Nepal

Nepal blev først forenet som det land, vi kender i dag, under kong Prithvi Narayan Shah i slutningen af 1700-tallet. Men området har en lang historie med rødder tilbage til Kirat-, Lichhavi- og Thakuridynastierne og en sammensat befolkning, der primært nedstammer fra tibetansk-burmesiske grupper og indo-aryaerne, der migrerede fra Centralasien.

Fra 1200-tallet og til Nepals forening i 1779 var det dominerende dynasti Malla-kongeriget med hovedsæde i Kathmandu, der blev et vigtigt centrum for handel mellem Tibet og kongerigerne mod syd. Her florererede Newar-civilisationen, indtil Gorkha-kongen Prithvi Narayan Shah erobrede området i 1768. Under den britiske kolonisering i Sydasien bevarede Nepal sin uafhængighed gennem en aktiv isolationspolitik. Først i 1950’erne åbnede landet op efter et regeringskup og påbegyndte en længerevarende demokratiseringsproces.

Fra 1960 til 1990 blev landet styret af det monarkiske "panchayat"-regime og gik i gang med en omfattende modernisering støttet primært af vestlige donorer og Indien. Men utilfredsheden mod det royale styre voksede, og efter folkeprotester i 1990 indførtes en ny forfatning baseret på et konstitutionelt monarki. Dette løste dog ikke effekterne af en ulige moderniseringsproces, og i 1996 udbrød en 10 år lang konflikt med en maoistisk oprørsbevægelse, der søgte at vælte monarkiet og etablere en kommunistisk republik.

I 2005 indledtes en fredsproces, der førte til valg til en grundlovsgivende forsamling i 2008, som maoisterne vandt. Nepal blev herefter til en føderal demokratisk republik, men det var først i 2015, efter vedvarende politiske spændinger, at fredsprocessen kunne afsluttes med etableringen af syv føderale provinser.

• Læs mere om Nepals historie

Nepal har stor klimavariation og en mangfoldig geografi på grund af dets varierede topografi, fra lavlandet i den sydlige Terai-region til Himalayas høje massiver. Landet består overordnet af tre geografiske regioner: Terai, de lavere bjergegne og Himalaya. Geografisk er landet aflangt med en længde på 885 kilometer fra øst til vest og en bredde fra nord til syd på knap 200 kilometer.

Terai-regionen ligger i syd og består af næringsrige sletter og tætte skove. Klimaet er subtropisk med varme somre og milde vintre. I sommermånederne ligger temperaturerne ofte over 40 grader, og monsunen giver store mængder nedbør. De lavere bjergegne udgør foden af Himalaya massivet og består af bakker og dale, som er dækket af skov og får mindre nedbør. Klimaet her er tempereret med varme sommermåneder og vintre, der er kolde, og hvor der kan forekomme snefald. Mod nord dominerer Himalaya, og otte af verdens 14 højeste bjerge ligger i denne region. Både terrænet og klimaet her er barskt med sparsom vegetation, tundra og ekstreme vejrforhold, specielt kulde, blæst og sne i de højere egne.

Nepals klima er også påvirket af monsunen, der bringer store mængder nedbør fra juni til september, specielt i Terai, de lavere bjergegne og de østlige egne som Ilam og Taplejung. Monsunen er vigtig for landbruget, men giver også anledning til jordskred og oversvømmelser.

Landet har en rig biodiversitet med over 22.000 forskellige plante- og dyrearter og økosystemer, der rangerer fra subtropiske skove til alpine enge. Nepal er specielt kendt for sine 651 sommerfuglearter og dets fuglediversitet, samt ikoniske dyr som den bengalske tiger, næsehorn og sneleoparden.

• Læs mere om Nepals naturgeografi

Nepal rangerer som et af verdens fattigste lande målt i økonomisk udbytte med en økonomi, der primært afhænger af landbrug, indtægter fra migranter og turisme. Indtil midten af 1900-tallet var landet præget af subsistenslandbrug på små jordlodder i bjergene og manglede vejnet, skoler, hospitaler, telekommunikation, elektricitet og anden kritisk infrastruktur udenfor Kathmandu.

Fra slutningen af 1960’erne begyndte Nepal at modtage international støtte til et omfattende moderniseringsprogram, og i de efterfølgende årtier voksede landets industrielle kapacitet, specielt indenfor transport, kommunikation og landbrug. Landets integration i verdenshandelen har dog været betinget af Indien på grund af Nepals "indeklemte" position, både geografisk og topografisk. Bortset fra en række nicheprodukter som te, tæpper, krydderier og udvalgte frugter har Nepal derfor haft svært ved at udvikle en eksportindustri til at finansiere sin voksende import.

Landet kæmper fortsat med udbredt fattigdom, og Nepals National Planning Commission vurderer, at knap 20 % af befolkningen (5 mio. mennesker) lever i såkaldt multidimensionel fattigdom med mangelfuld ernæring, forhøjet børnedødelighed, forkortet uddannelse, dårlige boligforhold og få materielle værdier. Fattigdommen rammer dog meget skævt og er markant højere i bjerg- og landområder, end den er i byerne, og den er påvirket af sociale skel mellem kaster, etniske grupper og køn.

Selvom kastesystemet officielt blev afskaffet i 1960'erne, så eksisterer der stadigvæk kaste-baseret diskrimination, specielt for "kasteløse" (dalitter) og indfødte folk som tharuerne. Kønsulighed er også meget udbredt, især blandt højkastegrupper som brahminer og chettrier på grund af stærke patriarkalske værdinormer. Men stærke sociale mobiliseringer for at styrke både kvinders og marginaliserede gruppers rettigheder har forbedret forholdene, og inklusive sociale rettigheder har siden 2007 været skrevet ind i Nepals grundlov.

Nepals politiske system er baseret på et føderalt parlament med to kamre og en magtfordeling mellem premiereministeren, der leder regeringen, og en indirekte valgt præsident, der leder hæren. Siden demokratiseringen i 1990 har landet været regeret af Nepals Kongresparti eller Nepals Kommunistparti (UML), der begge er dynastiske partier, det vil sige styret af indflydelsesrige familier, og hvor topposterne går i arv. Siden 2008 og de folkelige protester fra det sydlige Madhes er den politiske arena blevet mere pluralistisk, selvom regeringsmagten i reglen fordeles mellem de tre største partier, der nu også inkluderer de tidligere revolutionære maoister.

• Læs mere om Nepals økonomi og erhverv, Nepals forfatning og Nepals nationalflag

Nepals moderne uddannelseslandskab voksede frem under Panchayat-regimet efter 1960. Før Nepal blev demokratiseret første gang i 1951, var Durbar High School (etableret 1854) landets eneste officielle uddannelsesinstitution og tiltænkt elitens børn. Men i 1959 åbnede landets første universitet, Tribhuvan University, og i 1971 formulerede regeringen den første nationale uddannelsesplan, der banede vejen for standardiseringen af grundskolen gennem et nationalt pensum og indførslen af nepali som instruktionssprog.

Den massive satsning på grundskoling førte til en markant stigning i andelen af befolkningen, der kunne læse og skrive, også kaldet literacy. Det formodes, at kun 5 % af befolkningen var literate i starten af 1950’erne. Men allerede i 1981, 10 år efter uddannelsesplanen, var tallet steget til 23,3 % og i 2021 var literacy-raten 76,2 % fordelt på 84,4 % på mænd og 67,5 % kvinder.

Siden Nepals anden demokratiske revolution i 1990 er markedet for profitdrevede privatskoler blevet liberaliseret. De stod i skoleåret 2020/2021 for 30% af elevoptaget på landsplan, og dominerer især i byområder.

• Læs mere om uddannelse i Nepal

Nepal har en socialt sammensat befolkning med mindst 142 forskellige etniske grupper, hvoraf 40 grupper består af flere end 100.000 personer. Ofte inddeles befolkningen i tre overordnede grupper på grund af deres udbredelse, migrationshistorie, religion og sprogstamme.

Janajatierne er indfødte folk, der primært befolker bjergområderne. De er som oftest buddhister og taler som regel sino-tibetanske sprog. De mest udbredte janajatier er magar (7 %), tharu (6,2 %) og tamang (5,5 %), og tilsammen udgør de cirka 30 % af den samlede befolkning. Den anden store gruppe er khas-aryaerne, der er efterkommere af centralasiatiske stammer. De er næsten alle hinduer og taler det nationale indo-aryanske sprog nepali (khas). De tre største grupper er chhetri (16,7 %), brahmin (12,2 %), dalit (8,1 %), der samtidig er kastegrupper i hinduismen. Den tredje store gruppe er madhesierne, som er en samlebetegnelse for de knap 40 % af befolkningen, der bor i lavlandet syd for Himalaya-massivet. De fleste madhesier er indvandrere fra det nordlige Indien (Bihar, Uttar Pradesh og Jharkand) og er hovedsagelig hinduer, bortset fra 1,48 millioner muslimer. Madhesierne indeholder også nogle af janajatigrupperne, især de talrige tharuer, der historisk har beboet de store skovområder.

Ligesom med Nepals etniske diversitet er også landets sproglige forhold komplekse. Det mest udbredte sprog er nepali, men det er kun modersmål for 45 % af befolkningen. De andre store sprog er maithili (11,1 %), bhojpuri (6,2 %), tharu (5,9 %) og tamang (4,9 %), men selv indenfor enkelte sproggrupper kan der være store variationer. Af de 1,7 millioner tharu-talende nepalesere kan 1,3 millioner nogenlunde forstå hinanden på tværs af dialekter, mens de resterende 400.000 er spredt i det centrale og østlige Terai med separate afarter af tharu. Rai-folket, der har en lang historie i det østlige Nepal og Indien, taler ifølge lingvister 28 sprog – ikke bare dialekter. Så variationen er enorm.

• Læs mere om Nepals befolkning, sprog i Nepal, nepali og Nepals billedkunst og arkitektur

Danmark etablerede de første diplomatiske relationer med Nepal i 1967 og begyndte at støtte Nepals landbrug med et udviklingsprogram til at fremme mælkeindustrien i 1973. I 1989 blev Nepal et prioriteret programsamarbejdsland, og gennem DANIDA donerede den danske regering gennemsnitlig 250-300 millioner kroner årligt frem til 2008 indenfor især uddannelse, sundhed, landdistrikter og god regeringsførelse. Fra 2008 og frem til 2013 nedskaleredes udviklingshjælpen, og regeringen besluttede at lukke den danske ambassade i Katmandu for at fortsætte de diplomatiske relationer fra ambassaden i New Delhi i Indien.

Selvom regeringen afsluttede sin direkte støtte til Nepals udvikling, fortsatte støtten indirekte gennem DANIDAs bidrag til Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og andre civilisamfundsorganisationer med omkring 400 millioner kroner mellem 2018 og 2022. I 2023 indgik de to lande et partnerskab om grøn energi, og det udmøntede sig i en investering på cirka 700 millioner kroner fra Copenhagen Infrastructure Partners i vandkraftværket Upper Tamakoshi Hydroelectric Project.

Udover statsrelationer er der en stærk udveksling mellem de to lande i form af specielt turisme og migration. Nepal har historisk været et yndet turistmål for danskere, der tager på trekking, bjergbestigninger, kulturel udveksling eller junglesafari. Omvendt er andelen af nepalesiske migranter i Danmark vokset over de sidste par år og var ved udgangen af 2023 på 18.459 personer.

• Sydasien