Endelave

Sælreservatet Møllegrunden fotograferet under indflyvning til Endelave flyveplads.

Møllegrunden.

Af Leif Tuxen.

Licens: Begrænset anvendelse

Endelave er en ø i det sydlige Kattegat cirka 12 km fra Jyllands østkyst. Øen har færgeforbindelse til den lille havneby Snaptun ved udmundingen af Horsens Fjord, og tæt på Endelave By ligger øens flyveplads.

Faktaboks

Etymologi: Endelave nævnes i 1231 som Øndælaghæ, men er af omstridt oprindelse.

I 2024 var der omkring 150 fastboende endelavitter på øen med et areal på 13,1 km². Størstedelen bor i Endelave By. Hertil kommer et stort antal fritidsendelavitter samt turister. Endelave hører under Horsens Kommune og er en del af Region Midtjylland.

Omkring en tredjedel af øen er dækket af strandenge, hede og skov, hvoraf en del er naturbeskyttede arealer. Den øvrige del er marker med bl.a. økologisk landbrug.

Endelaves geologi

Endelave er oprindeligt formet af gletsjerne under den seneste istid. Herfra stammer øens højeste punkt, Snekkebjerget på kun 7,8 m.o.h., samt de lave, frugtbare morænejorde på især den sydlige del af øen.

Mod nord er det derimod havet, der i tidens løb har udformet landskabet. I det øde område Øvre (koordinater 55.7834, 10.3140) har havstrømme og bølger aflejret materialer som sten, grus og sand og dermed opbygget krumodder langs kysten. Den videre materialevandring og sedimenttransport har efterfølgende koblet odderne sammen til en række havskabte arealer bestående af strandvolde.

Øvre og Øverste Ende

På nordspidsen af Endelave, Øverste Ende, er der fortsat en krumodde under opbygning. Her mødes bølger og havstrømme fra øst og vest, og med havets kræfter skifter odden position og form alt efter vejr og vind. Her sker nøjagtigt den samme proces som ved fx Grenen og Skagens Rev og Issehoved på naboøen Samsø.

Øvre er opbygget af havaflejret materiale, der bl.a. stammer fra en kystklint, Klinten, (koordinater 55.7470, 10.2477). Klinten er 5 m høj og strækker sig 400 m langs øens sydvestkyst – og havet æder fortsat i skrænterne, som det har gjort gennem årtusinder.

Naturbeskyttelse

På Øvre indgår shetlandsponyer og fåreflokke sammen med Horsens Kommune som en del af naturplejen på Endelave.

Fredning og naturpleje.

Af Karsten Kragh Hansen.

Licens: Begrænset anvendelse

Hele Endelave og havet omkring er omfattet EU’s naturbeskyttelsesdirektiver og Natura-2000 nr. 56 for at sikre økosystemer og biodiversiteten i forbindelse med truede og sjældne dyre- og plantearter samt forskellige naturtyper.

Havet

Nord for Endelave ligger der to sandbanker, der er næsten tørlagt ved lavvande. Svanegrunden er den største banke og ligger knap 5 km nordøst for – og Møllegrund ligger knap 3 km nordvest for Endelave By.

Begge sandbanker er eftertragtede og vigtige raste- og ynglepladser for spættet sæl og havfugle. De spættede sæler får af og til besøg af forbipasserende gråsæler, hvoraf der er en stigende population i danske farvande. Dog er ynglebestanden af gråsæler i Danmark stadig ganske lille.

Bekendtgørelsen og direktiver for Møllegrunden og Svanegrunden med de omliggende søterritorier har til formål at sikre mod forstyrrelser af hensyn til områdernes betydning som yngle- og tilholdssted for sæler og kystfugle. Derfor er al færdsel og ophold på bankerne forbudt året rundt.

Landet

I 1968 blev Øvre på den nordlige del af Endelave fredet efter forslag fra fredningsmyndighederne. Anledningen var, at øens sogneråd ønskede at opføre sommerhuse på strandvoldssletterne. Der kom indsigelser fra de fleste lodsejere, men fredningen blev gennemført, og alle fik lov til ophold og badning på det 168 ha store og fredede areal.

Fugletårnet

I bugten mod nord ved Endelave Strandvej ligger et fredet fuglereservat, Flasken. Området er et vadehav i miniformat og består af lavvandede vader. Ved lavvande kan man gå næsten tørskoet, og ved højvande aflejres silt, sand og mudder, der er med til at skabe endnu mere plantevækst på vaderne.

Flasken er et eldorado for for både stand- og trækfugle året rundt, og alle fugleinteresserede kan iagttage livet i reservatet oppe fra det solide Fugletårnet, der på privat initiativ blev bygget i 2013.

Biodiversitet og rent drikkevand

En biolog fra Horsens Kommune undersøger biodiversiteten på den østlige del af øen.

Plantevækst undersøges.

Af Frida Franko-Dossar, Horsens Kommune.

Licens: Begrænset anvendelse

På Endelave har Horsens Kommune igangsat et initiativ, BioScape, som skal sikre fremtiden for rent drikkevand på øen. Det er støttet af EU LIFE Biodiversity-projekt og er et naturgenopretnings- og biodiversitetsprojekt. BioScape arbejder med multifunktionel jordfordeling mellem lodsejere for at skabe mere vild natur og forbedre økosystemtjenester.

I dag får Endelave Vandværk sit drikkevand fra to sårbare vandboringer på øen. Vandværket blev bygget i 1988 og ligger på den østlige del i et landbrugsområde. Undersøgelser viser, at mængden af rent grundvand er begrænset, og der er risiko for en øget vandforurening af de to boringer fra landbrugets udledninger. BioScape arbejder derfor på at beskytte øens drikkevand, så det ikke i fremtiden bliver nødvendigt at rense vandet eller sejle rent vand over fra fastlandet.

Projektet omfatter dog mere end øens drikkevand, og det dækker et større areal end vandværkets indvindingsopland på 37 ha. Målet er også at øge biodiversiteten, og derfor har BioScape købt dyrkningsretten af lodsejerne for at forvandle 68 ha landbrugsjord til naturområder med græsningsarealer og småsøer, ligesom det allerede er tilfældet på Øvre og ved Flasken.

BioScape løber frem til slutningen af 2026.

Fra oldtid til nutid

På Endelave er der i tidens løb gjort mange oldtidsfund. En tyknakket flintøkse kommer fra gården Snekkebjerg ved øens højeste punkt, og den har muligvis været anvendt til at fælde træer i bondestenalderen. En tenvægt fra vikingetiden er blevet fundet på østkysten. Og i 2010 fandt arkæologer fra Horsens Museum bl.a. et brudstykke af et skålformet spænde fra vikingetiden, der sandsynligvis stammer fra en kvindegrav.

De første skriftlige kilder om Endelave er fra 1231, hvor øen blev omtalt i Valdemar Atterdags Jordebog. I en periode fra 1510 til 1520 var øen pantsat til Aarhus Bispestol. De skiftende ejere har op gennem tiden sat deres spor på øen.

Endelave og naboøen

I 1689 var øens kornmølle, en stubmølle, så udslidt og forfalden, at endelavitterne valgte at sælge møllen til Brundby på Samsø. Møllen blev genopbygget og er stadig aktiv på "mølledage". Endelave fik sig hurtigt en ny mølle, og den seneste, Vester Mølle, blev i midten af 1800-tallet opført vest for Endelave By og er for længst revet ned.

De to naboøer havde et fint forhold til hinanden, og i mange år valgte nogle af indbyggerne fra Endelave pga. religiøse stridigheder at tage turen over vandet til Samsø for at gå til gudstjeneste i Kolby Kirke.

Udskiftningen

Den sidste mælkeproducent på Endelave stoppede i 2018. Øens mejeri var nedlagt, og det blev derfor nødvendigt med færgen at fragte mælk til et mejeri på fastlandet. De resterende hel- og deltidsbrug på øen bliver i dag hovedsageligt drevet med planteavl.

Landbrug.

Af Karsten Kragh Hansen.

Licens: Begrænset anvendelse

I 1688 var der i Endelave By i alt 37 gårde og fire huse. I forbindelse med landboreformerne og udskiftningen blev omkring halvdelen af gårdene flyttet ud af byen.

For at gøre fordelingen af engjord og agerjord retfærdig valgte man at kamudskifte arealerne. På den måde fik hver bonde et lavtliggende stykke eng og et højtliggende stykke dyrkningsjord. På et luftfoto eller på Google Earth ses, hvordan markerne stråler ud fra byen og mod syd.

I 1797 blev to gårde lagt sammen til gården Louiselund, der blev overtaget af Major og Eskadronchef Georg Ditlev Schildknecht (1741-1800). I løbet af kort tid fik majoren fældet det meste af øens gamle egeskove, fordi tømmeret skulle anvendes til at bygge den danske krigsflåde i forbindelse med Englandskrigene.

I 1888 fik øen eget mejeri, og i de følgende år blev der bygget en anløbsbro til færgen, et fyrtårn, et missionshus og en skole. Øen fik først eget elværk i 1930, og i 1938 blev det meste af Louiselunds jord af Landbrugsministeriets Jordlovsudvalg udstykket til husmandsbrug.

Kaninøen

Næsten ligesom mikroorganismer producerer luft og bobler i en schweitzerost, bliver øen undermineret af de vilde kaniner.

Vilde kaniner.

Af Karsten Kragh Hansen.

Licens: Begrænset anvendelse

Endelave er kendt som den største danske kaninlokalitet. Selv om kaninen kan være et problem for fx landmænd og haveejere, bliver den accepteret som et led i øens branding.

Siden tidlig middelalder har det blandt adlen og det finere borgerskab i Europa været populært at spise kanin. I tidens løb har man i Danmark udsat både tamme og vilde kaniner på mere end 28 danske øer med henblik på kødproduktion og jagt.

På Endelave går der mange skrøner om, hvordan den vilde kanin fandt vej til øen. Men vi ved, at tyske vildkaniner (Oryctolagus cuniculus) indvandrede til Danmark i 1920'erne. Siden er bestanden vokset støt, selv om den fra naturens side blev reguleret af sygdomme blandt kaninerne. Antallet svinger fra år til år, og det kan variere fra nogle hundrede til måske 50.000 individer.

Jævnligt bliver der holdt kaninjagt på Endelave. I jagten bruger man bl.a. fritte (M. putorius furo), en underart af den europæiske ilder, der holdes i fangenskab. Fritten bliver sendt ned i kaninhullerne, og den sørger for at jage kaninerne op til jægerne, der står og venter.

Endelave By

I forlængelse af færgehavn og lystbådehavn ligger Endelave By som øens midtpunkt med butikker, museum, kro og overnatningsmuligheder. Bindingsværkshuse og gårde ligger langs den velbevarede T-formede bygade.

Øens museumsforening har i 2025 fået midler fra forskellige fonde til at renovere den fredede præstegård, der blev opført i 1741. I dag fungerer den stråtækte bygning som Endelave Museum.

Øen er medlem af Sammenslutningen af Danske Småøer.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Småøer i Danmark

Kaare Øster