Apollo 17

Apollo 17 gøres klar til opsendelse i Kennedy Space Center, Florida.

Apollo 17

Af NASA.

Licens: NASA

Apollo 17 var den 11. og sidste månelanding i rumprogrammet Apollo. Dermed var denne mission sidste gang, mennesket satte foden på Månen.

Apollo 17 blev opsendt fra Kennedy Space Center i Florida den 7. december 1972 og havde to formål: at samle prøver fra Månens højlandsområde, samt undersøge, om der havde været vulkansk aktivitet i nyere tid.

Da alle tre astronauter havde været backup til tidligere besætninger, var der mere tid til geologitræning.

Apollo 17
Besætning	Eugene Cernan, Harrison Schmitt og Ronald Evans (1930-90)
Opsendelse:	Den 7. december 1972
Landing:	Den 18. december 1972
Varighed:	12 dage og 13 timer
Månelandingssted:	Taurus-Littrow
Tid på Månens overflade:	3 dage
Antal månevandringer:	3 (Samlet 22 timer og 4 min.)
Måneprøve hjembragt:	115 kg

Fokus på geologien

Apollo 17 astronaut Harrison H. Schmitt ved siden af en kæmpe måneklippeblok under deres tredje månevandring i Taurus-Littrow området.

Apollo 17 astronaut Harrison H. Schmitt ved siden af en kæmpe måneklippeblok under deres tredje månevandring i Taurus-Littrow området.

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Modsat de forrige Apollo-missioner havde Apollo 17 en videnskabsmand, geologen Harrison Schmitt, med om bord. Schmitt skulle oprindeligt have været med Apollo 18, men da den blev aflyst, overtog han testpiloten Joseph Engles plads.

Den 11. december 1972 landede Cernan og Schmitt i månelandingsmodulet Challenger i Taurus-Littrow-dalen, mens Evans forblev i kredsløb om Månen i kommandomodulet America.

Tre måneudflugter

Astronauterne foretog tre måneudflugter med månebilen på i alt 22 timer og kørte 36 km. Apollo 17 var den eneste ekspedition, som det lykkedes at opstille et varmeledningseksperiment. Eksperimentet krævede et 3 m dybt hul. Astronauterne tog 115 kg månesten med hjem og tilbragte 75 timer på Månen.

Efter sammenkoblingen

Efter sammenkoblingen i månekredsløb blev Challengers øvre trin sat til at styrte ned på Månen, for at efterladte seismometre kunne måle undergrundens beskaffenhed. Tilsvarende blev Apollo 17's Saturn V-rakets tredje trin sat til at kollidere med Månen for at undersøge Månens indre.

Tilbage til Jorden

Mennesket forlod Månens overflade for sidste gang den 14. december 1972. Efter i alt 12 dage og næsten 14 timer landede America i Stillehavet den 19. december 1972.

Kommandomodulet America er i dag udstillet i Houston i Texas, hvor NASA's mission control holder til.

Slut med Månebesøg – for nu

Astronaut Harrison H. Schmitt ved det amerikanske flag, månebilen og månelandingsmodulet den 13. december 1972 under NASAs sidste månelanding.

Astronaut Harrison H. Schmitt ved det amerikanske flag, månebilen og månelandingsmodulet den 13.12.1972 under NASAs sidste månelanding.

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Med Apollo 17 afsluttede USA sit bemande måneprogram, selvom der oprindeligt var planlagt endnu tre missioner: Apollo 18, 19 og 20. Raketterne til disse blev bl.a. brugt til Skylab-rumstationen og er udstillet på forskellige NASA-centre i USA.

Seks af de syv amerikanske flag plantet på Månen ved hvert besøg står stadig, viser billeder fra satellitter i kredsløb om Månen. Kun Apollo 11’s flag står ikke længere; det blev blæst bagover af raketmotoren, da de forlod Månen.

Astronauter, der har gået på Månen

Med afslutningen af rumprogrammet Apollo, havde 12 amerikanere gået på Månens overflade.

nr.	navn	mission
1.	Neil Armstrong	Apollo 11
2.	Edwin E. Aldrin	Apollo 11
3.	Pete Conrad	Apollo 12
4.	Alan Bean	Apollo 12
5.	Alan B. Shepard	Apollo 14
6.	Edgar D. Mitchell	Apollo 14
7.	David R. Scott	Apollo 15
8.	James B. Irwin	Apollo 15
9.	John W. Young	Apollo 16
20.	Charles Duke	Apollo 16
11.	Eugene Cernan	Apollo 17
12.	Harrison H. Schmitt	Apollo 17

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bemandede rumfartøjer

Thomas A.E. Andersen

civilingeniør, Danish Aerospace Company