En algade var i ældre tid en bys hovedgade, der lå i forlængelse af landevejen, som kaldtes adelvejen, alvejen eller hærvejen. Algaderne blev ligesom alvejene anset for at være kongens regale (område), hvorfor de torve i byerne, der lå ved adelgaderne, var åbne for landboernes handels- og kvægmarkeder på bestemte forud annoncerede dage.
Byens eget handelsliv var reguleret af bystyret, ofte i bestemte kvarterer, hvilket endnu bevarede gadenavne afslører – fx Købmagergade, Slagtergade eller Smedestræde. Andre gadenavne afslører byernes tidligere historie som Grønnegade efter købstadshusenes haver, Blegdammen efter den foretrukne lokalitet for linnedblegning samt Voldgade og Portgade efter byens ofte befæstede ydergrænser med overvågede indfaldsveje, der var toldpligtige at passere.
Da algaderne var afgrænset af bebyggelsen, og bygrundenes skel og ikke tillod færdslen at undvige dybe spor ved at køre udenom – som man kunne på landet – blev de styrket med slidlag af stabile materialer som træ, grus eller sten. Disse slidlag blev efterhånden dækket af snavs og affald eller udjævningslag i forbindelse med ændring af bebyggelsen. Gamle bygader har derfor ofte flere forskellige slidlag oven på hinanden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.