UNESCO's Verdensarvsliste er en officiel liste over fx landskaber, byer, bygninger og monumenter, som UNESCO har tildelt en særlig status som verdensarv. Det betyder, at man anerkender disse steder for at have enestående og universel værdi for hele menneskeheden som enten kultur- eller naturarv.
Faktaboks
- Etymologi
-
engelsk World Heritage List
- Også kendt som
-
UNESCO's verdensarvsliste, liste over verdens kultur- og naturarv; Verdensarvslisten
Verdensarvslisten er udarbejdet på grundlag af den internationale UNESCO-konvention Verdensarvskonventionen (1972), som blev ratificeret af Danmark i 1979. Nye steder føjes til Verdensarvslisten årligt af UNESCO's Verdensarvskomité, og listen omfatter over 1.200 verdensarvssteder, bl.a. Galápagosøerne (Ecuador), Grand Canyon (USA) og Taj Mahal (Indien).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.