Amazonas er en delstat i storregionen Amazonia i det nordlige Brasilien. Hovedstaden er Manaus. Størstedelen af delstaten er dækket af uhyre tyndt befolket regnskov. Da landbruget er ekspanderet i Amazonas-regionen som helhed, er der i de seneste årtier dog foregået en betydelig afskovning.
Med et areal på 1,57 millioner km2 omfatter Amazonas ca. 20 % af Brasiliens samlede areal og er dermed landets største delstat. Amazonas har 3,9 millioner indbyggere (2022), hvoraf 490.000 er oprindelige folk. Den brasilianske regering har anerkendt den oprindelige befolknings ejendomsret over 182 områder i delstaten med et samlet areal på 460.000 km2.
Delstatens samlede befolkning udgør knap 2 % Brasiliens befolkning, og Amazonas bidrager med 1,5 % af landets BNP.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.