Lars Bo Kaspersen

Faktaboks

Lars Bo Kaspersen

Lars Bo Sommerfeldt Kaspersen

Født: 14. juni 1961, Nykøbing Sjælland

Lars Bo Kaspersen på BogForum i 2015.

Lars Bo Kaspersen i 2015.

Af Mogens Engelund.

Licens: CC BY SA 3.0

Lars Bo Kaspersen er en dansk sociolog, der har opnået international anerkendelse for sin omfattende forskning og publiceringsvirksomhed på flere sociologiske og andre samfundsvidenskabelige områder. Tyngdepunkter har været sociologisk teori samt en række makrosociologiske emner, herunder om statsbegrebet, det civile samfund og krig. Lars Bo Kaspersen er også kendt som en flittig og efterspurgt formidler og foredragsholder, bl.a. på Folkeuniversitetet, og som kommentator i medierne.

Livsforløb

Lars Bo Kaspersen gennemførte fra 1981 og årene frem en bred samfundsvidenskabelig uddannelse med flere akademiske grader fra universiteter i Danmark, England og USA. Han tog bachelorgrader i historie og politisk videnskab ved Københavns Universitet og dernæst en mastergrad i sociologi fra University of Sussex, England (1989), fulgt op med en kandidatgrad i sociologi fra Københavns Universitet (1991). 1991-1992 var han Fulbright-stipendiat ved det sociologiske institut ved University of California, Santa Barbara. Sin ph.d.-grad fik han i politisk videnskab fra Aarhus Universitet (1997), og som forskerstuderende var han gæsteforsker ved sociologiske og politologiske institutter ved Birbeck College, University of London samt ved University of Southampton.

Efter sin erhvervelse af ph.d.-graden har Lars Bo Kaspersen været adjunkt, senere lektor og professor ved Københavns Universitet og Copenhagen Business School, afbrudt af gæsteprofessorater ved universiteterne Yale og Stanford i USA og ophold ved andre udenlandske universiteter.

Lars Bo Kaspersen har bestridt en omfattende række af ledende, administrative poster og tillidshverv inden for forskningen, nationalt og internationalt. Med et stort netværk bag sig har Kaspersen herunder stået bag oprettelsen af flere forskningscentre og uddannelsesprogrammer, og han har været en af hovedkræfterne på det samfundsvidenskabelige område ved opbygning af det dansk-kinesiske universitetspartnerskab Sino-Danish Center.

Lars Bo Kaspersens vigtigste bidrag til sociologien

Som nævnt har Lars Bo Kaspersen en bred samfundsvidenskabelig profil, dog klart centreret om sociologiske områder, hvoraf sociologisk teori, stat, det civile samfund og krig som sociologisk fænomen udgør tyngdepunkter. Resultaterne har Kaspersen udgivet i bøger og artikler både på engelsk og dansk. I det følgende refereres primært til danske udgaver.

Sociologisk teori: synteseforsøg

På det teoretiske område har Lars Bo Kaspersen arbejdet med at skabe synteser mellem hidtil modstridende teoritraditioner i sociologien. Et klassisk skel går mellem på den ene side teorier, der tager et holistisk udgangspunkt i samfundets store strukturer, som man ser fx hos Karl Marx, der taler om produktionsmåder og klasser og i strukturfunktionalismen, der tænker i systemer, institutioner og overordnede samfundsmæssige behov, der skal opfyldes. Og på den anden side mikroorienterede teorier, der tager udgangspunkt i de enkelte individer og deres hensigter og handlinger.

Strukturation og figurationer

Lars Bo Kaspersen har her inddraget ideer fra bl.a. den engelske sociolog Anthony Giddens. Navnlig lod Kaspersen sig inspirere af de nye begreber og angrebsmåder, som Giddens udviklede for at overvinde modsætninger mellem hidtil uforenelige teoretiske traditioner. I stedet for at tale om ”struktur” indførte Giddens således begrebet ”strukturation”, det at strukturere – altså noget, mennesker gør. Dette begreb bruger Kaspersen som en nøgle i arbejdet med at danne syntese.

At samtidig indfange og forstå de store linjer i de voldsomme ændringer, der er sket i alle samfundets institutioner siden industrialisme og kapitalisme brød igennem, krævede nye begreber. Også her har Kaspersen bygget videre på ideer fra Giddens. Men desuden kombinerer Kaspersen på original måde strukturationsteorien med Norbert Elias’ idéer, særligt dennes begreber om figuration. I stedet for at sætte individ og struktur over for hinanden ser Elias på figurationer, kæder af gensidig afhængighed, samvirke, magtrelationer og konflikter. Kaspersen inddrager også begreber fra en anden nyere angrebsmåde: ”relationel sociologi”.

Staten og civilsamfundet

Kaspersen har også taget fænomenet stat op til en skarpere sociologisk analyse. I dagligsproget anvendes ordet stat i forskellige betydninger, somme tider synonymt med 'samfund', i andre sammenhænge mere snævert, staten forstået som politiske magt- og forvaltningsapparater. Idéhistorisk har begrebet stat primært hørt til i politisk filosofi, juridisk statsteori og politisk videnskab.

Sociologisk skal statsbegrebet ifølge Kaspersen forstås over for civilsamfundet (andre bruger betegnelsen det civile samfund). Herved bliver stat som en distinkt enhed først udkrystaliseret relativt sent med udspaltningen af økonomiske markeder og civilsamfund med de demokratiske revolutioner fra omkring 1700-tallet og frem. Kaspersen trækker i denne sammenhæng på teoretikere som Max Weber og på historiske makrosociologer som Theda Skocpol (født 1947), Charles Tilly, Michael Mann (født 1942) og – igen – Anthony Giddens. Staten opfattes som en selvstændig enhed med egne interesser, organiseret med magtinstitutioner og personale samt voldsmonopol med kontrol over grænser om et afgrænset territorium.

Stater indgår i konfigurationer ved at være anerkendt – formelt og/eller reelt – af andre stater og ved at stå i en indre relation til civilsamfundet. Stat og civilsamfund betinger gensidigt hinanden.

Begrebernes historie

Lars Bo Kaspersen opruller begreberne historisk. Begge begreber har dybe historiske rødder, men deres betydning og indhold har ændret sig betydeligt i historiens løb. I bogen Civilsamfundet i statens skygge (redigeret af Kaspersen selv sammen med Liv Engholm) henviser han til filosoffen G.W.F. Hegel som en nøgleperson, hvad angår begrebets moderne betydning.

Hegel bestemmer i sin retsfilosofi begrebet om ”det borgerlige samfund”. På engelsk bliver dette oversat til civil society, hvorfra vi på dansk får betegnelsen civilsamfund. Civilsamfundet er en sfære, der hos Hegel (og Marx) omfatter både den private økonomiske sektor (markeder mv.) og private sammenslutninger, interesseorganisationer, religiøse bevægelser, i Danmark bl.a. højskoler og andelsbevægelse samt sports- og fritidsforeninger. Det centrale kendetegn er, at der er frit spil for private interesser inden for lovens rammer: Næringsfrihed, bevægelsesfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed er normeret af staten.

Igen inddrages også her Norbert Elias, der har udviklet et begreb om ”overlevelsesenheder” som et overbegreb for alle de forskellige former for sammenslutninger, fællesskaber og organiseringer, som man finder i historiens løb. Det er enheder, der ikke er resultat af individuelle eller kollektive beslutninger, men som er vokset frem, og hvoraf nogle har udviklet sig videre til mere komplekse former og fx dannet stater, mens andre er opløst eller blevet opslugt af andre enheder.

”Danmark i Verden” – stat og civilsamfund

Disse begreber og indsigter har Kaspersen anvendt bl.a. i sin bog Danmark i Verden (2008). Bogen er en historisk sociologisk fremstilling af udviklingen af stat og civilsamfund i Danmark siden starten af 1800-tallet. Fremstillingen er båret af begreber om figurationer, kæder af relationer og her særligt samspillet mellem ydre og indre relationer, hvor statens overlevelseskamp er krumtappen. Udvikling af indre demokrati, velfærdsstat, forskellige politikområder, og udadtil Danmarks placering i EU og militære allicancer ser Kaspersen tæt forbundet med statens overlevelsesstrategier.

Krigens sociologi

Mennesker er sociale væsner, der lever i grupper, organiseret i større eller mindre sammenslutninger; det, Norbert Elias kalder ”overlevelsesenheder”. Krige har været en betydningsfuld faktor gennem hele menneskehedens eksistens og har formet det sociale liv, organisering og institutioner overalt i verden, så længe der har været blot en rudimentær form for politisk organisering.

Alligevel har krige ikke haft nogen stor plads i sociologiske teorier. Fra 1970’erne kom der imidlertid en vis opblomstring inden for historisk og politisk sociologi, hvor historiske sociologer som ovenfor nævnte Charles Tilly og Michael Mann har brugt krige til forklaring af udviklingen af forskellige statsformer i historiens løb.

Krige, overlevelsesenheder og borgerskab i Europas historie

Kaspersen tager afsæt i disse indsigter, men mener, at de fokuserer for snævert på staten. I bogen War, Survival Units and Citizenship (2020, kan oversættes til 'Krig, overlevelsesenheder og borgerskab') fremlægger Kaspersen sit eget forslag til en forståelsesramme for, som bogtitlen siger, processer i relationer mellem krig, stat og borgerskab. Denne ramme bruger han så i en historisk analyse af transformationsprocesser i Frankrig, England og Tyskland i perioden fra Karolingerrigets etablering og gradvise nedgang efter omkring år 800 frem til dannelse af centraliserede territorialstater omkring år 1700. Her ser man også fremvækst af stærkere borgerskab og civilsamfund, som skal inddrages for at forstå statens former. Norbert Elias og hans begreb om overlevelsesenheder indtager igen en nøglerolle.

Hædersbevisninger og titler

Lars Bo Kaspersen modtog i 2018 Gyldendals Formidlingspris og i 2009 Sven Henningsen-prisen.

I 2024 modtog Lars Bo Kaspersen ordenen Ridder af Dannebrog.

Siden 2025 har Lars Bo Kaspersen været professor emeritus ved Copenhagen Business School.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Sociologer

Heine Andersen

Professor emeritus, mag.scient.soc., Københavns Universitet