Dorothy E. Smith

Smiths feministiske studier – såvel som hendes egne erfaringer som enlig mor – afdækkede en afstand mellem på den en side hverdagserfaringernes konkrete virkelighed, som kvinder oplevede den i et mandsdomineret samfund som 1960’ernes USA, og på den anden side de abstrakte og generelle, typificerede begreber og teorier, som opbygges i den akademiske sociologi og psykologi. Begreber og teorier, som også gennemsyrer organisationer, institutioner og ledelsesformer.

Disse udgør så at sige to forskellige virkeligheder. Den svage gruppe nederst i hierarkiet må kunne rumme og håndtere denne dobbelthed. Den dominerende gruppe derimod behøver, takket være sin magtposition, ikke at inkludere, endsige leve sig ind i den svage gruppes virkelighed.

Dette er kernen i den magtkritiske bevidsthedssociologiske og videnssociologiske indsigt, som Smith udviklede gennem sine studier. Hun formulerede det fx i artiklen ”A Peculiar Eclipsing: Womans Exclusion from Man’s Culture” (1978, kan oversættes til 'En besynderlig formørkelse: kvinders udelukkelse fra mandens kultur'). Det ledte frem til en mere generel kritik af sociologiens teorier og metoder, udfoldet i bogen The Every Day as Problematic (1987, 'Den problematiserede hverdag').

En inspirationskilde i udvikling af den nye metode fandt hun i den spirende hverdagslivssociologi. Som betegnelsen siger, er denne netop optaget af metoder til systematisk at studere den viden og bevidsthed, som ligger til grund for vores oplevelse af det daglige liv og handlinger. Det drejer sig om hverdagslivet set fra den subjektive verdens perspektiv. Man søgte at finde og beskrive relativt varige indsocialiserede bevidsthedsmønstre, som under stabile forhold også i en vis udstrækning er fælles. Hvis de er det, kan de danne grundlag for daglige rutiner i omgangen med andre, i familie, arbejdsliv, i institutioner, organisationer og offentlige rum.

Typiske metoder var kvalitative interviews og samtaler samt læsning af beretninger og dokumenter. Altså metoder, der bygger på tolkning af mening, som den udtrykkes i sproglig kommunikation og symboler.

De filosofiske rødder hertil var fænomenologien, filosofien om verden som den viser sig i bevidstheden. Edmund Husserl var en af hovedskikkelserne i starten af 1900-tallet, og fra ham blev fænomenologien fra 1930'erne af Alfred Schütz ført ind i sociologien.

Schütz udviklede begreber til at beskrive, hvorledes mennesker i det daglige liv opbygger såkaldte typifikationer af socialt samspil gennem indbyrdes forbundne helt dagligdags handlinger og roller, fx at spise sammen, at købe ind osv. I det omfang, hvor disse måder at typificere på bliver fælles og intersubjektive, skabes strukturering og samordning af menneskers sociale livsverden.

Når hverdagslivets subjektive typifikationer bliver fælles og forankret i faste forventninger og rutiner, vil de også få en styrende rolle. Derved kan de danne basis for magt. At afdække magtformer bliver også en opgave for den institutionelle etnografi.

Andre inspirationskilder var Max Webers meningsfortolkende metode. Ud fra læsning af forskellige teologiske og andre tekster anvendte Weber denne metode til bl.a. at forstå, hvordan den protestantiske arbejdsetik kunne motivere handlenormer i arbejdslivet som fx flid, at holde aftaler, sparsommelighed mv.

Også indsigter fra Michel Foucaults begrebshistoriske analyser af diskursformationer og ordenes magt – altså teorier om, hvordan sproget både definerer og skaber den sociale virkelighed – var en inspirationskilde.

Ordet ”institutionel” i betegnelsen institutionel etnografi skal angive, at Smith er klar over og forudsætter, at det sociale liv og dagliglivets bevidsthed altid skabes indenfor rammer af en social orden. Det sker i form af rutiniserede og standardiserede – det vil sige institutionaliserede – handlemønstre, der er knyttet til bestemte funktioner. Disse funktioner kan være så forskellige som omsorg og reproduktion, uddannelse, produktion på arbejdsmarkedet osv. Institutioner forbinder det lokale med det globale, mikro med makro.

Den institutionelle etnografi skal studere åbne og skjulte magtrelationer i mødet mellem dagliglivets subjektive livsverden og de institutionaliserede strukturer og rutiner empirisk. Som materiale anvendte Smith alle typer af "tekster" – dokumenter, billeder, lydoptagelser mv. – som kan afsløre, hvordan interaktion koordineres og styres i forskellige kontekster.

Institutionel etnografi er blevet anvendt over et bredt spektrum af institutionelle omgivelser.