planteblindhed

Planteblindhed er et begreb, der søger at beskrive et menneskeligt forhold til plantelivet. Begrebet er en dansk oversættelse af de engelske ord ”plant blindness” eller ”plant awareness disparity”. Andre lignende udtryk til at beskrive problematikken er også blevet foreslået: plante-ignorance, plante-usynlighed og plante-opmærksomheds-ulighed.

Planteblindhed som begreb blev introduceret i 1998 af to amerikanske forskere i undervisning, James H. Wandersee og Elisabeth E. Schussler. I forbindelse med deres undervisning opdagede de en manglende viden og interesse for planter blandt deres elever. Eleverne gav udtryk for, at de anså planter for at være mindre betydningsfulde end dyr. På baggrund deres undersøgelser og observationer definerede Wandersee og Schussler planteblindhed som:

1. En manglende evne til at se og genkende planter i vores omgivelser.
2. En manglende evne til at erkende planternes betydning i biosfæren og i menneskelige anliggender.
3. En manglende evne til at værdsætte de æstetiske og unikke biologiske træk ved de livsformer, der tilhører planteriget.
4. En misforstået antropocentrisk rangering af planter som laverestående og uinteressante i forhold til mennesker og dyrelivet generelt.
5. En manglende forståelse for planternes tidslighed i forhold til mennesker og dyrelivet generelt.
6. En manglende praktisk erfaring i at dyrke og passe planter samt at observere og forstå deres forskellige vækstbetingelser og behov.

Begrebet planteblindhed dækker derfor over både viden om og evnen til visuelt at registre og erkende planternes tilstedeværelse, men også over den menneskelige opmærksomhed på, holdning til og interesse for planterne, der efterfølgende kommer til udtryk i de handlinger, vi som både enkeltpersoner og samfund har over for plantelivet omkring os.