Odessa

Odessa hæver sig med terrasser op fra kysten. Det nuværende centrum blev udlagt i begyndelsen af 1800-tallet med tre hovedalléer, skåret af en række vinkelrette, ligeledes træbevoksede tværgader. På trods af de hårde kampe under 2. Verdenskrig rummer centrum stadig mange bygninger i tidens russiske stilarter, bl.a. Pototskijpaladset, som i dag er kunstmuseum. Det storslåede opera- og ballethus i nybarok stil blev genopført i 1887 efter en brand.

Særlig berømt er den monumentale, 172 m lange Potjomkin-trappe fra 1830'erne, der går fra byens centrum ned til havnen. Den spillede en hovedrolle i Sergej Eisensteins film Panserkrydseren Potemkin fra 1925.

Odessa er et industrielt center med store metalforarbejdningsvirksomheder, olieraffinaderier, kemiske industrier og en bred vifte af letindustrier. Her produceres bl.a. maskiner, traktorer, kraner og fly.

Odessas erhvervsliv blev som det øvrige Ukraines hårdt ramt under 1990'ernes krise efter Sovjetunionens opløsning.

Odessa Universitet blev grundlagt i 1865. Herudover har byen talrige andre højere uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutter og kulturinstitutioner.

Stedet, der i 1400-tallet var kendt som den tatariske by, blev erobret af russerne fra osmannerne i 1791. De påbegyndte straks anlæg af fæstning, by og havn. I 1800-tallet blev Odessa Det Russiske Zardømmes næstvigtigste havneby efter Sankt Petersborg og det vigtigste udførselssted for russisk korn. Den var frihavn i perioden 1817-1859.

Ved århundredets slutning var over halvdelen af befolkningen jøder, og Odessa var på dette tidspunkt et af de vigtigste jødiske centre i verden. Den russisksprogede forfatter Isaak Babel voksede op i dette miljø.

Odessa var et af arnestederne for 1905-revolutionen. Under 2. Verdenskrig blev byen i 1941 besat af Nazityskland og dets rumænske allierede. Modstanden fortsatte fra byens katakomber, hvor partisankrigerne holdt til. Den blev befriet af sovjetiske tropper i april 1944.

Odessa har været ramt af Ukraine-konflikten, der begyndte i 2014. Den 2. maj samme år døde 42 under sammenstød mellem proukrainske og prorussiske demonstranter. Fire blev dræbt under protesterne, og mindst 32 fagforeningsmedlemmer blev dræbt, da en fagforeningsbygning blev sat i brand efter udveksling af molotovcocktails mellem parterne. Opinionsundersøgelser fra perioden september-december 2014 viste ingen støtte til Rusland, selvom Odessa er overvejende russisksproget.

Under Krigen i Ukraine siden marts 2022 har Odessa og dens omegn været udsat for jævnlige russiske angreb. Ved et angreb med ballistiske missiler den 31. januar 2025 mod byens havn og historiske centrum blev det kendte Hotel Bristol fra årene 1898-1899 beskadiget.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i marts 2022 besluttede Udenrigsministeriet at anvende stavemåden Odesa om byen i stedet for det hidtidige Odessa. Andre institutioner, fx Folketingets administration, fastholdt Odessa. Selvom Udenrigsministeriet ikke er en sproglig myndighed, der fastlægger stavemåder, har omkring halvdelen af de danske publicistiske medier siden 2022 indført stavemåden Odesa, mens den anden halvdel holder fast i Odessa. Ikke alle medier holder sig konsekvent til én af stavemåderne, og det gælder heller ikke Udenrigsministeriet selv, der undertiden skriver Odessa, fx i offentligt publicerede taler.

Baggrunden for Udenrigsministeriets beslutning var, at Odesa af mange opfattes som "den ukrainske stavemåde" og Odessa som "den russiske stavemåde". Man ville således med beslutningen fra officielt hold signalere støtte til Ukraine. Odessa er imidlertid ikke et specielt russisk navn, men blot den traditionelle fælleseuropæiske gengivelse af et græsk navn; byen blev opkaldt efter antikkens græske koloni Odessos ved Sortehavetsom et led i Det Græske Projekt, der bl.a. gik ud på at oprette et græsk kejserrige med Katarina den Stores barnebarn Konstantin (1779-1831) på tronen.

Russiske arveord har slet ikke lydsekvensen -ss-, som derfor ikke er almindelig på russisk, og låneord eller fremmede navne udtales heller ikke altid på dette sprog med den dobbelte (lange) konsonant, som en sådan stavemåde ellers kan indikere.

Odessa er en storby, der siden sin grundlæggelse har været kendt i Europa, og stavemåden med -ss- kan derfor næppe siges at være en translitteration fra russisk eller ukrainsk, der begge skrives med det kyrilliske alfabet. Ligesom navne på andre storbyer som Athen, Rom og Moskva gengiver Odessas europæiske navne ikke nødvendigvis russisk (eller ukrainsk) udtale eller stavemåde, men snarere målsprogets egen traditionelle udtale af det græske navn. Blandt de europæiske sprog, der skrives med latinsk alfabet, er det kun rumænsk, der traditionelt anvender en stavemåde med ét s i navnet på denne by.

En fastlagt translitteration er i alle tilfælde et valg, der foretages bl.a. på grundlag af udtalen, og der er ikke kun én mulig translitteration fra et alfabet til et andet eller fra et sprog til et andet. Stavemåden Odessa svarer bedst til dansk udtale og ortografi, derved at bynavnet i alle tilfælde på dansk udtales med kort åbent [ɜ] (som i messe) og ikke med langt lukket [e:] (som i tese), som stavemåden Odesa som udgangspunkt indikerer. Dansk Sprognævn, der ikke fastlægger bynavnes stavemåde, har fremhævet denne ulempe ved Udenrigsministeriets beslutning, uanset at nævnet i 2022 anbefalede at følge den.

Generelt er Odessa stadig den hyppigste stavemåde på dansk; i søgninger fra Danmark på internettet er Odessa fx otte gange hyppigere end Odesa (2025). Odessa er således også den stavemåde, der bruges i Lex.

• Panserkrydseren Potemkin
• Ukraine
• Ukraines historie