Rigsdagsbygningen i Berlin, hvor det fællestyske parlament siden den 4. oktober 1990 har holdt sine møder. Efter Berlins genvundne status som hovedstad i 1990 blev bygningen helt ombygget af Norman Foster og har bl.a. fået tilført den karakteristiske kuppel. Omkring bygningen opføres et nyt regeringskvarter. Fotografi fra 1999.
Forbundsrepublikken Tysklands forfatning, Grundgesetz, er fra maj 1949 med mange senere ændringer, bl.a. i forbindelse med genforeningen 1990.
Ifølge forfatningen er Tyskland en demokratisk og socialt ansvarlig stat; de 19 første artikler garanterer ud fra et naturretligt grundsynspunkt den enkelte borgers rettigheder, de såkaldte Grundrechte. Bl.a. ligeberettigelse og asylret for politisk forfulgte.
Forbundsrepublikken består af 16 delstater, Länder, heraf Berlin samt fem nyoprettede Länder i det tidligere DDR. Forbundsstatens lovgivende magt ligger hos et parlament med to kamre, Forbundsdagen, Bundestag, og Forbundsrådet, Bundesrat.
Medlemmerne af Bundestag (medlemstallet varierer, siden 2013 har det været 630) vælges ved direkte valg, den ene halvdel i enkeltmandskredse, den anden på partiliste; valgperioden er fire år. Der er en spærregrænse på 5%, som dog suspenderes, hvis et parti vinder mindst tre kredsmandater.
Medlemmerne af Bundesrat udpeges af de enkelte delstatsregeringer blandt regeringsmedlemmerne; delstaterne har tre til seks medlemmer alt efter befolkningstal (2013 havde det 69 medlemmer). De sidder i fire til fem år afhængigt af delstatens valgperiode.
Føderale love vedtages først i Forbundsdagen og fremlægges derefter i Forbundsrådet, som har begrænset vetoret. Grundgesetz kan kun ændres ved godkendelse fra 2/3 af medlemmerne af såvel Forbundsdagen som Forbundsrådet; dog kan bestemmelserne om, at Tyskland er en forbundsstat, og at delstaterne medvirker i lovgivningen, ikke ændres.
Forbundsdagen har en klart dominerende rolle i den økonomiske og finansielle lovgivning. Ud over de skatter, som opkræves direkte af forbundsregeringen, kan den i påkommende tilfælde modtage en del af delstaternes indkomst- og selskabsskatter til føderale formål, først og fremmest for at sikre ens levevilkår i delstaterne.
Forbundskansleren, Bundeskanzler, som har den udøvende magt, vælges gennem absolut flertal af Forbundsdagen; han er regeringschef. Kansleren har en stærk position, da han eller hun kun kan væltes gennem et såkaldt konstruktivt mistillidsvotum (art. 67), altså hvis der i en hemmelig afstemning er absolut flertal for en navngiven anden kandidat. Det er kun sket i et tilfælde i 1982.
Tysklands statsoverhoved er præsidenten, der overvejende har repræsentative opgaver. Præsidenten vælges for en femårsperiode af en særlig sammenkaldt valgforsamling. Forsamlingen består af alle Forbundsdagens medlemmer og et tilsvarende antal, som ikke behøver at være parlamentsmedlemmer, og som vælges af delstatsparlamenterne i forhold til partiernes styrke. Ingen præsident må sidde i mere end to perioder.
Tyskland har en forfatningsdomstol, der har til opgave at sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med forfatningen, især dens lighedsbestemmelser. Forfatningens art. 21 gør det muligt at forbyde partier, der arbejder for at ophæve den forfatningsmæssige grundorden eller truer Forbundsrepublikkens territoriale bestand. De kan forbydes af forfatningsdomstolen; det er sket i to tilfælde.
Derudover har forbundsrepublikken og hver af delstaterne et særligt forfatningsbeskyttelsesorgan, Verfassungsschutz, der skal overvåge trusler mod forfatning og demokrati.
Delstaterne har hver et parlament, en landdag (på tysk Landtag), og en regering, der ledes af en ministerpræsident; det gælder dog ikke de tre bystater Berlin, Bremen og Hamburg, der er organiseret lidt anderledes. Delstaterne har begrænset statslig suverænitet, dvs. at de kan lovgive på alle områder, der ikke af Grundgesetz er tillagt forbundsstaten, og de udøver denne suverænitet først og fremmest med hensyn til udformning af undervisnings- og kulturpolitik, retsvæsen og miljøbeskyttelse; i øvrigt administrerer de den føderale lovgivning.
En dramadokumentar om A.P. Møller-dynastiet ruller over skærmen. Men hvem var virkelighedens Arnold Peter Møller, skibsrederen og industrimanden, som grundlagde de virksomheder, der udviklede sig til vore dages A.P. Møller-Mærsk-koncern?
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Vinterhimlen er mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejr og lysforurening. Dark Sky er områder, hvor man bedst kan se stjernehimlen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.