Fjodor Tjuttjev, 1803-1873, russisk digter. Fra 1822-44 virkede han som diplomat i Firenze og München, hvor han bl.a. lærte Schelling og Heine at kende. Hans to eneste digtsamlinger udkom i hhv. 1854 og 1868, begge med titlen Digte. Tjuttjevs udlændighed og enspændernatur bevirkede, at han stod isoleret i forhold til kulturlivets frontdannelser trods sin slavofile orientering. Hans formfuldendte, filosofiske poesi blev ikke værdsat af de toneangivende samfundsengagerede kritikere. Den blev først "opdaget" af symbolisterne, som fandt inspiration i dens nyromantiske og mystiske islæt. Siden har Tjuttjev, bortset fra i Stalinperioden, været anerkendt som en af 1800-t.s betydeligste russiske digtere.