Is og sne mønstre på Farum sø

Posted on February 28, 2026 by Julie Skotte

I januar og februar har Farum Sø ligget, som et isdækket lærred. Sneen og vinden har tegnet mønstre, der ændrede sig igen og igen. Det begyndte med frost og blæst, da isen lagde sig. Isen frøs i felter og flager, som blev presset sammen og skubbet rundt af vinden, så det næsten fik karakter af pakis. Frosten fortsatte og blev hårdere, og sneen kom til. Samtidig fortsatte det med at blæse kraftigt (ofte tæt på kuling). Sneen føj og blev samlet i bunker på den ujævne is. Da jeg kiggede direkte ned med dronen, åbnede en verden af abstrakte mønstre sig. Der var kendte former som cirkler, som jeg stadig undrer mig over hvordan opstod. Andre steder lå sneen som brede hvide penselstrøg over den mørke is. Jeg så kontraster og former, spor efter vindens arbejde. Et enkelt sted syntes jeg næsten isen og sneen lignede en scene ude fra rummet, hvor stjerner og stjernetåger stod frem. Nogle dage var der blå nuancer i isen. Andre dage var farverne mere beskedne, næsten som sort-hvid billeder. Til sidst begyndte tøvejret og overfladen ændrede sig igen. Sneen begyndte at smelte, og isen revnede. Nogle steder var der opbrud, og isstykker lå som små øer, der drev rundt i det mørkere vand. Hvad der startede som et par drone billeder af en isdækket Farum sø, udviklede sig til at helt fotoprojekt af fascinerende abstrakte mønstre, former og kontraster, emner der optager mig mere og mere i øjeblikket.

Pack ice on Farum lake as it freezes over.

Patterns of ice and snow on Farum Lake, Denmark.

Sne og is ved Møns klint

Posted on February 15, 2026 by Julie Skotte

Jeg har været ved Møns Klint mange, mange gange gennem de sidste tyve år. Alligevel føles det ikke som et sted, jeg bliver færdig med. Tværtimod. Og det er en af grundene til, at jeg købt et sommerhus på Møn tæt på klinten. Men selvom klinten er velkendt, er der stadig nye og anderledes motiver at opdage og forevige.

Et træ i vandet med sne på nogle af grenene, Møns Klint i baggrunden.

Denne gang var det sneen og isen. Klinten har jeg altid opfattet som hvid, sådan helt instinktivt, men da jeg så sneen ligge i klatter rundt omkring, blev det pludselig tydeligt, at klinten ikke er rigtig hvid. Med sneen som reference, viste kridtet en hel palet af nuancer. Gråt, brunt, okker, svagt gulligt, et strejf af orange, noget grønligt her og der, og mange flere farver. Der var også steder, hvor klinten fremstod ret hvid, men igen, ikke på den måde, som sne er hvid, den var ligesom lidt varmere i farven.

Møns klint med sne i baggrunden, og bølger der kommer ind over de mindre sten i forgrunden. Lang lukkertid er brugt.

Vinterferieugen og hele januar før det havde været blæsende. En kraftig østenvind havde skabt store bølger, som rullede tungt ind over stranden. Små bobler blev dannet som bølgerne brød omkring stenene. Kort efter at trak vandet sig langsomt tilbage igen, og de små bobler gled som i en labyrint rundt om stenene på vej ud igen. Sekundet efter ramte en bølge påny stenene. Nogle gange havde den forgående bølge end ikke nået at trække sig tilbage inden en ny ramte.

Møns Klint med nedfaldent træ med istapper i forgrunden.

Efter en mest grå uge, hvor temperaturerne lå omkring frysepunktet og ofte lidt over, blev det rigtig frostvejr de sidste to dage. Den sidste morgen besøgte jeg klinten, inden jeg kørte hjem, og det tunge skydække havde løfter sig. Solens stråler kom frem, og klinten blev oplyst i sarte pastelfarver. Samtidig havde frostvejret og de kontinuerte bølgesprøjt skabt de fineste istapper, der hang på træerne nede i vandkanten. Det var utrolig smukt, og blev endnu mere magisk da solens stråler lidt efter fik istapperne til at glimte.

Nytår og vinter

Posted on January 5, 2026 by Julie Skotte

Den første weekend i det nye år kom sneen endelig til Danmark. Det sneede næsten uafbrudt fra fredag eftermiddag til sent søndag aften. Jeg var ude med kameraet for at opleve lyset, stilheden og stemningen.

ICM foto af en snedækket vinterskov i Danmark.

Søndag morgen begyndte min gåtur i skoven, før solen var stået op. Der var ingen andre fodtrin i sneen. Jeg var den første, der var ude at gå netop her. Jeg gik i bøgeskov og mellem høje nåletræer. Mellem tætstående træerne var der næsten mørkt, men alligevel ikke helt. Sneen i skovbunden lyste skoven op nedefra. Farverne var kølige og blålige til at starte med, men efterhånden som formiddagen skred frem, blev farvepaletten langsomt lidt varmere. Jeg havde håbet på et par solstråler, der kunne bryde frem omkring de snedækkede stammer og nøgne grene, men skyerne lå tungt og tæt, og solen forblev fraværende.

I starten oplevede jeg skoven som næsten lydløs. Det var, som om sneen lagde låg på alting og gjorde mine skridt næsten lydløse. Men da jeg stod stille og lyttede efter, var der stadig liv. Fuglene gav sig til kende med pippen og skratten, og deres små, fine spor var tydelige i den friske sne. Enkelte steder var der små pletter, hvor skovbunden var skrabet fri. Her havde fuglene rodet i sneen for at komme ned til det, der gemte sig under.

Snevejr i Danmark, næsten abstrakt foto med sne blops der lyser op.

Jeg gik rundt et par timer med kameraet og prøvede at indfange stemningen i skoven. Med tiden dukkede flere mennesker op på stierne. Hundeluftere, mountainbikere og andre på søndagstur gled forbi. Mine fodspor var nu ikke længere alene. Jeg nød sneen og det specielle vinterlys og til slut begyndte små hvide snefnug igen at falde.

Vinterens kun andet snefald

Posted on February 17, 2025 by Julie Skotte

Denne vinter har været usædvanligt mild og grå, og jeg har haft svært ved at finde motivationen til at komme ud i naturen med kameraet. Men i weekenden kom vinteren endelig på besøg igen. Temperaturen faldt til under frysepunktet, og sneen dalede langsomt stort set hele lørdagen og lagde sig som en tynd dyne over landskabet. Søndag morgen viste termometeret -11C, og jeg besluttede jeg mig for at tage af sted lige efter solopgang, for at se om jeg kunne fange noget af lyset i den snedækkede skov.

ICM photo of a snow covered forest with dark tree trunks.

At fotografere i skoven er altid en udfordring for mig. Træernes grene eller ting i skovbunden kan skabe kaotiske kompositioner, og det kan være svært at finde motiver, hvor der ikke er for mange forstyerrende elementer. I de seneste år har jeg eksperimenteret med ICM (Intentional Camera Movement). Ved at bevæge kameraet op og ned under eksponeringen skaber jeg lidt mere abstrakte billeder, men til gengæld synes jeg også jeg slipper af med de forstyrrende dele af kompositionen. Teknikken kræver tålmodighed, langt de fleste billeder bliver kasseret, men efterhånden har jeg fået en fornemmelse for, hvordan bevægelsen skal være for at skabe det ønskede udtryk.

ICM photo of a forest. The sunlight is hitting the trees in the background turning them completely yellow, while the snow covered foreground has more cool blue tones.

Det blev en fantastisk morgen i skoven. Da jeg først ankom, var lyset dæmpet, men efterhånden som solen kom højere op på himlen, begyndte det at nå ned i skoven. Først var der bare enkelte pletter der blev ramt af solens orange og gule lys, men som tiden gik blev områderne større. Kontrasten mellem de kølige blå toner i skyggerne og de varme gyldne stråler fra solen skabte en helt særlig atmosfære i skoven.

ICM photo of small trees in a forest. The light is hitting the trees in the back creating a gradient from light warm yellow at the top, to cool blue in the foreground.

ICM photo of sunlight hitting some select trees in a forest. The foreground forest floor is snow covered and also partially lit by the sun.

En kold og blæsende uge i Sverige

Posted on January 12, 2025 by Julie Skotte

Over nytår pakkede jeg igen skiene og rejste med familien til Orsa Grönklitt i Sverige. Det er et naturskønt område, som jeg første gang stiftede bekendtskab med for omkring 30 år siden. Men i år var noget anderledes. Sneen, som normalt lægger som et meter tykt tæppe over landskabet, var i år næsten fraværende, det var faktisk det mindst sneklædte Orsa, jeg nogensinde har set. Langrendsmulighederne var stærkt begrænsede. De smukke spor gennem skovene og hen over myrerne var ikke kørt op, og sneen på de få brugbare ruter var i starten nærmest bare is. Dagene op til min ankomst havde budt på tøvejr, og kulden, der fulgte som ankom samtidig med mig, havde forvandlet det hele til en glat isflade.

Men Nytårsaften begyndte sneen at falde, og da jeg vågnede den første januar, lå der omkring femten centimeter frisk, hvid puddersne. Det forvandlede både skiløbet og landskabet. Et af de mest interessante motiver jeg fandt denne morgen, var i søkanten på grænsen mellem det åbne vand og isen, hvor nogle fantastiske mønstre, de såkaldte “lake stars” et fænomen, jeg har skrevet om før, var formet Disse naturlige kunstværker bliver skabt på vandoverflader der er ved at fryse, hvis der samtidig lægger sne ovenpå.

"Lake stars" på en sø der er ved at fryse til is.

Noget af det smukkeste, jeg oplevede i løbet af ugen, var snefygning over de åbne områder. Omkring solnedgang skabte det gyldne lys et spektakulært spil, mens vinden fik den løse sne til at danse. Mærker fra tidligere snefygning tegnede linjer og teksturer i sneen, mens løs sne susede henover i andre mønstre. Det var betagende at stå og observere, men det var også bidende koldt i vinden.

Selvom denne tur til Orsa var præget af mindre sne end vanligt, blev jeg alligevel mindet om naturens evne til at overraske og skabe skønhed, selv under udfordrende forhold.

Den første sne

Posted on November 24, 2024 by Julie Skotte

Slutningen af november bød på vinterens første snefald i Danmark, og selvom sneen ikke blev liggende længe, greb jeg chancen for at tage kameraet med på en tidlig morgenvandring i skoven. Sneen havde lagt sig som et blødt tæppe i skovbunden, og dækkede træer og grene. At gå gennem skoven lige efter solopgang var en magisk oplevelse. Træerne tårnede sig op mod himlen, mens grenene blev tynget ned af sne. Som solen kom højere på himlen, begyndte strålerne af lys at komme ned i skoven på enkelte steder. Lyset fik sneen til at funkle gyldent, hvilket skabte nogle smukke farvespil. Mens jeg bevægede mig rundt mellem træerne begyndte sneen at drysse ned fra grenene. Nogle steder i så store mængder at det nærmest føltes som snevejr, selvom himlen næsten var skyfri. Her dagen efter er sneen allerede regnet væk, men nu glæder jeg mig ved at kigge på billederne af sneen.

Dreamy image of a snow covered forest, where early sun light is hitting some of the trees. The photo is taken with a fairly long exposure time and intentional camera movent, to create a dreamy effect.

Sne, tåge og rimfrost

Posted on March 16, 2024 by Julie Skotte

I uge 9 pakkede jeg bilen og kørte sammen med familien de lidt over 700 km nordpå til Orsa Grönklitt i Sverige. Dette er et sted, jeg er kommet siden jeg var barn og, som altid bringer gode minder frem. Det blev en uge med sne, tåge, rimfrost og tøvejr. Igen i år valgte jeg langrendskiene til at komme rundt og se landskabet med kamera udstyr i rygsækken. Når jeg tager billeder i et snedækket landskab, overeksponerer jeg omkring et helt blændetrin. Kameraets autoeksponering vil sigte efter 15% gråt i hele billedet, og hvis man ikke kompensere for dette i et meget lyst snedækket landskab, vil sneen se grålig og kedelig ud, og billederne vil virke for mørke.

Jeg var så heldig at det var tåget flere formiddage i løbet af ugen, så det var perfekt fotovejr. Tåge i et snedækket landskab er helt specielt. Under disse betingelser er det muligt at tage billeder, hvor horisonten helt eller delvist forsvinder. Alt ud over det primære motiv bliver hvidt, og former og kontraster træder frem i et nærmest grafisk udtryk. Her har jeg taget et billedet af et par enkle træer, jeg syntes var flotte. Det største træ er dækket med lav både på stammen og ude på spidserne af de små grene, hvilket næsten får det til at ligne blade, der blæser i vinden. Træet nærmest står og beskytter og omkranser det lille grantræ til højre.

Hvidt i hvidt, sne, tåge og et par træer, Sverige

Når tågen indhyller landskabet er det perfekt at eksperimentere med lange lukkertider og bevægelse af kameraet. Et af resultaterne kan ses på det nedenstående billede. Jeg fandt en samling af træer, jeg jeg godt kunne lide, og indstillede lukkertiden til 1/15 sekund. Derefter tog jeg en række billeder mens jeg tiltede kameraet op og ned. En del af billederne er lige til at kassere, da der enten manglede toppen eller bunden af træerne. Men dette her kunne jeg godt lide. Når jeg ser billedet, kommer jeg til at tænke på spøgelses træer. Nok delvist på grund af det uskarpe og lidt drømmende udtryk i billedet. Men måske også fordi nogle af træerne kunne være døde. Der ikke er mange nåle at se, og flere af stammer virker meget nøgne, som om de sprøde sidegrene er knækket af i et blæsevejr på et tidspunkt.

ICM træer i tågen i et snedækket landskab i Sverige.

En enkelt morgen var landskabet anderledes og som fortryllet. Der var rimfrost på alle træer og buske. Hvert eneste træ var dækket af de fineste små iskrystaller, som gav dem alle et helt eventyrligt og hvidligt udseende. Nåletræerne på billedet her ser nærmest uvirkelige ud, så lyse som de fremstår. Landskabet så næsten sort/hvidt ud, men på billedet lyser de rød-brunlige træstammer op, og viser med alt tydelighed, at der er tale om et farvebillede.

Rimfrost på høje grantræer. Billedet ser sort/hvidt ud, men enkelte rød-brunlige træstammer viser at der er tale om et farvebillede.

Det var fantastisk at bevæge sig rundt i dette snedækkede og tågeindhyllede myrlandskab i en uges tid. Jeg nød turene på ski, og var selv glad for de billeder jeg fik med hjem.

Hjerte og stjerner

Posted on February 15, 2024 by Julie Skotte

Fredag aften sneede det i Farum, og natten til lørdag var det frost vejr, og vinden blæste kraftigt. Det var ikke bidende koldt, men nok til at sø overfladerne blev dækket af en smule is og sne. Lørdag morgen stod jeg op til et hvidt landskab, men det var tøvejr så jeg viste at sneen ikke ville holde længe. Et snedækket landskab er altid en god mulighed for at flyve en tur med dronen, da det tilføjer noget kontrast i landskabet, som ellers ofte ser brunt ud på denne årstid. Jeg gik en tur over til den lille lokale skov, og satte dronen op. Der var stadig en del vind, og dronen kom med advarslen om kraftig vind ret hurtigt. Jeg ville dog gerne nå at se hvordan hjertesøen så ud, så jeg fløj ind over træerne og op mod søen. Vinden hev i dronen, så billedet på skærmen hakkede frem og tilbage. Men det lykkedes mig at få et par billeder af søen inden jeg landede dronen igen.

sø formet som et hjertre. Der er is på søen, som næsten er tøet, men der er fykdt med stjernemønstre. Lake stars.

Jeg tror det er tredje gang jeg har fotograferet hjertesøen med sne og is i denne vintersæson. Hver gang har den set forskellig ud. Denne morgen havde søen et fantastisk stjernemønster med lyse og mørke områder udenom. Stjernemønstrene dannes, når et hul i en nylig frossen sø tillader vandet at svulme op nedefra og sprede sig over den is- og snedækkede overflade. Dette efterlader mørke huller med “fingre” af smeltet is, som ofte ligner stjerner. Det er et fascinerende fænomen og et perfekt fotomotiv.

Lake stars in the ice of a small pond. The shapes resemble ancient fish skeletons.

Efter at have set “søstjernerne” med dronen gik jeg hjem og hentede det almindelige kamera. Jeg ville også prøve at fotografere dem fra lidt tættere på. Jeg fandt et par sorte stjerne huller, der for mig mere lignede oldtids skeletter af fisk i isen, men måske ser du noget andet.

Is motiver

Posted on January 14, 2024 by Julie Skotte

Sneen og isen er så småt ved at smelte her i Farum. Det har regnet i weekenden, og det har været plus grader det meste af tiden. Men inden Frøken tø kom, nåede jeg ud at fotografere isen, og de former der opstod i og omkring den.

Rimfroststjerner på mørk blå is, der får det til at ligne en nattehimmel.

Første billede ligner næsten en nattehimmel med stjerner af forskellige slags. Isen har flere blå nuancer, der kunne ligne en nattehimmel, og rimfrost og sne har dannet stjerner i forskellige størrelser. De to store stjerner er dannet rundt om små planterrester der stikker op af isen, og små snedrys er spredt ud over isen, hvilket får mig til at tænke på stjerner, der er meget langt væk.

På grundt af den høje vandstand inden frosten kom, har mange skovstier og normalt tørre områder rundt om søer og vandløb stået under vand. Men da frosten kom, har det her resulteret i, at en lille grøn plante er blevet fanget i isen.

Parallelle, konvergerende og divergerende linjer i is

Andre steder har store luft bobler skabt former og forskellige nuancer i isen. Det er som en skattejagt efter mønstre og interessante kompositioner, i en miljø som ikke så ofte findes i Danmark. Parallelle, konvergerende og divergerende linjer med stor kontrast samt sprækker i isen skabte denne sidste komposition.

Vinterlandskab i fugleperspektiv

Posted on January 7, 2024 by Julie Skotte

Snestorm og kulde ramte Danmark i løbet af denne uge. Ugen startede egentlig meget våd, og mange steder i Farum stod vandet i søer og tunneller meget højt. Tunellen under Frederiksborg vej, som min datter benytter på vej til skole, var for anden eller tredje gang denne vintersæson oversvømmet. Men onsdag morgen lå den første sne i haven. Hele onsdag og torsdag sneede det mens temperaturen faldt støt. Stormen blæste over landet, og sneen føj og lavede store driver mange steder. Endelig blev det weekend, og jeg fik tid til at komme ud of fotografere. Jeg sendte dronen op lidt forskellige steder her tæt på hvor jeg bor, og fik nogle interessante og anderledes billeder med hjem.

Drone image of snow covered forest with a heart shaped lake.

I skoven et par minutters gang fra hvor jeg bor, opdagede jeg en hjerte-sø. Om den altid er hjerteformet ved jeg faktisk ikke, det kan også være den høje vandstand som har fået søen til at udvide sig. Mange andre steder i området er stier under vand, og træernes rødder står og sopper under isen.

Drone image of a frozen forest lake with many dark canals in the ice.

En anden skovsø en lidt lænegere væk havde en masse mønstre i isen. Da jeg gik rundt om søen, kunne jeg ikke se nogle af mønstrene, men det er helt fantastisk hvad dronen pludselig kan se ovenfra. Også her var søerne flere steder gået over brederne, og de normale stier var dækket med tyk og nogle steder tynd is. Jeg måtte mase mig gennem nøgent krat flere steder for at kunne gå rundt om søerne.

Frozen lake at Lynge krusgrav with a wake where birds have gathered.

Endelig var jeg en tur i Lynge krusgrav i formiddag, hvor de tre søer næsten er dækket med is. Ude i midten af den ene sø er der en lille nu oversvømmet ø, og rundt om denne ø er der en våge i isen hvor mange fugle havde samlet sig. Der var både ænder og måger og sikkert også andre fugle i og omkring vågen.