Jeg er ved at hækle en vest til mit barnebarn Sofie på 6 år.
Opskriften på vesten har jeg købt hos Stof og Stil, og jeg er godt nok spændt på hvordan den ender med at blive når alle dele engang er syet sammen ... når den er syet sammen skal der hækles en kant rundt om vesten og om ærmerne.
På Facebook findes der en del sider med gratis ting.
Jeg er medlem af et par stykker af dem, den ene hedder Storskrald i Århus, og der skriver folk om steder de kommer forbi hvor der er sat storskrald ud, mange tager også billeder så man kan se tingene.
Den anden hedder Gives bort Århus, og der lægger folk billeder op af ting de gerne vil af med, og tingene er selvfølgelig gratis.
Der er rift om tingene, men en dag var så jeg heldig at jeg var inde og kigge på siden lige da der var lagt et billede op af 6 stk. stole.
Jeg skrev med det samme at dem ville jeg gerne have, og 10 minutter efter var vi på vej mod Ringgaden hvor de stod og fyldte i et kælderrum.
Jeg skrev med det samme at dem ville jeg gerne have, og 10 minutter efter var vi på vej mod Ringgaden hvor de stod og fyldte i et kælderrum.
De var hele og ganske pæne, altså lige bortset fra betrækket, så jeg måtte en tur i Stof og Stil og kigge på møbelstof.
Jeg fandt noget i en pæn grå farve og lidt groft i det og indtil videre har jeg fået ombetrukket en af stolene.
Nu er jeg jo også nødt til at få et andet spisebord, og jeg har kig på et par stykker, det ene er af teaktræ som stolene og det andet er hvidt.
Det bord vi skal have skal være mindst 2,70 m. når der er sat plader i, og gerne større.
Bordet vi har nu kan blive 2,70 og når alle er hjemme kan vi ikke være ved allesammen, så sidder de fire største børnebørn ved siden af os ved sofabordet og det fungerer da også fint :o)
Nu hvor jeg har fået stole i teak, og måske også køber et spisebord i teak, må jeg jo hellere på udkig efter en plisseret nederdel ... det´gaaas !! ... det er bare fordi at jeg er vokset op med teakmøbler, mit barndomshjem var fyldt op med dem, og jeg ville have forsvoret at sådanne nogle ( gammeldags ) møbler skulle ende i mit hjem ... men sådan kan man jo ændre smag, og jeg er faktisk pænt træt af mine møbler der næsten alle er i bøg.
,,,,,,,,,,,,,
,,,,,,,
,,
,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.