Meiendorf

Meiendorf blev opdaget og udgravet i årene 1929–1931 af den tyske arkæolog Alfred Rust. Udgravningerne afslørede en kompleks bopladsstruktur bestående af tørre aktivitetsområder og et nærtliggende dødishul med gytjeaflejringer.

På selve bopladsoverfladen fandt man hovedsagelig flintredskaber, herunder de karakteristiske kærvspidser, som i dag definerer den tidligste fase af Hamburg-kulturen. Disse redskaber vidner om avanceret flinthugningsteknik og jagt med mellem- og langdistancevåben.

I det udgravede dødishul fremkom et ekstraordinært rigt organisk materiale: hundredvis af rensdyrgevirer og -knogler, bearbejdede dyredele samt redskaber af ben og tak. Flere knogler udviser skudhuller efter pilespidser, hvilket bekræfter målrettet jagt. Samlet viser fundene, at Meiendorf fungerede som en gentagen jagt- og slagteplads knyttet til de sæsonvise rensdyrtræk gennem dalen.

Dengang Hamburg-jægerne opholdt sig ved Meiendorf, var landskabet præget af en tidlig postglacial opvarmning. Klimaet i Bøllingtid var markant varmere end i den foregående Ældste Dryas, men stadig præget af store sæsonudsving.

Vegetationen bestod af pionerarter som rypelyng, dværgbirk og spredte buske i et åbent tundralandskab. Området omkring Meiendorf var domineret af lavvandede søer, fugtige moser og hedestrøg, som tiltrak store flokke af rensdyr. Denne økologiske kontekst gjorde Ahrensburgdalen til et oplagt jagtområde, hvor jægerne kunne udnytte landskabets naturlige tragtformer til at drive rensdyr ind i gunstige nedlæggelsespunkter.

Meiendorf er en nøglelokalitet for forståelsen af senpalæolitikum i Nordeuropa og udgravningerne grundlagde Alfred Rusts definition af Hamburg-kulturen. Pladsens stratigrafisk sikre fundkombination – flintredskaber fra tørbund og organisk materiale fra vådbund – er enestående i europæisk sammenhæng og har gjort det muligt at rekonstruere jagtstrategier, teknologi og mobilitet hos den tidlige efteristids jægere.

Meiendorf er fortsat et referencepunkt for studier af istidens sidste jægergrupper, deres tilpasning til hurtige klimaskift og deres udnyttelse af rensdyrressourcen. Sammen med den nærliggende lokalitet Stellmoor udgør Meiendorf en af de vigtigste lokaliteter for udforskningen af senpalæolitikum i Nordeuropa.

• palæolitikum
• Jels Bopladser
• Slotseng