I januar og februar har Farum Sø ligget, som et isdækket lærred. Sneen og vinden har tegnet mønstre, der ændrede sig igen og igen. Det begyndte med frost og blæst, da isen lagde sig. Isen frøs i felter og flager, som blev presset sammen og skubbet rundt af vinden, så det næsten fik karakter af pakis. Frosten fortsatte og blev hårdere, og sneen kom til. Samtidig fortsatte det med at blæse kraftigt (ofte tæt på kuling). Sneen føj og blev samlet i bunker på den ujævne is. Da jeg kiggede direkte ned med dronen, åbnede en verden af abstrakte mønstre sig. Der var kendte former som cirkler, som jeg stadig undrer mig over hvordan opstod. Andre steder lå sneen som brede hvide penselstrøg over den mørke is. Jeg så kontraster og former, spor efter vindens arbejde. Et enkelt sted syntes jeg næsten isen og sneen lignede en scene ude fra rummet, hvor stjerner og stjernetåger stod frem. Nogle dage var der blå nuancer i isen. Andre dage var farverne mere beskedne, næsten som sort-hvid billeder. Til sidst begyndte tøvejret og overfladen ændrede sig igen. Sneen begyndte at smelte, og isen revnede. Nogle steder var der opbrud, og isstykker lå som små øer, der drev rundt i det mørkere vand. Hvad der startede som et par drone billeder af en isdækket Farum sø, udviklede sig til at helt fotoprojekt af fascinerende abstrakte mønstre, former og kontraster, emner der optager mig mere og mere i øjeblikket.