Ilse Aranti – For enden af regnbuen…

Min bogskulptur “Forestillingers magt”, der illustrerer, hvordan vi holder os selv lukket inde af vore forestillinger om f.eks. afmagt og hjælpeløshed.

Som jeg fortalte i går, skal min bil til syn. Som det er lovgivet, er min bil blevet indkaldt til syn og har fået en sidste dato for, at dette skal ske. Hvis man ikke følger dette, får man en bøde.

Jeg havde fået det hele planlagt, så jeg kunne overholde dette i fin tid inden udløbsdatoen. Bilen skulle køres til mekaniker, som skulle gøre bilen klar til syn og køre den til synet også. Det skulle ske i den kommende uge.

Alt var planlagt og klar til udførelse, som myndighederne har anvist.

Men så blev det vinter. Sneen væltede ned og dækkede øen med sne og lukkede vejen, hvor jeg bor for enden. Både jeg og bilen sneede inde, og det er vi stadig. Vinteren er åbenbart kommet for at blive det næste stykke tid med frost, der holder sneen liggende.

Resultatet af dette var uro. Hvordan skulle jeg få bilen ud og ned til værkstedet? Hvordan skulle jeg gøre det, som myndighederne har pålagt mig at sørge for inden et bestemt tidspunkt? Hvad ville der ske, hvis jeg ikke kunne imødekomme det? Spørgsmålene var mange, og de fremkaldte kun mere uro. Der var et krav udefra, som jeg skulle leve op til.

I går bad jeg min indre Vejleder om vejledning. Jeg bad om vejledning til, hvordan denne situation skulle løses og til, hvad jeg skulle gøre. Jeg fik at vide, at det ville blive løst på den bedste måde.

I morges kom vejledningen:

“Tag ansvaret, magten og myndigheden tilbage til dig selv! Beslut dig for ikke at køre, når vejene ikke er sikre og tag ansvar for det.”

Denne vejledning fremkaldte indre styrke, og uroen forsvandt.

I stedet for at lægge magten, myndigheden og ansvaret uden for mig selv, i dette tilfælde hos Færdselsstyrelsen, hvilket fremkaldte en følelse af magtesløshed og uro, har jeg taget magten, myndigheden og ansvaret tilbage til mig selv. Og herfra har jeg henvendt mig til styrelsen og bedt om udsættelse af bilsynet, så jeg kan vente med at køre, til vejene igen er sikre at køre på.

Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke kan overholde tidsfristen uden at udsætte mig selv for unødig risiko. Det vil vise sig, hvad svaret bliver på dette. Men uanset, hvad svaret bliver, så er det mit ansvar og min beslutning, som jeg handler på.

Dette har været en meget vigtig lektion for mig. At opleve hvordan det er at lægge magten og myndigheden uden for mig selv, og hvordan det er at tage den tilbage igen.

Det første giver en følelse af magtesløshed og uklarhed om, hvad jeg skal gøre. Det andet giver styrke og klarhed om, hvad jeg skal gøre.

I min verden og i den måde jeg er i verden på, er der noget at lære i enhver situation, der opstår. Det er ikke noget, der sker med mig eller imod mig, med mindre jeg vælger at give magten fra mig og se det sådan. I stedet for kan jeg se det fra bevidstheden om, at jeg har både magten og styrken til at tage ansvaret for, hvordan jeg skal handle i enhver situation.

Hvis det ender med, at jeg bliver givet en bøde, fordi min anmodning om udsættelse ikke bliver imødekommet, så må jeg betale den. Det er det ansvar, jeg tager.

“Kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård”

Selvom det ikke er hvidt derude, her på øen, så slår kyndelmisse sin knude hvas og hård med minus 5 grader og kraftig, isnende kold blæst fra øst.

I dag er der udsigt til blå himmel mellem skyerne. Det føles som meget længe siden. Indimellem skinner solen. Det er en usædvanlig klar dag i denne periode, hvor dagene har haft tæt skydække og dæmpet lys.

Fuldmånen lyste på en vild og dramatisk himmel i aftes og i nat, og som sædvanligt holdt jeg fuldmånen ved selskab ved at ligge vågen det meste af natten.

“Træd ind i at være skrivende” lød det helt klart fra min indre vejleder den anden dag, da jeg vendte indad i stilhed.

“Træd ind i at være skrivende”, en formulering med dybde og bredde i sit budskab.

Jeg bliver vejledt til at træde ind i en væren i verden. Ind i en rolle, en funktion og en opgave. Alt i ét.

For mig er det en forunderlig formulering. Indre vejledning kommer ofte med en dybde og i en anden form, end det dagligdagsbrug af sproget.

Træd ind – i væren – skrivende. Tre elementer i ét.

Det forunderlige ved indre vejledning er, at jeg altid umiddelbart forstår indholdet, uanset hvilken form den bliver givet i, og at jeg også forstår vigtigheden i indholdet og vejledningen.

Denne vejledning kalder mig til at træde ind i den opgave og det formål, jeg er givet som skrivende, at stå ved det og at stå frem med det. At træde ind i, være og træde frem med. Alt i ét.

Hermed åbnes den nye begyndelse, som mit 2026 er blevet defineret som, og jeg bliver vejledt til nu at træde ind i denne begyndelse og nye måde at være på i verden. Bevidsthedsmæssigt og i levet praksis.

At dele dette indhold med jer, der læser med på min kanal, er en del af at gøre netop dette.

Jeg begynder at se konturerne af noget af det, der skal foldes ud gennem dette år.

Velkommen februar!

Du er ankommet med en månelys nat og en solbeskinnet dag med sibirisk kulde fra øst.

I går modtog jeg en vejledning, der signalerer, at den ventetid, jeg har mærket at være i meget længe, er ved at være til ende.

Den nye begyndelse, som er overskriften over mit 2026, ser ud til at være ved at være klar til at træde i funktion.

Vi er nået igennem den mørkeste tid på året, og dagen er nu tiltaget med 1½ time.

Lyset er vendt tilbage, og sammen med det åbner porten til den nye begyndelse. Jeg mærker kaldet og er blevet vejledt til at træde ind og er nu meget spændt på, hvordan det vil folde sig ud i levet praksis.

Må dit indre lys lyse for din fod på den vej, der er din.

Velkommen 2026, velkommen mandag og velkommen hverdag. Jeg har glædet mig til at nå frem hertil.

I dag er en ny begyndelse. Hele mit 2026 har fået overskriften “En ny begyndelse”, så det er på alle måder en ny begyndelse for mig.

Snefnug flyver lige nu næsten horisontalt gennem luften uden for mit skriverum. Mosen er dækket af et tyndt, hvidt lag sne, hvori tuer af vissent græs stikker op.

Velkommen tilbage hverdag, den glæder jeg mig over at være landet i igen. Uanset, at der ikke er så stor forskel på hverdag og andre dage i mit liv, så holder jeg alligevel mest af hverdagene, der rummer en særlig ro, mens der er aktivitet i verden omkring mig.

2025 var et år, hvor jeg gav slip på meget. En del på det ydre plan og det meste på det indre plan. Længe har jeg mærket, at 2025 mit “Frigivelsens År” var en nødvendigt udrensning af det, der ikke skulle med videre, så jeg kunne være klar til den nye begyndelse, som 2026 er.

Allerede i december begyndte jeg at mærke forandringer i min praksis. Jeg skulle ikke skrive jule- og nytårsindlæg her på bloggen og på mine sociale medier, som jeg plejer. Det blev også klart, at min praksis med at skrive en liste over visioner og intentioner for en ny måned og dele den på mine kanaler ikke skulle tages med ind i den nye begyndelse.

En portal åbnede sig for mig i sidste del af december. Portalen til den nye begyndelse, som rækker ud over kalenderåret.

“Kærlighed er den vej, jeg går i taknemmelighed”.

Det er portalen, som jeg er trådt ind igennem. Det er det fokus, jeg skal holde i min bevidsthed fremover.

Listen over visioner og intentioner skal ikke længere skrives, fordi jeg ikke skal lægge planer men lade mig lede gennem dagene, ugerne og månederne. Mit fokus skal være indadvendt og lyttende, så jeg hele tiden mærker eller ser, hvad jeg skal. Når jeg hører efter, bliver jeg vist den vej, jeg skal gå.

I dag er den første hverdag, og jeg er blevet vist, at jeg skal skrive dette indlæg. Derudover skal jeg i gang med at rydde op i og redigere i bloggen. Gamle indlæg og billeder, der ikke er relevante at bevare, skal slettes for at skabe plads til det nye. Bloggen skal bevares men rettes til, så den passer som et redskab i mit virke, som det skal være nu.

Jeg mærker, at fokus og prioritering i mit kreative virke er ved at blive forandret. Det føles, som at fokus bliver skærpet og samlet, som lys der rettes mod noget bestemt. En klar og samlet lysstråle.

Fokus, tanke og mening er i sin essens lys.

Mens jeg har skrevet dette, er sneen taget til, så luften nu er tæt af sne, der lægger sig som et fint lag på verden derude.

Tak fordi du læser med her på min kanal. Må 2026 bringe lys, fred og glæde til os alle.