efterskole

Efterskolerne kom første gang på finansloven i 1895 og har siden da modtaget statstilskud. Efterskolernes virke er reguleret af efterskoleloven (Lov om efterskoler og frie fagskoler), og skolerne skal opfylde en række betingelser for at blive godkendt til statstilskud. Tilskuddet er betinget af, at der også er deltagerbetaling fra eleverne, og der fastlægges årligt et minimumsbeløb for elevbetalingen.

Den største andel af statstilskuddet til efterskolerne består af taxametertilskud, som beregnes ud fra antallet af årselever. Derudover er der et grundtilskud og et bygningstilskud. Endelig kan skolerne modtage støtte til specialundervisning og særlige elevgrupper samt andre specifikke formål.

Undervisningens indhold og struktur

Det er en del af de frie skolers frihed, at skolerne selv kan afgøre, hvilke kvalifikationer deres lærere skal have, og hvilke elever de vil optage. Som frie skoler kan efterskolerne ligeledes drives ud fra en bestemt ideologi eller holdning, og skolerne repræsenterer da også meget forskellige religiøse, politiske og pædagogiske idéer.

Efterskolernes undervisning skal have et alment sigte og i de traditionelle skolefag ligner de ofte folkeskolens fag. En del efterskoler er imidlertid specialiserede inden for bestemte typer af fag som f.eks. idræt, musik eller friluftsliv. 20 efterskoler har specialiseret sig i ordblindhed, og derudover henvender 20 specialskoler sig til unge med særlige behov.

På de fleste efterskoler er det muligt at tage folkeskolens afgangsprøver ligesom i folkeskolen, og undervisningen i 8. og 9. klasse skal generelt stå mål med undervisningen i folkeskolen, når det gælder de obligatoriske fag.

Læs mere i Lex

• frie grundskoler
• onlineskoler
• folkeskolen
• dansk skolehistorie
• folkehøjskole
• friskoletraditionen