Helhesten. Tidsskrift for Kunst

Helhesten. Tidsskrift for Kunst var et dansk kunsttidsskrift, der udkom 1941-1944. Det var redigeret af arkitekten Robert Dahlmann Olsen (1915-1993) og med Asger Jorn som inspirerende drivkraft.

Helhesten var den danske abstrakte ekspressionismes talerør, men indeholdt også kulturdebatterende artikler. Tidsskriftet var innovativt i både form og indhold. Artikler og billeder var sat op så der opstod visuelle sammenhænge på tværs af artikler. Kunstnernes egne værker blev således sat i spil overfor deres inspirationskilder: danske kalkmalerier, grønlandske åndemanermasker, forbilleder som Alberto Giacometti mm. Tidsskriftet indeholdt blandt andet artikler om og af de tilknyttede kunstnere samt forskellige typer æstetiske og manifestagtige – ofte humoristiske – tekster og aforismer. Herfra stammer også centrale tekster af Asger Jorn som Intime Banaliteter (Helhesten. Tidsskrift for Kunst 1941, 1. årg. nr. 2) og De profetiske harper (Helhesten. Tidsskrift for Kunst. 2. årg. nr. 5-6).

Navnet Helhesten var hentet fra den nordiske mytologi og henviste til myten om den trebenede helhest, som varslede død og ulykke, for den, der så den. Navnet var foreslået af Asger Jorn og var et udtryk for anti-nazistisk modstandsæstetik. Både i forhold til at tage en nordisk kulturarv tilbage fra nazismen og som en advarsel til samme. En helhest optrådte således på forsiden af hvert nummer. I sin tid, under besættelsen af Danmark var tidsskriftet en smalt tidsskrift i begrænset oplag og trods modstandsæstetikken i titel og indhold undgik tidsskriftet besættelsesmagtens censur.

De ni forsider med helheste vidner om den spændvidde der var i tidsskriftet. De ni forsider er således udført af Henry Heerup, Egon Mathiesen, Jens Søndergaard, Hans Scherfig, Axel Salto, Niels Lergaard, Robert Storm Petersen, Ejler Bille og Carl-Henning Pedersen. Flere af forsiderne, fx Ejler Billes ville i tiden være faldet under nazisternes begreb om Entartet Kunst.

Tidsskriftet udkom i i alt ni numre: seks enkeltnumre og tre dobbeltnumre. Herefter måtte bladet lukke af økonomiske årsager, men idéerne levede videre i Høstudstillingen og Cobra, ligesom man trak på arven fra Linien.

Gruppen omkring tidsskriftet afholdt desuden udstillingen 13 kunstnere i et telt i et cirkustelt i Dyrehaven i 1941.