Pyruvat er et salt af pyrodruesyre. Det er en central intermediær forbindelse i kulhydrat- og aminosyrestofskiftet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pyruvat kommer af pyro- og latin uva 'drue' og -at.

Det dannes fra glukose eller glykogen ved glykolyse samt fra laktat og aminosyrer ved henholdsvis oxidation og transaminering. Pyruvat forbruges ved oxidation til acetylcoA, der kan omsættes videre i citronsyrecyklus eller til fedtsyrer.

Laktat dannet ved glykolyse i fx røde blodlegemer og muskelvæv samt alanin fra muskelvæv indgår via pyruvat i leverens glukoneogenese.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig