist, grå og for varm for årstiden. Men i torsdags da jeg tog toget til og fra arbejde lå der en smuk tåge mellem træerne i Hareskoven. Som jeg sad ved vinduet i S-toget, følte jeg en stærk trang til at stå af og fange øjeblikket med mit kamera. Desværre havde jeg hverken tid eller mit kamera med den dag. Men da vejrudsigten for søndag morgen meldte tåge igen, tænkte jeg med det samme på en tur til Hareskoven.

ICM photo of a beech forest i foggy weather. Some of the tree trunks are covered on moss.

Da jeg ankom var Hareskoven indhyllet i en smuk tåge, der lå tyk og lys mellem træerne. Selvom der ingen direkte sollys kom ned igennem tågen, virkede skoven lysere end en normal gråvejrsdag. Luftfugtigheden var høj, og kondenserede vanddråber dryppede ned fra de nøgne trækroner, hvilket næsten fik det til at minde om regnvejr.

ICM photo of a beech forest i foggy weather. A few dead leaves are still on the trees on this winter morning.

Jeg bevægede mig rundt blandt bøgetræerne, og blev specielt betaget af nogle træstammer med tydelig mos bevoksning. Enkelte træer havde mos flere meter op ad stammerne, mens de fleste kun havde en smule nede ved roden. Jeg syntes de grønne stammer har givet lidt ekstra til billederne, og det står specielt i flot kontrast til den brune skovbund.

ICM photo of a beech forest i foggy weather. Some of the tree trunks are covered on moss.

Jeg har brugt samme teknik som jeg beskriv i sidste blog indlæg til at tage disse billeder, Jeg har tiltet kameraet op og ned med en lukkertid på 1/4 til 1/13 sekund. Jeg havde også en del “skarpe” billeder af den smukke skov med hjem på hukommelseskortet, men jeg synes selv bedst om dem her med lidt bevægelse i.