Møns Klint – nu en del af UNESCOs verdensarv

Posted on October 26, 2025 by Julie Skotte

I juli 2025 blev Møns Klint officielt optaget på UNESCOs verdensarvsliste. I begrundelsen lyder det bland andet: “Møns Klint er en kystnær kridtsklint med enestående geologiske og landskabelige kvaliteter. De geologiske lag er blotlagt i en spektakulær klintprofil, der afslører hele områdets indre struktur fra syd til nord, og samtidig tilbyder klinten en storslået visuel oplevelse for betragteren.” Men verdensarven handler ikke kun om geologi. Klintens kalkrige jord og kystnære klima giver liv til et af Danmarks mest artsrige naturområder. Her er sjældne orkidéer og sommerfugle, og vandrefalken har i mange år ynglet ved klinten.

Møns Klint landskab En strand med bokeh bobler i forgrunden, en bølger der kommer i mod stranden og klinten i baggrunden.

Selvom jeg har været ved Møns Klint mange gange, er det første gang mens klinten har været på verdensarvslisten. På en måde var det lidt mere specielt på denne tur. Og det kan vist ikke komme som en overraskelse, at jeg er rigtig glad for, at Møns Klint, som jeg i mange år har fundet helt fantastisk, nu også er blevet anerkendt internationalt, som et område af global betydning.

Solopgang ved Møns Klint. Solens første stråler rammer klinten og den bliver lyst op i gyldne farver.

Optagelsen på verdensarvslisten forpligter til at bevare, formidle og udforske stedet på naturens præmisser. Og bevaringsindsatsen bliver vigtig, for vi kan nok forvente en øget mængde turister med denne udnævnelse.

Solopgang ved Møns Klint. En bølge rammer et par store sten i vandkanten, mens det første lys oplyser klinten i baggrunden.

Reference: https://whc.unesco.org/en/decisions/8937

Crystal Cove State Park

Posted on August 31, 2025 by Julie Skotte

Som en del af min sommerferie havde jeg lejet en lille hytte i Crystal Cove State Park i det sydlige Californien. Området strækker sig over en cirka fem kilometer kyst mellem Laguna Beach og Newport Beach i Orange County. Selvom kyststrækningen i dag er omgivet af travle byer, føles Crystal Cove som en oase midt i alt travlheden. For omkring hundrede år siden blev der bygget en række små hytter helt ned til vandet, og de står der stadig med træbeklædning og nogle i flotte farver. Hytteområdet kaldes “The Historic District”, men det udgør kun en meget lille del af selve Crystal Cove kysten. Hytterne er enkle, men stemningsfulde, og de kan lejes til priser, som virker overraskende rimelige i forhold til beliggenheden i det sydligere Californien.

Sunset at Crystal Cove State Park in California. The sky and water is colored pink and orange flow the setting sun. The high hide tide and waves covers the beach.

Jeg brugte nogle af aftenerne på at gå nede langs stranden med kameraet. Tidevandet højt om aftenen i den uge, jeg tilbragte der. Bølgerne rullede ind med enorme kræfter, og åd meget af den brede strand. De slog mod stenene, og vandet brusede og hvirvlede rundt før det trak sig tilbage igen. Brændingen dækkede fem til ti meter strand, meget mere end hvad jeg er vandt til fra danske kyster. Jeg stod i bare fødder og shorts mens jeg fotograferede. De kølige bølger ramte også mine ben med stor kraft, og det føltes næsten som om jeg fik benmassage af bølgerne. Mit kamerastativ var plantet solidt i sandet, men nogle gange blev billederne alligevel rystede, fordi bølgerne skubbede så kraftigt til stativet.

Sunset at Crystal Cove State Park in California. The sky is colored purple and pink. The waves retreats on the sand and rocks, forming lines.

Jeg fotograferede med lange lukkertider for at fange vandets bevægelser og mønstre omkring de små klippestykker. Vandet slyngede sig omkring stenene, og hvis bølgen var særlig stor, var det som om vandet slugte stenen et kort stykke tid. Bølgerne dannede masser af hvidt skum, som malede fine hvide striber mens vandmasserne trak sig tilbage igen. Disse linjer brugte jeg som ledende elementer i billedkompositionerne. Et par aftener var jeg så heldig, at der var lidt skyer på himlen. Da solen sank ned bag Stillehavet, glødede himlen i orange, gul og rosa. Farverne spejlede sig i havet og de lyse sandsten langs kysten, og alt var oplyst i pastelfarver i nogle få minutter.

The water after a wave retreats between two rocks at Crystal Cove State Park in California.

Aftenerne ved Crystal Cove var både smukke og fotogene, og havet og bølgerne gav mig både nye motiver og en særlig fornemmelse af at stå midt i naturen. Det er præcis den slags oplevelser jeg jagter, når jeg er ude at fotografere.

Vinterskred ved Møns Klint

Posted on March 3, 2024 by Julie Skotte

I løbet af denne vintersæson har der været tre ret store skred ved Møns Klint. I januar skete de første to skred ved Sommerspirpynten og Forchhammers Pynt. Skredet ved Sommerspirpynten var det største i 17 år, og det har skabt en halvø af kridt og mudder, der breder sig circa 200 meter i vandet. Noget af denne halvø ses på billedet her. Stranden er helt hvid at se ned på, og der er dannet mindre turkise søer i halvøen. Der er også faldet træer med ned fra klinten. Nogle af disse er landet så de ser ud som om de står op, mens andre ligger på stranden eller i vandet. Da jeg var der, var der massevis af skarver på den lyse strand, og enkelte af dem svømmede rundt i den turkise sø. Farverne fik det hele til at minde om et tropisk ø paradis, hvor fuglene var strand- og badegæster.

Skred ved Sommerspitspynten ved Møns klint har resulteret i en ny halvø med turkise søer og nedfaldne træer.

I februar skete der så endnu et nyt stort skred, denne gang mellem Freuchens Pynt og Græderen. Efter at havde hørt om dette tredje skred besluttede jeg besøge klinten. Det var heldigvis en dag med smukt vejr, og det var utrolig flot at gå oppe i klinteskoven mellem de nøgne bøgetræer og se ned på skredene. Det smukkeste af det hele var dog næsten farven på vandet. På grund af skredene er en masse kalk og mudder opløst eller opslæmmet i vandet, og dette giver det en helt utrolig smuk turkis farve. Helt inde ved land er vandet mest mælket og lysest, og derefter er der en gradueret overgang til mørkere turkis og til sidst blå. Jeg brugte meget tid på at fotografere vandet, og her ses det med et af de nøgne bøgetræer i forgrunden.

Bøgetræsgrene ved det turkise vand ved Møns klint efter skred i vinter 2024.

Sandorme

Posted on May 18, 2023 by Julie Skotte

Tidevandet i Vadehavet har en kolossal økologisk betydning. Det skaber blandt andet en enorm produktion af orme, snegle, muslinger og krebsdyr i de store vadeflader, som bliver blotlagt under lavvande. Tidevandet fører to gange i døgnet næring i form af plankton ind over det blotlagte eller lavvandede områder, hvilket fører store mængde af føde med, til dyrene der lever her.

Vadehavet vadeflade med masser af sandorme pølsetoppe ved solnedgang

En af de mest genkendelige ting at se i vadefladerne er de små pølse lignende toppe af sand, som skaber nogle helt utrolige mønstre på stranden og i det lave vand. Sandpølsetoppene bliver produceret af sandormene, som i Vadehavet findes i den højeste koncentration i Danmark, op mod 70 sandorme per kvadrat meter. Sandormen er en havbørsteorm på 15-20 centimer, som lever i et U-formet rør 15-20 centimeter nede i sandbunden. Her ligger de forholdsvis godt beskyttet og suger vand, sand og plankton ind i den ene ende og skider de ufordøjede sandrester ud i den anden ende i form af de let genkendelige sandpølser. På et tidspunkt under fotograferingen af stranden, opfattede jeg en lille bevægelse, og fokuserede dernæst min opmærksomhed der. Jeg så en sandpølserne blive dannet lige foran mine øjne, men sandormen kom altså ikke op.

Vadehavet vadeflade med masser af sandorme pølsetoppe, detalje fotografi

Den store koncentration af blandt andet sandorme er enormt vigtig for de 10-12 millioner trækfuglene som hvert forår og efterår stopper i Vadehavet på vej mellem ynglesteder i nord og overvintringstederne sydpå. Vadehavet er trækfuglenes fyldte resteplads spisekammer, som bugner af lækkerbiskner. Sandorme er blandt andet på menuen for storspoven, som kan med sit lange næb kan få fat i dem nede i sandbunden.

Måneskin på stranden

Posted on March 12, 2023 by Julie Skotte

Efter det fantastiske nordlys i slutningen af februar, er jeg begyndt at kigge lidt mere efter det i diverse apps. En aften i begyndelsen marts så det ud som om der var en lille chance, så jeg kørte mod nordkysten af sjælland igen. Som jeg steg ud af bilen og kastede blikket ud over vandet, var det som om en svag projektør oplyste himlen. Jeg nåede ikke at få et billede af det, men det var en nordlys. Jeg så billeder andre havde taget af det senere, men der kom desværre ikke mere denne aften.

Moonlight beach and long shutter of waves crashing the shore, color version.

Men nordlyset var ikke det eneste der oplyste himlen og stranden denne aften. Det var dagen før fuldmåne, og stranden var næsten badet i lys. Jeg gik langs stranden og lyttede til bølgerne der rullede ind. Det føltes slet ikke som nat. Jeg fandt en stor sten et vandkanten, som jeg synes ville være en god forgrund, sammen med bølgerne som rullede ind. Jeg tog en del skud af scenen, her er både en version i farve og en i sort/hvid. Jeg kan godt lide den måde de lyse bølger leder blikket ind i scenen. Hvis det ikke var på grund af stjerne på himlen lignede billeder på bagsiden af mit kamera dagslysbilleder, sådan en smule surrealistisk. Jeg har gjort dem en smule mærker i lightroom, så det lidt mere fremstår som nat, Jeg kan dog ikke helt blive enig med mig selv om, om jeg bedst kan lide farve eller sort hvis versionen.

Moonlight beach and long shutter of waves crashing the shore, black and white version.

Tilbage til Tormaj

Posted on January 1, 2023 by Julie Skotte

I juleferien besøgte jeg igen Tormaj strand ved Haderslev. Forholdene var meget anderledes end sidst jeg var der. I efteråret var der kraftigt østenvind, hvilket resulterede i højvande og bølger, der kontinuerligt rullede ind mod stranden. Jeg var dernede to morgenen i denne omgang, og morgenerne var hver især helt forskellige fra hinanden. Noget af det jeg virkelig elsker ved at fotografere ved kysten er, at selvom jeg kommer de samme steder igen og igen, ændrer forholdene sig konstant, så billederne bliver altid helt forskellige. De motiver jeg vælger en dag er helt anderledes dagen efter eller eksisterer måske slet ikke længere.

Foggy morning at Tormaj beach, Haderslev, Denmark

Første morgen var helt vindstille, og det støvregnede en smule. Tåge og dis lå langs kysten og indhyllede trætoppene oppe langs skrænten. Sigten var meget begrænset, som jeg gik på den stenede strand. Selvom der ingen vind var, var der en del bølger der ramte kysten, og vandet bevægede sig rundt bland stenene. Der var ingen farver fra solopgangen, alt blev i de grå nuancer, men omkring en halv time efter solopgang begyndte det at regne kraftigt, så jeg besluttede at pakke sammen og smutte hjem.

Sunrise at low tide at Tormaj beach, Haderslev, Denmark

Jeg kom tilbage to dage senere. Vejrudsigten havde lovet sol denne morgen, det eneste i hele juleugen, men der var også chance for regn. Da jeg kom ned til stranden, var det klart med enkelte skyer ude i horisonten. Det var vindstille, og vandet var nærmest fladt, kun enkelte krusninger gjorde vandoverfladen ret mørk. Men det mest bemærkelsesværdige var den lave vandstand. De sten jeg fotograferede i efteråret var omkring fem meter oppe på stranden, sammenlignet med i vandkanten sidst. Den lave vandstand blotlagde sten, der normalt er dækket af vand. Disse sten var bevokset af grønne alger og rurer. Kort efter jeg ankom kom et par mindre byer forbi, de gjorde solopgangs lyset helt fantastisk.

Detaljer fra vandkanten

Posted on November 19, 2022 by Julie Skotte

Jeg kigger ofte efter landskaber med en interessant forgrund og mellemgrund og så solnedgangen i baggrunden. Men en gang imellem får jeg kigget ned, og jeg opdager nogle mægtig fine detaljer som er værd at fotografere.

Seaweed and white water hitting the beach.

Første billede er fra en tur ved Tisvildeleje strand, hvor noget tang som delvist var blevet begravet i sandet. Det mindede mig lidt hår. Hver gang en bølge kom skyllende ind blev det rodet rundt, men når vandet trak sig tilbage igen, kom det helt i orden, ligesom det lige var blevet friseret. Andet billede er også fra en tur ved stranden, hvor en lille bølge kom ind og kyssede det fine mønster i sandet og et par små sten. Den lave sol fra solopgang eller solnedgang gør at detaljerne står meget fint frem.

Sand patterns and white water hitting the beach

Det sidste billede her tog jeg en morgen efter jeg havde brugt to timer på at fotografere solopgangen og nogle klipper. Som jeg begyndte at pakke sammen og gå tilbage mod bilen opdagede jeg en masse tang der var skyllet op på land. Det var en kold morgen, og rimfrost havde lagt sig på tangen. Den hvide kant skabte et smukt omrids om tangens, og kontrasten mellem den mørke tang og de lyse kanter gør billedet meget mere interessant.

Solopgange ved Tormaj strand

Posted on September 25, 2022 by Julie Skotte

For et par uger siden tilbragte jeg weekenden i det sønderjyske, og jeg fik mulighed for at tage ned til vandet ved solopgang både lørdag og søndag morgen. Jeg kørte til Tormaj eller Tomaj strand, begge stavemåder findes på vejskiltene i området.

Sunrise at Tormaj strand, Haderslev, Denmark. An old piece of tree had fallen to the rocky beach.

Egentlig havde jeg tænkt mig at tage snorkeludstyret med, da jeg mange gange har været ved Tormaj strand, og kigget med længsel ud på det klare stille vand. Men jeg tjekkede heldigvis vejrudsigten inden vi kørte hjemmefra, og der blev lovet 10-15 meter i sekundet fra øst. Tormaj strand ligger ved Haderslev og ud til østkysten, så med sådan en kraftig pålandsvind ville der helt sikkert være bølger, og dermed gøre det helt uegnet til snorkling.

Rocks on the beach at Tormaj strand, Haderslev, Denmark at sunrise.

I stedet pakkede jeg kamera stativ, vidvinkelsobjektivet og diverse filtre. Tidligt om morgen ringede min alarm på telefonen, jeg kravlede hurtigt ud af sengen og fik tøj på. Jeg listede ud til bilen og kørte de circa ti kilometer ned til stranden. En hård vind stod ind på stranden, og bølgerne brusede og ramte den stenede kyst. Vinden havde presset vand ind i fjorden, så der var højere vandstand end jeg ellers kan huske derfra. Desværre havde jeg glemt mine gummistøvler hjemme i Farum, så jeg fik våde sko og fødder af at gå nede på stranden, og stå i vandkanten med kameraet på stativ.

Alle billederne er taget med den relativt nye Canon RF 14-35 f/4 objektiv. På 14 og15 mm er der en del vignetering hvis ikke man slår lens correction til, men generelt er jeg ret glad for objektivet, der også er mindre end min tidligere 16-35. Jeg har også brugt et nisi gradueret ND filter, hvilket dog var lidt problematisk at placere korrekt på grand af det kraftige lys fra solen, og den ellers list mørke kyst. Men alt i alt et par fantastiske morgener ved vandet, hvor bølgerne brusede og vinden hylede om ørene på mig.

Avnø

Posted on June 29, 2022 by Julie Skotte

En weekend i starten af maj overnattede jeg i telt ved Avnå med familien. Foråret var for alvor i gang, træerne var lysegrønne, og det var fantastisk at være udendørs hele weekenden i den friske luft. Det var stadig køligt specielt efter solen var gået ned, men jeg nød at sidde og varme mig ved bålet. Avnø er også kendt for sæler, men jeg så dem kun i kikkerten, ligge uden på de store sten i fjorden.

Omkring solnedgang fik jeg lov til at gå en lille tur med kameraet nede ved vandet. Den fugtige del af sandstranden var fyldt med sandormenes karakterisk efterladenskaber, som udgjorde en fin forgrund på billederne. Sandormene lever i u-formerede gange nede i sandet. Her suger de sand ind i den ene ende, og ud af den anden ende kommer de fine sandpølser.

Naturens kunstværker på stranden

Posted on December 29, 2021 by Julie Skotte

Tidevandet havde dannet små vandløb på stranden, som nu igen løb ud mod havet. Strømmen i vandet legede kunstner og dannede smukke mønstre i sandet, mens krusningerne på vandoverfladen fangede solens lys.

Lidt længere nede af stranden var endnu en lille tidevandsbæk på vej ud i havet. De sidste stråler fra solen oplyste vandet og sandet i orange nuancer, mens skyggerne nærmest blev violette.

Jeg nyder virkelig at gå på stranden og se på alle de kunstværker, som naturens kræfter skaber. Jeg må snart afsted igen.