Mange af orkidéerne ved Møns Klint vokser ude på de åbne, kalkrige overdrev, hvor lyset falder frit over skråningerne, og hvor blomsterne kan stå mellem græsser, andre blomster og lave buske. Men også inde i Klinteskoven findes der orkidéer. Her er stemningen en helt anden. Lyset er dæmpet under de store bøgetræer, skovbunden er mørk af visne blade. Nogle af de mest specielle orkidéer i skoven er netop dem, der ikke gør meget væsen af sig. De er blege, brunlige eller gulgrønne og kan næsten ligne små rester af noget vissent i skovbunden. Det gælder blandt andet koralrod og rederod. De er særlige, fordi planterne kun har meget lidt eller slet intet klorofyl. Klorofyl er det grønne farvestof i plantens kloroplaster, hvor lyset opfanges og bruges i fotosyntesen. Her danner planten sukkerstoffer ud fra vand og kuldioxid. Når koralrod og rederod ikke lever af at skabe energi fra solens lys, plan, er de i stedet afhængige af et tæt samspil med svampe i jorden. Gennem mykorrhizasvampe får de de næringsstoffer, de har brug for. Derfor behøver de heller ikke stå i solen, men kan vokse i bøgetræernes skygge.

Koralrod er en lille orkidé, som typisk bliver omkring 5 til 20 centimeter høj. Den er lysegrøn eller gulbrun farven og har ingen egentlige blade. Blomsterne er små, og hele planten er utrolig let at overse. Jeg fandt den i midten af maj, og den er allerede nu afblomstret igen. Rederod er større og mere almindelig i skoven. Den bliver omkring 10 til 35 centimeter høj og farven er brunlig. Ved første øjekast kan den godt ligne en stilk med små visne blade. Navnet rederod kommer af rodnettet, som kan minde om en fuglerede. Det engelske navn, Bird’s nest orchid, fortæller det samme. For to uger siden fandt jeg flere mere knopper, og nu her i starten er juni er de sprunget helt ud.