Andreas Gryphius

Faktaboks

Andreas Gryphius

Født: 1616, Glogau, Schlesien (i det nuværende Polen)
Død: 1664, Glogau, Schlesien (i det nuværende Polen)
Titel: forfatter, syndikus

Andreas Gryphius var en tysk forfatter, som allerede i sin samtid blev anset for et afgørende nybrud i tysk litteratur. Han levede under Trediveårskrigen og blev ikke mindst kendt for sine digte og sørgespil (tragiske dramaer), der fremstiller de menneskelige magtkampes gru og meningsløshed.

I dag står han som en af de vigtigste repræsentanter for den tyske barok. Foruden digte og sørgespil skrev Gryphius en række komedier, ligtaler, eposser og videnskabelige afhandlinger på både tysk og latin.

Gryphius’ mest berømte værker

Blandt Gryphius’ mest berømte værker er sonetter som ”Threnen des Vatterlandes / Anno 1636” (”Fædrelandets tårer / anno 1636”), der begræder krigens ødelæggelser: Rådhuse og kirker styrter sammen, ligdynger stopper flodernes strøm, og sjælene formørkes.

I sørgespil som Leo Armenius (1647) og Catharina von Georgien (1657) optræder magtbegærlige tronranere og gudfrygtige martyrer i blodige politiske scenerier. Skønt Gryphius opfordrer sine læsere til at føre dydige liv, udtrykker hans værker ingen forhåbning om varig fred mellem mennesker på jord. Som luthersk protestant beskrev Gryphius alene menneskets frelse i troen på Gud.

Gryphius’ livsforløb

Gryphius voksede op i Glogau i Schlesien, hvor konflikter mellem en overvejende protestantisk befolkning og et katolsk overherredømme ledte til særligt voldelige stridigheder. Begge hans forældre døde tidligt, og Gryphius flygtede i 1632 til det mere tolerante Polen, hvor han studerede i Fraustadt (polsk: Wschowa) og Gdańsk.

Studier i Holland, Frankrig og Strasbourg

Titelblad fra Gryphius’ samlede værker (1657).

Af Tscherning.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

I 1638 rejste Gryphius til hollandske Leiden, hvor han foruden filosofi og jura også studerede naturvidenskabelige og teologiske emner. I 1640’erne fortsatte han sin studierejse i Frankrig, Italien og fristaden Strasbourg, inden han i 1647 drog mod sin hjemegn.

Ægteskab og virket som juridisk rådgiver

I 1649 giftede han sig med Rosina Deutschländer, med hvem han fik syv børn, hvoraf tre overlevede deres far. I 1650 tiltrådte han embedet som syndikus i Glogau. Som fyrstens øverste juridiske rådgiver involverede han sig indgående i de politiske og religiøse konflikter, der fortsat prægede Schlesien trods Den Westfalske Fred i 1648. Gryphius døde af et slagtilfælde i 1664.

Lissaer Sonette

Fra studietiden i Polen stammer Lissaer Sonette (1637), hvor ”Threnen des Vatterlandes / Anno 1636” og en række andre eksemplariske barokdigte findes, heriblandt ”Es ist alles eitel” (”Det er alt forgængeligt”). Digtenes modstilling af jordelivets omskiftelighed med himmerigets evighed er typisk for perioden.

Deres højstemte og modsætningsfyldte billedsprog udfolder sig dog inden for faste metriske rammer: Gryphius’ aleksandrinere følger de forskrifter for tyske vers, som hans schlesiske landsmand Martin Opitz formulerede i sin skelsættende Buch von der Deutschen Poeterey (”Bog om den tyske poesi”) fra 1624.

I kraft af Opitz, Gryphius og siden Daniel Casper von Lohenstein blev Schlesien det vigtigste centrum for tysksproget digtning i 1600-tallet.

Gryphius’ sørgespil

Titelblad til Gryphius' *Papinianus* (1659).

Paravicinus.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Under sine studier i Leiden begyndte Gryphius at oversætte og skrive sørgespil med inspiration fra bl.a. den hollandske dramatiker Joost van den Vondel og jesuitiske dramatikere som Nicolas Caussin. I sine sørgespil kombinerer Gryphius religiøs tro med en skildring af de politiske rænker og utrættelige lidenskaber, der hjemsøger menneskene.

Historisk materiale

Sørgespillene trækker på historisk materiale fra forskellige tider: Papinianus (1659) portrætterer den eksemplariske romerske hofjurist Aemilius Papinianus, mens Carolus Stuardus (1657) skildrer henrettelsen af Karl 1. i 1649 under Den Engelske Borgerkrig. Catharina von Georgien (1657) dramatiserer den georgisk-ortodokse dronning Ketevans martyrdød i 1624.

Dramaturgi og temaer

En genkommende konflikt i sørgespillene står mellem verdens politiske kaos og heltens stålfaste vilje til at gå i døden som kristen martyr eller beskytter af et retsprincip. Med dette tema om standhaftighed og omskiftelighed skriver Gryphius’ sørgespil sig ind i en senecæisk tragedietradition. I de senecæiske tragedier finder de også deres opbygning omkring fem akter adskilt af allegoriske korsange.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tysk litteratur 1600-1720

Niels Nykrog

ph.d., Københavns Universitet