Apollo 12

Besætningen på Apollo 12 fotograferet den 3. juli 1969. Fra venstre mod højre ses astronauterne Charles Conrad, Richard Gordon og Alan Bean.

Apollo 12, astronauter

Af NASA/NASA.

Licens: Begrænset anvendelse

Apollo 12 var den sjette flyvning og den anden månelanding i rumprogrammet Apollo. Apollo 12 skulle have foretaget den første landing på Månen, hvis Apollo 11 var slået fejl.

Apollo 11 var tæt på at slå fejl, men en vellykket månelanding blev gennemført, og som følge heraf blev Apollo 12 udsat i to måneder. De efterfølgende Apollo-missioner fik mere rummelige tidsplaner, bl.a. fik besætningen på Apollo 12 mere tid til geologisk felttræning, end besætningen Apollo 11 .

Apollo 12
Besætning	Charles Conrad, Alan Bean og Richard Gordon (f. 1929)
Opsendelse:	Den 14. november 1969
Landing:	Den 24. november 1969
Varighed:	10 dage og 4 timer
Månelandingssted:	Oceanus Procellarum – Stormenes hav
Tid på Månens overflade:	1 dag og 7 timer
Antal månevandringer:	2 (samlet 7 timer og 45 min.)
Måneprøve hjembragt:	34,4 kg

Ramt af lynet

Saturn V-raketten blev under Apollo 12 opsendelsen rakt af lynet.

Saturn V

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Apollo 12 blev opsendt fra Kennedyrumcenteret i Florida den 14. november 1969. Besætningen var astronauterne Charles Conrad, Alan Bean og Richard Gordon (f. 1929).

Opsendelsen foregik i tordenvejr, så Saturn V-raketten blev ramt af to lyn, der kortvarigt satte det elektriske system ud af spil. Astronauterne skiftede efter instruktion fra Jorden hurtigt til backup-strømsystemet, hvilket reddede missionen.

Præcisionslanding

Astronaut Alan Bean, på vej ned at stigen på månelandingsfartøjet *Intrepid*.

Intrepid

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Den 19. november 1969 landede Conrad og Bean i månelandingsfartøjet Intrepid i Stormenes Hav, mens Gordon forblev i kredsløb om Månen i kommandomodulet Yankee Clipper.

Intrepid landede 183 m fra rumsonden Surveyor 3, der var landet i 1967. Månelandingsfartøjet var en kopi af Apollo 11’s, men der var nu indrettet med hængekøjer, så astronauterne kunne hvile under opholdet på Månen.

Månevandinger

Apollo 12-astronauterne foretog to månevandinger på i alt 7 timer og 45 minutter. Det var den første ekspedition, der opstillede ALSEP (Apollo Lunar Surface Experiments Package), som var et atomdrevet sæt af automatiske instrumenter. Der blev også opsat det første farvetv-kamera, men det blev senere ødelagt, da Alan Bean kom til at rette det mod Solen, hvorefter dens sensor blev ødelagt.

Astronauterne tog stykker af Surveyor 3 samt 34,4 kg månesten med hjem.

Måneskælv

Apollo 12-astronaut ved rumsonden *Surveyor 3*. I baggrunden ses Apollo 12’s månelandingsfartøj.

Surveyor 3

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Efter sammenkoblingen i månekredsløb, blev Intrepids øvre trin sat til at styrte ned på Månen, for at det efterladte seismometer kunne måle undergrundens beskaffenhed, hvilket det kunne i mere end en time.

Efterfølgende forblev Yankee Clipper i kredsløb om Månen en ekstra dag for at astronauterne kunne tage billeder af overfladen, bl.a. til de næste månelandinger.

Landing

Efter i alt 10 dage og fire timer landede Yankee Clipper i Stillehavet den 24. november 1969.

Efter Apollo 12 opfordrede Charles Conrad sin besætning til at deltage i rumstatiosnprogrammet Skylab sammen med ham, deres bedste chance for at flyve i rummet igen. Alan Bean tog imod opfordringen og blev leder af Skylab 3.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bemandede rumfartøjer

Thomas A.E. Andersen

civilingeniør, Danish Aerospace Company

Ramt af lynet

Præcisionslanding

Månevandinger

Måneskælv

Landing

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Fagansvarlig for Bemandede rumfartøjer

Det sker

A.P. Møller

Den store nytårsquiz

Dark Sky

Seneste ændringer på Lex