Apollo 15

Apollo 15’s Saturn v raket på vej ud til affyringsrampe 39A på Kennedy Space Center i Florida den 11. maj 1971.

Apollo 15/Saturn v raket

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Apollo 15 var den fjerde månelanding og niende bemandede mission i rumprogrammet Apollo.

Apollo 15 blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida den 26.juli 1971 med astronauterne David Scott, James Irwin og Alfred Worden (f. 1932) om bord.

Det var den første type J-mission; med flere ressourcer til rådighed, længere ophold på Månen og større fokus på videnskab end på de tidligere missioner.

Apollo 15
Besætning	David Scott, James Irwin og Alfred Worden (f. 1932)
Opsendelse:	Den 26. juli 1971
Landing:	Den 7. august 1971
Varighed:	12 dage og 7 timer
Månelandingssted:	Hadley–Apennine – Hadleykløften i Apenninerbjergene
Tid på Månens overflade:	2 dage og 19 timer
Antal månevandringer:	4 (Samlet 19 timer og 8 min.)
Måneprøve hjembragt:	77 kg

Målinger fra både kredsløb og overfladen

Astronaut David R. Scott på skrænten til Hadley-deltaet og ved at fotografere med sit kamera. I baggrunden ses foden af Apenninerbjergene, som befinder sig 17.5 kilometer væk.

Astronaut David R. Scott

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Den 30. juli 1971 landede Scott og Irwin i månelandingsfartøjet Falcon i Hadley-kløften i Apenninerbjergene. Worden forblev i kredsløb om Månen i kommandomodulet Endeavour.

Endeavour

Endeavours servicemodul havde en SIM-bay (Scientific Instrument Module) med otte forskellige instrumenter, som Worden kunne betjene i kredsløb. Man havde en lille satellit med, der skulle undersøge mascons på Månen.

Landingen

Landingen var den første stejle landing på 26 grader pga. bjergene; ved alle tidligere landinger havde man brugt en landingsvinkel på 15 grader.

Samtidig var det den hårdeste landing pga. den høje nedstigningsfart, og fordi Irwin slukkede landingsmotoren i en halv meters højde over Månens overflade.

Nye rumdragter

Apollo 15-astronauterne benyttede re-designede rumdragter. På de tidligere var forbindelser til køling, kommunikation og life support placeret i to parallelle rækker af tre. På de nye månedragter var de placeret i to trekanter. Dette, sammen med ny placering af lynlåse gjorde det meget nemmere at komme i og ud af månedragterne under de trange forhold ind i Månelandingsfartøjet.

Der var også nye led i livet, hvilket betød, at astronauterne nu kunne bøje sig ned og sidde ned i månebilen. Nye rygsække med life support-systemer betød også, at månevandingerne kunne blive længere.

Ekskursioner med månebil

Apollo 15 astronaut Jim Irwin med den ud pakkede månebil ved siden af månelandingsfartøjet Falcon.

Apollo 15 astronaut Jim Irwin med den ud pakkede månebil ved siden af månelandingsfartøjet Falcon.

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Apollo 15 medbragte som den første en sammenfoldet elektrisk månebil på blot 209 kg. Den kunne fragte to astronauter i månedragter og måneprøver på tilsammen 700 kg. Dette tillod astronauterne at bevæge sig længere væk fra månelandingsfartøjet og stadig have nok tid til indsamling af prøver.

Månebilen havde en plade med inskriptionen: “Menneskets første bil på Månen, afleveret af Falcon, 30. Juli 1970”

Tre ekskursioner

Astronauterne foretog tre ekskursioner på i alt 19 timer på tre døgn. De opstillede automatiske ALSEP-instrumenter og indsamlede 76,7 kg månesten. En af månestenene blev kendte som Genesis Rock; den anses for at være krystalliseret kun 100 millioner år efter Solsystemets dannelse.

Galileis faldeksperiment

På Apollo 15 medbragte man for første gange en månebil.

På Apollo 15 medbragte man for første gange en månebil.

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Kort før afrejsen fra måneoverfladen demonstrerede Scott Galileis faldeksperiment med en falkefjer og en geologhammer. Uden luftmodstand ramte de to Månen samtidigt.

Måling af undergrunden

Det lykkedes jordkontrollen at filme opsendelsen af Falcons øvre trin med månejeepens fjernstyrede tv-kamera. Efter sammenkoblingen i månekredsløb, blev Falcon sat til at styrte ned på Månen, for at Apollo 15's efterladte seismometer kunne måle undergrundens beskaffenhed.

Hjemrejsen til Jorden

Under rejsen tilbage mod Jorden måtte Worden foretage den første rumvandring uden for Jordens kredsløb (TEEVA: Trans-Earth ExtraVehicular Activity) på 38 minutter for at hente eksponerede filmruller fra SIM-bay, da de ellers ville brænde op med servicemodulet.

Efter i alt 12 dage og 7 timer landede Endeavour i Stillehavet den 7. august 1971 – til trods for at den ene af de tre faldskærme var blevet beskadiget og derfor ikke foldede sig helt ud.

Efter missionen

Året efter landingen fik missionen negativ omtale, da det kom frem, at astronauterne have medbragt breve med frimærker til Månens overflade uden tilladelse. Det blev opdaget, da nogle af disse breve blev solgt af en tysk frimærkehandler. De tre astronauter fik en reprimande og fløj aldrig igen.

Endeavour er i dag udstillet på National Museum of the United States Air Force at Wright-Patterson Air Force Base i Dayton, Ohio.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bemandede rumfartøjer

Thomas A.E. Andersen

civilingeniør, Danish Aerospace Company