De lange lyse sommerdage begynder allerede i slut juni at blive kortere, men det er først hen i august, at jeg for alvor bliver opmærksom på det. Det kommer som en overraskelse for mig hvert år, når det pludselig igen bliver nødvendigt at tænde lamper indendørs om aftenen. Men det er ikke kun dagens længde der ændrer sig, også temperaturen falder. Solen kommer ikke helt så højt på himlen længere, og dermed varmer den mindre. Det kan stadig blive varmt om eftermiddagen, men det begynder at blive køligere om natten og i de tidlige morgentimer. Og ved månedskiftet til september begynder kalenderefteråret officielt. Jeg var ude at fotografere en tidlig morgen i start september i det sydligere Sverige, og jeg skal lige love for jeg kunne mærke starten på efteråret. Det var bidende koldt. Jeg havde værken hue eller vanter med, jeg havde slet ikke tænkt på at pakke det. Men meget hurtigt begyndte mine fingre at blive iskolde. Jeg fik hætten fra jakken godt op om ørene, og det tog den værste kulde der.

Men der er nu noget magisk over de første efterårsdage, specielt de tidlige morgentimer. Det var vindstille denne morgen og mosekonen havde gang i gryderne. En fantastisk tågedis svævede over den spejlblanke vandoverflade og rundt om de små øer. Men når jeg kiggede lige op i luften, var himlen var blå over mig.

Det var først, da jeg besluttede mig for at sende min drone op, at magien for alvor blev tydelig. Tågen, som fra landjorden havde virket som en tæt masse, viste sig at være som et delikat slør af tyl, der dansede over vandet. For hvert billede jeg tog, flyttede tågen sig en smule, og nye former opstod hele tiden. Gennem disen kunne jeg se områder med åkander, som brød den ellers mørke vandoverflade.

Der gik et par minutter fra solopgang til solen var over træerne som overgiver området. Men da det først skete, farvede de første stråler fra solen morgendisen helt gul flere steder. Faktisk blev hele landskabet lyst op i gyldent lys. Samtidig var det helt stille, der var ikke en vind der rørte sig. Jeg stod bare og nød synet og stilheden. Det er sjældent jeg oplever total stilhed i Danmark, der er næsten altid vind, eller en smule trafikstøj, men på dette punkt kan Sveriges natur noget helt særligt. En magisk morgen, og jeg kan næsten ikke vente med at komme ud igen.

Hvis du stadig læser med, vil jeg meget gerne høre din feedback til dette blogindlæg. Er der noget du gerne ville have hørt mere (eller mindre) om: Billederne, oplevelsen, eller noget helt tredje. Skriv meget gerne en kommentar her på bloggen, i kontakt formularen eller send det i en email 🙂