Apollo 13

De tre astronauter Fred Haise, Jim Lovell og Thomas Mattingly fotograferet i april 1970 under en træningspause. Mattingly blev senere erstattet med Jack Swigert.

Apollo 13, de tre astronauter

Af Afp Photo//AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Opsendelsen af Apollo 13

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Apollo 13 var den syvende bemande Apollo-flyvning, og det skulle have været den tredje bemandede månelanding i Apolloprojektet. På grund af en eksplosion i en af ilttankene, måtte besætningen evakuere kommandomodulet før månelandingen.

Rummissionen var meget tæt på at få katastrofale følger for den tre astronauter, men ihærdigt arbejde i NASAs kontrolcenter bragte dem sikkert hjem til Jorden igen. Missionen varede 142 timer og 54 minutter.

Apollo 13
Besætning	Jim Lovell (1928-2025), Fred Haise (f. 1933), (1931-1982)
Opsendelse:	Den 11. april 1970
Landing:	Den 17. april 1970
Varighed:	5 dage og 23 timer
Månelandingssted:	Fra Mauro (Landede aldrig)
Tid på Månens overflade:	0
Antal månevandringer:	0
Måneprøve hjembragt:	0 kg

Besætningen

Besætningen på Apollo 13 bestod af astronauterne Jim Lovell (1928-2025), kaptajn, Fred Haise (f. 1933), pilot på kommandomodulet, og Jack Swigert (1931-1982), pilot på månelandingsmodulet.

Oprindeligt skulle Thomas Kenneth Mattingly II (1936–2023) have fløjet i stedet for Jack Swigert, men af frygt for, at han fik mæslinger, blev han erstattet af Swigert to dage inden opsendelsen.

Opsendelsen af Apollo 13

Apollo 13 blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida den 11. april 1970 kl. 19:13 UTC. Under opsendelsen satte Saturn-V rakettens ene motor i andet trin ud, men tredje trins motorer kompenserede ved at brænde længere.

Eksplosionen

Teknikerne i NASAs Mission Control under Apollo 13-missionen.

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Apollo 13-missionen skulle have været landet i Fra Mauro-regionen, men den 14. april 1970 kl. 03:08 UTC eksploderede ilttank nr. 2 i servicemodulet, seks og et halvt minut efter en Live tv-transmission fra fartøjet. 26 sekunder senere kom Swigert med den lakoniske meddelelse til mission control: »Houston, we've had a problem« (»Houston, vi har et problem«).

Årsagen til eksplosionen

Eksplosionen skete, da Swigert tændte for en omrører, der skulle blande den flydende ilt i tanken. Hermed blev den elektriske spænding i servicemodulet forøget, hvilket fik trykket til at sige, hvorved tanken eksploderede. Omrøren var designet tidligt i processen, og der var ikke taget højde for den øgede spænding.

Eksplosionens konsekvenser

Eksplosionen fandt sted 330.000 km fra Jorden, og den ødelagde begge ilttanke, servicemodulets styresystem, strømforsyning, kommunikationssystem, iltforsyning, fremdriftssystem mm. Det medførte, at astronauterne måtte evakuere kommandomodulet Odyssey.

Odyssey havde en begrænset batterikapacitet, der var reserveret til nedstigningen gennem atmosfæren ved hjemrejsen. Ved at slukke for alt om bord på Odyssey undgik man, at batterierne løb tør.

Hjemturen

Da Apollo 13 var på vej til Månen, var månelandingsfartøjet Aquarius stadigvæk tilkoblet. Aquarius blev anvendt som redningsbåd, men var kun beregnet til to astronauter. Som en standard var Apollo 13 anbragt i en bane, der automatisk skulle føre den tilbage til Jorden efter at have fløjet rundt om Månen.

Den 15. april 1970 fløj Apollo 13 forbi Månen, og Haise og Swigert, der aldrig før havde set Månens bagside, skyndte sig at tage billeder. Samme dag blev Saturn V-rakettens tredje trin knust mod måneoverfladen, for derved at kalibrere Apollo 12's efterladte seismometer. Det var det eneste af Apollo 13's eksperimenter, der lykkedes.

Udfordringerne

Det sammenflikkede luftrensningsfilter i månelandingsfartøjet *Aquarius*, der fungerde som redningsbåde under hjemturen.

Det sammenflikkede luftrensningsfilter i månelandingsfartøjet Aquarius

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Kuldioxidniveauet steg faretruende i Aquarius, fordi litiumhydroxidfiltrene blev overbelastede. De var dimensioneret til to mand i to døgn, ikke tre mand i fire døgn. Friske filtre i Odyssey var til rådighed, men de var firkantede, mens Aquarius' filtre var runde. Besætningen blev instrueret i at flikke de firkantede filtre sammen med Aquarius' luftforsyning – med ting og sager som mission control vidste, at Apollo 13 havde om bord.

Opvarmningen af Aquarius var utilstrækkelig, så astronauterne blev syge, især Haise, der fik en urinvejsinfektion. Aquarius' raketmotor blev anvendt til at øge hastigheden, så hjemflyvningen tog kortere tid.

Servicemodulet *Odyssey* fotograferet efter frakoblingen den 17. april 1970. Panelerne i højre side, hvor ilttank nr. 2 sad, er revet af.

Servicemodulet Odyssey fotograferet efter frakoblingen den 17. april 1970

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Odysseys landing

Apollo 13-besætningen på hangarskibet Iwo Jima efter landingen i Stillehavet.

Apollo 13 besætningen efter landingen

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Efter i alt fem dage og 22 timer landede Odyssey i Stillehavet den 17. april 1970 UTC sydøst for Samoa. Servicemodulet og Aquarius brændte op ved mødet med atmosfæren. Eneste undtagelse var plutoniummet til Apollo 13's ALSEP-instrumenter. Transportbeholderen med de 3,9 kg ²³⁸Pu ligger stadig på 6-9 km dybde i Tongagraven nær Fijiøerne. Alle tre astronauter kom sikkert hjem; ingen af dem fløj siden i rummet.

Odyssey efter landingen

Kommandomodulet Oddyssey er udstillet i Kansas Cosmosphere and Space Center. Missionen er dramatiseret i Ron Howards Spillefilm Apollo 13 fra 1995 med Tom Hanks i hovedrollen som Jim Lovell. Jim Lovell selv spiller i filmen kaptajnen på hangarskibet Iwo Jima, som samler Oddyssey op i Stillehavet.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bemandede rumfartøjer

Thomas A.E. Andersen

civilingeniør, Danish Aerospace Company