Faktaboks

Neil Armstrong

Neil Alden Armstrong

Neil A. Armstrong

Født
5. august 1930, Wapakoneta, Ohio, U.S.A
Død
25. august 2012, Cincinnati, Ohio, U.S.A

Neil Armstrong under træningen til Apollo 11.

Af //Photoshot/Ritzau Scanpix.
Neil Armstrong og David R Scott efter landingen med Gemini 8.
Armstrong skød sig i 60 meters højde ud, inden Lunar Lander Research Vehicle crashede på Ellington AFB i Texas.
Af /NASA.
Licens: NASA

Neil Armstrong var en amerikansk astronaut, der som det første menneske betrådte Månen, da han deltog i den første bemandede landing på Månen, Apollo 11.

Armstrong var uddannet flådepilot og blev senere testpilot, inden han blev astronaut og efterfølgende professor.

Han fløj jagerfly, X-15 raketfly, og under rumprogrammet Gemini var han astronaut på missionen Gemini 8.

Armstrongs rumflyvninger
Antal flyvninger i rummet: 2
Gemini 8 16.3.1966–16.3.1966
Apollo 11 16.7.1969-24.7.1969
Samlet tid i rummet: 8 dage og 14 timer

Uddannelse

Armstrong blev født og voksede op i Ohio. Han blev uddannet som flyingeniør ved Purdue University, Indiana, USA. I 1949 gik han ind i flåden og blev uddannet pilot i 1950.

Frem til 1952 deltog Armstrong i Koreakrigen, hvor han fløj jagerfly i 78 missioner, primært fra hangarskibe.

Neil Armstrongs tidlige karriere

Efter Koreakrigen færdiggjorde Armstrong sin uddannelse ved Purdue University. Siden blev han ansat som testpilot hos NACA, det senere NASA, hvor han foretog aerodynamisk forskning og fløj en lang række jagerfly, bombe- og tankfly samt X1B- og X-15-raketfly på Edwards Airforce basen i Californien.

I 1962 blev Armstrong udtaget til astronaut i NASA's andet hold astronauter. Under rumprogrammet Gemini var han kaptajn på Gemini 8, der i 1966 gennemførte verdens første sammenkobling i rummet. Armstrong blev NASA's første civile astronaut til at flyve i rummet.

Gemini 8

Rummissionen Gemini 8 var lige ved at gå galt under en sammenkoblingsafprøvning af to rumfartøjer. Det ene kom i kraftig rotation, da en styredyse blev ved at brænde, og kun ved at bruge noget af brændstoffet til landing, lykkedes det ham at stoppe rotationen og koble sig fra. Missionen blev herefter aflyst, og de vendte sikkert hjem. Armstrong var efterfølgende backup på missionen Gemini 11.

Træning til missionen Apollo 11

Under træning til missionen Apollo 11 var det også nær gået galt for Armstrong, da han måtte lade sig skyde ud, lige inden den månelander (Lunar Lander research Vehicle), han var i gang med at træne i, crashede. Armstrong landede sikkert med faldskærm; havde han ventet blot et halvt sekund længere, ville hans faldskærm ikke have nået at åbnet sig.

Månelandingen

Armstrong i Apollo 11 på Månens overflade.

Armstrong var kaptajn på Apollo 11, som landede på Månen den 20. juli 1969 under den kolde krigs rumkapløb. Som det første menneske nogensinde tråde han kl. 02:56 UTC ned på Månens overflade med ordene ”Det er et lille skridt for (et) menneske, et gigantisk spring for menneskeheden”.

Månelandingen blev fulgt af omkring 530 millioner mennesker over hele Jorden.

Første mand på Månen

Armstrong var den første til at træde ned på Månen; på grund af hans beskedenhed blev han valgt fremfor Edwin E. Aldrin (pilot på månelandingsfartøjet). Den officielle forklaring var, at døren til månelandingsfartøjet lukkede indad, og at Armstrong lå på den side, som gjorde det nemmest at komme ud. Samtidig var han kaptajn på missionen.

Armstrong var uden for månelandingsfartøjet Eagle på Månen i 2 timer og 31 minutter sammen med Aldrin. Efter hjemkomsten deltog Armstrong sammen med Aldrin og Michael Collins (1930-2021) i en 38-dages verdensrundturne.

Tiden efter NASA

Neil Armstrong ved 40-års jubilæet for Apollo 11 på National Air and Space Museum, i Washington DC.

Armstrong forlod NASA i 1971 efter at have været vicedirektør. Efterfølgende underviste han på University of Cincinnati indtil 1979.

Armstrong blev senere ansat i et privat flyfirma og besøgte i 1985 Nordpolen.

Han var medlem af Apollo 13-undersøgelseskommissionen, blev i 1985 udpeget til medlem af USA's nationale rumkomité og blev i 1986 næstformand i undersøgelseskommissionen efter Challengerulykken samme år.

Medaljer og udmærkelser

Armstrong modtog Præsidentens frihedsmedalje, Kongressens æresmedalje og guldmedalje samt en række medaljer for sin tjeneste under Koreakrigen.

Til ære for Armstrong blev NASA's Dryden Flight Research Center i 2014 omdøbt til Neil A. Armstrong Flight Research.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig