Kolsås bruges flittigt af Oslos klatrere.
Af .
Licens: CC BY 2.0
Kolsås med dens karakteristiske profil, set fra fjorden.
Af .
Licens: CC BY SA 2.0

Kolsås er en fjeldryg med to tydelige toppe 15 km vest for Oslo centrum; 379 m højt. Det markante landskabselement ses tydeligt ved indsejlingen til Oslo.

Området er geologisk interessant; bl.a. består overfladen af bjergarten rombeporfyr, der hyppigt findes som ledeblok i Danmark. Mange malere har brugt den karakteristiske knold som motiv, bl.a. Claude Monet. Ved foden findes villakvarterer, og her lå 1951-1994 NATOs hovedkvarter for nordregionen, delvis sprængt ind i fjeldet.

Kolsås er et populært træningsfelt for bjergbestigere. Store dele af toppen og de sydvendte skrænter er fredet som naturreservat på grund af sin botaniske og geologiske rigdom.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig