Karmel

Karmel er navnet på et forbjerg i Middelhavet ved Israels kyst, umiddelbart syd for den moderne by Haifa, og en bjergkæde, der strækker sig i sydøstlig retning til byen Jenin.

Karmelbjergkæden, hvis højeste punkt er 546 m, har en relativt stor mængde nedbør med en frodig plantevækst og er velegnet til agerbrug. Karmel med dets klippehuler er et vigtigt sted for forståelsen af præhistoriske kulturer (neandertaler, homo sapiens), herunder fra den epipalæolitiske periode, dvs. tidsrummet i Den Nære Orient i overgangen fra jæger- til bondestenalder (jf. mesolitikum).

Karmel er kendt i egyptiske og assyriske tekster fra det 3.-2. årtusinde f.v.t. Overgangen ved byen Megiddo var et strategisk vigtigt pas. Karmel er nævnt flere steder i Det Gamle Testamente. Der skal her have ligget et helligsted for guddommen Baal, som blev bekæmpet af profeten Elias (1 Kongebog 18). Karmel var indbegrebet af yppig plantevækst, jf. Esajas Bog 35,2. I romersk tid var der en helligdom for Zeus på Karmel. Den romersk-katolske klosterorden karmeliterne, der opstod i 1100-tallet korstogstid, hævdede at have baggrund i en tradition for asketisk fromhed på Karmel, der skulle gå tilbage til Elias.

I løbet af 1900-tallet blev der opført en helligdom for bahaismen på Karmel.

Karmels bekendte frodighed inspirerede N.F.S. Grundtvig til salmelinjen "Libanons og Karmels pragt, / Sarons yndigheder" i salmen "Blomstre som en rosengård".