Irenæus

Som biskop affattede Irenæus værket Adversus haereses (på dansk Imod kætterne), hvori han beskrev og tilbageviste gnostikernes læresystemer, som han modstillede med sin egen fortolkning af kristendommen. Et mindre skrift, Bevis for den apostolske forkyndelse, fundet i armensk oversættelse i 1904, er en sammenfatning af kristentroens indhold til brug ved oplæringen af dåbskandidater. Blandt flere nu tabte skrifter var et skrift imod Markion.

Kampen mod gnostikerne blev bestemmende for Irenæus' egen teologi. De fleste gnostiske systemer er bestemt af et negativt syn på den materielle verden, som gnostikerne mente ikke kunne være skabt af den højeste gud, men af en lavere guddom. Dette gudsbegreb og syn på den materielle verden bekæmpede Irenæus. Hans teologi er båret af det grundsynspunkt, at verden og mennesket er skabt af den eneste Gud, som på trods af menneskets svaghed og synd genopretter den oprindelige gode skabelsestilstand og fører verden og mennesket til fuldendelse gennem Kristi gerning. I denne sammenhæng spiller tanken om kødets opstandelse en afgørende rolle.

Irenæus kunne tale om frelsen som en rekapitulation af menneskeheden, som er underkastet dødens magt på grund af synden. Guds Ord er i sin grænseoverskridende kærlighed blevet, hvad mennesket er, for at mennesket kan blive, hvad han er. Ligesom Gud oprindeligt formede mennesket med sine hænder, har Guds Ord og Ånd nu forbundet sig med menneskets natur, for at mennesket kan genskabes i Guds billede og lighed.

Irenæus' teologi har haft stor indflydelse i både vest- og østkirken. For Grundtvig blev inspirationen fra Irenæus vigtig og kan spores i mange af hans salmer og teologiske skrifter. I 1827 og 1855 udsendte han en dansk oversættelse af 5. bog af Adversus haereses. Irenæus' klassiske forsoningslære blev i 1900-tallet taget op af teologer som Gustaf Wingren og Gustaf Aulén.

I 2022 blev Irenæus ophøjet til kirkelærer af pave Frans. Hans helgendag er den 28. juni i den romerskkatolske kirke og den 23. august i den ortodokse kirke.

• den keltiske kirke
• Markion
• theosis