Gemini var et amerikansk bemandet rumprogram, der var aktivt i årene 1961-1966. Det dannede bro mellem rumprogrammerne Mercury og Apollo.
Faktaboks
- Etymologi
-
Opkaldt efter stjernebilledet Tvillingerne, latin Gemini, pga. rumfartøjets tomandsbesætning
Formålet med Gemini var at opnå erfaring i længere ophold i rummet samt at træne manøvre- og sammenkoblingsteknikker til det efterfølgende rumprogram Apollo. Særligt trænede man møde og sammenkobling i rummet, rumvandringer samt præcisionslanding mv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.