Don, oldtidens Tanais, flod i Rusland og Ukraine. Den udspringer nær Moskva og løber 1970 km mod syd, til den når Det Azovske Hav nær Rostov. Det samlede fald er kun 190 m, og floden har et stærkt slynget forløb. Don er sejlbar på de nederste to tredjedele og har sammen med flere vigtige bifloder gennem århundreder været en vigtig transportvej i det centrale Rusland. Den løber gennem rige landbrugsområder, og gennem Volga-Don-kanalen (indviet 1952) er der forbindelse fra det store kulfelt og industriområde i Donbass til Volgasystemet. Kanalens 17 sluser overvinder en højdeforskel på 88 m, og bygningen var en betydelig præstation i Stalintidens USSR. Mellem kanalen og Rostov, ved kosakbyen Tsimljansk, opdæmmer en 131/2 km lang dæmning et stort reservoir med kraftværk og kunstvandingskanaler. Det nederste løb er meget bredt, 20-30 km, og omgivet af store sumpområder. Her er der et betydeligt fiskeri efter bl.a. karpe og stør.
Det sker
A.P. Møller
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Den store nytårsquiz
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Dark Sky
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.